De Økonomiske Råd (Vismændene) konkluderer i deres seneste analyse, at dansk finanspolitik er markant mere end holdbar. Dette betyder, at statens forventede skatteindtægter på lang sigt vil overstige udgiftsbehovet. Selvom dette er et tegn på en sund økonomi, advarer rådet mod at bruge analysen som et carte blanche til her-og-nu lempelser.
Overskud på den lange bane
Beregningerne viser, at Danmark ser ind i en fremtid med betydelige overskud på de offentlige finanser. Disse overskud forventes dog først at materialisere sig for alvor efter år 2050.
| Finansielt nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Gennemsnitligt årligt plus | 20 mia. kr. |
| Tidshorisont for overskud | Efter 2050 |
| Sammenlignelighed | Flugter med regeringens forårsberegninger |
Advarsel mod ufinansierede lempelser
Trods de positive udsigter understreger De Økonomiske Råd, at tallene ikke bør føre til ufinansierede skattelettelser eller øgede udgifter i den nærmeste fremtid. Hovedargumentet er hensynet til konjunkturerne, hvor rådet frygter en gentagelse af de økonomiske ubalancer fra midten af 00'erne.
De Økonomiske Råd præciserer hensigten med analysen:
"Vi lægger ikke op til en finanspolitisk lempelse, men vi lægger op til en diskussion af den langsigtede finanspolitiske kurs."
Risici og usikkerhedsmomenter
Der er flere vægtige årsager til at opretholde en forsigtig finansiel linje, selvom holdbarheden er positiv:
- Usikre antagelser: Holdbarheden afhænger kritisk af, at danskerne rent faktisk bliver længere på arbejdsmarkedet i takt med stigningen i pensionsalderen fra Velfærdsaftalen.
- Budgetloven: En markant lempelse nu vil kunne føre til underskud, der overskrider budgetlovens rammer i de kommende årtier.
- Generationsfordeling: At opkræve flere skatter end nødvendigt har konsekvenser for fordelingen af rigdom mellem nulevende og fremtidige generationer.
Faren ved "overholdbarhed"
Rådet advarer mod den opfattelse, at jo højere holdbarhed, desto bedre. En finanspolitik, der er markant mere end holdbar, indebærer en reel risiko for underinvestering i vitale områder som uddannelse, infrastruktur og den generelle offentlige velfærd. Samtidig kan unødigt høje skatter forvride arbejdsudbuddet og hæmme væksten.
