Nye Anlægslove, Betinget Gældseftergivelse og Omfattende Decentralisering Præger Forvaltningsretten

Forfatnings- og Forvaltningsret: Nye Anlægslove, Styrket Gældsinddrivelse og Betydelig Decentralisering

Denne uges juridiske opdateringer inden for forfatnings- og forvaltningsret tegner et billede af en stat, der både centraliserer og decentraliserer sin magt. Omfattende anlægslove for ny infrastruktur giver staten vidtgående beføjelser, mens nye regler for gældsinddrivelse skærper konsekvenserne for skyldnere. Samtidig ser vi en markant tendens til decentralisering, hvor Færøerne får mulighed for at overtage luftfartsområdet, og hvor biskopperne i Folkekirken tildeles en lang række beføjelser, der tidligere lå hos ministeriet. Disse ændringer har vidtrækkende praktiske konsekvenser for borgere, virksomheder og den offentlige forvaltning.

Sektion 1: Infrastruktur og Ekspropriation i Højeste Gear

To nye lovforslag om anlæg af motorveje understreger statens vilje til at gennemføre store infrastrukturprojekter effektivt, selv når det kræver fravigelser fra almindelig lovgivning. Et forslag omhandler anlægget af en ca. 43,6 km lang motorvej vest om Viborg. For at sikre projektets fremdrift fraviger loven centrale bestemmelser i blandt andet planloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Dette betyder, at projektet kan realiseres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer. Loven giver desuden hjemmel til omfattende ekspropriationer, hvor 55-65 ejendomme forventes totaleksproprieret. Klageadgangen ændres også, så visse kommunale afgørelser kan påklages direkte til transportministeren, hvilket centraliserer beslutningskompetencen. Læs forslaget til anlægslov for motorvej ved Viborg.

Et lignende lovforslag er fremsat for anlægget af en 18 km lang motorvej mellem Give og Billund Vest. Også her fraviges en række love for at smidiggøre processen, og der gives hjemmel til ekspropriation, som forventes at berøre omkring 110 ejendomme. Særligt bemærkelsesværdigt er, at loven gør en undtagelse fra habitatdirektivets strenge beskyttelse af den truede birkemus, hvilket sker under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette understreger anlægslovens magtfulde karakter som et redskab, der kan tilsidesætte andre tungtvejende hensyn, dog mod krav om omfattende afværgeforanstaltninger. Læs forslaget til anlægslov for motorvej ved Billund.

Moderniseringen af jernbanenettet medfører også betydelige forvaltningsretlige ændringer. Et nyt lovforslag samler ansvaret for både drift og infrastruktur på S-banen hos DSB for at muliggøre en fremtidig fuldautomatiseret drift. Dette indebærer, at DSB overtager rollen som infrastrukturforvalter fra Banedanmark og får bemyndigelse til at ekspropriere arealer. Samtidig indføres særskilte og mere lempelige støjregler for vedligeholdelsesarbejde, hvilket fraviger miljøbeskyttelsesloven og afskærer borgernes klageadgang for støj fra disse aktiviteter. Dette illustrerer en klar prioritering af infrastrukturens funktion over individuelle støjgener. Læs lovforslaget om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.

Sektion 2: Statens Økonomiske Mellemværender med Borgerne

Reglerne for inddrivelse og eftergivelse af gæld til det offentlige strammes. Et nyt lovforslag vil gøre eftergivelse af offentlig gæld betinget af, at skyldneren ikke begår kriminalitet i en efterfølgende 5-årig periode. Hvis en person, der har fået eftergivet sin gæld, idømmes f.eks. fængselsstraf for ny kriminalitet, vil den eftergivne gæld genopstå. Formålet er at sikre, at en økonomisk håndsrækning fra fællesskabet følges op af en lovlydig adfærd. Lovforslaget indeholder dog en undtagelsesmulighed for særligt socialt udsatte personer. Læs lovforslaget om betinget eftergivelse af gæld.

Samtidig effektiviseres inddrivelsen af bøder. Et høringsudkast til en ny bødebekendtgørelse giver politiet mulighed for at anmode udenlandske myndigheder direkte om at inddrive bøder, i stedet for at sende alle sager til Gældsstyrelsen. Dette skal især gøre det lettere at indkræve bøder fra f.eks. automatisk trafikkontrol (ATK) fra borgere og virksomheder i udlandet. Bekendtgørelsen udvider også sit anvendelsesområde til at omfatte fuldbyrdelse af bøder pålagt på Færøerne. Se høringsdokument om den nye bødebekendtgørelse.

I kølvandet på minksagen er der foretaget en præcisering af reglerne for erstatning. En ny bekendtgørelse fastsætter mere detaljerede betingelser for, hvornår der kan ydes erstatning for bygninger. Det specificeres, at en bygning skal være varigt indrettet til minkproduktion og ikke sammenbygget med beboelse for at være erstatningsberettiget. Dette er et eksempel på, hvordan forvaltningen løbende justerer regelsæt for at håndtere de konkrete problemstillinger, der opstår i komplekse erstatningssager. Læs mere om ændringen af erstatningsbekendtgørelsen.

Sektion 3: Rigsfællesskabet og Decentralisering af Statsmagten

Et markant forfatningsretligt skridt tages med et lovforslag, der skaber det juridiske grundlag for Færøernes etapevise overtagelse af luftfartsområdet. Loven giver Færøernes landsstyre mulighed for, efter forhandling med den danske transportminister, at bestemme tidspunktet og omfanget for overdragelsen. Dette er en vigtig udvikling i Rigsfællesskabet, som viser fleksibiliteten i hjemmestyreordningen og respekten for Færøernes ønske om øget selvstyre. Læs lovforslaget om Færøernes overtagelse af luftfart.

En anden betydelig decentralisering finder sted inden for Folkekirken. En række nye cirkulærer og bekendtgørelser flytter en stor mængde administrativ kompetence fra By-, Land- og Kirkeministeriet til biskopperne. Biskopperne får nu direkte bemyndigelse til at ansætte sognepræster, håndtere afskedigelsessager, administrere løn- og ansættelsesvilkår og træffe afgørelse om tjenesteboligpligt. Denne reform har til formål at forenkle og effektivisere administrationen ved at placere beslutningerne tættere på stifterne. Det er en af de mest omfattende administrative omlægninger i Folkekirken i nyere tid. Læs om ansættelse af præster, Læs om tjenesteboliger, Læs om afskedigelsessager, Læs om løn- og ansættelsesvilkår.

Sektion 4: Nye Rammer for Kommunal og Statslig Forvaltning

Kommunernes økonomistyring reguleres yderligere med en ny bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen. Bekendtgørelsen fastsætter de formelle rammer og tidsfrister for kommunalbestyrelsens behandling af budgetforslag, herunder kravet om balance mellem indtægter og udgifter. Reglerne er fundamentale for den kommunale selvstyreforvaltning og sikrer en ensartet og gennemsigtig økonomisk administration på tværs af landets kommuner. Læs bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen.

Kommunerne pålægges også et nyt planlægningsansvar i en ny vejledning om håndtering af terrænnært grundvand. Kommunerne skal i deres spildevandsplaner udpege områder, hvor højtstående grundvand udgør en risiko. I disse områder får spildevandsforsyningsselskaberne pligt til at etablere grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk rentabelt. Dette flytter ansvaret fra den enkelte grundejer til en kollektiv, planlagt indsats og er et vigtigt nyt element i kommunalfuldmagten og forsyningsretten. Se vejledningen om planlægning for terrænnært grundvand.

På sundhedsområdet justeres Lægemiddelstyrelsens beføjelser. En bekendtgørelsesændring giver styrelsen mulighed for, under særlige omstændigheder, at godkende en bestyrer til midlertidig drift af et apotek, selvom vedkommende ikke fuldt ud opfylder de normale kvalifikationskrav. Dette giver styrelsen øget fleksibilitet til at sikre apoteksdriften i hele landet. Læs bekendtgørelsen om Lægemiddelstyrelsens drift af apotek.

Endelig giver en ny vejledning klarere rammer for udarbejdelse af husordener på botilbud. Vejledningen skelner mellem det vejledende grundlag i serviceloven og det mere indgribende, ulovbestemte princip om 'anstaltsforhold'. Den præciserer grænserne for, hvad en husorden kan regulere, og understreger, at sanktioner som bortvisning er en forvaltningsretlig afgørelse, der kræver partshøring og klagevejledning. Dette styrker retssikkerheden for beboere på sociale tilbud. Se vejledningen om husordener på botilbud.

Konklusion

Ugens opdateringer viser en dynamisk udvikling i dansk forfatnings- og forvaltningsret. Staten tager kraftfulde redskaber i brug for at realisere politiske mål inden for infrastruktur, mens den samtidig moderniserer og decentraliserer sin administration for at skabe mere effektive og lokale løsninger. For borgeren betyder det både nye pligter og rettigheder, fra skærpede krav til skyldnere til en styrket retssikkerhed på botilbud. Det er en påmindelse om, at forvaltningsretten er i konstant bevægelse for at imødekomme samfundets skiftende behov.