Socialfrikortsloven § 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøgning fra en borger udsteder et socialt frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at et socialt frikort kan udstedes til borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven. Derudover er det et krav, at borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en ansøgning fra en borger vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne visitere borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt frikort til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte ordningen. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen skal foregå, herunder om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema, vil kunne ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lignende.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil kunne udstede et socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som desuden opfylder betingelserne, der fremgår af nr. 1-3.

Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de også har særlige sociale problemer. Borgere, der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således ikke kunne få et socialt frikort.

Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et socialt frikort vil borgere derudover hverken skulle have været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller have haft skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år.

Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at få et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.

Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et socialt frikort vil forblive uændret i forhold til målgruppen i forsøgsperioden.

Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindelse med visitation af borgere til ordningen vil skulle undersøge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder forud for afgørelsestidspunktet. For så vidt angår undersøgelsen af, om borgerne opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i forbindelse med visitation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes situation på afgørelsestidspunktet.

Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud efter serviceloven.

Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-berettigede uddannelser skulle medregnes. At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget skulle defineres som at have været indskrevet på en ordinær SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i undervisningen eller ej.

I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skulle medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023. Desuden vil der skulle medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er indberettet til eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr. i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8, hvormed det foreslås, at der vil skulle foretages en regulering af bl.a. indtægtsgrænsen i det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2.

Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.