Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 259

Den gældende § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter bl.a., hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen af i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven samt overholdelsen af de i bestemmelsen nævnte forordninger.

Det foreslås, at bestemmelsen videreføres med redaktionelle ændringer og med undtagelse af henvisninger til de regler, der ikke omhandler forsikring. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af, hvilke regler Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Efter det foreslåede § 259, stk. 1, påser Finanstilsynet overholdelse af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 137 og § 112, stk. 1 og 2, jf. dog § 261.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forpligtelsen til at føre tilsyn med navnlig forsikringsselskabers overholdelse af bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed og regler udstedt i medfør af loven påhviler Finanstilsynet. Den foreslåede bestemmelse er samtidig Finanstilsynets hjemmel til at udstede påbud og påtaler for manglende overholdelse af bl.a. bestemmelser i loven.

Med den foreslåede bestemmelse fører Finanstilsynet dog ikke tilsyn med virksomheders overholdelse af § 137, der er en ansættelsesretlig regel om whistleblowere, som kun kan gøres gældende af en ansat over for en virksomhed. Endvidere fører Finanstilsynet ikke tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i § 112, stk. 1 og 2, om forbuddet mod spekulation, som efter bestemmelserne påses af virksomhedens bestyrelse og ekstern revision.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven.

Det foreslåede indebærer, at Finanstilsynet fører tilsyn med bl.a. forsikringsselskabers overholdelse af § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 1. august 2021, om at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn vedrørende de virksomheder af interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-forordningen).

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som den kompetente myndighed for PRIIP-forordningen i Danmark.

PRIIP-forordningen indeholder krav om, at producenter af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) udarbejder en central investorinformation (en KID) for disse produkter, inden de stilles til rådighed for detailinvestorer, og at dem, der rådgiver om eller sælger produkterne, stiller en KID til rådighed for detailinvestorer i god tid, inden de køber disse produkter.

PRIIP’er er en fællesbetegnelse for sammensatte investeringsprodukter og forsikringsbaserede investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på et eller flere underliggende aktiver, f.eks. aktier, obligationer eller udviklingen i et indeks for råvarer, valutakurser m.v., og som er udformet med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperiode, dvs. typisk 5 år eller derover.

Ved ”sammensatte investeringsprodukter” forstås en investering, hvor det beløb, der skal tilbagebetales til detailinvestor (afkastet), afhænger af eksponering mod referenceværdier eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailinvestorer ikke direkte har købt. Et eksempel på et sådan produkt er en struktureret obligation, der som gældsinstrument adskiller sig fra andre obligationer ved, at afkastet afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (optionselementet).

Ved ”forsikringsbaseret investeringsprodukt” forstås et forsikringsprodukt, der har en værdi ved udløb eller en tilbagekøbsværdi, som direkte eller indirekte er helt eller delvis eksponeret mod markedsudsving. Et eksempel på et sådan produkt er en unit-link-ordning, der ikke benyttes til pensionsformål. En unit-link-ordning er et livsforsikringsprodukt, hvor afkastet på kundens opsparing er afhængig af udviklingen i en eller flere underliggende pensionsfonde. Sådanne ordninger er sjældne i Danmark, idet man ikke har tradition for, at livsforsikringsordninger indgår i andet end til pensionsformål.

En KID skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog. Dokumentet skal indeholde oplysninger om bl.a. produktets karakteristika, risici og omkostninger.

Ifølge artikel 15, stk. 2, i PRIIP-forordningen overvåger de kompetente myndigheder markedet for forsikringsbaserede investeringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat.

Det følger desuden af artikel 17 i PRIIP-forordningen, at medlemsstaternes kompetente myndigheder under en række nærmere angivne betingelser kan forbyde markedsføring og distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter eller forsikringsbaserede investeringsprodukter eller træffe andre foranstaltninger over for sådanne produkter, hvis de udgør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen, de finansielle markeders orden og integritet eller den finansielle stabilitet i medlemsstaten.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Med bestemmelsen vil Finanstilsynet bl.a. kunne påse overholdelsen af forordningens artikel 43, litra e, hvorefter det er forbudt at yde forsikrings- eller genforsikringstjenester til fartøjer, der ejes, kontrolleres eller drives af Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning2017/2402/EU af 12.december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør heraf (STS-forordningen).

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som ansvarlig myndighed for tilsynet med overholdelsen af STS-forordningen. Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29 og til dels artikel 30.

Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af forordningen. Efter artikel 30 i STS-forordningen skal hvert medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine opgaver i henhold til denne forordning.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt.

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som ansvarlig myndighed for tilsynet med overholdelse af PEPP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf. Henvisningen gennemfører PEPP-forordningens artikel 61 og 62.

I henhold til artikel 61, stk. 1, i PEPP-forordningen fører de kompetente myndigheder for PEPP-udbyderen løbende og i overensstemmelse med den relevante sektorspecifikke tilsynsordning tilsyn med overholdelsen af PEPP-forordningen. De er tillige ansvarlige for tilsynet med dels overholdelsen af forpligtelserne i PEPP-udbyderens regler eller vedtægter, dels hensigtsmæssigheden af dennes ordninger og organisation med hensyn til de opgaver, der skal udføres i forbindelse med udbud af et PEPP-produkt.

De kompetente myndigheder er i artikel 2, nr. 18, i PEPP-forordningen defineret som de nationale myndigheder udpeget af en medlemsstat til at føre tilsyn med PEPP-udbydere eller PEPP-distributører, alt efter tilfældet, eller til at udføre de opgaver, der er omhandlet i forordningen.

I medfør af artikel 62 i PEPP-forordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige, for at den kan opfylde sine opgaver i henhold til PEPP-forordningen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (Disclosureforordningen).

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som ansvarlig myndighed for tilsynet med overholdelsen af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen.

Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet bl.a. kan udstede påbud og påtaler for overtrædelse af disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.

Disclosureforordningen finder anvendelse på finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere. Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt (IBIP), jf. artikel 2, nr. 1, litra a, i disclosureforordningen. Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. et forsikringsselskab, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er, jf. artikel 2, nr. 11, litra b, i disclosureforordningen.

Efter artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen skal hvert medlemsland sikre, at den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), udpeges som kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosureforordningen. Endvidere skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige, for at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af disclosureforordningen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen) og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at påse finansielle markedsdeltageres overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet desuden kunne påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af taksonomiforordningen.

Den foreslåede ændring indebærer også, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for finansielle markedsdeltageres overtrædelse af artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.

Taksonomiforordningen har været direkte gældende siden 1. januar 2022 for så vidt angår de miljømål, der vedrører modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Med hensyn til miljømål, der vedrører bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, finder taksonomiforordningen anvendelse for disse fra den 1. januar 2023.

Taksonomiforordningen finder bl.a. anvendelse på finansielle markedsdeltagere. Ved finansielle markedsdeltagere forstås bl.a. et forsikringsselskab, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt (IBIP), jf. artikel 2, nr. 2, i taksonomiforordningen, jf. artikel 2, nr. 1, litra a, i disclosureforordningen.

Taksonomiforordningen fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finansielle markedsdeltagere skal give forud for indgåelse af en aftale, og i periodiske rapporter i medfør af disclosureforordningen, når finansielle markedsdeltagere stiller finansielle produkter i medfør af artikel 8 og artikel 9 i disclosureforordningen til rådighed, eller når finansielle markedsdeltagere stiller et finansielt produkt til rådighed, der ikke er omfattet af artikel 8 eller artikel 9 i disclosureforordningen.

Efter artikel 21, stk. 1, i taksonomiforordningen skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen, påser, at finansielle markedsdeltagere opfylder kravene i artikel 5, 6 og 7 i taksonomiforordningen. Endvidere skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpeget af de nationale myndigheder, har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af taksonomiforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i stk. 2, nr. 8, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder bliver udstedt som forordninger. Udover at påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør af Solvens II-direktivet, skal Finanstilsynet som den kompetente myndighed ligeledes påse overholdelsen af de forordninger, der udstedes i medfør heraf, og som er umiddelbart og direkte gældende i Danmark.

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som ansvarlig myndighed til at påse overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Finanstilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende efterlevelse af bestemmelser i forordninger udstedt i medfør af Solvens II-direktivet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 9, at Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

Efter bestemmelsen er Finanstilsynet udpeget som ansvarlig myndighed til at påse overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

Bestemmelsen gennemfører artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.