Fortolkning af UCITS-direktivet: Omfatter 'udbetalinger til deltagerne' udlevering af andelsbeviser?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske Cour de cassation vedrørende fortolkningen af artikel 45 i Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet). Sagen er anlagt af Philippe Gruslin mod Beobank SA (tidligere Citibank Belgium SA) vedrørende udlevering af andelsbeviser noteret på navn i investeringsfonden Citiportfolios.

Gruslin investerede i 1996 direkte i fonden Citiportfolios via Citibank Luxembourg. Senere afsluttede Citibank Luxembourg sine forretningsforbindelser med Gruslin og registrerede andelene i hans navn i udstederens deltagerregister. Gruslin anmodede efterfølgende Beobank, som var det udpegede organ for fonden i Belgien, om at udlevere andelsbeviserne. Beobank afviste, da andelene var købt direkte i Luxembourg.

Den belgiske Cour de cassation forelagde herefter spørgsmålet om, hvorvidt begrebet "udbetalinger til deltagerne" i UCITS-direktivets artikel 45 også omfatter udlevering af andelsbeviser noteret på navn.

Europa-Kommissionen anførte tvivl om realitetsbehandlingen, da Gruslin selv havde tegnet andelene direkte i Luxembourg, mens direktivet primært sigter på at beskytte investorer, der investerer via en formidler i en anden medlemsstat.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at forpligtelsen i UCITS-direktivets artikel 45, som pålægger et investeringsinstitut, der markedsfører sine andele i en anden medlemsstat end hjemstaten, at sikre udbetalinger til investorerne i den pågældende medlemsstat, ikke omfatter udlevering af beviser for andele, der er registreret i investorernes navn i udstederens register.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at UCITS-direktivet ikke definerer begrebet "udbetalinger til deltagerne", men at det skal fortolkes ensartet i hele EU. Direktivets formål er at sikre fri markedsføring af andele fra investeringsinstitutter og en effektiv beskyttelse af investorerne. Artikel 45 har til formål at sikre, at investorerne frit kan udøve deres økonomiske rettigheder i den medlemsstat, hvor markedsføringen finder sted. Domstolen fremhævede, at direktivet alene pålægger investeringsinstituttet at sikre udbetalinger, tilbagekøb/indløsning af andele samt formidling af oplysninger. Direktivet indeholder ingen krav om repræsentation, besiddelse eller bevis for ejerskab af andelene. Formen for udstedelse af andele er uløseligt forbundet med bevis for ejerskab og udøvelse af rettigheder, men UCITS-direktivet regulerer ikke disse områder, men indskrænker sig til at indføre en oplysningspligt.

Centrale EU-retlige principper

• Ensartet fortolkning: EU-retlige bestemmelser skal fortolkes ensartet i hele Unionen.
• Formålsfortolkning: Fortolkningen skal ske under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ordning.
• Fri bevægelighed for kapital: UCITS-direktivet har til formål at fremme den frie bevægelighed for kapital ved at harmonisere reglerne for investeringsinstitutter.
• Investorbeskyttelse: Direktivet tilsigter at sikre en effektiv og ensartet beskyttelse af investorerne.
• Minimumsstandarder: UCITS-direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for investeringsinstitutter.

Domstolen understregede, at selvom investorbeskyttelse er et centralt formål, indebærer det ikke en pligt for investeringsinstitutter til at udlevere beviser for andele, da dette spørgsmål ikke er reguleret af direktivet.