Ny statusrapport belyser sundhedsvæsenets effektivitet og patientresultater
En omfattende kortlægning af det danske sundhedsvæsen viser forbedret produktivitet og stigende overlevelsesrater, men afslører også betydelige forskelle mellem landets regioner og kommuner. Rapporten "Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2016" følger udviklingen på tværs af 59 indikatorer i perioden 2009 til 2015.
Hovedkonklusionerne peger på en positiv udvikling i behandlingskvaliteten for store sygdomsgrupper, mens der fortsat er udfordringer med sammenhængen i patientforløbene og de regionale variationer.
Markante fremskridt på hjerte- og kræftområdet
Rapporten viser, at indsatsen mod livstruende sygdomme bærer frugt. Særligt på hjerteområdet markerer Danmark sig stærkt i en international kontekst.
- Hjertedødelighed — Dødeligheden som følge af hjertesygdomme fortsætter med at falde og er nu blandt de laveste i både Norden og Vesteuropa.
- Kræftoverlevelse — Antallet af patienter, der overlever det første år efter en kræftdiagnose, er støt stigende. På trods af fremgangen ligger Danmark dog fortsat i bunden sammenlignet med de øvrige nordiske lande.
- Psykiatri — Ventetiden til den første kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen er faldet i den undersøgte periode.
Øget produktivitet og færre ventedage
Det danske sundhedsvæsen har formået at øge mængden af behandlinger i forhold til de anvendte ressourcer. Samtidig er der sket et fald i antallet af færdigbehandlingsdage — altså dage, hvor patienter optager en hospitalsseng, selvom de er klar til udskrivelse til kommunal pleje eller eget hjem. Dette fald ses primært i Region Hovedstaden, som historisk har haft flest af disse liggedage.
| Økonomiske nøgletal (2014) | Beløb i mia. kr. |
|---|---|
| Samlede sundhedsudgifter | 157 |
| Kommunale udgifter | 40 |
| Regionale udgifter (sygehuse mv.) | 117 |
Udfordringer med uhensigtsmæssige indlæggelser
Selvom visse områder viser fremgang, er der en række indikatorer for "uhensigtsmæssige indlæggelser", som har ligget stabilt uden mærkbare forbedringer. Dette dækker over genindlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og indlæggelser blandt ældre, som potentielt kunne have været forebygget.
Niveauet for sygehusinfektioner, herunder bakteriæmier og clostridium difficile, er ligeledes uændret i den dækkede periode.
Baggrund for rapporten
Publikationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL. Formålet med at skabe synlighed om resultaterne er at give beslutningstagere i stat, regioner og kommuner et værktøj til sammenligning og opfølgning.
I rapportens indledning fremhæves formålet:
"Åbenhed om resultater kan motivere til refleksion over, hvor der kan være mulighed for forbedring, og kan medvirke til et øget ledelsesmæssigt fokus på indsatser, der kan forbedre resultaterne."
Ved udgangen af 2015 var der ansat 107.074 fuldtidsbeskæftigede på de offentlige sygehuse, heraf ca. 16.000 læger og 36.000 sygeplejersker, som håndterer kontakt med ca. 2,7 millioner borgere årligt.
Næste skridt
Dataene i rapporten skal fremover tjene som inspirationskilde for de myndigheder, der klarer sig mindre godt på specifikke områder, så de kan lære af de kommuner og regioner, der opnår de bedste resultater. Der arbejdes fortsat på at færdigudvikle de resterende indikatorer, særligt inden for effektiv ressourceanvendelse og sammenhængende patientforløb.




