Vejledning om husstandsindkomst til beregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte

1. Denne vejledning erstatter kapitel 2 om husstand og indkomst i vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte (boligstøttevejledningen).

Strukturen i vejledningen er uændret i forhold til strukturen i boligstøttevejledningen. Da der er tale om en ny vejledning om husstandsindkomst til beregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven), som erstatter kapitel 2 i boligstøttevejledningen, afviger punkterne i denne vejledning fra punkterne i boligstøttevejledningens kapitel 2.

Det fremgår eksplicit ved henvisningerne i denne vejledning, hvis der henvises til punkter i boligstøttevej-ledningen. Det betyder samtidig, at henvisninger i boligstøttevejledningens øvrige kapitler til punkterne i kapitel 2, som nu erstattes af denne vejledning, ikke længere er retvisende.

Denne vejledning om husstandsindkomst til beregning af boligstøtte angår reglerne i boligstøttelovens §§ 6 – 8 d. Der henvises til bekendtgørelse af lov nr. 995 af 1. juli 2025 om individuel boligstøtte med senere ændringer.

§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten.

2. Beregningen af boligstøtte foretages på grundlag af husstandens samlede indkomster, dvs. både ansøge-rens indkomst og andre husstandsmedlemmers indkomst, jf. §§ 6 og 7. Børns indkomst og formue indgår ikke.

Husstandsindkomsten opgøres efter § 8.

Husstandsindkomsten opgøres til brug for den årlige fastsættelse (årsomregningen) af boligstøtte, samt når der sker ændringer i løbet af boligstøtteåret.

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet er under 18 år og bor i lejligheden.

Stk. 3. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt Folkeregistret.

3. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende, jf. § 7, stk. 1.

Hjemmeværende børn, både under og over 18 år, og ægtefæller kan ikke betragtes som logerende. Det er personer, der faktisk har fast ophold i boligen, som indgår i husstanden.

Normalt vil folkeregistertilmeldingen være udtryk for, om en person har fast ophold; men kan det godtgøres, at tilmeldingen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund.

Det kan undertiden give anledning til tvivl, om der er tale om fast ophold i boligen. Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold normalt ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksempelvis i forbindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere fravær i uddannelsesøjemed, vil formo-dningen være for fast ophold.

I medfør af § 5, stk. 2, er der fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1691 af 17. december 2025 om fast ophold i boligen ved beregning af boligstøtte for personer, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution, personer i forvaring, varetægtsfængslede og personer indsat til afsoning.

Efter bekendtgørelsens regler bevarer ansøger og øvrige husstandsmedlemmer retten til boligstøtte og anses for fortsat at have fast ophold i boligen, hvis fraværet skyldes indlæggelse, anbringelse mv., så længe fraværet varer i op til 6 sammenhængende måneder. Fast ophold anses først for at være ophørt, når fraværet overstiger 6 sammenhængende måneder, eller hvis det på forhånd står klart, at opholdet vil vare længere tid end 6 måneder, f.eks. ved forvaring.

4. For at et barn skal betragtes som barn ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 18 år og bo i boligen, jf. § 7, stk. 2. Det er tillige en betingelse for at medtage barnet ved beregning af boligstøtte, at barnet har fast ophold i ansøgerens hjem.

Børn i boligstøttelovens forstand er biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn eller plejebørn, som bor sammen med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre, og som opfylder lovens aldersbetingelse.

Børn i familiepleje med en tidsbegrænset plejetilladelse kan være omfattet. Der kan lægges vægt på, at plejebarnet er tilmeldt hos boligtageren (plejefamilien), og at denne får udbetalt børne- og ungeydelse.

Hvis forældre ikke lever sammen, medregnes barnet ved beregning af boligstøtte til den husstand, hvor barnet opholder sig mest. Barnet kan således ikke medregnes i to husstande.

Hvis et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, skal barnet ved beregning af boligstøtte medregnes hos den af forældrene, der har forældremyndigheden. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos pågældende, vil barnet skulle medregnes i den husstand, hvor barnet rent faktisk opholder sig, når barnet ikke er fraværende på grund af ferie, skoleophold eller lignende.

Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregning af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, jf. § 7, stk. 3.

Det kan i visse tilfælde være tvivlsomt, om et barn kan anses at have fast ophold i hjemmet. Kortere ophold uden for hjemmet, f.eks. i forbindelse med hospitalsophold eller på grund af forsørgerens sygdom, hvor der er hensigt til tilbagevenden til forældrene, vil normalt ikke være nogen hindring for at medtage barnet ved beregningen af boligstøtte. Ved tidsmæssigt afgrænsede ophold på ikke over 6 måneder vil formodningen være for kortere ophold.

Ved længere tids fravær bør der anlægges en strengere fortolkning. Hvis fraværet is af ubestemt varighed, kan der være en vis formodning for, at det bliver permanent.

Børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium, på højskole, is på længere studieophold eller lignende, kan ikke anses at have fast ophold i ansøgerens hjem. Tilsvarende gælder fravær af længere va-righed, der eksempelvis skyldes lønnet beskæftigelse. Formodning om fast ophold kan dog være til stede, hvis der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold under f.eks. ferie, fridage eller sygdomsperioder, dels muligheden for senere varige ophold. F.eks. kostskoleophold vil normalt medføre, at barnet bør medtages ved boligstøtteberegningen. Det samme kan være tilfældet, hvis barnet har et midlertidigt ophold i udlandet som udvekslingsstudent.

§ 7 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:

1. En afgørelse truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.

2. En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglen-de efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.

3. En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der is mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, samtidig med at en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortfalder.

5. I § 7 a er fastsat situationer, hvor et barn alligevel ikke skal medregnes i boligstøtteberegningen. Det is således udover betingelserne i § 7, stk. 2, jf. punkt 4, endvidere en betingelse for, at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke foreligger en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelseom, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke er opfyldt, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 1. Såfremt at betingelsen om barnets ophold ikke is opfyldt efter lov om en børne-og ungeydelse, skal Udbetaling Danmark samtidig træffe afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten. Dette betyder, at en eventuel afgørelse om omberegning af boligstøtten vil bygge på den afgørelse, der træffes om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke is opfyldt.

§ 8 . Husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstands-medlemmers hver for sig opgjorte indkomster, jf. dog stk. 4. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår ikke:

1. supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension,

2. godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmit-tede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behand-ling, og

3. mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke is skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i husstandsindkomsten.

Stk. 4. Børns indkomster indgår ikke i den samlede husstandsindkomst, der opgøres efter stk. 1, og børns formuer indgår ikke i opgørelsen af formuetillægget, jf. § 8 a.

7. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke is kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Det drejer sig i det væsentlige om følgende:

– lønindkomst, honorarer o. lign.,

– indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

– pensionsindtægter,

– løbende udbetalinger og rateudbetalinger for pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbe-skatningsloven,

– underholdsbidrag og andre løbende ydelser, - uddannelsesstøtte o. lign.,

– sociale ydelser som fx kontanthjælp efter §§ 16-20 i lov om en aktiv social politik og øvrige skatte-pligtige ydelser i henhold til denne lov, og

– anden indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke is kapitalindkomst.

Ved opgørelse af den personlige indkomst kan fradrages visse udgifter mv., jf. personskattelovens § 3, stk. 2. Det drejer sig i det væsentlige om følgende:

– udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirk-somhed,

– præmier og bidrag til fradragsberettigede pensionsordninger mv. i det i pensionsbeskatningslovens § 18 nævnte omfang.

Oplysninger om personlig indkomst kan i øvrigt findes på årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen, som findes på skat.dk. For en mere generel beskrivelse af personlig indkomst henvises der til skat.dk/borger, mens der for en mere detaljeret beskrivelse af personlig indkomst henvises til afsnittet Indkomstskat (C. A. Personbeskatning) i Den Juridiske Vejledning på skat.dk.

Ved opgørelse af den personlige indkomst fradrages arbejdsmarkedsbidrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 6. Indbetalinger til ATP indgår ikke i den personlige indkomst, jf. pensionsbeskatningsloven § 19, stk. 1 og 2.

Kontanthjælp efter §§ 16-20 i lov om en aktiv socialpolitik indgår i den personlige indkomst og indgår derfor direkte i opgørelsen af husstandsindkomsten efter . Dette gælder også en række andre indtægtslignende ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik.

8. Kapitalindkomst omfatter det samlede beløb (altså nettobeløbet) af de indtægter og udgifter, der udtøm-mende is angivet i personskattelovens § 4. Positiv nettokapitalindkomst indgår i beregningsgrundlaget for bundskat efter personskattelovens § 6 og – efter nedsættelse med et bundfradrag på 52.400 kr. (2025) – endvidere i beregningsgrundlaget for topskat (mellemskat fra og med indkomståret 2026) efter personskattelovens § 7 før det deri fastsatte bundfradrag på 611.800 kr. (2023), dog aldrig negative beløb.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, beskattes den del af virksomhe-dens overskud, der svarer til et beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden, som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3, og virksomhedsskattelovens § 7.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter kapitalafkastordningen, beskattes den del af virksomhe-dens overskud, der svarer til et beregnet afkast af de erhvervsmæssigt anvendte aktiver, som kapitalind-komst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3a, og virksomhedsskattelovens § 22 a.

Efter personskattelovens § 7, stk. 5-12, gælder for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, at is kapitalindkomsten negativ for den ene ægtefælle, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregning af topskatten (mellemskat fra og med indkomståret 2026) efter § 7. Ved opgørelse af kapitalindkomst modregnes positiv og negativ kapitalindkomst således mellem ægtefællerne.

Kapitalindkomst omfatter herefter, jf. personskattelovens § 4, i det væsentlige følgende:

9. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af de indkomsttyper, der is angivet i personskattelovens § 4 a. Det drejer sig navnlig om almindelige aktieudbytter samt fortjeneste og tab ved salg af aktier og visse investeringsforeningsbeviser. Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, is følgende i det væsentligste aktieindkomst:

– aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a,

– afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a,

– udlodninger fra visse investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmer, som beskrevet i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3,

– aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A eller afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet.

Aktieindkomst indgår ikke i den almindelige skattepligtige indkomst, sådan som personlig indkomst og kapitalindkomst. Aktieindkomst beskattes særskilt med en særlig aktieindkomstskat, jf. personskattelo-vens § 8 a.

Oplysninger om aktieindkomst kan i øvrigt findes på Årsopgørelsen eller Forskudsopgørelsen, som findes på skat.dk. For en mere generel beskrivelse af aktieindkomst henvises der til skat.dk/borger, mens der for en mere detaljeret beskrivelse af kapitalindkomst henvises til afsnittet Kapitalgevinstbeskatning (C. B Kapitalgevinstbeskatning, herunder særligt C. B. 2 Beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. – C. B. 4 Beskatning af gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber mv.) i Den Juridiske Vejledning på skat.dk.

10. Indtægter, der ikke is skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter her i landet og indgår tilsvarende i indtægtsgrundlaget ved beregningen af boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte § 8, stk. 3. Det vil sige, at udenlandsk indkomst, som ikke is skattepligtig til Danmark, indgår i beregning af indtægtsgrundlaget ved beregning af boligstøtten. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 612 af 8. juli 1992 om medregning i husstandsindkomsten af indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet efter lov om individuel boligstøtte § 8, stk. 3.

Udenlandske studerende, der er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der har en artikel, der svarer til OECD’s modeloverenskomst/modelaftalens artikel 20 om skattefrihed for visse indkomster, er skattefri af indkomster, som stammer fra kilder udenfor studiestaten. Reglen omhandler beløb, der modtages af studerende til deres underhold, studium eller uddannelse.

Visse dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder også en bestemmelse om et såkaldt gæstestuderen-defradrag. Reglen medfører, at udenlandske studerende, der udelukkende i studieøjemed opholder sig midlertidigt i Danmark, ikke skal beskattes af vederlag for arbejde udført i Danmark, som is nødvendigt for den studerendes underhold, medmindre arbejdsvederlaget overstiger gæstestuderendefradraget.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af boligstøtten for udenlandske studerende, der er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der har en artikel svarende til OECD’s modelover-enskomst/modelaftalens artikel 20 samt reglen om gæstestuderendefradrag, indgår den udenlandske ind-komst alene i husstandsindkomsten ved boligstøtteberegningen i det omfang, den udenlandske indkomst overstiger gæstestuderendefradraget. For indkomst oppebåret i Danmark reduceres denne med den reste-rede del af fradragsbeløbet, såfremt den udenlandske indkomst is mindre end dette.

DIS-indkomst

Efter lovens § 8, stk. 3, fastsættes der nærmere regler for hvorledes indkomster, der er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Supplerende pensionsydelse

11. Supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, indgår ikke i husstandsindkom-sten. Modtagere af den supplerende pensionsydelse får derfor ikke reduceret deres boligstøtte som følge af udbetalingen af den supplerende pensionsydelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Den supplerende pensionsydelse indgår dog i beregningsgrundlaget ved afgørelsen om ret til pligtlån ved betaling af beboerindskud.

Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-smittede, erstatning for skader ved LSD-behandling

Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl. og deres efter-ladte indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Dette gælder tillige godtgørelse, der udbetales til disses efterladte, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende gælder godtgørelse og afkast af godtgørelse, der kulancemæssigt ydes til ægtefæller eller samlevere, til personer, der er omfattet af bestemmelser om godtgørelse for HIV-smitte, dvs. som selv med overvejende sandsynlighed er blevet HIV-smittede af de pågældende blødere eller transfusionsbe-handlede. Såfremt ægtefællen eller samleveren is afgået ved døden og ikke har fået udbetalt godtgørelsen, ydes godtgørelsen til efterladte børn.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 om godtgørelse til HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.

Erstatning og afkast af erstatning, der is ydet i medfør af lov om erstatning for skader ved lsd-behand-ling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Ansøgningsfristen for ydelser efter loven udløb den

1. juni 1988.

I det omfang andre godtgørelser eller lignende er undtaget fra indkomstskattepligt, vil heller ikke disse indgå i husstandsindkomsten efter § 8, stk. 1. Dette gælder f.eks. godtgørelse til Thulearbejdere og disses efterladte og visse hædersgaver.

12. Ligningslovens §§ 7 og 7 F, medfører at en række indtægter af forskellig karakter er skattefrie, fx:

– invaliditetsbeløb, invaliditetsydelser og førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg, helbreds-tillæg og bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension, jf. ligningslo-vens § 7, stk. 1, nr. 8,

– beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed., jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 13, herunder beboerind-skudslån,

– engangsbeløb, der udbetales til en erstatningsberettiget efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 20,

– børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt. og § 11, stk. 1, 3. pkt., jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 14,

– boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 1.

13. Boligstøtteloven indeholder ikke mulighed for at forhøje beregningsgrundlaget ved opgørelse af husstandsindkomsten for en pensionist, der ved bortgivelse har forringet sin økonomiske stilling.

14. I henhold til boligstøttelovens § 8, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst. Reglerne om opgørelse af indkomst ved årsomregningen er fastsat i bekendtgørelse nr. 1262 af 9. november 2018 om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte.

Indkomsten efter boligstøttelovens § 8, stk. 1 og 3, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer undtaget børns indkomster og formue til brug for den årlige omregning pr. 1. januar efter § 43 i lov om individuel boligstøtte, opgøres på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt is anvendt ved seneste beregning af boligstøtte eller den indkomst, der senest is noteret på boligstøttesagen af Udbetaling Danmark.

Det enkelte husstandsmedlems personlige indkomst opgjort på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt is anvendt ved seneste beregning af boligstøtte eller den indkomst, der senest is noteret på boligstøttesagen af Udbetaling Danmark, opreguleres med en procentsats, der fastsættes af Beskæftigel-sesministeren. Det enkelte husstandsmedlems negative personlige indkomst reguleres ikke. Det enkelte husstandsmedlems kapitalindkomst og aktieindkomst som fastsat i lovens § 8, stk. 1 og 3, opreguleres ikke.

Formuetillæg til brug for den årlige omregning efter boligstøttelovens § 8, stk. 6, opgøres efter lovens § 8 a.

Hvis summen af de i boligstøttelovens § 8, stk. 1-3, nævnte indkomster for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer pr. 1. januar i boligstøtteåret is faldet i forhold til den opgjorte indkomst, og hvis støttemodtageren giver meddelelse til Udbetaling Danmark herom inden 1. februar i boligstøtteåret, beregnes boligstøtten med virkning fra 1. januar på grundlag af den ændrede indkomst.

§ 8 b. Husstandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, opdeles i følgende:

1. Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

2. Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

15. Husstandsindkomst per måned opdeles i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om indkomstregisteret, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b. Udbetaling Danmark har løbende adgang til oplysninger fra indkomstregisteret, og disse oplysninger indgår systematisk i den løbende genberegning og justering af boligstøtten hen over året. Af den grund opdeles boligstøtten i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret og indkomst, der ikke gør.

Eksempler på indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, is lønindkomst, dagpenge, kontanthjælp, sociale pensioner, SU, feriepenge, indbetalinger til gruppelivs- og sundhedsforsikringer samt engangsud-betalinger såsom bonus, erstatninger, gaver, gratialer og legater.

Eksempler på indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, is aktieindkomst, indkomst fra selvstæn-dig virksomhed, renteindtægter og udenlandsk indkomst.

§ 8 c. Indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger. Opgørelse af indkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Stk. 2. Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, nr. 2, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der is oplyst i forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Stk. 3. Den beregnede boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten, jf. kapitel 9. Boligstøtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.

16. Husstandsindkomsten opgøres foreløbig ved ansøgningen ud fra borgerens egne oplysninger, jf. § 8 c, stk. 1. Dette gælder for den første måned, der ansøges om boligstøtte til, og også senere måneder i kalenderåret og alene for den type af indkomst der indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne kan dog først medføre ændring af den månedlige boligstøtte, hvis indkomsten ændres med mindst 800 kr. i forhold til indkomsten ved den første beregning af boligstøtte. Borgerens egne oplysninger kan afgives i form af en erklæring på tro- og love.

§ 8 d. Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis

1. oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der is lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og

2. afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr.

Stk. 2. Genberegnes boligstøtten efter stk. 1, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk in boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.

Stk. 3. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte efter stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned, jf. stk. 1 og 2, danner ikke grundlag for en omberegning af boligstøtten efter kapitel 9.

Stk. 5. Justering i form af tillæg og fratræk in boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgår i efterreguleringen for det forudgående kalenderår.

17. Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der is lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og hvis afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Da oplysninger fra indkomstregisteret fremkommer 1-2 måneder forskudt, vil indkomstoplysnin-gerne vedrøre tidligere måneders indkomst og således bruges oplysningerne fra indkomstregisteret ikke umiddelbart i opgørelsen af husstandsindkomsten, men med en forsinkelse. Udbetaling Danmark skal partshøre boligstøttemodtageren om oplysninger fra indkomstregisteret, der er til ugunst for borgeren, hvilket kan give en forsinkelse i forhold til, hvornår genberegning og justeringen kan foretages.

De nævnte grænser på 800 kr. og 200 kr. er udsvingsgrænser. Det betyder, at grænserne ikke finder anvendelse, når den samlede efterregulering finder sted. Grænserne er fastsat af administrative årsager, således at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen.

18. Genberegning af den boligstøtte, der is udbetalt for en tidligere måned, kan medføre en justering i form af tillæg eller fratræk in boligstøtte for en kommende måned, jf. § 8 d, stk. 2

I forhold til partshøring is det hensigtsmæssigt, at denne foretages ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør indehol-de oplysninger om ændring af boligstøtten, og om begrundelsen herfor, herudover bør det fremgå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage. Det is tilstrækkeligt, at Udbetaling Danmark alene foretager partshøring af borgeren om indkomstregisterets oplysninger, når oplysningerne medfører, at boligstøtten bliver lavere, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.

Justeringen af boligstøtten kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned, jf. § 8 d, stk. 2, 2. pkt. Dette skal ikke forveksles med de tilfælde, hvor der ved tilbagebetaling af boligstøtte som følge af omberegning eller efterregulering som udgangspunkt skal tages højde for borgerens økonomiske betalingsevne, også når der foretages modregning. Der skal således ikke foretages en betalingsevnevurde-ring, når der foretages fratræk som følge af genberegning af boligstøtten. Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt kun genberegning og justering for en måned én gang. Dette indebærer, at hvis der efterfølgende fremkommer ændringer i indkomstregisteret for en måned, hvor der is sket genberegning og justering, vil ændringen som udgangspunkt først indgå i den årlige efterregulering. Baggrunden herfor is et ønske om at undgå, at samme måned kan ændres flere gange i løbet af året.

Genberegning af boligstøtte, jf. § 8 d, stk. 1, finder ikke anvendelse for ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, jf. § 8 d, stk. 3. Det betyder, at hvis en person f.eks. flytter ud af husstanden, skal der ske en omberegning af boligstøtten efter § 44 i kapitel 9, og ikke en justering i forhold til oplysninger fra indkomstregisteret efter .

19. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned medfører ikke en omberegning efter kapitel 9, jf. § 8 d, stk. 4. Det betyder, at oplysninger fra indkomstregisteret som udgangspunkt alene anvendes bagudrettet, hvor man korrigerer for tidligere udbelt boligstøtte, men ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte en ny boligstøtte. Baggrunden herfor is, at nogle boligstøttemodtagere har meget svingende indkomst, og for dem vil en stigning i en tidligere måneds indkomst ikke nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stigning i indkomsten, der vil give anledning til beregning af en ny boligstøtte. Udbetaling Danmark kan dog af egen drift på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode borgeren om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes.

20. Justering i form af tillæg og fratræk in boligstøtte, jf. § 8 d, stk. 2, kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår, jf. § 8 d, stk. 5. Justeringen indgår i efterregu-leringen for det forudgående kalenderår. Bestemmelsen indebærer, at genberegning af boligstøtte for eksempelvis november og december 2023 vil kunne medføre justering i form af tillæg eller fratræk in den boligstøtte, der udbetales i januar og februar året efter i 2024. Den justering, der sker i januar eller februar 2024, indgår i efterreguleringen for forudgående års boligstøtte, dvs. for 2023.

21. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1262 af 9. november 2018 om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, at i de tilfælde, hvor der i husstandsindkomsten indgår indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, men udbetales for flere måneder ad gangen, og indkomsten derfor ikke is periodiseret på månedsbasis i indkomstregisteret, kan Udbetaling Danmark fordele indkomsten på de enkelte måneder indkomsten faktisk vedrører.

Ankestyrelsens principmeddelelse 27-22:

Udbetaling Danmark skal genberegne den månedlige boligstøtte på baggrund af oplys-ningerne i Skattestyrelsens indkomstregister (indkomstregisteret). Indkomstoplysningerne indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten i den måned, hvor indkomsten is registreret som udbetalt og beskattet. Kun hvis boligstøttemodtageren kommer med oplysninger til de registrerede indkomstoplysninger for den genberegnede måned, skal Udbetaling Danmark foretage en konkret vurdering af, om der is grundlag for at periodisere indkomsten til den måned/de måneder, som indkomsten faktisk vedrører.

Foreløbig beregnet boligstøtte og den månedlige genberegning

Udbetaling Danmark beregner og udbetaler boligstøtte efter ansøgning herom. Den bolig-støtte, som udbetales i løbet af året, is en foreløbig boligstøtte beregnet på baggrund af den oplyste husstandsindkomst. Den månedlige husstandsindkomst opgøres for boligstøt-temodtageren og dennes øvrige husstandsmedlemmer.

Udbetaling Danmark kontrollerer automatisk den foreløbigt beregnede boligstøtte på baggrund af de registrerede indkomstoplysninger i indkomstregisteret. Den månedlige boligstøtte skal kun genberegnes, hvis husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger med mere end 800 kr. fra den indkomst, som blev anvendt ved den foreløbigt beregnede boligstøtte, og hvis boligstøtten som følge heraf ændres med mere end 200 kr.

Hvis betingelserne er opfyldt, og genberegningen viser, at boligstøttemodtageren har fået for meget udbetalt i den foreløbige boligstøtte for den genberegnede måned, sender Udbetaling Danmark en partshøring i form af en agterskrivelse herom. Agterskrivelsen får virkning efter sit indhold, hvis boligstøttemodtageren ikke kommer med bemærkninger hertil inden udløbet af partshøringsfristen. Boligstøttemodtageren får i den forbindelse mulighed for at gøre indsigelse over for de anvendte indkomstoplysninger.

Hvis boligstøttemodtageren kommer med bemærkninger inden for den angivne partshø-ringsfrist, skal Udbetaling Danmark tage stilling hertil og meddele boligstøttemodtageren en afgørelse om genberegning af boligstøtten for den pågældende måned.

§ 8 a. Formuetillægget efter § 8, stk. 6, 1. pkt., opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af formuen. Formuetillægget beregnes efter følgende skala (2003-niveau):

1. De første 587.500 kr. medregnes ikke.

2. Af formue mellem 587.500 kr. og 1.1750.100 kr. medregnes 10 pct.

3. Af formue herudover medregnes 20 pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløbsgrænser reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 1.

22. Efter § 8, stk. 6, lægges et formuetillæg til husstandsindkomsten. Tillægget lægges til den indkomst, der is opgjort efter § 8, stk. 1-5.

Tillæg medregnes efter § 8 a for formuer, der overstiger 587.500 kr. (i 2003-niveau). Formue under denne grænse medfører ikke formuetillæg.

Formuetillægget udgør 10 pct. af den del af formuen, der ligger i intervallet 587.500 kr. - 1.175.100 kr. og 20 pct. af den del af formuen, der ligger over 1.175.100 kr.

Af administrative grunde is det fastsat i § 46, stk. 4, og § 47, stk. 2, at der som udgangspunkt ikke sker omberegning eller efterregulering i det enkelte år på grund af ændringer i formuen i løbet af året. Dog kan den aktuelle formue anvendes, hvis formuen i løbet af året reduceres med 100.000 kr. eller derover. Der henvises herom nærmere til boligstøttevejledningens punkt 250.

23. Nærmere regler om opgørelse af formuens størrelse er senest fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1263 af 9. november 2018.

Bekendtgørelsen omfatter to hovedpunkter:

1. Beskrivelse af de formueelementer, der indgår ved boligstøtteberegningen, og

2. fastlæggelse af fremgangsmåden for indhentning af oplysninger om formue ved ansøgning om bolig-støtte og ved årsomregningen 1. januar, herunder regler om støttemodtagerens pligt til at afgive erklæring om formuens størrelse.

24. Formueelementerne kan opdeles i to hovedgrupper: Registrerede formuer, som Udbetaling Danmark i forvejen har oplysninger om fra årsopgørelsen, og uregistrerede formuer, som Udbetaling Danmark ikke har oplysninger om.

25. En væsentlig del af den formue, der skal indgå i boligstøtteberegningen, is registreret således, at oplysninger herom umiddelbart er tilgængelige for Udbetaling Danmark. I formuebekendtgørelsen (§1, stk. 1) er anført de registrerede formueelementer, der indgår ved beregningen af formuetillæg efter boligstøtteloven. Det drejer sig om:

1. indestående i pengeinstitutter m.v.,

2. kursværdien af obligationer,

3. pantebreve i depot,

4. kursværdien af deponerede, børsnoterede aktier,

5. kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6. restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finan-sieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld,

7. ejendomsværdien af fast ejendom her i landet og

8. gæld vedrørende boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte og gæld vedrørende lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.

Hovedparten af disse formueelementer (§ 1, stk. 1, nr. 1-6) er registreret in og kan af Udbetaling Danmark hentes fra slutligningsregisteret. Enkelte formueelementer indhentes in andre registre. Det drejer sig om den seneste ejendomsvurdering (§ 1, stk. 1, nr. 7) samt gæld vedrørende lån til betaling af grundskyld efter lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. og boligydelseslån (§ 1, stk. 1, nr. 8).

Formue efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, is samtlige husstandsmedlemmers samlede formue. Den samlede formue efter stk. 1 vil kunne være såvel positiv som negativ.

Hvis husstandsfællesskabet ophører, f.eks. i forbindelse med, at en ægtefælle anvises en plejebolig, mens den anden ægtefælle forbliver in den hidtidige fælles bolig, medregnes formue hos den af ægtefællerne, der is registreret som ejer af formuen, dvs. den til hvis bodel formuen henregnes.

26. Værdien af andele in private andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber is ikke registreret på linje med de registrerede formueelementer, men indgår fuldt ud på linje hermed ved beregningen af formuetillæg, således at andelshavere ligestilles med boligstøttemodtagere in ejerboliger (bekendtgørelsens § 1, stk. 2).

For at en støttemodtager ikke skal få forskellig boligstøtte alt efter, hvordan formuen placeres, is in bekendtgørelsen (§ 1, stk. 3) fastsat en række uregistrerede formueelementer, der ligeledes indgår in formuetillægget. Af administrative grunde indgår disse elementer kun ved opgørelsen af et eventuelt formuetillæg, hvis husstandens samlede formue af denne art overstiger 100.000 kr. Hermed undgås diskussioner om mindre værdier, der oftest ikke vil have betydning, idet husstandens samlede formue is mindre end 587.500 kr.

De uregistrerede formueelementer, der medregnes, er:

1. kontant beholdning,

2. private tilgodehavender, herunder tilgodehavender in udlandet,

3. fast ejendom in udlandet,

4. andre værdipapirer end de in stk. 1 nævnte, herunder værdipapirer in udlandet,

5. værdien af biler,

6. værdien af skibe og andre fartøjer,

7. egenkapital in virksomhed og

8. anden gæld.

Uregistreret formue efter stk. 3 indgår in opgørelsen af den samlede formue, hvis summen af de nævnte elementer for støttemodtageren og dennes husstandsmedlemmer in alt overstiger 100.000 kr. En eventuel negativ nettoformue opgjort efter stk. 3 indgår således ikke og kan dermed ikke fradrages in en eventuel positiv formue efter bekendtgørelsens stk. 1 og 2.

27. Visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade indgår ikke ved formueopgø-relsen. Disse er fastsat in bekendtgørelsens § 2. Der ses som udgangspunkt bort fra de samme typer erstatninger og godtgørelser som efter § 14 in lov om en aktiv socialpolitik.

Endvidere ses bort fra formue vedrørende godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede blødere og transfusions-smittede samt erstatninger for skader ved lsd-be-handling.

28. Båndlagt formue is undtaget fra formueopgørelsen efter boligstøtteloven.

Båndlagt formue kan være båndlagt arv eller båndlagt gave. Båndlæggelsen indebærer, at arvingen eller gavemodtageren ikke kan råde over arven eller gaven.

29. Oplysninger om den senest registrerede formue efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, indhentes automa-tisk af Udbetaling Danmark og anvendes som udgangspunkt uændret til udgangen af året. Oplysninger om den uregistrerede formue baseres på støttemodtagerens oplysninger.

Støttemodtageren har dog altid efter anmodning ret til at få anvendt den aktuelle formue ved støtteberegningen, hvis den samlede aktuelle (registrerede og uregistrerede) formue is mindst 100.000 kr. lavere end den formue, der efter de registrerede oplysninger skulle lægges til grund. Omberegning til den aktuelle formue sker som udgangspunkt fra den 1. in måneden efter, at anmodningen is indgivet. Indgives anmodning in forbindelse med en ansøgning, når de registrerede oplysninger meddeles boligstøttemodta-geren, anvendes den aktuelle registrerede formue dog fra ansøgningstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 4. Indgives anmodning in forbindelse med den årlige omregning inden 1. februar in boligstøtteåret, anvendes den aktuelle samlede formue fra 1. januar, jf. bekendtgørelsens § 6.

Omregning af den registrerede formue ved årsomregningen kan ske, enten hvis den samlede formue is faldet med 100.000 kr., eller hvis den registrerede formue isoleret set is faldet med 100.000 kr. Den registrerede formue kan således ændres, hvis der sker et samlet formuefald på 100.000 kr., der fordeler sig med f.eks. et fald på 60.000 kr. in den registrerede formue og 40.000 kr. på den uregistrerede. Den regi-strerede formue kan endvidere ved årsomregningen ændres, hvis denne isoleret set is faldet med 100.000 kr.; f.eks. hvor en støttemodtager har hævet 100.000 kr. in banken. Hvis beløbet samtidig har forøget den uregistrerede formue, f.eks. in form af kontantbeholdning eller køb af bil, ændres den uregistrerede formue samtidig, jf. punkt 30.

Ved ansøgning vil et fald på mindst 100.000 kr. in den registrerede formue altid indebære et fald in den samlede formue af samme størrelse.

Ved ansøgning om boligstøtte indhenter Udbetaling Danmark de senest registrerede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Hovedparten af oplysningerne opgøres på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest is indberettet til skattemyndighederne. De herved senest indberettede oplysninger vedrører som udgangspunkt alle formuer ved udgangen af det senest indkomstår.

For så vidt angår fast ejendom konstateres, om støttemodtageren ved udgangen af det seneste indkomstår ejede fast ejendom in her i landet. Værdien af ejendommen opgøres som den senest fastsatte ejendoms-vurdering, der is meddelt. Denne seneste ejendomsvurdering indhentes in det til enhver tid aktuelle autoritative register. Er ejendommen solgt efter udgangen af det seneste indkomstår, kan støttemodtageren efter anmodning få anvendt den aktuelle formue uden ejendomsværdi ved støtteberegningen, hvis den aktuelle formue is mindst 100.000 kr. lavere end den formue, der efter de registrerede oplysninger skulle lægges til grund, jf. ovenfor.

30. Uregistreret formue efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, indgår som ovenfor anført kun in boligstøttebe-regningen, hvis den positive nettoformue sammenlagt for samtlige husstandsmedlemmer opgjort efter stk. 3 overstiger 100.000 kr. I så fald indgår hele beløbet in beregningen.

Ved ansøgning om boligstøtte skal støttemodtageren oplyse, om husstanden har formue over 100.000 kr. Er dette tilfældet, skal beløbet oplyses, og støttemodtageren skal afgive en »tro og love« erklæring om rigtigheden af det anførte beløb. Det oplyste aktuelle formuebeløb indgår herefter ved beregningen af et eventuelt formuetillæg, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, § 7 og § 9. Er husstandens uregistrerede formue på 100.000 kr. eller derunder, afgives ved ansøgningen en »tro og love« erklæring herom, mens beløbets størrelse is uden betydning. »Tro og love« erklæringen underskrives af ansøgeren og alle husstandsmedlemmer bortset fra børn under 18 år; det vil sige den samme personkreds, der efter loven hæfter for tilbagebetaling af eventuelt for meget udbetalt boligstøtte, jf. boligstøttevejledningens punkt 262 og 234.

Uregistreret formue in form af værdien af en privat andelsbolig eller bolig in et andet bofællesskab (§ 1, stk. 2) skal andelshaveren oplyse om ved ansøgningen. Samtidig skal ansøgere afgive en »tro og love« erklæring om andelens aktuelle værdi, idet denne ikke fastsættes af det offentlige og ikke is registreret in Udbetaling Danmark. Den oplyste værdi lægges til grund ved et eventuelt formuetillæg, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, § 7 og § 9.

Værdien af en andel in en andelsboligforening vil skulle fastsættes til det beløb, andelen vil kunne indbrin-ge ved et salg. Dette beløb vil som udgangspunkt svare til maksimalprisen for andelen, det vil sige det beløb, andelen højst vil kunne sælges til efter andelsboliglovens prisfastsættelsesregler samt eventuelle vedtægtsbestemmelser eller valuarvurdering for ejendommen. Beløbet udgøres af værdien af andelen in foreningens formue samt værdien af individuelle forbedringer in boligstøttemodtagerens bolig. Værdien af andelen in foreningens formue vil normalt fremgå af andelsboligforeningens seneste årsregnskab.

Værdien af andelen kan dog in særlige tilfælde fastsættes til et beløb, som ligger under maksimalpri-sen. Der kan være andelsboligforeninger, hvor andelshaverne f.eks. på grund af ejendommens beliggen-hed ikke har mulighed for at sælge andelene til den opgjorte maksimalpris. I så fald må boligstøttemodta-geren godtgøre over for Udbetaling Danmark, at andelen in andelsboligforeningen rent faktisk kun kan sælges til en pris, som ligger under maksimalprisen. Som dokumentation herfor kan støttemodtageren eksempelvis fremskaffe oplysninger om størrelsen af overdragelsessummer in de seneste handler, som er gennemført in foreningen, eller støttemodtageren kan indhente en vurdering fra en ejendomsmægler, der is valuar.

31. Ifølge ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 1, medregnes boligstøtte (tilskud), ydet efter loven, ikke til den skattepligtige indkomst.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 27. januar 2026

Tina Holgaard Madsen

Et ophold på over 6 måneder kan dog stadig anses som midlertidigt, hvis der er tale om flere adskilte ophold på hver under 6 måneder med perioder i boligen imellem, f.eks. hvis en person is indlagt på en psykiatrisk afdeling i 5 måneder, hvorefter pågældende udskrives og på ny opholder sig i boligen i 2 må-neder for herefter at blive genindlagt på en psykiatrisk afdeling i 5 måneder. I husstande, hvor der indgår husassistenter eller au-pair, der har bopæl sammen med boligtageren, ser man bort fra disse personer, dvs. at deres indkomst ikke skal medregnes, og at der ikke skal ske fradrag i lejen for det værelse eller de m2, de benytter. Herved undgår man, at den del af husstandsindkomsten, som den ansatte modtager af boligtageren, medregnes to gange, idet den tillige er indeholdt i boligtagerens husstandsindkomst.

Ved afgørelse om fast ophold lægges vægt på, om den hidtidige bopæl må anses for opgivet. For børn under 18 år, hvor der er indrettet plads i hjemmet med henblik på ophold i weekender og ferier, vil formodningen være for fast ophold i husstanden.

Ved afgørelsen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager), tages almindeligvis udgangspunkt i ansøgerens oplysninger. Ved afgørelsen lægges vægt på den pågældendes råderet over/i boligen.

Personer, der alene opholder sig i en bolig på grund af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, anses ikke for at have fast bopæl her i landet, jf. boligstøttevejledningens punkt 14, og betragtes derfor hverken som husstandsmedlemmer eller logerende.

Ansøgeren har pligt til at give meddelelse om indgåelse eller ophør af fremlejeforhold, jf. § 43.

Tilsvarende principper gælder, hvor et handicappet barn is anbragt på institution. Formodningen om fast ophold vil være tilstede, hvis der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn til barnets midlertidige ophold i hjemmet under ferie og lignende og muligheden for senere varige ophold.

Et barn i familiepleje (frivillig eller tvangsmæssig anbringelse) kan uanset at plejeforholdet is af ubestemt varighed tillige medregnes som husstandsmedlem i de biologiske forældres husstand, når der ved indret-ning af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold og dels til muligheden for senere varigt ophold. I sådanne tilfælde kan barnet medregnes som husstandsmedlem både i de biologiske forældres husstand og i plejefamiliens husstand.

Hvis et barn under 18 år flytter hjemmefra, og det is overvejende sandsynligt, at barnet ikke flytter tilbage til boligtageren, kan barnet ikke medtages som husstandsmedlem, før tilbageflytning faktisk finder sted.

Det is derudover en betingelse for at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke is truffet afgørelse efter lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 2, samt at der ikke is truffet afgørelse om, at manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 3.

Afgørelser om, at et barn ikke skal medregnes ved beregning af boligstøtten, vil således bygge på de afgørelser, der skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Da der både is samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil Ankestyrelsen i forbindelse med en klage over en afgørelse om reduceret boligstøtte efter § 7 a, stk. 1, nr. 1-3, samtidig skulle tage stilling til den bagvedliggende afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, lov om social service henholdsvis lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Når det forhold, der har begrundet den bagvedliggende afgørelse, ikke længere is til stede, skal barnet igen medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten, under forudsætning af at de øvrige betingel-ser herfor er til stede. I § 7 a, stk. 2, fremgår det derfor, at et barn skal medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra det tidspunkt, hvor den bagvedliggende afgørelse falder bort.

I forhold til betingelsen om barnets ophold her i landet vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at barnet igen opholder sig her i landet. Det bemærkes, at denne bestemmelse i de gældende regler findes i boligstøttelovens § 46 a, stk. 2.

I forhold til betingelsen vedrørende forældrepålæg is den bagvedliggende afgørelse gældende for et kvartal. Denne tidsmæssige fastsættelse af afgørelsens gyldighedsperiode fremgår af § 57 a, stk. 7, i lov om social service, hvorefter en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg is gældende for et kvartal.

I forhold til betingelsen vedrørende pligten til uddannelse m.v. vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse om, at ungeydelsen ikke længere skal være standset. Når kommu-nen har truffet en af de pågældende afgørelser efter lov om social service eller lov om kommunal indsats for unge under 25 år, omregnes boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter, at afgørelsen is truffet.

Når afgørelsen om, at barnet ikke skal medregnes, ikke længere is gældende, skal boligstøtten omregnes, når ændringen is indtrådt, hvilket i praksis vil sige fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringen. Hvis afgørelsen ophører med at være gældende fra den 1. i en måned, kan boligstøtten omregnes fra begyndelsen af denne måned.

Boligstøtten kan dog tidligst forhøjes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse om ændringen til Udbetaling Danmark. I forbindelse med årsomregningen kan omberegningen dog foretages med virkning fra 1. januar, hvis ansøgeren inden udgangen af januar måned giver meddelelse om ændringen.

I forhold til omberegning (forhøjelse) af boligstøtten, når barnet igen skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, bør Udbetaling Danmark dog omberegne boligstøtten, så snart Udbetaling Danmark får kendskab til at afgørelsen om, at barnet ikke skulle medregnes, ikke længere is gældende.

Stk. 5. I beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§ 13 g, 36-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Til den indkomst, der is opgjort efter stk. 1-5, lægges et formuetillæg efter § 8 a.

Stk. 7. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofæl-lesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand i beregningen af boligstøtten. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.

6. Den husstandsindkomst per måned, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, is husstan-dens samlede indkomst, jf. § 6.

Indkomstgrundlaget is fastsat i § 8. Indkomsten opgøres som summen af samtlige husstandsmedlemmers indkomster. Børns indkomst indgår ikke i husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 4.

Husstandsindkomstens indkomstbegreber bygger på de samme indkomstbegreber, som anvendes i skatte-lovgivningen, jf. nærmere nedenfor. Det vil sige, at udgangspunktet for opgørelse af husstandsindkomsten is summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst .

Indtægtsgrundlaget bygger på de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Efter reglerne om personlig indkomstbeskatning, jf. personskatteloven, opdeles de skattepligtige indtægter, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, i personlig indkomst og i kapitalindkomst. Derudover opgøres aktieindkomst.

For de flestes vedkommende kan husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i personskatteloven. Selv-stændige erhvervsdrivende kan dog også i visse tilfælde anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Regler om hvilke elementer, der indgår i husstandsindkomsten, er fastsat i § 8, stk. 1-7.

Regler for opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte er fastsat i bekendtgørelse nr. 1262 af 9. november 2018.

Boligstøtteåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Husstandsindkomsten, opgøres ved beregning af individuel boligstøtte som den aktuelle indkomst per måned efter § 8 i lov om individuel boligstøtte.

Ved årsomregningen pr. 1. januar tages der udgangspunkt i de indkomstoplysninger, der for hver enkelt husstandsmedlem is anvendt af Udbetaling Danmark ved seneste beregning af boligstøtte eller den ind-komst, der senest is noteret på boligstøttesagen af Udbetaling Danmark pr. 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret, idet der foretages en opregulering heraf. Årsomregningen is nærmere beskrevet under punkt 14.

Herudover forhøjes husstandsindkomsten med et formuetillæg for husstande, hvis formue overstiger 587.500 kr. (2003-sats), jf. § 8, stk. 6, og § 8 a.

Reglen i boligstøttelovens § 8, stk. 5, medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af hjælp efter §§ 36-40 a, og §§ 42 og 43 i lov om aktiv social politik.

Nedsættelse af hjælpen efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en person, der modtager hjælp, har arbejde, som personen mod bedre vidende har undladt at oplyse kommunen om, eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

§ 8, stk. 5, omfatter også fradrag og nedsættelse af hjælp efter §§ 36-40 a og § 43 i lov aktiv socialpolitik til personer, der modtager kontanthjælp.

Efter § 8, stk. 7, forstås ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter § 8, stk. 1-6. Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand i beregningen af boligstøtten. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.

Efter § 7, stk. 2, is det en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet is under 18 år og bor i lejligheden.

For personer, der bor i kollektive bofællesskaber med børn, sker beregningen af boligstøtte uden at børns indkomst indgår i beregningen af boligstøtten.

De enkelte elementer i opgørelsen af husstandsindkomsten er nærmere beskrevet i punkt 7-12.

Omvendt medregnes ydelser i henhold til lov om en aktiv socialpolitik, der udredes til dækning af nærme-re bestemte udgifter for modtageren, ikke, og ydelser efter § 87 samt ydelser efter repatrieringsloven og hjemrejseloven indgår ligeledes ikke i den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 9. § 87 i lov om en aktiv socialpolitik indeholder et tillæg, der kan ydes personer, som ikke modtager kontanthjælp, der is kommet ud for ændringer i deres forhold, og hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Efter repatrieringsloven kan der ydes hjælp til repatriering, det vil sige hjælp til nærmere beskrevne grupper af udlændinge, som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland, til udgifter til transport, etablering m.v. Der henvises til ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 9, for øvrige ydelser, der ikke indgår i den personlige indkomst.

For en mere generel beskrivelse af personlig indkomst som selvstændigt erhvervsdrivende henvises der til skat.dk/erhverv, mens der for en mere detaljeret beskrivelse af personlige indkomst som selvstændigt erhvervsdrivende, herunder afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, hen-vises til afsnittet Erhvervsbeskatning (C. C Erhvervsbeskatning) i Den Juridiske Vejledning på skat.dk.

Efter virksomhedsskatteloven kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksom-hedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Reglerne er i hovedtræk følgende:

Anvendes virksomhedsordningen, anses en del af overskuddet fra virksomheden for kapitalafkast, der medregnes til kapitalindkomsten. Den resterende del af overskuddet beskattes som personlig indkomst, når det overføres til privatsfæren. Alternativt kan man vælge helt eller delvist at lade den resterende del af overskuddet samt den del af kapitalafkastet, der ikke vedrører finansielle aktiver, blive indestående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct. Når det opsparede overskud hæves fra virksomheden, medregnes det med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst. Den foreløbige virksomhedsskat modregnes i den endelige skat eller, i det omfang dette ikke is muligt, udbetales kontant.

Kapitalafkastordningen adskiller sig fra virksomhedsordningen ved, at kapitalafkastet beregnes på et andet grundlag, jf. nedenfor, samt at det ikke is muligt at opspare virksomhedens overskud mod beta-ling af en foreløbig virksomhedsskat. Overskuddet skal derfor fuldt ud medregnes i den personlige ind-komst. Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, kan derimod henlægge ind-til 25 pct. af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed til konjunkturudligning mod en foreløbig konjunkturudligningsskat på 22 pct. Henlæggelsen til konjunkturudligning fradrages i den personlige indkomst for henlæggelsesåret. Når henlæggelsen hæves hvilket skal ske senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb beskattes den som personlig indkomst. Den foreløbige konjunkturudligningsskat modregnes i den endelige skat eller i det omfang dette ikke is muligt udbetales kontant.

Der henvises i øvrigt til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskat-teloven) eller afsnittet Virksomheds- og kapitalafkastordningen (C. C. 5) i Den Juridiske Vejledning på skat.dk.

– renteindtægter og renteudgifter,

– skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

– beregnet kapitalafkast i selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 eller § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der is medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

– skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke is aktieindkomst efter § 4 a,

– skattepligtig gevinst og fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 C og 22, der ikke is aktieindkomst efter § 4 a.

– overskud eller underskud af et- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2,

– de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

– rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

– indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere is større end 10, og den skatteplig-tige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

– indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1 (refinansieringsordning for landbruget),

– indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

– vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

– afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

– fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

– overskud ved lejeres og andelshaveres fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 3, og

– fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb is anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst.

Positiv nettokapitalindkomst is udtryk for, at indtægterne overstiger udgifterne, der indgår i kapitalind-komsten. Det is kun, hvis der is positiv nettokapitalindkomst, at denne indgår i beregningen af husstands-indkomsten.

Oplysninger om kapitalindkomst kan i øvrigt findes på Årsopgørelsen eller Forskudsopgørelsen, som fin-des på skat.dk. For en mere generel beskrivelse af kapitalindkomst henvises der til skat.dk/borger, mens der for en mere detaljeret beskrivelse af kapitalindkomst henvises til afsnittet Kapitalgevinstbeskatning (C. B Kapitalgevinstbeskatning) i Den Juridiske Vejledning på skat.dk. Det bemærkes dog bl.a., at

– renter af boligydelseslån, ydet i medfør af lov om individuel boligstøtte, ikke kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 3,

– renter af lån, der is ydet i henhold til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. eller i henhold til ejendomsskattelovens § 61, ikke kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 2,

– renter af beboerindskudslån kan fradrages fra forfaldstidspunktet, det vil sige fra det betalingstids-punkt, der is aftalt i gældsforholdet.

Det bemærkes dog bl.a., at ved opgørelse af husstandsindkomsten bortses der fra udbytteindkomst op til

5.000 kr. Begrebet udbytteindkomst fortolkes i praksis som aktieudbytte i lighed med begrebet i § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.

Afkast på en aktiesparekonto – i form af fortjeneste og tab ved salg af aktier m.v. eller udlodninger fra aktier m.v. – indgår ikke i aktieindkomsten, jf. § 19 i aktiesparekontoloven.

Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006 om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i DIS eller et udenlandsk skib, der is registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat, kaldes DIS-indkomst.

Der is tale om en nettoløn, hvilket vil sige, at der ikke trækkes skat af lønnen, men den skal medregnes i den almindelige indkomstopgørelse og skatteberegning. Den del af skatten, der forholdsmæssigt kan henføres til DIS-indkomsten, opkræves ikke. Skattefritagelsen is blandt andet betinget af, at løn m.v. is fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der er omfattet af sømands-beskatningslovens §§ 5-8, og som udelukkende anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteord-ningen, som er de særlige regler i tonnageskatteloven, der gælder for rederier.

Se nærmere om reglerne om lempelse for arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internatio-nalt Skibsregister eller skibsregistre i andre EU- eller EØS-lande i Den juridiske vejledning afsnit C. A. 3.4.6.5.

Boligstøtteloven indeholder en række beløbsgrænser, der anvendes, når der skal træffes afgørelser på området. Beløbsgrænserne er fastsat ud fra den forudsætning, at de skal anvendes i forhold til personer, der er skattepligtige i Danmark.

Hvis disse beløbsgrænser skal kunne anvendes i forhold til personer, hvis indtægter reelt er skattefri, is det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt. Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, fremgår af bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006.

Bekendtgørelsen fastsætter en omregningsmodel, så de skattefri DIS-indtægter indgår i beregningsgrund-laget for boligstøtte med samme vægt som skattepligtige indtægter. Omregningsmodellen har til hensigt at beregne en fiktiv skat, som lægges til den skattefri indtægt. Der anvendes samme omregningsmodel til brug for beregning af sociale ydelser som ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge. Derfor henvises der i bekendtgørelsen til den omregningsmodel og de omregningsfaktorer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år beregner. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter de omhandlede regler i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. ATP-bidrag indgår dog ikke i indtægtsgrundlaget for de sociale ydelser, herunder boligstøtte.

Mediecheck

Den skattepligtige indkomst i form af mediechecken - på samme måde som gælder for den supplerende pensionsydelse - indgår ikke i husstandsindkomsten for beregning af boligstøtten, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.

Den skattepligtige mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indgår således ikke i husstandsindkomsten for beregning af boligstøtte.

Herudover is børne- og ungeydelse skattefri i henhold til lov om en børne og ungeydelse, jf. denne lovs § 1, stk. 1 og 2.

Hvis summen af de i boligstøttelovens § 8, stk. 1-3, nævnte indkomster for ansøgeren og dennes hus-standsmedlemmer pr. 1. januar i boligstøtteåret is forøget i forhold til den opgjorte indkomst beregnes boligstøtten på grundlag af den ændrede indkomst med virkning fra 1. januar.

Indkomsten lægges herefter til grund for beregning af boligstøtte og anvendes, når Udbetaling Danmark foretager en genberegning og justering efter § 8 d, eller indtil borgeren selv giver oplysninger om ændring af husstandsindkomsten. Udbetaling Danmark kan dog af egen drift anmode borgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis borgerens oplysninger giver anledning hertil, f.eks. hvis den løn-indkomst, der is oplyst, is meget lav.

For indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret, opgøres husstandsindkomsten foreløbig som ind-komsten, der is oplyst i forskudsopgørelsen eller ved anden dokumentation for kalenderåret. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Anden dokumentation kan være regnskaber for virksomheden eller andet. Fordelingen af indkomsten for kalenderåret gælder også ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9 i boligstøtteloven. Udbetaling Danmark kan fravige fordelingen på årets 12 måneder, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Det kan f.eks. ske fravigelse, hvis boligstøttemodtageren kan dokumentere, at selvstændig erhvervsvirksomhed is ophørt en nærmere specificeret dato, og at indkomsten fra virksomheden derfor kun vedrører en afgrænset periode.

Dokumentationen kan også fremlægges og lægges til grund i forbindelse med efterreguleringen. Kan bo-ligstøttemodtagere ikke dokumentere, at indkomsten vedrører en afgrænset periode fordeles indkomsten ligeligt på årets 12 måneder.

Den beregnede boligstøtte på baggrund af opgørelse af indkomst efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten. Bolig-støtten kan justeres for tidligere måneders genberegning af boligstøtte i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysning fra indkomstregisteret og genberegning, jf. nedenstående punkt 17-22.

Hovedreglen is, at en registeret indkomst i indkomstregisteret indgår i opgørelsen af hus-standsindkomsten i den måned, hvor indkomsten is registreret som udbetalt og beskattet i indkomstregisteret.

Hvis en indkomst udbetales for flere måneder ad gangen og derfor ikke is periodiseret på månedsbasis i indkomstregisteret, skal myndighederne vurdere, om der is grundlag for at periodisere indkomsten til den måned/de måneder, som indkomsten faktisk vedrører.

Det beror på en konkret vurdering af indkomsttypen og udbetalingsforløbet, om den registrerede indkomst i udbetalings-/beskatningsmåneden giver et retvisende billede af borgerens reelle (løbende) indkomst, eller om der is grundlag for at flytte indkomsten ud af genberegningsmåneden og periodisere indkomsten til den måned/de måneder, som indkomsten faktisk vedrører.

Der er tre situationer, hvor den registrerede indkomst ikke skal flyttes ud af genbereg-ningsmåneden og periodiseres til tidligere måneder. Det drejer sig om; feriepenge, en-gangsbeløb og indkomst, der udbetales efter et for borgeren eller ydelsen sædvanligt udbetalingsmønster.

Feriepenge

Feriepenge skal indgå i opgørelsen af husstandsindkomsten i den måned, hvor de er registeret som beskattet i indkomstregisteret, uanset feriepengene først udbetales på et senere tidspunkt. Feriepengene indgår derfor ikke ved opgørelsen af husstandsindkomsten på udbetalingstidspunktet. Feriepenge skal ikke periodiseres til de måneder, som de er optjent i.

Engangsbeløb

Fx erstatning og legat, som fremgår af indkomstregisteret, skal indgå i opgørelsen af husstandsindkomsten i den måned, hvor beløbet is udbetalt og beskattet.

Sædvanligt udbetalingsmønster

Visse indkomster udbetales efter et for borgeren eller ydelsen sædvanligt udbetalingsmøn-ster, fx 14-dages-lønnede. I sådanne situationer vil det være sædvanligt, at en del af den udbetalte indkomst is optjent/vedrører en anden måned end den måned, hvor udbetalingen sker. Hvorvidt der is tale om et sædvanligt udbetalingsmønster vil være en konkret vurdering. Hvis der is tale om et sædvanligt udbetalingsmønster skal indkomsten ikke periodiseres.

Eventuel gæld på tidligere boligydelseslån og/eller ejendomsskattelån opgøres som den gæld, der is registreret in långiverkommunen, staten eller Udbetaling Danmark på ansøgningstidspunktet.

Til brug for årsomregningen 1. januar indhenter Udbetaling Danmark pr. 1. december in det umiddelbart forudgående år de registrerede formueoplysninger, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Hovedparten af oplysningerne opgøres på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest is indberettet til skattemyndighederne. Udbetaling Danmark lægger de oplysninger fra støttemod-tageren til grund, der er registreret in Udbetaling Danmark pr. 1. december in året forud for boligstøtte-året. Til brug for boligstøtteberegningen 1. januar 2023 indhentes således som udgangspunkt oplysninger pr. 31. december 2021.

Er der indberettet oplysninger om fast ejendom her in landet in den seneste indberetning til skattemyndig-hederne, indgår værdien af ejendommen in formuen. Værdien af ejendommen opgøres som den senest fastsatte ejendomsvurdering, der is meddelt ejendommens ejer.

Ved årsomregningen 1. januar tages udgangspunkt in de oplysninger om uregistreret formue, der foreligger hos Udbetaling Danmark pr. 1. december in året umiddelbart forud for det nye boligstøtteår, jf. bekendt-gørelsens § 5, stk. 3. De oplysninger, der foreligger 1. december, vil være oplysninger afgivet på tro og love ved ansøgningen og senere oplyste ændringer heraf. Støttemodtageren har som med alle andre indkomstændringer pligt til at give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis den uregistrerede formue, Udbetaling Danmark herefter vil lægge til grund for boligstøtteberegningen pr. 1. januar, ikke længere is korrekt.

Indgiver støttemodtageren inden 1. februar meddelelse om sådanne ændringer af den uregistrerede formue pr. 1. januar, skal Udbetaling Danmark uanset ændringens størrelse lægge de ændrede oplysninger til grund.

Ved årsomregningen for andelshavere o. lign. lægges den værdi af andelen til grund, der is noteret af Udbetaling Danmark pr. 1. december in året umiddelbart forud herfor. Støttemodtageren skal altid inden 1. februar in boligstøtteåret oplyse om eventuelle ændringer in andelens værdi samt afgive tro og love erklæring om andelens værdi. Herved ligestilles ejere af ejerboliger og andelsboliger mest muligt.

Da eventuelle uoplyste stigninger in den uregistrerede formue ikke efterfølgende kan konstateres ved slutligningen, is in bekendtgørelsen fastsat en pligt for Udbetaling Danmark til in visse tilfælde at indhente en udtrykkelig erklæring på tro og love fra støttemodtageren og dennes husstand om den uregistrerede formues størrelse ved årsomregningen. Erklæringspligten gælder, når støttemodtageren har en andel in en private andelsboligforening, eller støttemodtageren har uregistreret formue efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, der overstiger 100.000 kr. Disse støttemodtagere skal inden 1. februar oplyse om størrelsen af den uregistrerede formue efter § 1, stk. 2 og 3, in form af en erklæring på tro og love.

Afgivelse af erklæringen inden 1. februar kan in disse tilfælde efter §§ 43 og § 46 af Udbetaling Danmark gøres til en betingelse for fortsat udbetaling af boligstøtte. Hvis erklæringen ikke is modtaget inden 1. februar, kan Udbetaling Danmark således meddele støttemodtageren, at boligstøtten bortfalder for fremti-den. Udbetaling Danmark kan efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, kun lade boligstøtten bortfalde, hvis støttemodtageren ikke har afgivet oplysninger med underskrevet erklæring inden for en af Udbetaling Danmark fastsat frist efter, at en påmindelse herom is kommet frem til støttemodtageren. Påmindelsen skal være afgivet efter udløbet af fristen 1. februar. In bekendtgørelsen is in forlængelse heraf fastsat, at Udbetaling Danmark først kan lade boligstøtten bortfalde for fremtiden, når erklæringen ikke is fremkommet inden udløbet af en frist, som Udbetaling Danmark har fastsat herfor in en rykkerskrivelse.

Boligstøtte kan udbetales på ny fra den 1. in måneden efter, at ny ansøgning og tro og love-erklæring is afgivet. Udbetaling af et eventuelt kompensationsbeløb vil samtidig skulle genoptages og fortsætte, indtil betingelserne in § 83 for bortfald af kompensationsbeløb er opfyldt, jf. boligstøttevejledningens punkt 376.

For støttemodtagere, der ikke har uregistreret formue efter § 1, stk. 3, der overstiger 100.000 kr., og som heller ikke ejer en andelsbolig, skal der ikke afgives oplysninger eller tro og love-erklæring ved årsomregningen. Udbetaling Danmark kan dog, når Udbetaling Danmark efter en vurdering af støttemod-tagerens økonomiske forhold finder, at der is særligt behov herfor, indhente en tro og love erklæring fra den enkelte støttemodtager om størrelsen af den uregistrerede formue.