Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2020

I medfør af § 20, stk. 3, 2. pkt., § 21, stk. 2, 2. pkt., § 24, stk. 6, § 29, 2. pkt., §§ 30, 31, 33 og § 35, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, og § 3, stk. 4, i lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en kommunal finansieringsreform), fastsættes:

Beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer m.m.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 6, 11 og 12 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner til brug for beregningen af landsudligningen, hovedstadsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes udskrivningsgrundlaget for kommuner som den beregnede skat for kommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en kommune indgår endvidere de af Danmarks Statistik opgjorte afgiftspligtige grundværdier, af hvilke der efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er udskrevet grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige grundværdier indgår for kommunerne i beregningen med 2,8 pct. for produktionsjord og med 10,5 pct. for øvrige ejendomme.

Stk. 3. Ved Social- og Indenrigsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes de af social- og indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat samt et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. Til grund for skønnet over de afgiftspligtige grundværdier lægges grundværdierne pr. 1. oktober i året før beregningsåret i henhold til vurderingsloven.

Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter §§ 6 og 12 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner til brug for beregningen af landsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud beregnes som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret.

Stk. 2. Ved Social- og Indenrigsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, beregnes det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for beregningsåret.

Ved opgørelsen af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendes de efter § 1, stk. 1-2, opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i tilskudsåret.

Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendes de efter § 1, stk. 3, opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret.

Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. § 13, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner beregnes som summen af den beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

For de kommuner, hvor der efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af det beskatningsgrundlag, der anvendes i den foreløbige afregning, ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret, de budgetterede afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til § 5, stk. 1.

Befolkningstal

Ved opgørelse af tilskud og udligning foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Stk. 2. Ved Social- og Indenrigsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes en opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. pr. 1. januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk. 1, tillagt et af Social- og Indenrigsministeriet beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningstallet.

Opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter

Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne til brug for tilskud og udligning for 2020 fragår nettodrifts- og anlægsudgifterne til dagpenge til forsikrede ledige og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

Opgørelse af udgiftsbehov

Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i henhold til §§ 3, 4 og 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde:

1. Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret som henholdsvis prognosefolketal og det faktiske folketal, jf. § 5. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.

2. Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal foretages på grundlag af en beregning foretaget i 2015 af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Beregningerne af rejsetider bygger på Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen på 100x100 m kvadratnetceller. Befolkningstallene er påfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Den anvendte version af VejnetDK er fra 2012. Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2.000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen af indbyggertal henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid.

Stk. 2. En kommunes samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som summen af antal indbyggere i kommunen i de enkelte aldersgrupper ganget med det beregnede enhedsbeløb for hver aldersgruppe, jf. bilag 1.

Stk. 3. Enhedsbeløbene bestemmes ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2020, jf. § 28 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og fordelingen af de kommunale udgifter i de enkelte aldersgrupper divideret med det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2020 i hver aldersgruppe, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Vægtningen af de enkelte aldersgrupper bestemmes ud fra de budgetterede nettodriftsudgifter for kommunerne for 2019 og følgende statistik for fordelingen af kommunale udgifter på alder med en vægtfordeling, der fremgår af bilag 2:

1. Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper og udvalgte aldersgrupper pr. 1. januar i beregningsåret, der opgøres af Danmarks Statistik.

Ved opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til §§ 5 og 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres kriterier på følgende måde:

1. Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse og ligger ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten ultimo november i det senest opgjorte år eller ultimo november 3 år forud for dette år. Hvis det seneste opgjorte år anvendes, er befolkningen med arbejdsmarkedstilknytning opgjort ultimo november to år forud for beregningsåret. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Antallet af 20-59-årige i kommunen opgøres pr. 1. januar i året før beregningsåret.

2. Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Populationen opgøres af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret med uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober i året før beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

3. Antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusiv kollegieboliger og andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pr. 1. januar i beregningsåret.

4. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, opgøres på grundlag af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 2009-2018 har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29 i aktionsdiagnosen. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Personer henregnes til den bopælskommune han/hun bor i den seneste gang, han/hun har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen.

5. Antallet af familier i bestemte boligtyper opgøres ud fra en af Danmarks Statistik og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretaget opgørelse af antal familier, der den 1. januar i beregningsåret bor i almene boliger, privat udlejning med mangler, privat udlejning uden mangler bygget før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere og beboede sommerhuse. Endvidere beregnes et tillæg, såfremt en kommune i byområder på mellem 5.000 og 100.000 indbyggere har et antal familier i ældre privat udlejning uden mangler, der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen, og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavere end landsgennemsnittet. Andelen, der overstiger 5 pct., medregnes i opgørelsen af kriteriet. Dog kan maksimalt medregnes et ekstra antal familier svarende til forskellen mellem kommunens andel af familier i almene boliger og landsgennemsnittet. Derudover udelades familier i ældreboliger fra opgørelsen. Familier opgøres efter Danmarks Statistiks E-familie-begreb. Ved opgørelsen henregnes familier, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

Antal indvandrere, flygtninge og efterkommere som nævnt i § 22, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner

Tilskuddet efter § 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, for tilskudsåret 2020 udgør 25,1 mio.kr. til Læsø Kommune, 32,9 mio. kr. til Samsø Kommune og 30,1 mio. kr. til Ærø Kommune.

Tilskud til kommuner med mindre øer

Tilskuddet i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fordeles til kommuner, som modtager tilskud efter lovens § 20, stk. 2, efter følgende kriterier:

1. 78,3 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden 2007-2012. Tilskuddet til den enkelte kommune kan dog ikke være mindre end eller maksimalt 75 pct. højere end det tilskud, der i 2013 blev ydet efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 719 af 27. juni 2012 om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013. Tilskuddet efter 2. pkt. reguleres fra og med tilskudsåret 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

2. 14,4 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer.

3. 5,4 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.

4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.

Selvbudgettering af tilskud og udligning

For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen indberetning til Social- og Indenrigsministeriet ved budgetvedtagelsen. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Social- og Indenrigsministeriet til et med 12 deleligt beløb.

Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt.

Afrunding

Tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 12-16, 18-23 b og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt beløb.

Stk. 2. Ved Social- og Indenrigsministeriets beregning af tilskud og udligning, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de af social- og indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, omregnet til indkomstskatteprovenu, som afrundet til hele 1.000 kr.

Opgørelse og afregning

Opgørelse af befolkningstal og opgørelse af udgiftsbehov efter §§ 5 og 7-9 sker på baggrund af data senest opgjort den 30. august 2019.

I forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v. afregnes i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets beregninger af tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 15, 18, 20-23 b og § 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, samt den del af tilskuddet efter lovens §§ 16 og 19, der meddeles i beregningsåret.

Afregningen, dog bortset fra afregning i medfør af stk. 2 og 3, sker ved, at 1/12 af de beløb, der efter de bestemmelser, som er nævnt i § 13, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af Skattestyrelsen efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af Skattestyrelsen i månederne oktober-december i tilskudsåret. Tilskud og bidrag efter § 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud afregnes ligeledes i månederne oktober-december i tilskudsåret.

Stk. 3. Efterregulering af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og bidrag og de endeligt beregnede beløb efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, jf. § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, afregnes med 1/3 i månederne januar-marts i året tre år efter tilskudsåret.

Overgangsbestemmelser

For de kommuner, der er delt som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kriterierne efter § 8 på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.

Stk. 2. For de kommuner, der er delt som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kommunens provenu af selskabsskat på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. september 2019 og finder anvendelse for beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret 2020.

Social- og Indenrigsministeriet, den 17. september 2019

P.M.V.

Torben Buse

/ Dorte Lemmich Madsen

---

Bilag 1

Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov

Enhedsbeløb for kommunerne til brug for den foreløbige beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret 2020.