Ny kvoteordning skal balancere antallet af udenlandske sygeplejersker
Folketinget behandler i dag et lovforslag, der introducerer en ny kvoteordning for sygeplejersker fra lande uden for EU. Tiltaget skal sikre, at tilstrømningen af udenlandsk sundhedspersonale stemmer overens med de faktiske behov i det danske sundhedsvæsen, så ansøgere ikke rejser til Danmark til forhåbninger om job, der ikke eksisterer.
Markant stigning i ansøgninger fra tredjelande
Interessen for at arbejde i det danske sundhedsvæsen er vokset markant blandt sundhedspersonale fra lande som Pakistan, Nepal, Bangladesh og Iran. Antallet af personer fra lande uden for EU, der søger om opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation, er mangedoblet på kort tid.
| År | Antal ansøgere (sundhedspersonale fra tredjelande) | Udvikling |
|---|---|---|
| 2022 | Ca. 1.200 | - |
| 2023 | Over 4.900 | +308% |
Sideløbende med den stigende interesse melder regionerne om en forbedret situation på det danske arbejdsmarked. Hospitalerne har i dag lettere ved at besætte ledige stillinger og fastholde nuværende medarbejdere. Denne udvikling skyldes blandt andet, at flere sygeplejersker er vendt tilbage til faget, samt at en større andel af de nyuddannede arbejder på fuldtid.
Kvoter fastsættes efter behov
Den nye lovgivning muliggør faste lofter for, hvor mange personer fra specifikke sundhedsfaglige grupper der kan gives opholdstilladelse til. I første omgang implementeres ordningen for sygeplejersker, hvor kvoten forventes at blive sat til nul.
Behovet i kommuner og regioner vil dog blive overvåget løbende. Hvis efterspørgslen på arbejdskraft stiger igen, kan kvoten justeres derefter.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtaler:
"Vi vil ikke give falske forhåbninger til sygeplejersker, der er uddannet i lande langt væk fra Europa. Der skal være jobmuligheder til dem, før de rykker deres liv op og rejser med deres familier til Danmark. Det er der ikke i dag, og derfor skal der fremover være balance mellem det antal udenlandske sundhedspersoner, der kommer hertil, og den faktiske efterspørgsel på medarbejdere i sundhedsvæsnet."
Alternative beskæftigelsesmuligheder
For de udenlandske sygeplejersker, der allerede befinder sig i landet uden at kunne opnå autorisation, peger regeringen på andre muligheder i sektoren. En aftale mellem KL og FOA gør det muligt for denne gruppe at blive ansat som social- og sundhedshjælpere.
Sophie Løhde uddyber:
"Der mangler sundhedspersonale i kommunerne, og efterspørgslen forventes at stige de kommende år. Det er derfor oplagt, at sygeplejersker fra tredjelande, der allerede er her, bliver ansat som social- og sundhedshjælpere i eksempelvis ældreplejen."
Fakta om autorisationsprocessen
For at arbejde som sygeplejerske i Danmark med en uddannelse fra et land uden for EU/EØS, kræves en dansk autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Processen indeholder flere trin:
- Uddannelsesgodkendelse: Styrelsen vurderer, om ansøgerens uddannelse svarer til den danske.
- Opholdstilladelse: Ved godkendelse kan der gives en treårig opholdstilladelse med henblik på autorisation.
- Krav: Ansøgeren skal bestå en sprogprøve og gennemføre en evalueringsansættelse med positivt resultat.
De nye regler for kvoteordningen forventes at træde i kraft den 7. oktober 2025.
