Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2017›§ 12
BEK nr 878 af 27/06/2016
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2017 § 12
For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen indberetning til Social- og Indenrigsministeriet ved budgetvedtagelsen. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Social- og Indenrigsministeriet til et med 12 deleligt beløb.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt.