Socialfrikortsloven § 1

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der ved et socialt frikort vil skulle forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer, feriebetaling, pensioner, fritvalgsopsparing og søgnehelligdagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet for løn. Det vil gælde både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.

Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det gennemførte arbejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet korrekt af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280 kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil tilsvare beløbsgrænsen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsreguleres den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvori det foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. beløbet på 41.280 kr. i det foreslåede § 1.

Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for både private og offentlige virksomheder og myndigheder, organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 4. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virksomheder.

Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 10, hvortil der henvises.

Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. Der vil således ikke kunne ske skattefri udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller ske anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der vil skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.

For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som udgangspunkt skulle være tale om lønnet arbejde, hvor der vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold, og hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder. Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Aflønning af en person med et socialt frikort vil slådes skulle fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved ansættelse af medarbejdere med et socialt frikort skulle overholde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntilskudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse, arbejde som led i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og ustøttet arbejde.

Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfattet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i aktivloven, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, for at hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal være undtaget fra 225-timersreglen.

Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, vil ikke alene kunne lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og førtidspension.

Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort kan tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes via den særskilte it-løsning, hvortil indtægter på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men det vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved fremvisning af lønsedler.

Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt frikort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser m.v.) efter kapitel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.

Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for borgerens ret til anden hjælp.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.