Straffeloven § 132a

Det fremgår af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den, der deltager i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2021 (S-1373-20, udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 4371), blev syv personer frifundet for at have videreført bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF), der foreløbig var forbudt. Landsretten lagde vægt på bl.a., at flere af de tiltalte var barndomsvenner og vokset op i området omkring Blågårds Plads, at arrangementet fremstod som værende af social karakter og fandt sted i privat regi, og at det ikke var bevist, at der ved arrangementet i kælderlokalet foregik aktiviteter af en sådan karakter, at det udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod videreførelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i straffelovens § 132 a, stk. 1, efter »en forening« indsættes: »eller handler på en måde, der er egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening«, og at »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffelovens § 132 a, stk. 1, også vil omfatte handlinger, som er egnede til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Det foreslåede vil herudover medføre en sproglig ændring af bestemmelsen, idet »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«, uden at dette udgør en indholdsmæssig ændring.

Det foreslås, at straffelovens § 132 a, stk. 1, udvides til også at omfatte handlinger, der er egnede til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Med ændringen vil det således ikke længere være en betingelse for domfældelse for overtrædelse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er tale om en videreførelse af foreningen.

Ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet er egnet til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil der skulle foretages en samlet vurdering af omstændighederne omkring den pågældende handling.

Med udtrykket ”handler” i den foreslåede bestemmelse forstås både egentlige handlinger, mere passive handlinger, f.eks. deltagelse i en forsamling, og undladelser. Handlingerne kan både være ulovlige handlinger og lovlige handlinger.

Ved vurderingen af, om en handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil det skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til den pågældende forening, og foreningen på trods af det foreløbige forbud eller opløsningen fortsat udøver aktiviteter i et vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer. Det vil i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende forening har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen i øvrigt må anses som fortsat aktiv.

Det bemærkes, at det ikke vil være afgørende for, at en handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, at den pågældende handling foregår på væsentligt samme måde, som handlinger relateret til den pågældende forening foregik forud for forbuddet eller opløsningen af foreningen. Det vil således ikke være afgørende, om de pågældende mødes samme sted eller i samme område, som før forbuddet eller opløsningen, ligesom det ikke er afgørende, at de udfører de samme aktiviteter, som før forbuddet eller opløsningen.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale om handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som relateret til den forbudte eller opløste forening.

Det forudsættes med forslaget, at f.eks. en situation, hvor en gruppe af personer, hvor alle eller de fleste er eller har været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt eller opløst forening, mødes i et område, der har været forbundet med tilstedeværelsen af den pågældende forening eller sammen foretager aktiviteter, som før forbuddet var en del af foreningens virksomhed, uanset at disse er lovlige og måtte være af social karakter, som det klare udgangspunkt vil udgøre en handling, der er egnet til at fremstå som videreførelse af den forbudte eller opløste forening. Det gælder uanset, at arrangementet måtte foregå i privat regi.

Også forsamlinger eller handlinger, der foregår i områder, som ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening, vil imidlertid efter omstændighederne kunne være omfattet af forbuddet.

Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på antallet af personer, der har eller har haft tilknytning til den forbudte eller opløste forening, som indgår i forsamlingen. Som eksempel kan i den forbindelse nævnes et grillarrangement i en park, et besøg på en restaurant eller en beværtning eller kørsel på motorcykel i en gruppe, som alle efter omstændighederne vil være egnet til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst forening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er tale om forsamlinger af mere end blot enkelte personer, hvor alle eller de fleste er eller har været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt eller opløst forening. Mindre forsamlinger vil dog også efter omstændighederne kunne være omfattet.

Særligt for så vidt angår ulovlige handlinger vil det som det helt klare udgangspunkt skulle lægges til grund, at sådanne handlinger er egnede til at fremstå som videreførelse af en forening, når personer, der har eller har haft tilknytning til foreningen, i fællesskab begår ny kriminalitet, og foreningen foreløbig er forbudt eller opløst bl.a. som følge af, at der som led i foreningens virksomhed er begået omfattende og alvorlig kriminalitet. Det gælder som udgangspunkt uanset, om kriminaliteten er ligeartet med den kriminalitet, foreningen begik forud for forbuddet eller opløsningen, og uanset om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor foreningen havde sit sædvanlige ophold forud for forbuddet eller opløsningen.

Det omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gruppe af personer, der har eller tidligere har haft tilknytning til en forbudt eller opløst forening, nu begår ny kriminalitet, f.eks. salg af narkotika eller lignende, uanset om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor der ikke tidligere er foregået ulovlige aktiviteter med relation til foreningen. Det samme gælder eksempelvis økonomisk kriminalitet, der understøtter den forbudte eller opløste forening, selvom foreningen ikke forud for forbuddet eller opløsningen blev finansieret helt eller delvist ved denne type kriminalitet.

Tilfælde, hvor den ulovlige aktivitet åbenlyst ikke er relateret til den forbudte eller opløste forening, vil dog ikke være omfattet af den foreslåede ændring. Som eksempel herpå kan nævnes mindre overtrædelser af færdselslovgivningen, f.eks. kørsel over for rødt lys.

For så vidt angår forbudte eller opløste foreninger, som er en del af et internationalt netværk eller sammenslutning, bemærkes det, at også handlinger eller aktiviteter, der udføres sammen med medlemmer af udenlandske afdelinger i netværket eller sammenslutningen, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Danmark forbudt eller opløst forening vil kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, i den foreslåede affattelse. Det afgørende vil i den forbindelse være, om medlemmer af den udenlandske afdeling deltager i videreførelsen eller udfører handlinger, der er egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af foreningen. Det kan f.eks. være i form af deltagelse i en forsamling med medlemmer af den danske afdeling af den forbudte eller opløste forening.

Endelig forudsættes det med lovforslaget, at handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse af en forening, som er foreløbig forbudt eller opløst ved dom, vil blive straffet med samme niveau, som handlinger omfattet af den nugældende bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 1.

Der er ud over ovennævnte udvidelse ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for straffelovens § 132 a, stk. 1.