Forud for grundlovsforhør:
Anklagemyndigheden skal – efter drøftelse med politiet – forud for fremstilling i grundlovsforhør vurdere, om arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772, under en eventuel varetægtsfængsling.
Besøgskontrol kan anvendes, hvis
det vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv. (se pkt. 4.1. ),
det vurderes, at det er nødvendigt for at forebygge undvigelse (se pkt. 4.2.),
det skønnes, at varetægtsarrestanten har tilknytning til en bandegruppering, som er involveret i en aktiv konflikt, og at den bandegruppering, som arrestanen har tilknytning til, som led i konflikten har anvendt skydevåben mv. (se pkt. 4.3. ), eller
det skønnes, at varetægtsarrestanten indtager en ledende eller koordinerende rolle i en bandegruppering (se pkt. 4.4. ).
Brevkontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, samt hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse.
Det vil ofte – men ikke altid – være nødvendigt at anvende brev- og besøgskontrol i sager, hvor anklagemyndigheden begærer arrestanten varetægtsfængslet i medfør retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Anklagemyndigheden skal også i sager om udlevering vurdere, om arrestanten under fængsling skal være undergivet særlige foranstaltninger, herunder brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772. I sager om udlevering kan brev- og besøgskontrol være relevant, når der foreligger oplysninger om en særlig øget flugtrisiko eller særlige grunde til at antage, at anholdte vil påvirke efterforskningen af sagen. Se mere om brev- og besøgskontrol i udleveringssager i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udlevering fra Danmark, pkt. 2.2.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, skal det samtidig overvejes, om det er nødvendigt, at kontrollen også omfatter arrestantens nærmeste familie, herunder især mindreårige børn. Hvis arrestanten er pålagt besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, stk. 3, vil besøg fra nærtstående dog som det klare udgangspunkt kunne modsættes. Besøg fra nærtstående skal som det klare udgangspunkt ske under kontrol, hvis arrestanten er pålagt besøgkontrol efter stk. 4, og den nærstående har tilknytning til samme gruppering som den indsatte.
Anklagemyndigheden skal endvidere – efter indstilling fra politiet – give Kriminalforsorgen meddelelse om, hvorvidt der overfor de nedenfor nævnte grupper af varetægtsarrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, skal tages særlige forholdsregler med henblik på at hindre ulovlig kommunikation:
1.) Arrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, og som er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover, medmindre der ud fra en konkret vurdering ikke skønnes at være behov for, at Kriminalforsorgen skal gøre en særlig indsats for at forhindre omgåelse af brev- og besøgskontrollen. 2.) Arrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, og som er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på under 6 års fængsel, men hvor der ud fra en konkret vurdering skønnes at være behov for, at Kriminalforsorgen skal gøre en særlig indsats for at forhindre omgåelse af brev- og besøgskontrollen. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor arrestanten tidligere har omgået eller forsøgt at omgå brev- og besøgskontrol, eller hvor der er konkrete indikationer for, at arrestanten vil true et vidne.
Hermed sikres det, at Kriminalforsorgen får den nødvendige viden om, at der foreligger en særlig sikkerhedsmæssig situation, eller at der foreligger en særlig risiko for ulovlig kommunikation således, at Kriminalforsorgen kan tage særlige forholdsregler, når det kommer til fysisk placering, adgangskontrol mv. Oplysning til Kriminalforsorgen skal ske ved afkrydsning i de blanketter, der følger arrestanten til arresten og som findes i POLSAS. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 1. juni 2016 om klassificering af varetægtsarrestanter med brev- og besøgskontrol.
Perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans:
Anklagemyndigheden skal i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans – efter drøftelse med politiet – løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv. fortsat er nødvendigt, at arrestanten er undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772.
Hvis der ikke er grundlag for at ophæve brev- og besøgskontrol, skal det overvejes, om kontrollen i stedet kan ophæves delvist, f.eks. for arrestantens nærmeste familie, herunder mindreårige børn. Det gælder dog ikke, hvis arrestanten er pålagt besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, stk. 3, hvor besøg fra nærtstående som det klare udgangspunkt vil kunne modsættes. Besøg fra nærtstående skal som det klare udgangspunkt ske under kontrol, hvis arrestanten er pålagt besøgkontrol efter stk. 4, og den nærstående har tilknytning til samme gruppering som den indsatte.
I vurderingen af, om brev- og besøgskontrol kan ophæves (delvist), skal bl.a. indgå oplysninger om, hvorvidt sagen er færdigefterforsket, om sagens afgørende vidner er afhørt (evt. indenretligt), eller om sagens vidner alene er polititjenestemænd. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behovet for brev- og besøgskontrol kan ændre sig i forbindelse med, at sagen (færdig)efterforskes.
Anklagemyndigheden skal endvidere i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans – efter indstilling fra politiet – give Kriminalforsorgen meddelelse om, hvorvidt der fortsat overfor de under punkt 2.1. nævnte grupper af varetægtsarrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, skal tages særlige forholdsregler med henblik på at hindre ulovlig kommunikation.
Se pkt. 6 om anvendelse af brev- og besøgskontrol efter afsigelse af dom i 1. instans.
Politiet skal journalisere dokumenter, herunder breve og besøgsanmodninger, som politiet modtager eller afsender/videregiver i anledning af, at en arrestant er undergivet brev- og besøgskontrol, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.
Journaliseringspligten gælder, uanset om dokumentet modtages personligt eller pr. post eller e-mail. Journaliseringen skal ske ved registrering i POLSAS efter nedenstående retningslinjer:
Breve:
Politiet skal registrere modtagelse af breve til eller fra arrestanten, der er undergivet brevkontrol efter retsplejelovens § 772.
Registreringen skal ske i POLSAS i bilag/anmærkninger. Datoen for politiets modtagelse af brevet og en kort tematisk angivelse af brevets indhold (overskrift/stikord – f.eks. ”brev fra kæreste”) skal fremgå af registreringen.
Registreringen skal ske snarest muligt efter, at brevet er modtaget.
Når brevkontrollen er gennemført, og politiet afsender eller videregiver brevet, skal politiet registrere afsendelsen/videregivelsen i POLSAS i bilag/anmærkninger med angivelse af dato for afsendelsen/videregivelsen samt en kort tematisk angivelse af brevets indhold (evt. ved henvisning til det løbenummer i bilag/anmærkninger, som modtagelsen af brevet er registreret under).
Hvis politiet afsender eller videregiver brevet samme dag, som det modtages hos politiet, kan registrering heraf ske under samme løbenummer i bilag/anmærkninger under forudsætning af, at det klart fremgår af tekstfeltet, at brevet er modtaget og afsendt/videregivet samme dag.
Anmodning om besøg:
Politiet skal efter samme retningslinjer, som gælder for breve, registrere modtagelse og afsendelse/videregivelse af besøgsanmodninger til og fra arrestanter, der er undergivet besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, i POLSAS i bilag/anmærkninger.
Afholdelse af kontrolleret besøg må som udgangspunkt ske inden for politiets normale arbejdstider, jf. U 1991.109H.
Politiet skal dog efter anmodning overveje, om det er muligt at imødekomme ønsker om besøg af mindreårige børn i aftentimerne eller i weekenden, hvis det kan ske inden for rammerne af politikredsens planlægning og opgaveløsning i øvrigt i de pågældende tidsrum. Det gør sig særligt gældende, når der er tale om varetægtsfængslinger af en måneds varighed eller mere.
Røde Kors’ besøgsordning
Dansk Røde Kors har indgået en aftale med Kriminalforsorgen, hvorefter frivillige fra Dansk Røde Kors’ fængselsbesøgstjeneste må tilbyde besøg til frihedsberøvede personer i alle Kriminalforsorgens institutioner, herunder i arresthuse. Formålet med ordningen er at bidrage til at øge kontakten til omverdenen i forhold til indsatte, som kun har ringe forbindelse til omverdenen.
Besøgsordningen er i forhold til varetægtsarrestanter reguleret i varetægtsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1037 af 23. juni 2016 om ophold i varetægt) §§ 56-60. Der foreligger desuden flere lokale aftaler mellem arresthuse og Dansk Røde Kors om besøgsordningen.
Kriminalforsorgen skal efter varetægtsbekendtgørelsens § 57 overveje, om der kan formidles besøg af en besøgsven omfattet af ordningen til varetægtsarrestanter, der kun har ringe kontakt med omverdenen.
Den frivillige besøgsven skal godkendes af både Dansk Røde Kors og kriminalforsorgsområdet, og der gælder et særligt regelsæt for de frivillige besøgsvenner. Den frivillige besøgsven må bl.a. ikke involvere sig i varetægtsarrestantens sagsforhold, tage kontakt til varetægtsarrestantens pårørende eller fungere som bud. Varetægtsarrestanten kan ikke få oplyst besøgsvennens efternavn og adresse.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 57 modtage besøg af en frivillig besøgsven i det omfang, det er foreneligt med de begrænsninger, som politiet sætter efter retsplejelovens § 771, stk. 1. Politiet kan dermed bestemme, at en varetægtsarrestant, som er undergivet besøgskontrol, ikke kan modtage besøg, eller alene kan modtage kontrolleret besøg, hvis det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv.
Vurderingen af, om arrestanten kan modtage ukontrolleret besøg af en besøgsven
Hvis en besøgsanmodningsseddel er vedlagt et brev til eller fra en arrestant, der er undergivet brev- og besøgskontrol, skal såvel brevet som besøgsanmodningen registreres i POLSAS i bilag/anmærkninger efter de retningslinjer, der er beskrevet ovenfor under breve.
Politiet skal herudover notere personlige eller telefoniske henvendelser vedrørende anmodninger om besøg til arrestanten, der er undergivet besøgskontrol efter retsplejelovens § 771. Politiet skal i disse tilfælde udfærdige et notat på sagen med angivelse af anmodningens indhold og datoen for henvendelsen. Politiet skal desuden registrere henvendelsen i POLSAS i bilag/anmærkninger.
Anklagemyndigheden skal – efter drøftelse med politiet – konkret vurdere, om en varetægtsarrestant, som er undergivet brev- og besøgskontrol, kan modtage ukontrolleret besøg af den frivillige besøgsven.
Der skal som udgangspunkt gives tilladelse til ukontrolleret besøg af den frivillige besøgsven fra Røde Kors. Rigsadvokaten lægger i den forbindelse vægt på formålet med besøget, at besøgsvennen er godkendt af Dansk Røde Kors og kriminalforsorgsområdet til at indgå i ordningen, og at Kriminalforsorgen har vurderet, at varetægtsarrestanten er i målgruppen for at modtage besøg af en besøgsven.
Anklagemyndigheden kan dog afvise at give en sådan tilladelse, hvis der er konkrete forhold i sagen, varetægtsarrestantens personlige forhold eller andre forhold, som taler imod.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger oplysninger om, at varetægtsarrestanten tidligere har videregivet eller forsøgt at videregive meddelelser mv. uden om brev- og besøgskontrollen, har forsøgt at påvirke vidner mv., eller der i øvrigt foreligger oplysninger, som indikerer, at der vil kunne opstå risiko for, at varetægtsarrestanten vil forsøge at misbruge ordningen til uberettiget at videregive meddelelser mv. eller påvirke vidner mv., herunder ved at udsætte den frivillige besøgsven for et pres til at medvirke hertil, eller hvis der foreligger oplysninger, som indikerer en relation mellem varetægtsarrestanten og den pågældende frivillige besøgsven, som Kriminalforsorgen ikke er kender til.
Anklagemyndigheden skal foretage en fornyet vurdering af spørgsmålet, hvis der kommer nye oplysninger frem, som f.eks. indikerer, at der ikke længere er grundlag for, at arrestanten kan modtage ukontrolleret besøg af den pågældende frivillige besøgsven.
