Dette lovforslag implementerer en række justeringer og præciseringer i den danske finansielle regulering for at holde den relevant i lyset af samfundsudviklingen og for at sikre implementering af europæisk regulering. Formålet er at styrke det finansielle system, fremme den grønne omstilling, forbedre adgangen til boligkøb i yderområderne, øge konkurrencen på kortbetalingsmarkedet og styrke bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.
Håndtering af Kryptoeksponeringer
Lovforslaget indfører nye krav til pengeinstitutter og realkreditinstitutter om at foretage forudgående vurderinger af deres eksponeringer mod kryptoaktiver og tilstrækkeligheden af eksisterende processer for styring af markeds- og modpartsrisici. Disse vurderinger skal indberettes til Finanstilsynet, som også får beføjelse til at påbyde stresstest eller scenarieanalyser for at vurdere risici fra kryptoeksponeringer.
Udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter forpligtes til at udarbejde og overvåge specifikke ESG-omstillingsplaner (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige) med kvantificerbare mål og processer. Planerne skal imødegå finansielle risici fra ESG-faktorer på kort, mellem og lang sigt, herunder dem der opstår fra omstillingen til en mere bæredygtig økonomi. Institutterne skal også stressteste deres modstandsdygtighed over for langsigtede negative virkninger af ESG-faktorer. Finanstilsynet får beføjelse til at påbyde reduktion af disse risici gennem justeringer af forretningsstrategi og risikostyring. Bestyrelsens kollektive viden skal fremover også omfatte ESG-faktorer, og aflønningspolitikker skal tage hensyn til virksomhedens risikovillighed over for ESG-risici.
Nye Dokumentationskrav for Institutternes Ledelsesstruktur
Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og nøglepersoner. Desuden skal de udarbejde en oversigt over instituttets ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer. Finanstilsynet får udvidet beføjelse til at godkende ledelsesmedlemmer med betingelser og kan kræve, at SIFI'er og G-SIFI'er indsender ansøgninger om godkendelse af direktionsmedlemmer og bestyrelsesformænd senest 30 arbejdsdage før tiltrædelse.
Tydeligere Regler for Tilladelse til Kreditinstitutter fra Tredjelande
Kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve visse aktiviteter i Danmark og skal etablere en filial eller et datterselskab. Der indføres undtagelser for aktiviteter over for andre kreditinstitutter, investeringsselskaber og ved kundens eget initiativ. Finanstilsynet kan gøre indsigelse mod erhvervelser af kvalificerede ejerandele, hvis den påtænkte erhverver befinder sig i et højrisikoland for hvidvask eller et land omfattet af finansielle sanktioner.
Ny Tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om Godkendelse af Væsentlige Erhvervelser
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder skal fremover ansøge Finanstilsynet om tilladelse, hvis de direkte eller indirekte erhverver en kapitalandel på 15 % eller mere af deres justerede kapitalgrundlag. Finanstilsynet kan ophæve stemmeretten for kapitalandele erhvervet uden forudgående tilladelse eller i strid med et afslag.
Oprettelse af et Fælleseuropæisk Adgangspunkt (ESAP)
Finanstilsynet udpeges som indsamlingsorgan for en række offentliggjorte oplysninger fra finansielle virksomheder, der skal gøres tilgængelige via ESAP. Dette omfatter bl.a. bæredygtighedsrelaterede oplysninger, politikker for aktivt ejerskab, prospekter og afviklingsrelaterede oplysninger. Virksomhederne skal indsende disse oplysninger i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format med specifikke metadata. Denne forpligtelse indfases fra 2026 til 2030.
Modernisering af Reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet
Lovforslaget moderniserer reglerne for forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) og investeringsforeninger (UCITS). Dette inkluderer:
- Likviditetsstyringsværktøjer: Åbne alternative investeringsfonde og danske UCITS skal vælge mindst to egnede likviditetsstyringsværktøjer (udover udsættelse af indløsning) og have detaljerede politikker for deres aktivering og deaktivering. Finanstilsynet skal underrettes om brugen af disse værktøjer og kan påbyde deres aktivering eller deaktivering under visse omstændigheder.
- Låneudstedende Alternative Investeringsfonde: Der indføres specifikke krav til låneudstedende AIF'er, herunder at de som udgangspunkt skal være af den lukkede type, have effektive politikker for kreditrisikostyring, overholde koncentrationsgrænser for lån til enkeltlåntagere (maks. 20% af fondens kapital) og overholde gearinggrænser (175% for åbne, 300% for lukkede). Der indføres også forbud mod at yde lån til nærtstående parter og krav om, at fonden beholder 5% af den nominelle værdi af udstedte og overførte lån.
- Delegationsaftaler: Kravene til ansøgninger om tilladelse for investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde udvides til at omfatte detaljerede oplysninger om delegationsstrukturer og ressourcer til overvågning af delegerede aktiviteter. Markedsføring udført af distributører på egne vegne betragtes ikke som delegation.
Styrkelse af Reglerne om Bekæmpelse af Hvidvask og Terrorfinansiering
For at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering indføres flere tiltag:
- Advokaters klientkonti: Advokater skal fremover indhente og kontrollere identitetsoplysninger på de reelle ejere af midler på samleklientbankkonti og stille disse til rådighed for pengeinstituttet uden unødigt ophold.
- Hæderlighedskrav: Kravene til hæderlighed for ledelsesmedlemmer og reelle ejere i finansielle virksomheder udvides til at omfatte strafansvar for overtrædelse af straffeloven, finansiel lovgivning eller anden relevant lovgivning, uanset om det er fastslået ved dom eller administrativt bødeforelæg.
- Underretningspligt: Alle offentlige myndigheder forpligtes til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de får kendskab til forhold, der giver grund til mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
- Opbevaring af oplysninger: Virksomheder skal opbevare kontooversigter og forretningskorrespondance i forbindelse med transaktioner.
Grøn Omstilling og 'Lån på Landet-ordningen'
Lovforslaget styrker forsikringsselskabers, pensionsselskabers, ATP's og Lønmodtagerens Dyrtidsfonds mulighed for at fremme den grønne omstilling ved at tillade dem at eje og drive skov via et datterselskab. Desuden gøres 'Lån på landet-ordningen', der giver statsgaranti til boligkøb i landdistrikter, permanent, og spændet for statsgarantien udvides til mellem 40 % og 90 % af ejendommens kontantværdi.
Konkurrence på Kortbetalingsmarkedet
Reglerne for kortbetalingsmarkedet præciseres for at sikre lige konkurrencevilkår. Betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår, uden at hindre adgang mere end nødvendigt for at beskytte mod specifikke risici.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft på forskellige tidspunkter, med hovedparten af bestemmelserne gældende fra den 1. juli 2025. Enkelte bestemmelser træder i kraft senere, f.eks. den 29. september 2025, 1. januar 2026, 1. marts 2026, 16. april 2026, 2. juli 2026, 10. juli 2026, 1. januar 2027, 16. april 2027, 10. januar 2028 og 10. januar 2030. Nogle virkningsbestemmelser har tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2025. Der er også overgangsbestemmelser for visse alternative investeringsfonde.
ATP
Finanstilsynet