LBK nr 1145 af 05/11/2024
Justitsministeriet
Straffeloven § 7a
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år.
Stk. 2. Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter
-
forsætligt drab,
-
grov vold, frihedsberøvelse eller røveri,
-
en almenfarlig forbrydelse,
-
en seksualforbrydelse eller incest eller
-
kvindelig omskæring.
Stk. 3. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.