Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt en folkepensionists vederlag for at fungere som domsmand skulle medregnes ved beregningen af indtægtsgrundlaget, som danner basis for udbetaling af folkepensionens grundbeløb.
Både kommunen og det sociale nævn havde vurderet, at vederlaget skulle medregnes, da de fandt, at der ikke var lovhjemmel til at undtage indtægten. Nævnet mente, at indtægten skulle inkluderes fuldt ud i pensionsberegningen.
Ankestyrelsen valgte at behandle sagen i et principielt møde for at fastslå, hvordan indtægter fra borgerligt ombud skal klassificeres og behandles i pensionsmæssig sammenhæng, specifikt i forhold til Pensionsloven § 27, stk. 1.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fastslog, at vederlaget som domsmand skulle medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløb.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægten måtte anses som indkomst ved personligt arbejde.
Vi vurderer, at vederlaget som domsmand måtte anses som indkomst ved personligt arbejde, idet indtægten skyldtes pensionistens egen arbejdsindsats.
Klassificeringen af vederlaget som indkomst ved personligt arbejde betyder, at det skal indgå i indtægtsgrundlaget for grundbeløbet i henhold til Pensionsloven og Socialministeriets bekendtgørelse om social pension § 33, stk. 1 og stk. 2.
Bekendtgørelsen specificerer, at indtægter ved personligt arbejde omfatter lønindtægt samt indtægt fra egen virksomhed, når disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter Personskatteloven.
ATPI næsten 70 kommuner kommer 75 pct. eller mere af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen.
Medarbejder- og KompetencestyrelsenStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en række udkast til ændringer af bekendtgørelser og vejledninger i høring. Ændringerne er primært en følge af L 172 (Reform af universitetsuddannelser m.v.), men indeholder også andre lovtekniske justeringer. Alle ændringer forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Den mest markante ændring er indførelsen af nye regler for dimittenders ret til dagpenge. Dette sker for at tilpasse dagpengesystemet til den nye universitetsreform.
Nye regler for kandidat- og erhvervskandidatuddannelser: Personer, der gennemfører en kandidat- eller erhvervskandidatuddannelse normeret til mindst 12 måneders varighed, vil fremover kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår. Dette er en væsentlig udvidelse, da det giver en ny vej til dagpenge for en stor gruppe nyuddannede.
En ny rapport med anbefalinger til en revideret menighedsrådslov lægger op til mindre administration, professionalisering af ledelsen og en styrket indsats for grøn omstilling i Folkekirken.
Denne publikation beskriver Lønningsrådets sammensætning, opgaver, sagsbehandling mv.
De nye krav vil i hovedtræk svare til de gældende regler for personer med en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, men med den vigtige undtagelse, at der ikke længere stilles krav om, at uddannelsen skal være SU-berettiget.
| Berørt gruppe | Gammel situation (primært) | Ny situation (tilføjelse) | Betingelse | Ikrafttrædelse |
|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Ret til dagpenge på dimittendvilkår krævede typisk en erhvervsmæssig uddannelse på min. 18 mdr. eller en SU-berettiget uddannelse. | Ret til dagpenge på dimittendvilkår udvides til at omfatte kandidat- og erhvervskandidatuddannelser. | Uddannelsen skal være normeret til mindst 12 måneders varighed. | 1. juli 2025 |
Høringspakken indeholder også en række andre, primært tekniske, ændringer. Disse ændringer medfører ikke materielle ændringer i gældende regler, men er nødvendige for at opdatere bekendtgørelserne i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette omfatter:
Høringen omfatter udkast til ændringer i følgende seks bekendtgørelser med tilhørende vejledninger:
Eventuelle bemærkninger til de fremlagte udkast skal være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde senest den 23. juni 2025. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde efter folkepensionsalderen ved at fjerne...
Læs mereBetænkningen fremlægger et forslag til en gennemgribende revision og modernisering af den gældende fondslov fra 1985. Fo...
Læs mere
