Rådet for Den Europæiske Union har den 29. januar 2026 vedtaget en ny gennemførelsesforordning, der opdaterer de eksisterende restriktive foranstaltninger rettet mod specifikke personer og enheder i Tunesien. Beslutningen er en direkte implementering af den overordnede forordning (EU) nr. 101/2011, som danner rammen for sanktioner i lyset af den politiske og økonomiske situation i landet1.
Baggrund for sanktionerne
Sanktionerne mod Tunesien blev oprindeligt indført for at fryse aktiver tilhørende personer, der er identificeret som ansvarlige for misbrug af tunesisk statslige midler. Formålet med foranstaltningerne er at støtte retsstaten og sikre, at midler, der er frataget det tunesiske folk, ikke kan cirkulere i det europæiske finansielle system.
Lovgivningsmæssig ramme
Den nye forordning, (EU) 2026/238, fungerer som et tillæg til den eksisterende lovgivning og sikrer, at sanktionslisten afspejler den aktuelle situation.
| Forordning | Vedtagelsesdato | Fokusområde | Status |
|---|---|---|---|
| (EU) 2026/238 | 29. januar 2026 | Gennemførelse af tekniske opdateringer | Aktiv |
| (EU) nr. 101/2011 | 4. februar 2011 | Ramme for restriktive tiltag mod Tunesien | Grundlag |
Betydning og konsekvenser
Implementeringen af disse restriktive foranstaltninger indebærer typisk:
- Frysning af aktiver: Alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører de omfattede parter i EU, blokeres.
- Finansielt forbud: Det er forbudt for EU-aktører at stille midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for de personer eller enheder, der er opført på listen.
- Løbende revision: EU foretager jævnlige vurderinger af listen for at sikre, at de rette personer er omfattet, og at de juridiske kriterier for opførelse er opfyldt.







