Faste procedurer giver bedre sagsbehandling i æresrelaterede sager

Systematiske arbejdsprocedurer styrker kommunal indsats mod æresrelaterede konflikter

En ny rapport fra Ankestyrelsen, udarbejdet for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), konkluderer, at faste procedurer og etablerede samarbejdsrelationer forbedrer sagsbehandlingen i sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Rapporten bygger på kvalitative interview med myndighedspersoner fra seks danske kommuner og kortlægger de faktorer, der skaber tryghed og kvalitet i den kommunale indsats.

Undersøgelsen viser, at anvendelsen af handle- og beredskabsplaner er afgørende for at skabe klarhed over handlemuligheder i komplekse sagsforløb. Særligt udpegningen af specifikke videnspersoner i forvaltningerne fremhæves som en væsentlig ressource, da det giver sagsbehandlerne en fast sparringspartner at støtte sig til i vurderingen af de ofte uigennemskuelige sager.

Opsporing varierer mellem børn og voksne

Metoderne til at identificere negativ social kontrol afhænger af målgruppen. Hvor sager vedrørende børn ofte starter med eksterne underretninger, opdages sager med voksne typisk gennem den direkte kontakt med kommunale instanser.

Tværfaglighed som fundament for sikkerhed

Sager om æresrelaterede konflikter involverer ofte flere forvaltninger samtidigt. For at sikre en helhedsorienteret behandling samarbejder kommunerne internt på tværs af børne- og familieafdelinger, jobcentre og ydelsesteam.

Eksternt spiller politiet en nøglerolle, især når der er mistanke om trusler eller fysisk vold. Her fokuseres der på:

• Udarbejdelse af konkrete sikkerhedsplaner.
• Etablering af tekniske foranstaltninger såsom overfaldsalarmer.
• Sikker eskortering af både borgere og rådgivere i kritiske situationer.

En rådgiver på børneområdet udtaler i rapporten:

"Det er afgørende at vide, præcis hvem vi kan trække på hos politiet eller de regionale sikkerhedskonsulenter. Det fjerner den usikkerhed, man kan føle, når man står med en sag, hvor der er rigtig mange ting på spil for en familie."

Udfordringer ved deling af viden

Trods de positive takter peger rapporten på væsentlige barrierer. Tavshedspligt og regler om samtykke efter forvaltningsloven kan i visse tilfælde besværliggøre den nødvendige vidensdeling mellem myndigheder. Dette kan medføre, at parallelle indsatser i forskellige afdelinger bliver "usynlige" for hinanden. Derudover efterspørger flere kommuner et mere formaliseret forum til drøftelse af personfølsomme sager med politiet, svarende til de eksisterende Infohuse på radikaliseringsområdet.

Baggrund for undersøgelsen

Rapporten er baseret på erfaringer indhentet i perioden januar til februar 2022. Undersøgelsen har haft fokus på kommuner, der allerede har implementeret beredskabs- eller handlingsplaner på området.

Følgende seks kommuner har deltaget i projektet:

1. Kolding Kommune
2. Silkeborg Kommune
3. Slagelse Kommune
4. Høje Taastrup Kommune
5. Lolland Kommune
6. Horsens Kommune

Næste skridt

Resultaterne fra rapporten skal anvendes til at understøtte kommunernes fortsatte arbejde med at systematisere indsatsen mod negativ social kontrol. Der peges på et behov for øget uddannelse af sundhedspersonale og bedre procedurer for brug af tolke for at sikre, at fortroligheden i sagsbehandlingen ikke kompromitteres.