Straffeloven § 217

Politiet har i dag ikke mulighed for at meddele et forbud til en person imod at færdes eller tage ophold inden for et afgrænset område, hvis den pågældende inden for området har udvist en utryghedsskabende adfærd (tryghedsskabende opholdsforbud).

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i politiloven som § 6 g , hvoraf det af stk. 1 , følger, at har en person udvist en utryghedsskabende adfærd, kan politiet meddele den pågældende forbud mod at færdes eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at det pågældende område generelt er plaget af utryghed. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der fastsættes en radius af indtil 1.000 meter.

Den foreslåede § 6 g, stk. 1, vil indebære, at der for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud skal være to kriterier være opfyldt.

For det første skal politiet kunne godtgøre, at det pågældende område generelt er plaget af utryghed. Det vil bero på en samlet politifaglig vurdering, om et område kan anses for at være plaget af utryghed. Det afgørende for politiets vurdering er, om aktiviteterne har en sådan karakter, at de bliver egentligt utryghedsskabende.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet har oplysninger om, at en eller flere grupper af personer i et nærmere geografisk afgrænset område – f.eks. i et udsat boligområde – skaber utryghed for beboere eller forbipasserende i området ved brug af trusler, vold, afpresning, udøvelse af hærværk eller åbenlyst salg af narkotika. Det er dog ikke et krav, at der er begået kriminalitet i området. Der vil også kunne lægges vægt på, om personer i området har et åbenlyst tilhørsforhold til en rocker- eller bandegruppering eller til en aktuel kriminalitetstendens i det pågældende område, f.eks. åbenlys handel med narkotika. Der vil herunder også kunne lægges vægt på, om personer i området bærer rygmærker eller andre kendetegn, der kan give den opfattelse, at de pågældende personer er en del af eller associeret med en bande eller kriminel gruppering mv.

Der vil efter omstændighederne også kunne lægges vægt på, at der i området tidligere er begået alvorlig kriminalitet, der fortsat vurderes at være egnet til at skabe betydelig utryghed for personer, der bor eller færdes i det pågældende område – f.eks. drab/drabsforsøg, grov vold eller voldtægt.

Der vil også kunne lægges vægt på politiets oplysninger om, at personer i området medfører støjgener og/eller trafikale gener f.eks. ved at køre uforsvarligt på knallert, indtager eller er påvirkede af alkohol eller andre rusmidler, medbringer aggressive eller utryghedsskabende hunde som f.eks. kamphunde eller verbalt overfuser, henvender sig til eller stiller sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende m.v.

Det vil også kunne indgå i vurderingen af, om området generelt set er plaget af utryghed, om der er tale om et særligt udsat boligområde eller et område, der generelt set opleves som mere utrygt for borgerne end andre steder, f.eks. baggårde, tunneller, parkeringsområder, stier og stationer. Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at der er tale om et sådant område.

Henvendelser til politiet eller lignende fra beboere i området, lokale erhvervsdrivende, handelsstandsforeninger, beboersammenslutninger, boligorganisationer, medarbejdere tilknyttet en boligsocial helhedsplan, trafikselskaber m.v., der oplever, at der er personer, der skaber utryghed i et område, eller at et område i øvrigt er utrygt, vil ligeledes kunne indgå i politiets samlede vurdering af, om området generelt er plaget af utryghed.

Der vil efter omstændighederne samtidig kunne lægges vægt på, om en eller flere af de tilstedeværende personer er tidligere dømt for kriminalitet i det pågældende område, som er egnet til at skabe betydelig utryghed for personer, der bor eller færdes i det pågældende område, og som kan medvirke til at fastholde området i utryghed.

For det andet vil det være et krav, at den pågældende person, der meddeles et tryghedsskabende opholdsforbud i et nærmere bestemt område, har udvist utryghedsskabende adfærd i det pågældende område.

Ved vurderingen af, om en person har udvist en utryghedsskabende adfærd, kan der lægges vægt på, om personen har udvist en intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd i området. Adfærden behøver ikke nødvendigvis at have karakter af strafbare handlinger, men adfærden skal være af en vis grovhed, dvs. den skal være egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis personen – eventuelt som del af en gruppe – fremsætter konfrontatoriske eller aggressive tilråb af grovere karakter, nedsættende bemærkninger af grovere karakter, gør udfald mod eller aktivt stiller sig i vejen for forbipasserende eller andre i området på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende m.v. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende adfærd alene medfører støjgener for omgivelserne eller i øvrigt kun giver anledning til generel irritation. Det vil dog kunne indgå som et element i vurderingen, at en person udviser støjende adfærd. Der vil også kunne lægges vægt på at personen medfører støjgener og/eller trafikale gener f.eks. ved at køre uforsvarligt på knallert, medbringer aggressive eller utryghedsskabende hunde som f.eks. kamphunde eller verbalt overfuser, henvender sig til eller stiller sig i vejen for forbipasserende på en måde, der kan opfattes som intimiderende eller utryghedsskabende m.v. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende person blot er en del af en gruppe, der udviser utryghedsskabende adfærd, hvis den pågældende person har forholdt sig passiv.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et tryghedsskabende opholdsfor-¬bud, skal der lægges vægt på, om den pågældende person er socialt udsat. Der vil således ikke skulle meddeles opholdsforbud til f.eks. en person med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf, jf. § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer, hvis den utryghedsskabende adfærd afspejler dette forhold. Det er op til politiet at foretage en samlet politifaglig vurdering af, om betingelserne for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt.

Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden beslutningen om at meddele et tryghedsskabende ophold skal give forudgående advarsel eller på lignende måde have forsøgt at dæmpe adfærden hos den pågældende person.

Beslutningen om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud vil skulle træffes i tidsmæssig sammenhæng med den adfærd, der danner grundlag for beslutningen. Der skal således være en tidsmæssig sammenhæng mellem den adfærd, der danner grundlag for en beslutning om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud, og det tidspunkt, hvor politiet træffer beslutning herom. Det vil således ikke være muligt at meddele en person et tryghedsskabende opholdsforbud alene på baggrund af en forventning om fremtidig utryghedsskabende adfærd, og heller ikke som konsekvens af tidligere utryghedsskabende adfærd.

Et tryghedsskabende opholdsforbud kan meddeles i områder, hvortil der er almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2. Efter ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1, finder bekendtgørelsen, hvor ikke andet fremgår, anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer. Efter ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2, forstås ved en vej offentlig eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Et tryghedsskabende opholdsforbud omfatter den pågældendes færden eller ophold i det omfattede område. Opholdsforbuddet omfatter dog ikke almindelig færden i området. Den pågældendes blotte passage af området er ikke omfattet af opholdsforbuddet. Det vil sige, at en person, der er blevet meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud, gerne må gå gennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passagen ikke kan siges at have karakter af færden eller egentligt ophold i området. Det kan f.eks. tale imod, at der er tale om færden, hvis vedkommende har et ærinde i eller omkring området, hvor vedkommende er meddelt et tryghedsskabende opholdsforbud.

Hvis en person bor eller arbejder inden for det område, der er omfattet af forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde sig i området. Dette vil i praksis betyde, at den pågældende trods et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne færdes i området med henblik på at foretage almindelige dagligdags gøremål, herunder f.eks. indkøb, lægebesøg, biblioteksbesøg, af- og påstigning af tog m.v. Et meddelt opholdsforbud vil ikke være til hinder for, at en person opholder sig i egen eller andres private bolig, uanset at denne er placeret inden for området.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at forbud efter stk. 1, kan meddeles mundtligt, men skal i så fald efterfølgende bekræftes skriftligt og ledsages af en begrundelse. For forbuddet skal fastsættes en tidsbegrænsning, der ikke må overstige 30 dage. Forbuddets tidsbegrænsning kan dog forlænges med indtil 30 dage ad gangen.

Et tryghedsskabende opholdsforbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og politiets behandling af sager herom vil således være omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse, klagevejledning m.v. En afgørelse om meddelelse af et tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1.

Et tryghedsskabende opholdsforbud vil typisk skulle meddeles mundtligt på stedet i umiddelbar tilknytning til konstateringen af den utryghedsskabende adfærd, således at opholdsforbuddet skal iagttages straks. Der vil skulle foretages en mundtlig partshøring på stedet. Et mundtligt meddelt opholdsforbud skal i så fald efterfølgende og snarest muligt bekræftes skriftligt og ledsages af en begrundelse. Politiet skal i afgørelsen begrunde, at betingelserne for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt. Politiet skal i afgørelsen angive den geografiske afgrænsning af opholdsforbuddet.

Det vil indebære, at en beslutning om at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud meddeles for en periode på op til 30 dage. Et opholdsforbud kan forlænges af politiet med op til 30 dage ad gangen, hvis betingelserne fortsat vurderes opfyldt.

Det vil navnlig kunne være relevant at forlænge opholdsforbuddet, hvis den pågældende person trods forbuddet fortsat udviser en adfærd i det pågældende område, som er egnet til at skabe utryghed for beboere eller forbipasserende i området, og politiet fortsat vurderer, at et tryghedsskabende opholdsforbud vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. Det vil også kunne være relevant at forlænge opholdsforbuddet, hvis politiet vurderer, at der er en konkret risiko for, at den pågældende person vil gentage den utryghedsskabende adfærd i området. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende person udviser utryghedsskabende adfærd i andre områder.

Det foreslås herudover i stk. 3 , at ved overtrædelse af § 6 g, stk. 1, kan opholdsforbuddet forlænges i op til 6 måneder.

Det forudsættes, at opholdsforbuddet ved overtrædelse af forbud meddelt efter § 6 g, stk. 1, i førstegangstilfælde kan forlænges i op til 3 måneder. Det forudsættes endvidere, at opholdsforbuddet ved overtrædelse i gentagelsestilfælde kan forlænges i op til 6 måneder.

Det forudsættes, at gentagelsesvirkningen gælder for overtrædelse af alle meddelte tryghedsskabende opholdsforbud. Det vil således f.eks. have gentagelsesvirkning, at en person, der er meddelt opholdsforbud i to forskellige områder, overtræder første det ene opholdsforbud i det ene område og dernæst overtræder opholdsforbuddet, der er meddelt i det andet område.