De Økonomiske Råd (vismændene) har i deres seneste analyse af det danske uddannelsessystem fremsat et opsigtsvækkende forslag: SU-stipendier på kandidatuddannelserne bør helt eller delvist omlægges til lån. Forslaget bunder i en vurdering af, at det nuværende støtteniveau er markant højere, end hvad der er økonomisk nødvendigt for at sikre et passende uddannelsesniveau i befolkningen.
Effektivitet og støtteniveau
Vismændene påpeger, at det nuværende støtteniveau i Danmark ligger på omkring 60 %, når man medregner både SU og værdien af den gratis undervisning. Dette er væsentligt højere end det niveau, der er nødvendigt for at modvirke effekten af indkomstbeskatning, som ellers kan afskrække folk fra at uddanne sig.
| Gruppe | Nødvendigt støtteniveau (anslået) | Aktuelt støtteniveau |
|---|---|---|
| Studerende uden topskat | 30 % | ~ 60 % |
| Kommende topskatteydere | 50 % | ~ 60 % |
Analysen viser, at en reduktion af stipendiet med 10 % til fordel for lån kun vil have en beskeden effekt på gennemførelsen af uddannelser. International forskning understøtter, at studievalget i højere grad afhænger af fremtidsmuligheder end af, om støtten gives som gave eller lån.
Social mobilitet og ulighed
En central pointe i vismændenes argumentationsrække er, at SU til kandidatstuderende i dag faktisk bidrager til at udvide indkomstforskellene set over et helt livsforløb. Dette skyldes to primære faktorer:
- Social baggrund: En overvægt af kandidatstuderende kommer fra hjem med fædre i den øverste del af indkomstfordelingen.
- Fremtidig indkomst: Kandidater opnår typisk en høj løn efter endt uddannelse, hvilket gør dem til nogle af samfundets mest velstillede borgere.
De Økonomiske Råd udtaler i rapporten:
"Om noget bidrager SU til kandidatstuderende rent faktisk til at udvide indkomstforskellene set over et livsperspektiv. [...] omlægningen kan foretages uden at øge indkomstuligheden i samfundet."
Behov for fleksible tilbagebetalingsregler
For at imødekomme bekymringer om gældsætning foreslår vismændene, at omlægningen ledsages af nye, fleksible rammer for tilbagebetaling. Dette kunne omfatte:
- Indkomstaffængige afdrag: Tilbagebetalingen skal tilpasses den enkelte kandidats faktiske løn efter studiet.
- Gældseftergivelse: Mulighed for at få slettet restgæld i særlige tilfælde, hvis studiet ikke gennemføres, uden at det dog må skabe incitament til at droppe ud.
Ved at frigøre midler fra SU-stipendier på kandidatniveau kan samfundet ifølge vismændene enten styrke andre områder i den offentlige sektor eller sænke skattetrykket generelt.
