Delafgørelse om Negativ Retskraft i Sag mellem Molslinjen og Rønne Havn vedrørende Konkurrenceretlige Forhold

Denne delafgørelse fra Sø- og Handelsretten omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en tidligere dom fra 2021 (BS-35839/2018-SHR) har negativ retskraft for Molslinjens påstand om, at Rønne Havn misbruger sin dominerende stilling ved opkrævning af urimeligt høje havneafgifter.

Sagens Baggrund

Molslinjen A/S er et dansk aktieselskab, der varetager færgebetjeningen af Bornholm. Rønne Havn A/S driver havnen i Rønne og er hovedsagelig ejet af Bornholms Regionskommune. Hovedsagen drejer sig om berettigelsen af de skibsafgifter, Rønne Havn har opkrævet af Molslinjen siden 1. september 2018.

Den Tidligere Sag (2018-sagen)

Den tidligere sag (BS-35839/2018-SHR) blev anlagt af Rønne Havn mod Danske Færger A/S (som Molslinjen senere overtog og fusionerede med). Sagen omhandlede Rønne Havns krav om betaling af havneafgifter for perioden 1. januar 2018 til 31. august 2018. Danske Færger nedlagde en påstand om, at Rønne Havns forhøjelser af havneafgifter udgjorde misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og/eller art. 102 TEUF, og/eller var i strid med Aftaleloven § 36.

Sø- og Handelsretten frifandt Danske Færger i 2021-dommen, da prisstigningerne blev fundet at være i strid med en aftale mellem parterne. Retten fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11. Spørgsmålet om Aftaleloven § 36 blev ikke behandlet.

Rønne Havns Afvisningspåstand

Rønne Havn påstår, at Molslinjens nuværende sag skal afvises på grund af negativ retskraft fra 2021-dommen. Argumenterne er:

• Samme parter: Molslinjen overtog Danske Færger og fusionerede med selskabet, hvorved Molslinjen succederede i Danske Færgers rettigheder og forpligtelser, jf. Selskabsloven § 250, stk. 1. Molslinjen var desuden implicit part i 2018-sagen.
• Samme spørgsmål: 2021-dommen tog stilling til misbrug af dominerende stilling i relation til det samlede takstsystem, som fortsat er gældende. Rønne Havn mener, at der ikke er sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold eller retstilstanden, der skulle berettige en ny prøvelse.

Molslinjens Indsigelser mod Afvisning

Molslinjen bestrider afvisningspåstanden med følgende argumenter:

• Ikke samme parter: Selvom Molslinjen fusionerede med Danske Færger, blev 2018-sagen anlagt mod Danske Færger, og parternes identitet skal vurderes på tidspunktet for sagens anlæg. Molslinjen var ikke en direkte part i 2018-sagen.
• Ikke samme spørgsmål:
  • 2021-dommen angik en specifik periode (1. januar 2018 – 31. august 2018) og et andet aftaleforhold. Nærværende sag omhandler Molslinjens krav om tilbagebetaling af havneafgifter for perioden fra 1. september 2018 og frem, baseret på Molslinjens eget kontraktforhold.
  • 2021-dommen tog ikke stilling til spørgsmålet om Aftaleloven § 36.
  • Retten fandt i 2021-dommen ikke tilstrækkeligt grundlag for misbrug af dominerende stilling, hvilket ikke er en endelig afgørelse om, at misbrug ikke forelå. Nye oplysninger og ændrede faktiske omstændigheder (priser, omkostninger, avancer) for den nye periode skal vurderes.
  • Molslinjen har løbende taget forbehold for tilbagesøgning af de urimeligt høje afgifter.
  • Kravet for den efterfølgende periode var ikke forfaldent og kunne ikke gøres op på tidspunktet for 2021-dommen, hvilket berettiger en udstykning af kravet.

Molslinjen fremlægger tabeller, der viser de faktiske prisstigninger og Rønne Havns økonomiske nøgletal, for at underbygge, at der er tale om nye omstændigheder, der ikke blev vurderet i 2021-sagen.

Molslinjen argumenterer, at EBITDA-graden er faldet efter 2018, hvilket indikerer ændrede forhold.

Sø- og Handelsretten afviser Rønne Havn A/S' påstand om, at Molslinjens påstand 2 skal afvises på grund af negativ retskraft fra 2021-dommen. Retten finder, at 2021-dommen ikke har negativ materiel retskraft i forhold til den omtvistede anerkendelsespåstand, da den tidligere dom eksplicit angik en afgrænset periode og ikke tog stilling til alle de nuværende spørgsmål, herunder Aftaleloven § 36 og de ændrede faktiske omstændigheder i den efterfølgende periode. Sagen fortsætter derfor til realitetsbehandling af Molslinjens krav.

Deldommen er ekstraheret. Deldommen er anket til Østre Landsret. Deldommen er afsluttet ved Østre Landsret den 23 juni 2025