Socialfrikortsloven § 5

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel skal meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.

Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodtager syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, har en lønmodtager, som bliver syg under ferien, mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferieår. En lønmodtager, som ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4, fremgår det, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmodtageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes lønmodtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver rask, før den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding giver besked herom.

Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, ikke kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1 måned for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager ikke har pligt til at holde ferie i en periode, hvor lønmodtageren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i ferieloven fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan afskære en lønmodtager fra at holde ferie.

Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020 er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.

Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Ferielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til § 46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen ikke konsekvensrettet.

Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med et socialt frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.

Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om optjening, afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere med socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt frikort. Formålet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke vil skulle indberette feriegodtgørelse til eIndkomst, hvilket er tilfældet efter ferielovens regler.

Det foreslås med stk. 1, at lov om ferie ikke finder anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere med et socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven, men at de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til optjening af ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved blandt andet nogle få bestemmelser i ferieloven vil finde anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.

Det foreslås i stk. 2, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort, vil optjene 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned vil optjeningen ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien vil kunne afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere, der har et socialt frikort, vil optjene og afholde samtidighedsferie. Dette vil indebære, at borgeren vil optjene 2,08 feriedage pr. måned, hvor borgeren er ansat. Optjening af 2,08 feriedage pr. måned vil svare til 25 feriedage ved 1 års ansættelse, hvilket er den samme ret til betalt ferie, der optjenes af lønmodtagere omfattet af ferieloven og borgere omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort. At ferien afholdes som samtidighedsferie vil sikre videst muligt, at borgeren altid vil kunne have overblik over, hvor mange feriedage vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes til at gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke være tilknyttet en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for hvilken optjent ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort skal afholdes.

Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel vil skulle meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der vil i videst muligt omfang skulle tages hensyn til borgerens ønske.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som det kendes fra den gældende ferielov og fra lov om forsøg med det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil skulle varsle ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til, hvad borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren vælger ikke at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebetalingen for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til borgeren. Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et socialt frikort.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at beregningen af feriebetalingen vil være 12,5 pct. af lønnen, svarende til feriegodtgørelse efter ferieloven og lov om forsøg med et socialt frikort. Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle udbetales direkte til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør, samt at feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette vil sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling, og at denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på borgerens sociale frikort.

Som følge af den foreslåede § 5 vil feriebetalingen indgå i opgørelsen af borgerens indtægt på det sociale frikort. Feriebetalingen vil dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning på lige fod med borgerens lønindtægt.

Det foreslås i stk. 5, at borgeren vil blive omfattet af § 6, stk. 2 og 3, samt §§ 12-14 i ferieloven.

Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sikre, at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller sædvanlige fridage, og at det vil blive reguleret, hvornår en lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie, herunder når borgeren er syg, på barsel eller strejker. Ydermere vil ferielovens bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom også skulle være gældende for ferie optjent efter denne foreslåede lov om socialt frikort.

Det foreslås i stk. 6, at borgerens arbejdsgiver vil være omfattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling, vil blive straffet med bøde, vil skulle være gældende for borgere med socialt frikort. Dette vil medføre, at arbejdsgivere til borgere, der optjener ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort, vil kunne straffes, såfremt de undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

Det foreslås i stk. 7, at overskrider borgeren den maksimale indtægt i forslagets § 1, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere være omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.

Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et socialt frikort, der oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) i kalenderåret, for så vidt angår ferie ikke længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i denne forslåede lov, men vil være omfattet af alle ferielovens regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.