Europa-Kommissionen har fremlagt et omfattende forslag til ændring af forordning (EU) 2019/6311, der regulerer CO2-emissionsstandarder for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer (varebiler). Forslaget introducerer en række nye fleksibilitetsmekanismer, der skal støtte den europæiske bilindustris konkurrenceevne under den grønne omstilling, samtidig med at målet om klimaneutralitet i 2050 fastholdes.
Justerede reduktionsmål og tidsplaner
Forslaget indeholder en markant ændring af de hidtidige mål for 2030 og 2035. Mens målet for personbiler i 2030 fastholdes, lempes kravene for varebiler for at tage højde for de nuværende udfordringer med udrulning af nulemissionsmodeller i dette segment.
| Køretøjstype | 2030 Reduktionsmål (fra 2021-base) | 2035 Reduktionsmål (fra 2021-base) |
|---|---|---|
| Personbiler | 55% (uændret) | 90% |
| Varebiler | 40% (tidligere 50%) | 90% |
Det er vigtigt at bemærke, at de resterende 10% af emissionerne fra 2035 kan kompenseres gennem specifikke kreditter for vedvarende brændstoffer og lav-CO2-stål.
Nye fleksibilitetsmekanismer
For at sikre en teknologineutral tilgang og støtte europæisk produktion introduceres tre centrale mekanismer:
- Super-kreditter for små elbiler: Indtil 2034 vil hver ny nulemissionsbil i kategorien "lille elbil", der er produceret i EU (made in the EU), tælle som 1,3 køretøj i producentens CO2-regnskab.
- Bæredygtige vedvarende brændstoffer: Fra 2035 kan producenter opnå kreditter baseret på brug af RFNBO'er (vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse), avancerede biobrændstoffer og biogas. Dette kan reducere producentens gennemsnitlige emissioner med op til 3%.
- Lav-CO2-stål: Producenter kan opnå kreditter ved at anvende europæisk produceret lav-CO2-stål i køretøjerne. Dette kan kompensere for op til 7% af emissionerne efter 2035.
- Flerårig efterlevelse: Der indføres mulighed for at opnå overholdelse over perioderne 2025-2027 og 2030-2032 som et gennemsnit frem for årlige mål.
Harmoniseret miljømærkning og digitalisering
Forslaget ophæver det nuværende mærkningsdirektiv2 og erstatter det med direkte gældende regler i forordningen. Dette skal sikre, at forbrugerne får ensartet information i hele EU.
"Der er behov for at sikre, at forbrugerne modtager klar og harmoniseret information om de miljømæssige præstationer for nye personbiler såvel som biler solgt på brugtmarkedet."
Hovedpunkter i den nye mærkning:
- Obligatorisk for brugte biler: Forhandlere skal nu også mærke brugte biler og informere om batteriets sundhedstilstand (State of Health) for elbiler og plugin-hybrider.
- Digital produktdatabase: Kommissionen opretter en offentlig database, hvor producenter skal indtaste data for alle bilmodeller, hvilket gør det muligt for forbrugere at sammenligne køretøjer digitalt.
- Mærkning ved online salg: Krav om visning af miljømærket gælder også ved digital markedsføring og i online bilkonfiguratorer.
Industripolitisk kontekst
Forslaget er en direkte opfølgning på Clean Industrial Deal og den industrielle handlingsplan for bilsektoren3. Sektoren omsætter for 1 billion euro (ca. 7,5 billioner DKK) årligt og beskæftiger direkte eller indirekte 3 millioner europæere. Initiativet sigter mod at balancere strenge klimakrav med behovet for at beskytte den europæiske værdikæde mod global konkurrence.
