Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.
Stk. 2
Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.
Stk. 3
Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som
udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på finansielle instrumenter eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt,
giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske personers forhold
i offentlige meddelelser om økonomiske forhold,
i lovpligtige regnskaber,
i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske persons ledelse,
ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller
i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible obligationer,
groft overtræder den for en juridisk person gældende lovgivning vedrørende
kapitaltilførsel eller
anvendelse af den juridiske persons midler,
groft undlader at opfylde krav i den for en juridisk person gældende lovgivning om
førelse af forhandlingsprotokoller,
førelse af fortegnelser og oplysningspligter vedrørende ejerandele eller
handlepligter ved konstateret kapitaltab.
Stk. 2
Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen for overtrædelse af stk. 1, nr. 1, stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3
Begås en handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af § 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forretningshemmeligheder. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor handlingen har medført betydelig skade, eller der er fremkaldt nærliggende fare herfor.
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særligt grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,
varemærkekrænkelser af særligt grov karakter, jf. varemærkelovens § 42, stk. 2,
designindgreb af særligt grov karakter, jf. designlovens § 36, stk. 2,
patentindgreb af særligt grov karakter, jf. patentlovens § 57, stk. 2,
brugsmodelindgreb af særligt grov karakter, jf. brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
overtrædelse af særligt grov karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.