Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk cvr-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune træffer på baggrund af en ansøgning fra en borger afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udsteder et socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som
opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service,
hverken har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år og
opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang hvert andet kalenderår kontrollere, om borgere med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale frikort er udstedt.
Stk. 2. Opfylder en borger ikke længere betingelserne, jf. § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om deaktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra betingelsen vedrørende skattepligtig indkomst, jf. stk. 2, 1. pkt., jf. § 2, stk. 2, nr. 2, hvis borgeren kan fremvise dokumentation for, at vedkommende har indgået aftale med en arbejdsgiver om at anvende sit sociale frikort i forbindelse med en ansættelse og arbejdsgiveren efterfølgende har indberettet lønindtægten til indkomstregisteret (eIndkomst).
Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsboliger efter lov om almene boliger m.v. eller i beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Stk. 2. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt med et socialt frikort
Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Stk. 4. Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Feriebetalingen indgår i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.
Stk. 5. § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov om ferie finder anvendelse for borgeren.
Stk. 6. § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i lov om ferie finder anvendelse for borgerens arbejdsgiver.
Stk. 7. Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 1, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Indberetning af indtægt og it-understøttelse af ordningen
Som betingelse for at en indtægt er omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i denne lov, skal arbejdsgiveren indberette oplysninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten m.v., til den fælleskommunale it-løsning, der skal understøtte ordningen. It-løsningen etableres, drives, vedligeholdes og videreudvikles af et af KL 100 pct. ejet aktieselskab (selskabet).
Stk. 2. Formålene med it-løsningen, jf. stk. 1, er følgende:
At give kommunen mulighed for at oprette, deaktivere og genaktivere sociale frikort.
At give arbejdsgiveren mulighed for at registrere oplysninger om ansættelsesperioder og lønindtægter for medarbejdere med et socialt frikort.
At give arbejdsgiveren mulighed for at se oplysninger, herunder ansættelsesperioder og lønindtægter, for samtlige af arbejdsgiverens nuværende og tidligere medarbejdere med et socialt frikort.
At give borgeren mulighed for at se oplysninger om sine nuværende og tidligere ansættelser, herunder lønindtægter, opnået med brug af et socialt frikort.
At give kommunen, arbejdsgiveren og borgeren mulighed for at se borgerens saldo på det sociale frikort.
At give kommunen adgang til oplysninger, herunder ansættelsesperioder og lønindtægter, for samtlige af de borgere med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune for, og at give kommunen mulighed for at overgive de nævnte oplysninger til borgerens nye handlekommune i tilfælde, hvor handlekommuneforpligtelsen skifter.
At give kommunen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Social- og Boligstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering adgang til personoplysninger om brugen af sociale frikort, herunder kommunefordelte oplysninger om visitationer, deaktiveringer, genaktiveringer og ansættelsesperioder m.v.
At give Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Social- og Boligstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering adgang til efter anmodning vederlagsfrit at få udtræk med personoplysninger fra it-løsningen.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende i forbindelse med:
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Beløbene i § 1 og § 2, stk. 2, nr. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Stk. 2. Borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et socialt frikort, får videreført deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale frikort videreføres, jf. 1. pkt., dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt. er fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og senest ved § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der ved et socialt frikort vil skulle forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer, feriebetaling, pensioner, fritvalgsopsparing og søgnehelligdagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet for løn. Det vil gælde både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.
Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det gennemførte arbejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet korrekt af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280 kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil tilsvare beløbsgrænsen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsreguleres den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvori det foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. beløbet på 41.280 kr. i det foreslåede § 1.
Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for både private og offentlige virksomheder og myndigheder, organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 4. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virksomheder.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 10, hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. Der vil således ikke kunne ske skattefri udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der vil skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.
For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som udgangspunkt skulle være tale om lønnet arbejde, hvor der vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold, og hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder. Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Aflønning af en person med et socialt frikort vil slådes skulle fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved ansættelse af medarbejdere med et socialt frikort skulle overholde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntilskudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse, arbejde som led i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og ustøttet arbejde.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfattet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i aktivloven, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal være undtaget fra 225-timersreglen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, vil ikke alene kunne lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og førtidspension.
Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort kan tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes via den særskilte it-løsning, hvortil indtægter på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men det vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved fremvisning af lønsedler.
Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt frikort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser m.v.) efter kapitel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for borgerens ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøgning fra en borger udsteder et socialt frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at et socialt frikort kan udstedes til borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven. Derudover er det et krav, at borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en ansøgning fra en borger vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne visitere borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt frikort til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte ordningen. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen skal foregå, herunder om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema, vil kunne ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignende.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil kunne udstede et socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som desuden opfylder betingelserne, der fremgår af nr. 1-3.
Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de også har særlige sociale problemer. Borgere, der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således ikke kunne få et socialt frikort.
Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.
Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et socialt frikort vil borgere derudover hverken skulle have været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller have haft skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år.
Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at få et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.
Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et socialt frikort vil forblive uændret i forhold til målgruppen i forsøgsperioden.
Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindelse med visitation af borgere til ordningen vil skulle undersøge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder forud for afgørelsestidspunktet. For så vidt angår undersøgelsen af, om borgerne opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i forbindelse med visitation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes situation på afgørelsestidspunktet.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud efter serviceloven.
Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-berettigede uddannelser skulle medregnes. At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget skulle defineres som at have været indskrevet på en ordinær SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i undervisningen eller ej.
I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skulle medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023. Desuden vil der skulle medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er indberettet til eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.
Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr. i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvormed det foreslås, at der vil skulle foretages en regulering af bl.a. indtægtsgrænsen i det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2.
Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i første kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borgerens sociale frikort.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. kalenderår vil skulle kontrollere, om borgere med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at kommunalbestyrelsen dog ikke vil være forpligtet til at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det sociale frikort er udstedt.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. kalenderår vil skulle foretage kontrol af, om de borgere med socialt frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at foretage kontrol af borgeren i det kalenderår, hvor kommunen har visiteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden have mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i løbet af et kalenderår, men vil kun være forpligtet hertil én gang årligt.
Såfremt en borger flytter, og handlekommuneforpligtelsen for borgeren skifter, vil det være den nye handlekommune, der skal gennemføre kontrollen. Det vil i forbindelse hermed være hensigtsmæssigt for den hidtidige handlekommune at videregive oplysninger til borgerens nye handlekommune om, at borgeren har et socialt frikort, således at borgerens nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennemføre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af frikortet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne, jf. § 2, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om at deaktivere borgerens sociale frikort. Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at afgørelse om deaktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Forslaget vil således medføre, at borgere vil skulle have deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Kommunen vil i så fald skulle træffe afgørelse herom.
Forslaget vil desuden medføre, at afgørelser om deaktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet, hvormed en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne anvende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato, hvor afgørelsen er truffet.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune herom, vil kommunen skulle træffe afgørelse om at genaktivere borgerens frikort, hvis borgeren opfylder betingelserne herfor.
Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med sociale frikort, som kommunen er handlekommune for. Kontrollen vil skulle gennemføres mindst én gang pr. kalenderår pr. borger. Første kontrol af en borger vil skulle gennemføres senest i kalenderåret efter, at borgeren er blevet visiteret til ordningen. Det vil være op til kommunen at tilrettelægge, hvornår i løbet af året kommunen vil skulle foretage kontrollen.
Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne organiserer og foretager kontrollen. Kontrollen vil dog med fordel kunne foretages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en måde, der vil være mindst muligt administrativt krævende for kommunerne, og som ikke vil stille store krav til borgerne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven, jf. § 163 i serviceloven, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163 a i serviceloven.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at et socialt frikort ikke erstatter de kommunale tilbud og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle indgå i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hensigten, at borgeren ikke vil blive stillet dårligere i forhold til betaling for botilbud m.v. som følge af indtægt på baggrund af et socialt frikort.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 10 samtidig foreslås skattefritagelse for ydelsen omfattet af forslaget til denne lov om socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil kunne ske lønindeholdelse for gæld til det offentlige m.v., da alene A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at et socialt frikort ikke vil skulle erstatte de kommunale tilbud og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Formålet med et socialt frikort vil være at supplere den eksisterende sociale eller beskæftigelsesrettede indsats, som borgeren er i målgruppen for.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hensigten, at kommunalbestyrelsen ikke må undlade at tilbyde borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden relevant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort. Bestemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et socialt frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der ikke har et socialt frikort.
Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler gennem sit sociale frikort, vil det følge af de gældende formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsørgelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen af forsørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr. (for ægtefæller 20.000 kr.) indgår i udmålingen af hjælpen. I kommunens vurdering af, hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil opsparede midler gennem et socialt frikort ligeledes indgå i udmålingen af hjælpen. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr.) har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel skal meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodtager syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferieår. En lønmodtager, som ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4, fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmodtageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes lønmodtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodtageren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i ferieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære en lønmodtager fra at holde ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020 er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til § 46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke konsekvensrettet.
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med et socialt frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om optjening, afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere med socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt frikort. Formålet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke vil skulle indberette feriegodtgørelse til eIndkomst, hvilket er tilfældet efter ferielovens regler.
Det foreslås med stk. 1, at lov om ferie ikke finder anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere med et socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven, men at de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til optjening af ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved blandt andet nogle få bestemmelser i ferieloven vil finde anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.
Det foreslås i stk. 2, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort, vil optjene 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned vil optjeningen ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien vil kunne afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere, der har et socialt frikort, vil optjene og afholde samtidighedsferie. Dette vil indebære, at borgeren vil optjene 2,08 feriedage pr. måned, hvor borgeren er ansat. Optjening af 2,08 feriedage pr. måned vil svare til 25 feriedage ved 1 års ansættelse, hvilket er den samme ret til betalt ferie, der optjenes af lønmodtagere omfattet af ferieloven og borgere omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort. At ferien afholdes som samtidighedsferie vil sikre videst muligt, at borgeren altid vil kunne have overblik over, hvor mange feriedage vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes til at gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke være tilknyttet en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for hvilken optjent ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort skal afholdes.
Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel vil skulle meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der vil i videst muligt omfang skulle tages hensyn til borgerens ønske.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det kendes fra den gældende ferielov og fra lov om forsøg med det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil skulle varsle ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til, hvad borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren vælger ikke at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebetalingen for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til borgeren. Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at beregningen af feriebetalingen vil være 12,5 pct. af lønnen, svarende til feriegodtgørelse efter ferieloven og lov om forsøg med et socialt frikort. Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle udbetales direkte til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør, samt at feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette vil sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling, og at denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på borgerens sociale frikort.
Som følge af den foreslåede § 5 vil feriebetalingen indgå i opgørelsen af borgerens indtægt på det sociale frikort. Feriebetalingen vil dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning på lige fod med borgerens lønindtægt.
Det foreslås i stk. 5, at borgeren vil blive omfattet af § 6, stk. 2 og 3, samt §§ 12-14 i ferieloven.
Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sikre, at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller sædvanlige fridage, og at det vil blive reguleret, hvornår en lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie, herunder når borgeren er syg, på barsel eller strejker. Ydermere vil ferielovens bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom også skulle være gældende for ferie optjent efter denne foreslåede lov om socialt frikort.
Det foreslås i stk. 6, at borgerens arbejdsgiver vil være omfattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling, vil blive straffet med bøde, vil skulle være gældende for borgere med socialt frikort. Dette vil medføre, at arbejdsgivere til borgere, der optjener ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort, vil kunne straffes, såfremt de undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Det foreslås i stk. 7, at overskrider borgeren den maksimale indtægt i forslagets § 1, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et socialt frikort, der oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) i kalenderåret, for så vidt angår ferie ikke længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i denne forslåede lov, men vil være omfattet af alle ferielovens regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen via it-løsningen socialtfrikort.dk.
Det foreslås, at som en betingelse for at en indtægt vil være omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i denne forslåede lov, vil arbejdsgiveren skulle indberette oplysninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten m.v., til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.
Forslaget vil medføre, at skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med socialt frikort forudsætter, at arbejdsgiveren vil have indberettet det optjente beløb til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen. Såfremt arbejdsgiveren ikke har indberettet borgerens indtægt til den dertil indrettede it-løsning, men derimod til eIndkomst, vil det sociale frikort ikke være blevet anvendt. Borgeren kan derfor få fradraget indtægten i sin forsørgelsesydelse og skal ligeledes betale skat af indtægten. Det kan desuden få betydning for, om borgeren fortsat lever op til betingelserne for ordningen, hvis borgerens indtægt overstiger beløbet nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2.
Arbejdsgiverne vil, jf. skatteindberetningsloven, skulle indberette A- eller B-indkomst på normal vis for beløb over det maksimale beløb for det sociale frikort.
Udbetaling af indtægt, der vil være optjent med brug af et socialt frikort, vil kunne udbetales med elektronisk kontooverførsel eller ved kontant betaling fra arbejdsgiver til borger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter lov om forsøg med et socialt frikort og afgørelser om deaktivering jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne foreslåede lov om socialt frikort ligeledes vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 50, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov. Den foreslåede § 5 vil således have til hensigt at sikre denne klageadgang. Tilsvarende klageregler findes f.eks. i servicelovens § 168. Forslaget vil således medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne foreslåede lov om socialt frikort vil kunne påklages til Ankestyrelsen. Dog gælder det, jf. § 66 i retssikkerhedsloven, at inden en klage behandles, vil den myndighed, som har truffet afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor vil en klage først skulle afleveres til kommunalbestyrelsen, som har truffet afgørelsen.
Der vil kunne træffes afgørelser efter denne forslåede lov om udstedelse af sociale frikort, deaktivering af sociale frikort, genaktivering af sociale frikort samt om afslag på ansøgninger om sociale frikort og anmodninger om genaktivering af sociale frikort. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige principper og reglerne i retssikkerhedsloven ved behandling af sager efter denne foreslåede lov om socialt frikort.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Det foreslås, at beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, vil skulle reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Forslaget vil medføre, at beløbene årligt vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vil hvert år offentliggøre satserne i denne foreslåede lov på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Reguleringen vil ske første gang den 1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Den forslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at ordningen med et socialt frikort gøres permanent fra den 1. januar 2025.
Det foreslås desuden i stk. 2, at borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et socialt frikort, vil få videreført deres sociale frikort, så dette vil kunne anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale frikort vil blive videreført, jf. 1. pkt., dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., vil fra den 1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Forslaget vil medføre, at de borgere, der har et socialt frikort ved udgangen af den 31. december 2024, automatisk vil få videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende dette i 2025 og frem. Borgere med et socialt frikort vil derfor ikke skulle foretage sig noget i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne foreslåede lov om socialt frikort. Forslaget medfører desuden, at deaktiverede sociale frikort bliver videreført som deaktiverede. Videreførte sociale frikort fra forsøgsperioden med et socialt frikort vil fra den 1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede lov.
Det fremgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven, at der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes udbetalinger, som er omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås i stk. 1, at ”forsøg med et” udgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven.
Forslaget vil medføre, at der fremadrettet i ligningsloven vil stå ”lov om socialt frikort”.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, som vil medføre, at ordningen med et socialt frikort gøres permanent fra den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil være en forsøgsordning.
Det foreslås, at der vil skulle være skattefrihed for udbetalinger omfattet af ordningen om et socialt frikort. Dette sker ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 32.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til lov om socialt frikort vil være skattefritaget. Der vil således kunne modtages skattefri udbetalinger på indtil 41.280 kr. (2024-niveau) årligt pr. person med socialt frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil kunne ske i henhold til lov om socialt frikort, mens vederlag for arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed ikke vil være omfattet af ordningen, jf. lovforslagets § 1, og bemærkningerne hertil. Skattefri udbetaling af vederlag i henhold til den foreslåede ordning vil således kun kunne foretages af arbejdsgivere, som har et dansk CVR-nummer.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om socialt frikort som følge af skattefritagelsen ikke vil skulle indberettes til eIndkomst. I stedet vil indtægten skulle indberettes til den it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen., jf. lovforslagets § 6.
Som følge af skattefritagelsen vil arbejdsgiveren heller ikke skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for at kunne udbetales skattefrit efter efter denne foreslåede lov, f.eks. fordi loftet på 41.280 kr. (2024-niveau) årligt er nået, eller fordi der ikke foretages korrekt indberetning af vederlaget til den særskilte it-løsning, vil beløbet være skattepligtigt efter de almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget, hvis der er tale om en honorarmodtager, efter de gældende regler vil skulle selvangive værdien og beskattes heraf. Arbejdsgiveren vil endvidere være indberetningspligtig af beløbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, vil arbejdsgiver være indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler herom.
Det bemærkes, at skatteforvaltningen efter de almindelige regler i forvaltningsloven og reglerne i databeskyttelsesforordningen samt supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger af den eller de databaseansvarlige myndigheder vil kunne få videregivet oplysninger om indberettede indbetalinger m.v. til brug for skattekontrol.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2 og 3.