LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 261
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 261
Efter den gældende § 344, stk. 1, 2 pkt., i lov om finansiel virksomhed påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af bl.a. den gældende § 15, stk. 1, 2 og 4, og § 112 i lov om finansiel virksomhed. De nævnte bestemmelser vedrører selskabers registrering i Erhvervsstyrelsens registre samt krav til gensidige forsikringsselskabers vedtægter.
Bestemmelsen foreslås videreført med konsekvensrettelser af henvisningerne til lov om forsikringsvirksomhed.
Det foreslås i § 261, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af § 24 og § 242.
Den foreslåede § 261 medfører bl.a., at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med registreringer ved Erhvervsstyrelsen og ikke skal godkende vedtægter. Vedtægterne skal alene registreres i Erhvervsstyrelsen i lighed med øvrige selskabers vedtægter. Det anføres derfor i loven, at Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af de bestemmelser i loven, som relaterer sig til forsikringsselskabers vedtægter.