Search for a command to run...
Det følger af den gældende § 112 i lov om finansiel virksomhed, hvilke forhold der skal fremgå af et gensidigt forsikringsselskabs vedtægter.
Den foreslåede § 242 viderefører den gældende § 112 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at gensidige selskabers vedtægter ud over det, der er anført i §§ 28 og 29 i selskabsloven, skal indeholde bestemmelser om medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser og om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. den foreslåede § 237, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at gensidige selskabers vedtægter ud over det, der er anført i §§ 28 og 29 i selskabsloven, skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at gensidige selskabers vedtægter ud over det, der er anført i §§ 28 og 29 i selskabsloven, skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og i givet fald efter hvilke regler.
Efter § 28 i selskabsloven, jf. det foreslåede stk. 1, skal et gensidigt selskabs vedtægter indeholde:
– selskabets navn og eventuelle binavne,
– selskabets formål,
– garantikapitalens størrelse og antallet af garantiandele eller garantiandelenes pålydende værdi,
– medlemmer og garanters rettigheder,
– selskabets ledelsesorganer, herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur, jf. § 111, og oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan,
– indkaldelse til generalforsamling og
– selskabets regnskabsår.
Det følger af selskabsloven § 29, jf. det foreslåede stk. 1, at vedtægterne for et gensidigt selskab skal indeholde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne, og om det seneste ophørstidspunkt for selskabet, hvis selskabets levetid er begrænset.
Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets §§ 237 og 238.
Herudover skal der tages stilling til fordeling af årets overskud.
LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Gensidige selskabers vedtægter skal ud over det, der er anført i § 28 og § 29 i selskabsloven, indeholde bestemmelser om
medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser og om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. § 237, stk. 2,
hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar, og
hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og i givet fald efter hvilke regler.
Lovgivning (1)