Forud for grundlovsforhør:
Anklagemyndigheden skal – efter drøftelse med politiet – forud for fremstilling i grundlovsforhør vurdere, om arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772, under en eventuel varetægtsfængsling.
Besøgskontrol kan anvendes, hvis
det vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv. (se pkt. 4.1. ),
det vurderes, at det er nødvendigt for at forebygge undvigelse (se pkt. 4.2.),
det skønnes, at varetægtsarrestanten har tilknytning til en bandegruppering, som er involveret i en aktiv konflikt, og at den bandegruppering, som arrestanen har tilknytning til, som led i konflikten har anvendt skydevåben mv. (se pkt. 4.3. ), eller
det skønnes, at varetægtsarrestanten indtager en ledende eller koordinerende rolle i en bandegruppering (se pkt. 4.4. ).
Brevkontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, samt hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse.
Det vil ofte – men ikke altid – være nødvendigt at anvende brev- og besøgskontrol i sager, hvor anklagemyndigheden begærer arrestanten varetægtsfængslet i medfør retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
Anklagemyndigheden skal også i sager om udlevering vurdere, om arrestanten under fængsling skal være undergivet særlige foranstaltninger, herunder brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772. I sager om udlevering kan brev- og besøgskontrol være relevant, når der foreligger oplysninger om en særlig øget flugtrisiko eller særlige grunde til at antage, at anholdte vil påvirke efterforskningen af sagen. Se mere om brev- og besøgskontrol i udleveringssager i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udlevering fra Danmark, pkt. 2.2.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, skal det samtidig overvejes, om det er nødvendigt, at kontrollen også omfatter arrestantens nærmeste familie, herunder især mindreårige børn. Hvis arrestanten er pålagt besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, stk. 3, vil besøg fra nærtstående dog som det klare udgangspunkt kunne modsættes. Besøg fra nærtstående skal som det klare udgangspunkt ske under kontrol, hvis arrestanten er pålagt besøgkontrol efter stk. 4, og den nærstående har tilknytning til samme gruppering som den indsatte.
Anklagemyndigheden skal endvidere – efter indstilling fra politiet – give Kriminalforsorgen meddelelse om, hvorvidt der overfor de nedenfor nævnte grupper af varetægtsarrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, skal tages særlige forholdsregler med henblik på at hindre ulovlig kommunikation:
1.) Arrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, og som er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover, medmindre der ud fra en konkret vurdering ikke skønnes at være behov for, at Kriminalforsorgen skal gøre en særlig indsats for at forhindre omgåelse af brev- og besøgskontrollen. 2.) Arrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, og som er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på under 6 års fængsel, men hvor der ud fra en konkret vurdering skønnes at være behov for, at Kriminalforsorgen skal gøre en særlig indsats for at forhindre omgåelse af brev- og besøgskontrollen. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor arrestanten tidligere har omgået eller forsøgt at omgå brev- og besøgskontrol, eller hvor der er konkrete indikationer for, at arrestanten vil true et vidne.
Hermed sikres det, at Kriminalforsorgen får den nødvendige viden om, at der foreligger en særlig sikkerhedsmæssig situation, eller at der foreligger en særlig risiko for ulovlig kommunikation således, at Kriminalforsorgen kan tage særlige forholdsregler, når det kommer til fysisk placering, adgangskontrol mv. Oplysning til Kriminalforsorgen skal ske ved afkrydsning i de blanketter, der følger arrestanten til arresten og som findes i POLSAS. Der henvises til Rigsadvokatens brev af 1. juni 2016 om klassificering af varetægtsarrestanter med brev- og besøgskontrol.
Perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans:
Anklagemyndigheden skal i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans – efter drøftelse med politiet – løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mv. fortsat er nødvendigt, at arrestanten er undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772.
Hvis der ikke er grundlag for at ophæve brev- og besøgskontrol, skal det overvejes, om kontrollen i stedet kan ophæves delvist, f.eks. for arrestantens nærmeste familie, herunder mindreårige børn. Det gælder dog ikke, hvis arrestanten er pålagt besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, stk. 3, hvor besøg fra nærtstående som det klare udgangspunkt vil kunne modsættes. Besøg fra nærtstående skal som det klare udgangspunkt ske under kontrol, hvis arrestanten er pålagt besøgkontrol efter stk. 4, og den nærstående har tilknytning til samme gruppering som den indsatte.
I vurderingen af, om brev- og besøgskontrol kan ophæves (delvist), skal bl.a. indgå oplysninger om, hvorvidt sagen er færdigefterforsket, om sagens afgørende vidner er afhørt (evt. indenretligt), eller om sagens vidner alene er polititjenestemænd. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behovet for brev- og besøgskontrol kan ændre sig i forbindelse med, at sagen (færdig)efterforskes.
Anklagemyndigheden skal endvidere i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans – efter indstilling fra politiet – give Kriminalforsorgen meddelelse om, hvorvidt der fortsat overfor de under punkt 2.1. nævnte grupper af varetægtsarrestanter, der er undergivet brev- og besøgskontrol, skal tages særlige forholdsregler med henblik på at hindre ulovlig kommunikation.
Se pkt. 6 om anvendelse af brev- og besøgskontrol efter afsigelse af dom i 1. instans.
