Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 63 af 19/01/2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 24

Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. § 16, sker enten efter en af social- og indenrigsministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 2. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af social- og indenrigsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Social- og indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb.

Stk. 3. For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Stk. 4. De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende:

  1. Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.

  2. Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af social- og indenrigsministeren udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet.

  3. Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til social- og indenrigsministerens skøn over indbyggertallet i hele landet.

  4. Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af social- og indenrigsministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet.

Stk. 5. Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver social- og indenrigsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende:

  1. Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune.

  2. Det skønnede indbyggertal for hele landet.

  3. Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal.

  4. Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hele landet.

  5. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet.

Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.

Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter Skatteministeriets skøn ville have medført. Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017 efter Skatteministeriets skøn ville have medført.


Krydsreferencer

12 love refererer til denne paragraf

LovParagraffer
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016BEK nr 1061 af 01/09/2015
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2023BEK nr 1065 af 28/06/2022
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2021BEK nr 1121 af 02/07/2020
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2022BEK nr 1498 af 29/06/2021
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2015BEK nr 765 af 23/06/2014
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2025BEK nr 835 af 25/06/2024
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2017BEK nr 878 af 27/06/2016
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2018BEK nr 878 af 27/06/2017
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2019BEK nr 923 af 25/06/2018
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2026BEK nr 936 af 26/06/2025
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020BEK nr 974 af 17/09/2019
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2024BEK nr 983 af 27/06/2023
Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 24

Til stk. 1

I denne bestemmelse fastsættes tidsfrister for udmelding til kommunerne af størrelsen af tilskud og bidrag efter denne lov. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret meddelelse om størrelsen af tilskud og bidrag for tilskudsåret. Det svarer til det hidtidige system og sikrer, at kommunerne kender tilskuds- og udligningsbeløb i god tid før budgetvedtagelsen. Beregning af de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb forudsætter, at størrelsen af bloktilskuddet er kendt. Størrelsen af bloktilskuddet er et af de emner, der drøftes mellem regeringen og kommunerne i de årlige økonomiske forhandlinger, som traditionelt afsluttes med en aftale om det kommende års økonomi medio juni. Herefter fastsættes bloktilskuddet endeligt af Folketingets Finansudvalg ultimo juni. Fristen for udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb er fastsat under hensyntagen dette forløb.

Efter udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb har kommunerne mulighed for at søge om yderligere tilskud fra de særlige tilskudspuljer til vanskeligt stillede kommuner, som fordeles efter ansøgning. Der fastsættes ikke frister for udmelding af disse tilskud. Men puljerne til fordeling efter ansøgning til særligt vanskeligt stillede kommuner forventes administreret på samme måde som nu, dvs. hovedparten af puljerne fordeles i september i året før tilskudsåret, således at de kan indgå i de kommunale budgetter, mens en mindre restpulje reserveres til tilskud, som kan fordeles i løbet af tilskudsåret.

I § 14, stk. 5, er der hjemmel til, at statens tilskud kan ændres i tilskudsåret. Der er først og fremmest tale om den såkaldte midtvejsregulering, som vedrører regulering af tilskuddet med henblik på at kompensere kommunerne for de økonomiske virkninger i tilskudsåret af ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Der vil i hovedsagen blive tale om kompensation af virkningen af ændret lovgivning, som er blevet vedtaget efter 1. juli i året før tilskudsåret, men som har økonomisk virkning i tilskudsåret. Disse tilskudsændringer foretages med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og udmeldes til kommunerne senest 14 dage efter, at Finansudvalgets tilslutning foreligger. Midtvejsreguleringerne vil typisk blive fastlagt samtidig med det kommende års bloktilskud, det vil sige i slutningen af juni, og vil derfor kunne udmeldes til kommunerne samtidig med tilskud og udligning for det kommende år den 1. juli, jf. ovenfor. Det svarer til situationen i det nuværende system.

Bestemmelsen i § 14, stk. 5, giver også mulighed for, at tilskuddet kan ændres i løbet af tilskudsåret, hvis udviklingen i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis der i løbet af året træffes beslutning om sådanne reguleringer af bloktilskuddet, udmeldes reguleringerne til kommunerne senest 14 dage efter, at Finansudvalgets tilslutning foreligger.

Til stk. 2-4

I bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsættes de nærmere regler om efterregulering af tilskud og bidrag efter denne lov samt efterregulering af kommunal indkomstskat.

Bestemmelserne om efterregulering af kommunal indkomstskat har hidtil stået i lov om kommunal indkomstskat, men foreslås overført til denne lov med henblik på at sikre koordinationen mellem efterregulering af tilskud og udligning og efterregulering af indkomstskat til kommunerne. Forslaget indebærer, at der kun foretages efterregulering for de kommuner, hvor der samlet set er tale om en positiv efterregulering for den enkelte kommune, det vil sige hvor den samlede efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb og efterregulering af indkomstskat vil medføre en indtægt for kommunen.

Udgangspunktet er, at alle kommuner fremover budgetterer med statens skøn over udskrivningsgrundlaget, og at udligningen også beregnes på dette grundlag. Statens skøn over udskrivningsgrundlaget og de tilsvarende udligningsbeløb betragtes som statsgaranterede beløb, det vil sige, at beløbene ikke efterfølgende vil blive efterreguleret, hvis en efterregulering samlet set ville være negativ for kommunen. Men for vækstkommuner, hvor en efterregulering vil være positiv, foretages der fortsat efterregulering. Efterreguleringen afregnes med kommunen i året tre år efter tilskudsåret, jf. nedenfor. Efterreguleringen afregnes med et tillæg på 3 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året forud for tilskudsåret. Det skal endvidere bemærkes, at for de kommuner, som har vækst i befolkningen og derfor påregner en positiv efterregulering, vil der blive indført en kortvarig låneadgang efter dispensation, således at et eventuelt likviditetsproblem kan blive dækket i perioden frem til afregning af efterreguleringen.

Tilskud og bidrag for tilskudsåret beregnes på grundlag af statens skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og indbyggertal for tilskudsåret.

I året to år efter tilskudsåret foretages en fornyet beregning af kommunens tilskud og bidrag for tilskudsåret, hvori indgår kommunens faktiske udskrivningsgrundlag som opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret, det faktisk opgjorte indbyggertal og de faktisk opgjorte afgiftspligtige grundværdier. Bestemmelserne herom fremgår af stk. 2.

I året to år efter tilskudsåret foretages der ligeledes en beregning af efterregulering af indkomstskat til kommunen. Efterreguleringen beregnes som den opgjorte slutskat for kommunen for det pågældende indkomstår, opgjort pr. 1. maj i året to år efter indkomståret, fratrukket de beløb, som kommunen i henhold til § 15 i lov om kommunal indkomstskat har fået udbetalt i løbet af indkomståret til foreløbig dækning den kommunale indkomstskat for året. Bestemmelserne herom fremgår af § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at de beregnede efterreguleringsbeløb efter stk. 2 og § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat kun afregnes med den enkelte kommune, hvis der samlet set er tale om en indtægt for kommunen.

Den indkomstskat og de udligningsbeløb, der er afregnet med kommunen i tilskudsåret, kan således opfattes som et garanteret niveau for kommunen. Kommunen vil ikke efterfølgende kunne blive udsat for en efterregulering, som samlet set vil være negativ for kommunen. Men hvis det omvendte er tilfældet, det vil sige, at hvis udviklingen fører til en efterregulering, som samlet set er positiv for kommunen, vil denne efterregulering blive afregnet med kommunen.

En positiv efterregulering vil typisk forekomme i de situationer, hvor en kommunes faktiske udskrivningsgrundlag vokser hurtigere end forudsat ved budgetlægningen. I disse tilfælde vil der typisk være en modgående regulering af udligningen. Men samlet set vil der være en positiv efterregulering for kommunen, fordi skatten af den ekstra vækst i udskrivningsgrundlaget vil overstige reduktionen i udligningsbeløbene. I denne situation svarer efterreguleringen af skat og udligning til det, der sker i det nuværende system, såfremt kommunen ved budgetlægningen havde valgt selvbudgettering.

Hvis en kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget efterfølgende viser sig at være lavere end forudsat ved budgetlægningen, vil der for kommunen blive beregnet et efterreguleringsbeløb for indkomstskat og et modgående efterreguleringsbeløb vedr. udligning. Men da den negative efterregulering af skat vil overstige den modgående efterregulering af udligningen, vil den samlede virkning for kommunen være negativ, og afregningen vil derfor ikke blive foretaget. Denne situation svarer til situationen i det nuværende system, såfremt den pågældende kommune ved budgetlægningen havde valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

De efterreguleringsbeløb for skat og udligning, som skal afregnes med kommunerne, vil som i det nuværende system blive afregnet i året tre år efter tilskudsåret, jf. stk. 4. Beløbene bliver som ovenfor nævnt beregnet i året to år efter tilskudsåret og udmeldt til kommunerne i dette år, således at kommunerne kan medtage dem i budgettet for det følgende år, hvor afregningen finder sted.