Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 250

§ 307 i lov om finansiel virksomhed fastsætter særlige regler om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber.

Den foreslåede § 250 viderefører den gældende § 307 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der opfylder følgende betingelser:

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer.

Når det angives, at ejerkredsen direkte eller indirekte fuldt ud skal bestå af disse organisationer, indebærer dette, at organisationerne kan have et eller flere mellemliggende holdingselskaber. Livsforsikringsaktieselskabets umiddelbare ejere kan således godt være et holdingselskab, når blot dette holdingselskab er 100 pct. ejet af de pågældende organisationer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale.

Dette indebærer, at selskabet alene kan have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse. Et selskab, der vælger at få status som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, betragtes herefter i princippet som en tværgående pensionskasse, og det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab kan derfor alene tegne forsikringer på samme måde som andre tværgående pensionskasser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Dette indebærer, at det ifølge vedtægterne skal fremgå, at der ikke betales udbytte til et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskabs ejere.

Selvom selskabet opfylder de i stk. 1, nr. 1-3, anførte kriterier, er det stadig selskabets valg, om det ønsker status som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, idet dette kræver, at vedtægterne, udover det i stk. 1, nr. 3, nævnte, tillige ændres som anført i det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå følgende:

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab«.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet.

Det er alene den situation, hvor alle forsikringerne er udløbet, der er omfattet af stk. 2, nr. 2. Såfremt der ikke er forsikringsmæssige krav mod selskabet som følge af forsikringsbestandens overdragelse, er det reguleret i det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte forhold ikke kan ske uden Finanstilsynets godkendelse.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Finanstilsynets godkendelse alene kan meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.

Bestemmelsen indebærer, at et selskab, der har valgt status som et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som hovedregel ikke kan ændre status tilbage til »almindeligt livsforsikringsaktieselskab« efterfølgende. Som anført ovenfor betragtes selskabet herefter i princippet som en tværgående pensionskasse. Kun i de særlige tilfælde, hvor en ændring af vedtægterne vil være til fordel for de forsikrede - og hvor et krav om opretholdelse af vedtægterne således vil være i strid med de forsikredes interesser - vil Finanstilsynets godkendelse kunne forventes givet. Sådanne særlige tilfælde kan være selskabets ophør, herunder ved fusion eller selskabets afvikling som forsikringsselskab i øvrigt, hvor et krav om selskabets fortsatte opretholdelse som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab ikke vil være i overensstemmelse med de forsikredes interesser. I sådanne tilfælde kræves Finanstilsynets godkendelse af forsikringsbestandens overdragelse, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

Baggrunden for at kræve Finanstilsynets godkendelse er, at selskabet i modsat fald ville kunne skifte mellem en status som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab og et »almindeligt« livsforsikringsaktieselskab afhængig af, hvad der var gunstigst - også skattemæssigt - i en aktuel situation. Dette vil ikke være til gavn for forsikringstagerne, der i givet fald ikke ville kunne få sikkerhed for, at den skattefrit opsparede kapital alene kunne anvendes til fordel for dem, svarende til forholdene i de tværgående pensionskasser, jf. ovenfor samt de ændrede skatteregler omtalt nedenfor.

I forbindelse med skattereglerne for de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet ikke vil meddele godkendelse af en vedtægtsændring, hvis en sådan ændrings formål skønnes at være, at ejerne kan opnå en udlodning af den skattefrit opsparede del af det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskabs egenkapital. Finanstilsynet vil i øvrigt i fornødent omfang rådføre sig med øvrige relevante offentlige myndigheder, herunder skatteministeriet, forinden en eventuel godkendelse meddeles.

For at skabe parallelitet med de tværgående pensionskasser skal den skattefrit opsparede del af egenkapitalen ved selskabets ophør som arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab eller bestandens overdragelse ikke komme til udbetaling til aktionærerne, men anvendes til fordel for de forsikrede. Dette svarer til forholdene i en tværgående pensionskasse, hvor medlemskredsen er kollektiv ejer af pensionskassen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at overdrager selskabet sin forsikringsbestand, skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at i tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.

Overdragelse af et selskabs forsikringsbestand til et andet selskab kan ske enten som led i et almindeligt salg af bestanden til et andet selskab eller ved en fusion.

Efter stk. 4 skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen – eller en forholdsmæssig andel heraf – til fordel for de forsikrede. Ved en almindelig bestandsoverdragelse vil dette eksempelvis kunne ske ved, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen anvendes til en forøgelse af tilsagnene eller en øget bonusudjævningshensættelse.

Er der tale om, at det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab ønsker at fusionere med et »almindeligt livsforsikringsaktieselskab« med sidstnævnte som det fortsættende selskab, vil erhvervsministerens godkendelse af den til fusionen knyttede bestandsoverdragelse i medfør af lovforslagets § 195, stk. 1, alene kunne gives, hvis den skattefrit opsparede del af egenkapitalen i det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab samtidig anvendes til fordel for forsikringstagerne. Dette kan eksempelvis ske som ovenfor anført ved en forøgelse af tilsagnene, en øget bonusudjævningshensættelse eller ved, at det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab beslutter, at den del af vederlaget, der svarer til den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, i forbindelse med fusionen indskydes i en nyoprettet forening, hvori forsikringstagerne er medlemmer, og som bliver aktionær i det fortsættende selskab.

Den model, som stk. 4 indebærer, svarer i hovedtræk til den såkaldte »indkapslingsmodel«, der gælder for spare- og andelskassers omdannelse til aktieselskaber, hvor sparekassens formue indkapsles som en bunden sparekassereserve, der eksempelvis ved selskabets ophør skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål. Til forskel herfra er der i det foreliggende dog ikke tale om et forud fastlagt beløb, idet størrelsen af den skattefri del og den opsparede egenkapital løbende ændres. Derimod er beløbet, som det er tilfældet for de indkapslede reserver i spare- og andelskasser, en del af egenkapitalen.