Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) har i samarbejde med Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) offentliggjort en banebrydende kortlægning af amatørkulturen i Danmark1. Rapporten belyser et aktivt foreningsliv præget af høj livskvalitet og stærke læringsfællesskaber, men peger samtidig på udfordringer med rekruttering og politisk anerkendelse.
Hovedresultater og medlemsmønstre
Undersøgelsen baserer sig på data fra 16 landsorganisationer, 434 lokalforeninger og over 1.100 medlemmer. Amatørkulturen er fundamentalt funderet i det frivillige engagement, hvor især voksne over 50 år dominerer medlemslisterne.
| Foreningstype | Andel i undersøgelsen | Karakteristika |
|---|---|---|
| Kor | 52 % | Domineret af kvinder; højt fokus på læring og teknisk niveau. |
| Amatørteater | 20 % | Mest blandede aldersgrupper; stærkt fokus på socialt samvær. |
| Orkestre | 16 % | Højeste tidsforbrug på øvning; udfordret på rekruttering af specifikke instrumenter. |
| Øvrige (Garder mv.) | 12 % | Inkluderer bl.a. øvelokaleforeninger og viseforeninger. |
Livskvalitet og den "magiske" samklang
Et af de mest markante fund i rapporten er amatørkulturens positive indvirkning på den mentale og fysiske sundhed. Hele 89 % af medlemmerne føler sig som en del af en større kunstnerisk helhed, og 64 % af korsangerne oplever direkte fysisk velvære ved deres aktivitet.
Et foreningsmedlem beskriver oplevelsen i rapporten:
"Jeg får fyldt mine lattermuskler totalt meget op, hver eneste gang jeg er her. Jeg synes, det er sjovt! Jeg føler jo lidt, det er min anden familie."
Økonomi og rammevilkår
Selvom 71 % af foreningerne modtager kommunal støtte, er der store variationer i tilfredsheden med rammerne. Især orkestre udtrykker utilfredshed med adgangen til egnede lokaler, herunder manglende opbevaringsplads til instrumenter. Økonomien i foreningerne hviler primært på tre søjler:
- Medlemskontingenter: Den vigtigste indtægtskilde for 88 % af foreningerne.
- Egenindtjening: 80 % tjener penge på koncerter og forestillinger.
- Offentlig støtte: 52 % er godkendt som folkeoplysende foreninger under folkeoplysningsloven.
Udfordringer og fremtidsperspektiver
Den største barriere for vækst er rekruttering. 57 % af foreningerne angiver, at det er svært at tiltrække nye medlemmer, mens 42 % kæmper med at finde frivillige til bestyrelsesarbejde. Derudover oplever sektoren en manglende politisk forståelse for amatørkulturens samfundsværdi sammenlignet med idrætten.
AKKS arbejder i deres handleplan for 2024/25 målrettet med tre programområder for at styrke sektorens gennemslagskraft: Mangfoldighed, livskvalitet og kompetencer.
