Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 13
I denne bestemmelse fastsættes reglerne om det såkaldte overudligningsloft. Den foreslåede overudligningsbestemmelse, som indebærer et overudligningsloft på 92 pct., er en videreførelse af den hidtidige overudligningsbestemmelse – dog med en forhøjelse af overudligningsloftet fra 90 til 92 pct.
Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.
Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 58 pct. Det indebærer ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner indebærer en yderligere udligning på 32 pct.
Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 92 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu.
Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 92 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu.
For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen, som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for særligt ugunstigt stillede kommuner. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den pågældende kommune i denne udligningsordning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse, som i den nuværende udligningslov findes i § 11, stk. 4. Bestemmelsen blev oprindeligt indført i 1988 på baggrund af nogle konkrete sager for at sikre, at hovedstadskommuner, der betaler til udligningen, ikke kan mindske udligningen ved at fastsætte en højere grundskyldspromille og sænke udskrivningsprocenten. Bestemmelsen vil træde i kraft i de tilfælde, hvor kommunens beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten. I disse tilfælde beregnes et yderligere udligningsbeløb, der skal modsvare den fordel, kommunen ellers ville kunne få ved at have en lav udskrivningsprocent i forhold til grundskyldspromillen.
