LOV nr 718 af 13/06/2023
Erhvervsministeriet
Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 350
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2023, foretages følgende ændringer:
-
I § 1, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 307 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 250 i lov om forsikringsvirksomhed«.
-
I § 1, stk. 2, nr. 8, ændres »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed,« til: »§§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed,«, og »§ 307 i lov om finansiel virksomhed« ændres til: »§ 250 i lov om forsikringsvirksomhed«.
-
I § 1, stk. 2, nr. 12, ændres »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed« til: »§§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed«.
-
I § 8, stk. 2, og § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om finansiel virksomhed« til: »lov om forsikringsvirksomhed«.
-
I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 5 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 9, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed«.
-
I § 18, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 204 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 195 i lov om forsikringsvirksomhed«.
Forarbejder til Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 350
RetsinformationTil nr. 1
Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 7, fastslår, at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed skal betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 7, således at henvisningen til »§ 307 i lov om finansiel virksomhed« ændres til en henvisning til »§ 250 i lov om forsikringsvirksomhed«.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 7, er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 2
Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 8, fastslår, at administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 12 i lov om firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse omfattet af nr. 1 eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed, skal betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 8, således at henvisningen til »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed« ændres til en henvisning til »§§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed«, og at henvisningen til »§ 307 i lov om finansiel virksomhed« ændres til en henvisning til »§ 250 i lov om forsikringsvirksomhed«.
Derved ændres henvisningen til administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed til §§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed, og henvisningen til en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed ændres til § 250 i lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 8, er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 3
Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 12, fastslår, at administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende tilsynsordning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab omfattet af nr. 10 eller 11, skal betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 12, således at henvisningen til »§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed« ændres til en henvisning til »§§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed«.
Derved ændres henvisningen til administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed til §§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 12, er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 4
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, skal der ved ufordelte midler forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som ikke beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 5, eller § 4 a, stk. 3.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 1, gælder det for de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for ordninger i kapitalpensionsfonde, at der fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. Værdien af indeståendet ved udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt kursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatninglovens § 8, stk. 2, og § 10, stk. 1, 2. pkt., således at henvisningerne til »lov om finansiel virksomhed« ændres til »lov om forsikringsvirksomhed«.
Derved ændres henvisningen i § 8, stk. 2, til hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel virksomhed til lov om forsikringsvirksomhed. På samme måde ændres henvisningen i § 10, stk. 1, 2. pkt., til livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed til lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 10, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 5
Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, angiver, at skattepligtige som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1-9, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., således at henvisningen til »§ 5 i lov om finansiel virksomhed« ændres til »§ 9, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed«.
Derved ændres henvisningen til definitionen af en koncern, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, til definitionen af en koncern, jf. § 9, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er således tale om en konsekvensændring, hvor definitionen af koncerner videreføres i lovforslaget til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.
Til nr. 6
Reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2-4, om succession gælder bl.a., når en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter § 204 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 4, således at henvisningen til »§ 204 i lov om finansiel virksomhed« ændres til »§ 195 i lov om forsikringsvirksomhed«.
Derved ændres henvisningen til overdragelser af en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter § 204 i lov om finansiel virksomhed til § 195 i lov om forsikringsvirksomhed.
Forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om forsikringsvirksomhed. Der er ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget.