Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

Det foreslås i § 1, at loven har til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser i hele Europa ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt.

Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at sætte rammen for udmøntningen af den politiske aftale om Vinterhjælp mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne af den 23. september 2022. Målet med indefrysningsordningen er, at den enkelte husstand og virksomhed skal kunne bede sin energivirksomhed om at få indefrosset den del af energiregningen, som ligger over et fastsat prisloft.

I § 2 foreslås definitioner for en række af de begreber, som anvendes i den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at ensrette sprogbrug i indefrysningsordningen på tværs af sektorlovene, hvor det er muligt. Det er ikke hensigten derudover at indføre nye definitioner til anvendelse i sektorlovene generelt.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at der ved energivirksomhed forstås elhandelsvirksomhed, gasleverandør og varmeforsyningsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med energivirksomheder i denne lov samlet henvises til elhandelsvirksomheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomheder.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at der ved elhandelsvirksomhed forstås virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en elhandelsvirksomhed ensrettes med lov om elforsyning § 5, nr. 12. Den vil endvidere medføre, at det i definitionen af en elhandelsvirksomhed fremgår, at det efter lov om elforsyning § 72, stk. 1, er et krav, at en elhandelsvirksomhed er registreret som bruger i Datahub i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af lov om elforsyning § 31, stk. 2, for at elhandelsvirksomheden kan varetage sine opgaver efter lov om elforsyning § 72, stk. 2-5 og §§ 72 b-72 d.

Det foreslås i § 2, nr. 3, at der ved en gasleverandør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at begrebet gasleverandør i lovforslaget anvendes i overensstemmelse med begrebet i lov om gasforsyning, jf. § 6, nr. 11. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører gasområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 4, at der ved en varmeforsyningsvirksomhed forstås virksomhed omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, indeholder en ikke udtømmende opregning af de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af prisbestemmelserne. Prisbestemmelserne finder anvendelse på levering af bl.a. opvarmet vand til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (rumvarmeformål).

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der i loven ved anvendelsen af begrebet varmeforsyningsvirksomhed skal forstås en virksomhed, der er omfattet af § 20, stk. 1, som leverer opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.

Det foreslås i § 2, nr. 5, at der ved en elkunde skal forstås en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at definitionen af en elkunde ensrettes med definitionen i lov om elforsyning § 5, nr. 13, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen vil således medføre, at en elkunde defineres i overensstemmelse med den definition af elkunde, der følger af lov om elforsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører elområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 6, at der ved gaskunde skal forstås en fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller til eget forbrug.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gaskunde vil skulle forstås i overensstemmelse med den definition af gaskunde, der følger af § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører gasområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 7, at der ved energi forstås el, gas samt opvarmet vand.

Bestemmelsen vil medføre, at der i loven ved anvendelsen af begrebet energi vil skulle forstås henholdsvis elektricitet, gas og opvarmet vand, sådan som de ligeledes foreslås defineret i loven.

Det foreslås i § 2, nr. 8, at der ved gas skal forstås naturgas og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gassystemet.

Bestemmelsen vil indebære en afgrænsning af de typer af gas, der vil være omfattet af loven. Afgrænsningen vil indebære, at gas, der transporteres gennem det sammenkoblede gassystem, vil være omfattet af lovforslaget, jf. lov om gasforsyning § 6, nr. 23.

Det foreslås i § 2, nr. 9, at der ved opvarmet vand skal forstås opvarmet vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alene opvarmet vand efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven vil være omfattet. De øvrige ydelser, der fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, det vil sige damp eller gas bortset fra naturgas, foreslås ikke omfattet af denne lov.

Det foreslås i § 2, nr. 10, at der ved indefrysning skal forstås en udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede definition foreslås anvendt generelt i loven for udskydelse af betaling for såvel el, gas og opvarmet vand, når priserne på disse ydelser overstiger det prisloft, der foreslås fastsat med denne lov.

Det foreslås i § 2, nr. 11, at der ved indefrysningsperiode skal forstås en periode på op til 12 måneder regnet fra tidspunktet fra ikrafttræden, jf. forslaget til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand eller en virksomhed vil kunne få en indefrysningsperiode på op til 12 måneder. Indefrysningsperioden foreslås at blive regnet fra tidspunktet for, at ministeren sætter indefrysningsordningen i kraft for den enkelte forsyningsform, herunder henholdsvis el, gas og varme.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2.

Det foreslås i § 2, nr. 12, at der ved energiregning skal forstås en faktura til en husstand eller en virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved energiregning skal forstås faktura fra en energivirksomhed til både en husstand og virksomhed for henholdsvis el, gas og opvarmet vand.

Det foreslås i § 2, nr. 13, at en husstand defineres som en eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved husstande vil skulle forstås som en eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer.

Definitionen på en husstand vil være forskellig afhængig af, om der er tale om en husstand på el-, gas- eller varmeforsyningsområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra a), at der ved husstand forstås en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug, eller en elkunde, der aftager elektricitet på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer.

Det første led af den foreslåede bestemmelse medfører, at definitionen af en husstand inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 2, nr. 13, er den samme som definitionen af en husholdningsforbruger i § 5, nr. 19, i lov om elforsyning.

Det andet led af bestemmelsen medfører, at det er elhandelsvirksomhedens direkte kunder, der er omfattet af definitionen. Når det eksempelvis er en ejerforening, andelsforening m.v., der er kunde hos elhandelsvirksomheden, er det denne forening, der får adgang til ordningen, og ikke den enkelte lejlighedsejer, lejer eller andelshaver. Det samme gør sig gældende for boligforeninger med lejere. Tilsvarende vil også kunne gøre sig gældende for kollegier. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke er alle beboelsesenheder, der råder over eget aftagenummer. Sådanne beboelsesenheder vil normalt have en bimåler tilknyttet deres beboelsesenhed, der viser beboelsesenhedens forbrug. Denne bimåler er tilsluttet hovedmåleren bag ved det kollektive net. Hovedmåleren har det aftagenummer, hvorpå der er en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra b), at der ved husstand forstås en fysisk eller juridisk person, der køber gas til eget forbrug, eller en fysisk eller juridisk person, der aftager gas på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer.

Den foreslåede definition af en husstand på gasforsyningsområdet vil medføre, at en husstand dels vil omfatte en klassisk forbruger, dvs. en fysisk person, der køber gas til eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om gasforsyning, og dels vil omfatte f.eks. en boligforening, ejerforening eller lignende, som står i et direkte kundeforhold til gasleverandøren, og som har den hovedmåler, der er knyttet til leveringaftalen. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke er alle husstande, der råder over eget aftagenummer.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra c), at der ved husstand forstås en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand vil skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til en varmeforsyningsvirksomhed. Ved direkte kundeforhold forstås, at varmeaftageren afregner direkte med varmeforsyningsvirksomheden, uanset at varmeaftageren er ejer, lejer eller andelshaver. Bestemmelsen i § 20, stk. 6, i varmeforsyningsloven, regulerer etablering af direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 13, medfører således en samlet betegnelse for husstande på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 2, nr. 14, at der ved virksomheder forstås en erhvervsdrivende virksomhed eller en forening, som er i direkte kundeforhold til en energivirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, der vil kunne få indefrosset en del af deres energiregning, vil være de virksomheder, som har et direkte kundeforhold til energivirksomheden. Ved virksomheder forstås også kultur- og foreningsliv og selvejende institutioner. Ved virksomheder forstås også ejer-, andels- eller lejeboligforening, der er registreret med et CVR-nummer. Betegnelsen omfatter ikke fuldt ud offentligt ejede institutioner.

Det betyder f.eks., at en lokal fodboldklub, som er en del af kultur- og foreningslivet, vil være omfattet af ordningen. Samtidig betyder det, at en selvejende institution, f.eks. et bosted for udsatte unge, også vil være omfattet af ordningen. Hensigten er desuden, at kollegier også er omfattet af ordningen forudsat, at disse er registreret med CVR-nummer.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra a), at der ved en virksomhed på elområdet vil skulle forstås en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en virksomhed inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 2, nr. 14, knyttes til definitionen af en elkunde i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, sådan at en virksomhed er en eller flere elkunder, der råder over et aftagenummer.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra b), at der ved en virksomhed på gasområdet vil skulle forstås en juridisk person, der køber gas til eget forbrug.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder på gasområdet, som kan bruge indefrysningsordningen, er cvr-registrerede virksomheder, der køber og bruger gas til deres eget forbrug.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra c), at der ved en virksomhed på varmeområdet vil skulle forstås en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til varmeforsyningsvirksomheden.

Ved direkte kundeforhold forstås, at varmeaftageren afregner direkte med varmeforsyningsvirksomheden. Bestemmelsen i § 20, stk. 6, i varmeforsyningsloven, regulerer etablering af direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 14, medfører således en samlet betegnelse for virksomheder på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 2, nr. 15, at der ved et prisloft vil skulle forstås den maksimale pris på energi, som en energivirksomhed kan opkræve hos en husstand eller en virksomhed, der har anmodet om indefrysning.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 24, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 24 nedenfor.

Det skal også ses i sammenhæng med, at det fremgår af den politiske aftale, at der fortsat pågår dialog med energivirksomhederne om, hvordan modellen konkret kan implementeres. Samtidig bemærkes, at de energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning med den foreslåede ordning, udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det kan derfor være nødvendigt, at indefrysningsperioden påbegyndes på forskellige tidspunkter for de forskellige forsyningsformer.

Forslaget indebærer således, at ministeren kan fastsætte administrative regler om, hvornår indefrysningsordningen påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at en husstand efter anmodning har ret til indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den enkelte husstand et retskrav på indefrysning på den del af den samlede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets § 5, stk. 1, § 7 og § 9. Det indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at yde indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger det foreslåede prisloft i lovforslagets § 5, stk. 1, § 7 og § 9, efter anmodning fra en husstand. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den enkelte husstand. Det betyder, at den enkelte husstand vil skulle kontakte sin energivirksomhed og anmode om at blive omfattet af indefrysningsordningen.

For bolig-, andels- og ejerforeninger, som er omfattet af husstandsordningen, og hvor den enkelte beboer ikke er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden, vil forslaget medføre, at det vil være foreningen, der samlet vil skulle anmode om indefrysning hos energivirksomheden. Det vil f.eks. indebære, at der i en andelsboligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om indefrysning, vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning, men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også kunne være andelshavere, der ikke ønsker at få indefrysning, men som vil få det, da den samlede andelsforening ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil kunne ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er etableret et direkte kundeforhold til den enkelte beboer.

For definition af indefrysning, energivirksomhed og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.

Forslaget vil indebære, at husstande vil kunne anmode om indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfaldsdato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning for den del af energiregningen, der ligger ud over det foreslåede prisloft.

Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor, at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordringer med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrundlag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre ventetid for den enkelte husstand.

Forslaget vil indebære, at husstanden vil have ret til indefrysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer m.v. ikke måtte være færdigudviklet.

Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til efter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til staten af hele energiforbruget.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at energivirksomheder skal orientere husstande generelt om muligheden for indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at husstande får oplysninger om muligheden for at få indefrysning.

For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, husstande, energiregning og prisloft henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande modtager oplysninger generelt om muligheden for indefrysning fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energivirksomhederne vil skulle lave generel information til deres kunder om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Erhvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles informationstekst om ordningen, som energivirksomhederne kan henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det nemmere for husstande at benytte ordningen.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og den akkumulerede indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den enkelte husstand i forbindelse med energiregningen vil modtage oplysninger om betaling og indefrysning for den periode, som energiregningen dækker over, samt størrelsen på den akkumulerede indefrysning.

De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af administrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på, hvordan den enkelte energivirksomhed vil kunne udsende oplysninger om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne udstille disse oplysninger på selve fakturaen ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil skulle tilgå opgaven manuelt.

Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning, vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med energiregningen.

For definition af energivirksomhed, energiregning og indefrysning henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for husstanden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som energivirksomhederne vil skulle give den husstand, der vil få indefrosset dele af sin energiregning. Formålet er herunder at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler vedrørende gebyrer og om hvor disse oplysninger, vil skulle gøres tilgængelige for husstanden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at den husstand, der ydes indefrysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse oplysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirksomhedens udsendelse af energiregninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for husstanden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirksomheds hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en husstand om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af indefrysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for husstanden ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen, som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette har for husstanden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder kunne klarlægge situationer, hvor husstandens omkostninger ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt overstiger selve indefrysningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til den enkelte husstand, såfremt det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at en husstand skal påbegynde afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

For definition af husstand, indefrysning og indefrysningsperiode henvises til lovforslagets § 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at afviklingen af indefrysningen påbegyndes 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdragsfrit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første indefrysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er afviklet, jf. forslaget til stk. 5 og stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af indefrysning for den enkelte husstand først påbegyndes 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Husstanden vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af indefrysningsperioden. Husstanden vil således heller ikke skulle afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, og har således 12 måneders afdragsfrihed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og § 2, stk. 2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at en husstand ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1, skal beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og 10, eller om den fulde indefrysning afvikles straks.

Formålet er at sikre, at husholdningerne tager aktivt stilling til, hvordan indefrysning vil skulle afvikles. Formålet er samtidigt at mindske energivirksomhedernes administrative byrde.

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand ved afviklingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om husstanden ønsker at indfri den samlede indfrysningen eller om husstanden som udgangspunkt ønsker at følge en afdragsordningen, som løber over 4 år.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 2. pkt., at en husstand, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan indfri den resterende indefrysning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte husstand til enhver tid vil kunne indfri den resterende indefrysning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestemmelsen skal sikre, at husstande, der har valgt at afdrage over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber renter.

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand til enhver tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom husstanden i første omgang har valgt at afvikle indefrysningen over en 4-årig afdragsperiode.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at en husstand uanset de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. forslaget til stk. 4.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at husstandene kan indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.

Det betyder, at husstanden uanset, at der først skal træffes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at indefrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden har opgjort indefrysningen.

Det foreslås i § 4, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden ved indefrysningsperiodens udløb opgør den individuelle og samlede indefrysning, som virksomheden har ydet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på den indefrysning, som energivirksomheden har ydet over for den enkelte husstand, samt hvor meget indefrysning energivirksomheden samlet har ydet.

Det foreslås i § 4, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal angive tidspunktet for den enkelte husstands anmodning om indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den enkelte husstands anmodning om indefrysning.

Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag fra den enkelte husstand, og dels til at sikre størrelsen på likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at afdrag på indefrysning samt påløbne renter, jf. stk. 7, skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksomhedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordningen for alle energivirksomhedens direkte kunder.

Den foreslåede ordning om indefrysning af energiregninger, er begrundet i den hurtige og uforudsigelige udvikling på energimarkederne. Ordningen skal for at kunne give forudsigelighed og sikkerhed for borgere og virksomheder implementeres hurtigt. Der er tale om en ordning, der forudsætter en betydelig administration, herunder en betydelig administration af gæld, afdrag og lignende af en gruppe af virksomheder, der ikke nødvendigvis har stor erfaring med henstand, afdrag og i det hele taget håndtering af gældsposter hos selskabets kunder.

Det foreslås i § 4, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indefrysningsordningen.

Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksomhedernes opkrævning af et gebyr til de husstande, der anvender indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved de husstande, der har anmodet om- og får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved husstande, der ikke har anmodet om- og får ydet indefrysning.

Det følger af den politiske aftale, at gebyret f.eks. kan dække energivirksomhedernes administrative byrder, herunder f.eks. håndtering af henvendelser fra kunder, indsamling af data, opgørelser af indefrosne beløb m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energivirksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som energivirksomheden vil haveved administrationen af indefrysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører, at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dækket sine omkostninger til administration af indefrysningsordningen.

Det foreslås i § 4, stk. 7, at rentesatsen fastsættes til 2 pct. pr. år for husstande. Der påløber renter fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre klarhed over rentens størrelse, fra hvornår renten tilskrives og hvorledes denne beregnes.

Forslaget medfører, at renten på 2 pct. pr. år tillægges fra tidspunktet for første indefrysning.

Forslaget medføre desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for rentetilskrivning.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 4, stk. 5, om afdragenes størrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 8, at misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. forslaget til stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos husstanden i overensstemmelse med lov om inkasso virksomhed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Forslaget indebærer, at en husstands misligholdelse af betalingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtelsen anses som en væsentlig misligholdelse.

Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskrivelsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Det foreslås i § 4, stk. 9, at forslagene i stk. 1-8 finder anvendelse ved husstandens fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den foreslåede indefrysningsordning fortsat vil finde anvendelse for husstande i tilfælde af fraflytning, tilflytning leverandørskifte m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en husstand, der fraflytter sin bolig og dermed ikke længere er aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed, fortsat først vil skulle påbegynde afviklingen af indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det betyder helt konkret, at husstanden ikke vil skulle påbegynde afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende vil gælde for de husstande, der f.eks. skifter el- eller gasleverandør i løbet af indefrysningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf, at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, herunder beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig periode m.v. fortsat vil finde anvendelse, hvis husstanden fraflytter eller skifter leverandør.

Det samme gælder, hvis husstanden f.eks. flytter til et område, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos en el- eller gasleverandør.

Det foreslås i § 4, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren f.eks. vil kunne fastsætte nærmere regler om hvornår beslutningen om, hvorvidt indefrysningen skal afvikles straks eller over en 4-årig periode. Det kan f.eks. være regler om, at husstanden skal afdrage over en 4-årig periode, hvis ikke der træffes beslutning herom inden for en given frist.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser sig i forbindelse med implementeringen af den foreslåede indefrysningsordning.

Bemyndigelsen vil således f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i konkrete eller særlige tilfælde, særlige regler i forbindelse med fraflytning, tilflytning, udtrædelse af indefrysningsordningen m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om husstandens misligholdelsesbeføjelser, herunder muligheden for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke efterlever en anmodning om indefrysning, som husstanden har et retskrav på i medfør af denne lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekomme en anmodning om indefrysning og effektuere det på kundens faktura. I vurderingen heraf kan det f.eks. indgå, hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til betaling. Tidspunktet for kundens anmodning kan ligeledes tages i betragtning.

Bemyndigelsen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte, under hvilke betingelser en husstand ville kunne opsige eller ophæve aftalen om levering af energiydelsen og skifte til en anden leverandør. Det vil sige, at ministeren kan fastsætte administrative regler om, hvilke misligholdelsesbeføjelser der kan tilfalde husstanden.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at husstande som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris.

Bestemmelsen medfører, at husstandes ret til indefrysning efter §§ 3-5 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og omkostninger relateret til elhandelsvirksomhedens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 5, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger efter forslaget til § 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 5, stk. 1, idet en husstands betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomheder elkunder for levering af elektricitet, herunder også for afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder fakturerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.

Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker i praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en fastprisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den samlede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til grund for elkundens betaling for net- eller systemydelser, omfatter retten til indefrysning ikke dette priselement. Prisen for net- og systemydelser kan variere for den enkelte husstand afhængig af i hvilket område husstanden aftager elektricitet. F.eks. kan prisen for en netvirksomheds netydelse variere afhængig af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme og den enkelte netvirksomheds omkostninger, herunder omkostninger til nettab. Hvis øgede omkostninger til nettab leder til højere tarifbetaling, er denne øgning i husstandens samlede elpris ikke omfattet af prisloftet.

Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker, at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så omfatter prisloftet i forslaget til § 5, stk. 1, ikke disse priselementer. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.

For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og en husstand henvises til forslaget til § 2.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-platform, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovforslagets § 3, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan IT-løsning.

Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at husstandes anvendelse af retten til indefrysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning til elhandelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igennem en it-platform.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform. It-platformen vil eksempelvis kunne udgøres af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår indefrysning for betaling for elektricitet.

Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.

Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 3-5.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at husstande får mulighed for at udskyde den del af den samlede elregning, der ligger over beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilbagebetaling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den konsekvens, at husholdningsforbrugere og elkunder forhindres i at skifte elhandelsvirksomhed eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på den fraflyttede adresse ikke vil blive slutafregnet for den del af elregningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds krav om sikkerhedsstillelse efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6 b, stk. 2, ikke omfatter indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 3-5.

En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve en aftale om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til elforbrugerens interesse i at modtage uafbrudt elforsyning.

Det følger imidlertid af § 13, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i elleveringsbekendtgørelsen, at elhandelsvirksomheden efter varsel kan hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

Hvis en elhandelsvirksomhed stiller krav om sikkerhedsstillelse, som vilkår for fortsættelse af et eksisterende kundeforhold med en husholdningsforbruger, der ikke er i et aktuelt restanceforhold til elhandelsvirksomheden, skal elhandelsvirksomheden give husholdningsforbrugeren en frist på mindst 2 måneder til at stille sikkerheden.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil den almindelige obligationsretlige regel om at aftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen, finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, uagtet at sikkerhedens størrelse ikke må overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde, at en givet indefrysning i medfør af lovforslagets §§ 3-5, ikke kan få betydning for beregningen af den sikkerhedsstillelse, som en elhandelsvirksomhed kan kræve, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger.

Elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger, er ikke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophævelse i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Bestemmelsen er således også begrundet i at forhindre, at en opnået indefrysning efter lovforslagets § 5, kan få betydning for en sikkerhedsstillelse, som elhandelsvirksomheder kan opkræve hos elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en indefrysning efter lovforslagets § 5, ikke indgår i beregningen af den sikkerhedsstillelse, der hos husholdningsforbrugere højst kan udgøre 5 måneders betaling, jf. §§ 13, stk. 1 og § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Reglerne om sikkerhedsstillelse, ophævelse, lukning m.v., finder uændret anvendelse på den del af fakturaen, som ikke er omfattet af indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger ikke kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af en indefrysning efter lovforslagets §§ 3-5.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, fastsætter, at retten til indefrysning efter §§ 3-5 ikke begrænser elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, herunder ret til frit valg af elhandelsvirksomhed, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af elhandelsvirksomheders leveringspligt i § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysningsordningen ikke begrænser elkundens grundlæggende rettigheder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandelsvirksomhed og produkt samt elhandelsvirksomhedens leveringspligt over for husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes fortsat frit fastsætte vilkår og pris for produktet.

Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurrencen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en elhandelsvirksomhed ikke kan begrænse en elkunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at elkunden har benyttet sig af indefrysningsordningen. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes ikke afvise en husholdningsforbruger med den begrundelse, at husholdningsforbrugeren har benyttet sig af indefrysningsordningen hos sin hidtidige elhandelsvirksomhed.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en husstand ydes indefrysning efter §§ 3 og 4, som forskellen mellem afregningsprisen for gas eksklusiv afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give husstande, der aftager gas, en ret til indefrysning for den del af den samlede regning fra gasleverandøren, der overstiger et loft på 5,84 kr. pr. m3.

Bestemmelsen medfører, at husstande, der har høje gaspriser, og som har en samlet gaspris over 5,84 kr. pr. m3, vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder. Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er tilmeldt indefrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog opkræver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet.

Bestemmelsen medfører samtidig, at husstandes ret til indefrysning efter §§ 3-4 og 7 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleverandøren og omkostninger relateret til gasleverandørens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfakturering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleverandøren og distributionsselskabet fakturerer gaskunderne for deres egne ydelser.

Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 7, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en gasleverandør. Gasleverandørens omkostninger efter forslaget til § 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 7, stk. 1, idet en husstands betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en gennemsnitspris for den periode regningen dækker. Det betyder, at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af årsopgørelsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgørelsen.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at husstande anvender retten til indefrysning ved anmodning efter § 3, stk. 1, ved tilmelding igennem en fælles it-platform.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en husstands anmodning om indefrysning ikke skal ske ved anmodning direkte til gasleverandøren, men i stedet ved tilmelding igennem en fælles it-platform, der håndterer måledata m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Det følger af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas (gasleveringsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af § 7 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at gasforbrugeren skal modtage en slutafregning fra gasleverandøren senest 6 uger efter, at skift af gasleverandør har fundet sted, eller fra det tidspunkt, hvor flytning er meddelt til gasleverandøren.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at gasleverandører skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at en gasleverandørs pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, og en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning ikke skal omfatte den indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det er formålet med indefrysningsordningen, at undgå tvivl om gasleverandørers forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at husstande, der aftager gas, får mulighed for at udskyde den del af den samlede gasregning, der kommer over et fastsat prisloft, jf. lovforslaget § 7. Hvis indefrysning skulle opgøres og tilbagebetales i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse, kunne det få som konsekvens, at husholdninger ikke har mulighed for at skifte gasleverandør eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husholdningsforbruger og en gaskunde, der aftager gas, der forbruges af individuelle husholdninger, i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på den fraflyttede adresse ikke vil blive slutafregnet for den del af gasregningen, som er omfattet af indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige gasleverandør på målepunktet og skal afvikles i overensstemmelse med den afdragsordning, der fremgår af § 4 i dette lovforslag.

Det følger af § 7 c, stk. 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. at en gasleverandør ikke kan hæve en aftale om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret. Bestemmelsen (§ 7 c) er knyttet til den leveringspligt, som med L 923 bliver indført på gasområdet fra den 1. april 2023.

Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til forbrugerens interesse i at modtage uafbrudt gasforsyning.

Det følger imidlertid af § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en gasleverandør stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for at fortsætte levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

Det følger endvidere af § 7 c, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at en gasleverandør efter rimeligt varsel kan hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil den almindelige obligationsretlige regel om, at aftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen, finde anvendelse.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at en gasleverandørs krav om sikkerhedsstillelse efter § 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, ikke skal omfatte ikke indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå - uagtet at sikkerhedens størrelse må ikke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde - at en givet indefrysning i medfør af lovforslagets §§ 3, 4 og 7, ikke kan få betydning for beregningen af den sikkerhedsstillelse, som en gasleverandør kan kræve over for en husholdningsforbruger, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger.

Gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger, er ikke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophævelse i § 7 c i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Bestemmelsen har således også til formål at forhindre, at en opnået indefrysning efter lovforslagets § 7 kan få betydning for en sikkerhedsstillelse, som gasleverandører kan opkræve hos gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en indefrysning efter lovforslagets § 7, ikke indgår i beregningen af den sikkerhedsstillelse, der hos hulholdningsforbrugere højst kan udgøre 5 måneders betaling, jf. § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger ikke kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af en indefrysning efter lovforslagets § 7.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver frit kan vælge gasleverandør. Ved skift af gasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at retten til indefrysning efter §§ 3, 4 og 7 ikke begrænser ikke gaskunders ret efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af gasleverandørers leveringspligt i § 7 c, stk. 1, i lov om gasforsyning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, er, at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse gaskunders grundlæggende forbrugerrettigheder efter lov om gasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleverandør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig af indefrysningsordningen. Gasleverandøren kan heller ikke afvise en husholdningsforbruger med den begrundelse, at husholdningsforbrugeren har benyttet sig af indefrysningsordningen hos sin hidtidige gasleverandør.

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.

Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksomhederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på 130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.

Det foreslås i § 9, at husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give husstande en ret til indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande, der modtager opvarmet vand med henblik på bygningens opvarmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til indefrysning af den del af den samlede regning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som husstanden er direkte kunde hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh. Et prisloft på 1,44 kr./kWh. svarer til en samlet pris på 26.000 kr.

Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomheden til at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varmepris svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.

Det betyder endvidere, at pligten til at yde indefrysning vil skulle vurderes i forhold til den samlede pris for et enfamiliehus, uanset den konkrete sammensætning af boliger i varmeforsyningsvirksomhedens forsyningsområde. Pligten til at yde indefrysning vil endvidere finde anvendelse, uanset hvordan varmeforsyningsvirksomheden har valgt at tarifere sin varmepris, dvs. opkrævning på henholdsvis faste og variable bidrag.

For definition af husstand, indefrysning, opvarmet vand og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i afsnittet i 3.1.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed efter anmodning har ret til indefrysning.

Formålet er at give den enkelte virksomhed et retskrav på indefrysning på den del af den samlede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets §§ 13, 15 og 17. Det indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at yde indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger det foreslåede prisloft i lovforslagets § 13, 15 og 17, efter anmodning fra en virksomhed. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den enkelte virksomhed. Det betyder, at den enkelte virksomhed vil skulle kontakte sin energivirksomhed og anmode om at blive omfattet af indefrysningsordningen.

For definition af indefrysning, virksomhed, energivirksomhed og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.

Forslaget vil indebære, at virksomheder vil kunne anmode om indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfaldsdato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning for den del af energiregningen, der ligger ud over det foreslåede prisloft.

Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor, at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordringer med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrundlag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre ventetid for den enkelte virksomhed, der anmoder om indefrysning.

Forslaget vil indebære, at virksomheden vil have ret til indefrysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer m.v. ikke måtte være færdigudviklet.

Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til efter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til staten af hele energiforbruget.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at energivirksomheder generelt skal orientere virksomheder om muligheden for indefrysning for den del af energivirksomhedens samlede energiregning, der overstiger prisloftet, jf. §§ 13, 15 og 17.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at virksomheder får oplysning om muligheden for at få indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger et fastsat prisloft. Forpligtelsen til at oplyse om muligheden foreslås tillagt energivirksomheden, da disse virksomheder er nærmest til at vide, om den samlede energiregning overstiger det prisloft, som foreslået i lovforslagets §§ 13, 15 og 17.

For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, virksomheder, energiregning og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at virksomheder modtager oplysninger generelt om muligheden for indefrysning fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energivirksomhederne vil skulle lave generel information til deres kunder om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Erhvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles informationstekst om ordningen, som energivirksomhederne kan henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det muligt for virksomheder at benytte ordningen.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den enkelte virksomhed, der får indefrysning, i forbindelse med energiregningen får oplysninger om betaling og indefrysning for den periode, som energiregningen dækker over samt, størrelsen på den akkumulerede indefrysning.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at foretage ændringer i energivirksomhedernes fakturering efter energioplysningsbekendtgørelsen, eller på hyppigheden af energivirksomhedernes fakturering i øvrigt.

De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af administrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på, hvordan den enkelte energivirksomhed kan udsende oplysninger om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne udstille disse oplysninger på selve fakturaen ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil skulle tilgå opgaven manuelt.

Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning, vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med energiregningen.

For definition af energiregning og indefrysning henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for virksomheden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som energi-virksomhederne vil skulle give til den virksomhed, der vil få indefrosset dele af sin energiregning. Formålet er endvidere at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, hvor disse oplysninger, vil skulle gøres tilgængelige for virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at den virksomhed, der ydes indefrysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse oplysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirksomhedens udsendelse af energiregninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for virksomheden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirksomheds hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en virksomhed om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af indefrysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for virksomheden ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen, som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette har for virksomheden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder kunne klarlægge situationer, hvor virksomhedens omkostninger ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt overstiger selve indefrysningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til den enkelte virksomhed, såfremt det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at en virksomhed skal påbegynde afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

For definition af virksomhed, indefrysning og indefrysningsperiode henvises til lovforslagets § 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at afviklingen af indefrysningen påbegyndes et år efter udløbet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdragsfrit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første indefrysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er afviklet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af indefrysning for den enkelte virksomhed først påbegyndes 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Virksomheden vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af indefrysningsperioden. Virksomheden vil således heller ikke skulle afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb og har således 12 måneders afdragsfrihed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og stk. 2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at virksomheden ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. forslaget til stk. 1, skal beslutte om indefrysning skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. forslaget i stk. 5 og 9, eller om den fulde indefrysning afvikles straks.

Formålet er at sikre, at virksomhederne tager aktivt stilling til, hvordan indefrysning skal afdrages. Formålet er samtidigt at mindske energivirksomhedernes administrative byrde.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed ved afviklingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om virksomheden ønsker at indfri den samlede indfrysningen eller om virksomheden som udgangspunkt ønsker at følge en afdragsordningen, som løber over 4 år.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at en virksomhed, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan indfri den resterende indefrysning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virksomhed til enhver tid vil kunne indfri den resterende indefrysning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestemmelsen skal sikre, at virksomheder, der har valgt at afdrage over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber renter.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed til enhver tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom virksomheden i første omgang har valgt at afvikle indefrysningen over en 4-årig afdragsperiode.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at en virksomhed uanset de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. forslaget til stk. 4.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne kan indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.

Det betyder, at virksomheden, uanset at der først skal træffes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at indefrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden har opgjort indefrysningen.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden ved indefrysnings-periodens udløb opgør den individuelle og samlede indefrysning, som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkelte virksomheds tilmelding til indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på den indefrysning, som energivirksom-heden har ydet over for den enkelte virksomhed, samt hvor meget indefrysning energivirksomheden samlet har ydet.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal indeholde tidspunkt for den enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.

Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag fra den enkelte virksomhed, og dels til at sikre størrelsen på likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås i § 11, stk. 5, at afdrag på indefrysningen samt påløbne renter skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser, jf. regler fastsat i forslagets stk. 9.

Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksomhedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordningen for alle energivirksomhedernes kunder.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indefrysningsordningen.

Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksomhedernes opkrævning af et gebyr til de virksomheder, der anvender indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved de virksomheder, der har anmodet om- og får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved virksomheder, der ikke har anmodet om- og får ydet indefrysning.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energivirksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som energivirksomheden vil haveved administrationen af indefrysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører, at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dækket sine omkostninger til administration af indefrysningsordningen.

Det foreslås i § 11, stk. 7, at misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos husstanden i overensstemmelse med lov om inkasso virksomhed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Forslaget indebærer, at en virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtigelsen anses som en væsentlig misligholdelse.

Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskrivelsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Det foreslås i § 11, stk. 8, at forslagene til stk. 1-7 tilsvarende finder anvendelse ved fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den foreslåede indefrysningsordning fortsat finder anvendelse for virksomheder i tilfælde af fraflytning, tilflytning leverandørskifte m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en virksomhed, der fraflytter en adresse og dermed ikke længere er aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed, fortsat først skal påbegynde afviklingen af den indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det betyder helt konkret, at virksomheden ikke skal påbegynde afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende vil gælde for de virksomheder, der f.eks. skifter el- eller gasleverandør i løbet af indefrysningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf, at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, herunder beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig periode m.v. fortsat finder anvendelse, hvis virksomheden fraflytter eller skifter leverandør.

Det samme gælder, hvis virksomheden f.eks. tilflytter til et område, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos en el- eller gasleverandør.

Der henvises til forslagets §§ 13-16 for særlige regler om el- og gas.

Det foreslås i § 11, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen og/eller eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen og/eller eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte administrative regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende bestemmelsen til blandt andet at fastsætte regler, der afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser sig i forbindelse med implementeringen af den foreslåede indefrysningsordning.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i konkrete eller særlige tilfælde eller særlige regler i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte, udtrædelse af indefrysningsordningen m.v.

Det foreslås i § 11, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den faktiske rentesats, der påløber fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte rentesatsen for indefrysningsordningen vedrørende virksomheder.

Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte rentesatsen for ordningen, når der er klarhed over rentens størrelse, samt hvornår den tillægges indefrysningen.

Renten forventes at blive fastsat til ca. 4,4 pct., hvilket svarer til renten på den 10-årige danske statsobligation på 2 pct. pr. 13. september samt et rentetillæg på 2,4 procentpoint til finansiering af afdækning af statsfinansielle risici.

Mulighed for rentetilpasning og førtidig indfrielse for virksomhederne vil skulle afklares i dialog med energivirksomheden.

Det har til formål at sikre klarhed over hvornår renten tilskrives og hvorledes denne beregnes.

Forslaget indebærer, at den rente, som ministeren fastsætter, tillægges fra det tidspunkt hvor en virksomhed får første indefrysning. Renten beregnes bagud med baggrund i indefrysningen og til skrives en gang om året.

Det foreslås i § 11, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om virksomhedens mulighed for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke efterlever en anmodning om indefrysning, som virksomheden har et retskrav på i medfør af denne lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekomme en anmodning om indefrysning og effektuere det på virksomhedens faktura. I vurdering heraf kan det f.eks. indgå, hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til betaling. Tidspunktet for virksomhedens anmodning kan ligeledes tages i betragtning.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, under hvilke betingelser en virksomhed ville kunne opsige eller ophæve aftalen om levering af energiydelsen og skifte til en anden leverandør.

Det foreslås i § 12, at en virksomhed ikke kan anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed kan dog anmode om indefrysning efter §§ 10 og 11 og 13-17, hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Formålet med bestemmelsen er at gøre låneadgangen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. gensidigt udelukkende i forhold til adgangen til at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17.

Bestemmelsen i § 12, 1. pkt., medfører, at virksomheder, der har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. ikke også kan anmode om indefrysning.

Bestemmelsen i § 12, 2. pkt., medfører, at en virksomhed dog kan anmode om indefrysning hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Virksomheden er derfor afskåret fra at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17 i tiden fra ansøgning om lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til virksomheden modtager et afslag på lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 1. led, at virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris.

Bestemmelsen medfører, at virksomheders ret til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og omkostninger relateret til elhandelsvirksomhedens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Det følger af forslaget til § 11, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 13, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger efter forslaget til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 13, stk. 1, idet en virksomheds betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomheder elkunder for levering af elektricitet, herunder også for afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder fakturerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.

Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker i praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en fastprisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den samlede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til grund for elkundens betaling for net- eller systemydelser, omfatter retten til indefrysning ikke dette priselement. Prisen for net- og systemydelser kan variere for den virksomhed afhængig af i hvilket område virksomheden aftager elektricitet. F.eks. kan prisen for en netvirksomheds netydelse variere afhængig af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme og den enkelte netvirksomheds omkostninger, herunder omkostninger til nettab. Hvis øgede omkostninger til nettab leder til højere tarifbetaling, er denne øgning i virksomhedens samlede elpris ikke omfattet af prisloftet.

Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker, at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så omfatter prisloftet i forslaget til § 13, stk. 1, ikke disse priselementer. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.

For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og en virksomhed henvises til forslaget til § 2.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. led, at virksomheder har ret til indefrysning for op til 15 mio. kr. samlet for elektricitet og gas.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en beløbsmæssig grænse for adgangen til at få indefrysning af betaling for elektricitet og gas. Bestemmelsen medfører, at den beløbsmæssige grænse fastsættes til 15 mio. kr.

De 15 mio. kr. udgør et samlet loft for den maksimale indefrysning en virksomhed kan få efter §§ 13 og 15.

Den maksimale indefrysning gælder samlet for betaling for både elektricitet og gas. Fsva. indefrysning af betaling for elektricitet bevirker det, at virksomheden, der får indefrysning efter § 10, akkumulerer indefrysning op mod den beløbsmæssige grænse på alle de aftagenumre, virksomheden råder over. Der henvises til definitionen af en virksomhed i § 2, nr. 14, hvorefter der på ved en virksomhed på elområdet forstås en virksomhed med et direkte kundeforhold til en energivirksomhed, som er en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre, jf. § 5, nr. 13, i lov om elforsyning. En energivirksomhed skal i denne forbindelse forstås som en elhandelsvirksomhed, jf. definitionen i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til elhandelsvirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Bestemmelsen medfører, at den virksomhed, der har fået indefrysning efter §§ 10-12, har pligt til at anmode elhandelsvirksomheden om at ophøre med at give yderligere indefrysning, hvis den samlede beløbsgrænse på 15 mio. kr. er nået. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, hvorefter det tilsvarende gælder, at den virksomhed der har fået indefrysning efter §§ 10-12, har pligt til at anmode gasleverandøren om at ophøre med at give yderligere indefrysning, hvis den samlede beløbsgrænse på 15 mio. kr. er nået. En virksomhed, der både akkumulerer indefrysning af betaling for elektricitet og gas, har derved pligt til både at anmode elhandelsvirksomheden og gasleverandøren om at ophøre med at yde indefrysning for betaling for elektricitet og gas, hvis beløbsgrænsen på 15 mio. kr. er nået.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-platform, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovforslagets § 10, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan IT-løsning.

Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at virksomheds anvendelse af retten til indefrysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning til elhandelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igennem en it-platform.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform. IT-platformen vil eksempelvis kunne udgøres af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår indefrysning for betaling for elektricitet.

Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.

Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 10-12 og 13.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at virksomheder får mulighed for at udskyde den del af den samlede elregning, der ligger over beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilbagebetaling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den konsekvens, at virksomheder forhindres i at skifte elhandelsvirksomhed eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på adressen ikke vil blive slutafregnet for den del af elregningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 11.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, fastsætter, at retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 ikke begrænser elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, til frit valg af elhandelsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysningsordningen ikke begrænser virksomheders grundlæggende rettigheder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandelsvirksomhed og produkt. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes fortsat frit fastsætte vilkår og pris for produktet.

Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurrencen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for gas, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris, dog maksimalt op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give gasforbrugende virksomheder en ret til at indefryse den del af den samlede energiregning fra gasleverandøren, der overstiger et prisloft på 5,84 kr. pr.m3. Formålet er endvidere, at fastsætte et loft for, hvor meget, der samlet kan gives i indefrysning til gas og el for en virksomhed. Loftet foreslås indført for at sikre fokus på virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der har høje gaspriser, og som har en samlet gaspris over 5,84 kr. pr. m3, vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder. Den foreslåede bestemmelse vil navnlig kunne få betydning for de virksomheder, der er hårdest ramt af de høje gaspriser.

Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er tilmeldt indefrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog opkræver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet. Gasprisen i prisloftet er den pris, som gasleverandøren fakturerer virksomheden. Det vil sige beløbet eksklusiv de afgifter, tariffer og moms, som distributionsselskabet opkræver.

Bestemmelsen medfører samtidig, at virksomheders ret til indefrysning efter §§ 10 og 11 omfatter alle andre priselementer end tariffer, energiafgifter og moms. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleverandøren og omkostninger relateret til gasleverandørens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfakturering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleverandøren og distributionsselskabet fakturerer virksomhederne for deres egne ydelser.

Det følger af forslagets § 11, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indefrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 15, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en gasleverandør. Gasleverandørens omkostninger efter forslaget til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 15 stk. 1, idet en virksomheds betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en gennemsnitspris for den periode, regningen dækker. Det betyder, at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af årsopgørelsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgørelsen.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til gasleverandøren om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en pligt for en virksomhed til at holde sig under beløbsgrænsen, som er fastsat i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed omfattet af bestemmelsen, ikke kan opnå indefrysning over den fastsatte beløbsgrænse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en virksomhed omfattet af ordningen er forpligtet til at anmode gasleverandøren om at ophøre med at give yderligere indefrysning, når betalingsloftet er nået. Det er således den enkelte virksomhed, der skal sikre, at loftet ikke overskrides.

For gasleverandørerne administreres ordningen på samme vis som for ordningen for husholdninger.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Bestemmelsen har til formål at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning om indefrysning ikke skal ske ved anmodning direkte til gasleverandøren, men i stedet ved tilmelding igennem en fælles it-platform, der håndterer måledata m.v.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding gennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Det foreslås i § 16, stk.1, at en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11 og 15.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug også skal gælde for virksomheder for indefrysningsordningen, der vedrører virksomheder.

Den foreslåede ordning vil medføre, at forpligtelser vedrørende fakturering m.v. som følge af regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning også gælder for virksomheder under virksomhedsordningen.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 15 ikke begrænser gaskunders rettigheder efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, er at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse gaskunders grundlæggende rettigheder efter lov om gasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleverandør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig af indefrysningsordningen.

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.

Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksomhederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på 130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at virksomhed, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den virksomhed, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, en ret til indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der modtager opvarmet vand med henblik på bygningens opvarmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til indefrysning af den del af den samlede regning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som virksomheden er direkte kunde hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh. Den foreslåede bestemmelse svarer til det foreslåede prisloft for husstande.

Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkninger hertil.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at sikre, at den virksomhed, der ydes indefrysning, højst vil kunne få indefrysning for et beløb svarende til 3,75 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en virksomhed vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder og under en beløbsgrænse på 3,75 mio. kr. Loftet for, hvor stort et beløb, den enkelte virksomhed må få indefrysning for, følger af begrænsningerne i EU’s krisebestemmelser (TCF).

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til energivirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en pligt for virksomheden til at holde sig under beløbsgrænsen, som fastsat i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det er virksomheden, der vil have ansvaret for at sikre, at en ydet indefrysning ikke overskrider den beløbsgrænse, der følger af EU's krisebestemmelser, ligesom den vil medføre, at virksomheden vil have en pligt til at give meddelelse herom til varmeforsyningsvirksomheden, såfremt den oparbejder indefrysning svarende til 3,75 mio. kr. En virksomhed, der får ydet indefrysning over beløbsgrænsen, vil skulle betale den fulde varmeregning.

For definition af virksomhed, indefrysning, opvarmet vand og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i afsnittet i 3.1.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Der gælder dog i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige særlige regler af betydning for forældelsen.

I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.

Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for fordringer, der modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle inddrivelsessystem DMI.

Det foreslås i § 18, 1. pkt., at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos energivirksomheden.

Det foreslås i § 18, 2. pkt., at forældelse dog senest skal indtræde, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens udløb.

Som anført ovenfor løber forældelseslovens forældelsesfrister fra fordringens sidste rettidige betalingsdag. Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en slutbruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst får en periode på 12 måneder med afdragsfrihed, vil forældelsesfristen for fordringen på det indefrosne beløb først kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis slutbrugeren ikke ønsker en afdragsordning, vil energivirksomheden typisk sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning om sidste rettidige betalingsdag, som vil være starttidspunktet for forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Har slutbrugeren derimod valgt at få en afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke ansat er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. Misligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den foreslåede ordning forfalde til betaling efter forgæves rykkerprocedure, og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra dette tidspunkt.

Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., kan det ikke udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af misligholdelsen ikke bliver draget.

Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at forældelse ikke kan indtræde, så længe fordringen på det indefrosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og perioden på indtil 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energivirksomhedens opkrævning over for slutbrugeren.

Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger for at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved indtrådt misligholdelse.

Det kan dog ikke helt udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en fordring ikke som forudsat bliver købt af Erhvervsstyrelsen og således forbliver hos energivirksomheden under opkrævning. Derfor foreslås det, at forældelse dog senest skal indtræde, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens udløb. Det vil dog stadig være muligt at afbryde forældelsen.

I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at ved overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-nummer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har fastlagt, at følgende stamdata skal medfølge fordringer ved oversendelsen til inddrivelse:

– Identifikation af skyldner (hæfter) cpr-nr., cvr-nr. eller – hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. – navn, aktuel adresse og pasnummer, kørekortnummer, TIN-nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-nummer, CRS-nummer (Common Reporting Standard-nummer, udenlandsk skatteidentifikation), Udenlandsk virksomhedsnummer, EAN-nummer/GLN-nummer eller udenlandsk virksomhedsnummer, til brug for tildeling af AKR-nr. eller anvendelse af allerede tildelt AKR-nr.

– AKR-nr.

– Referencenummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanummer

– Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente

– Stiftelsesdato

– Forældelsesdato

– Periode (hvilken periode dækker et krav over - periodens start og periodens slutning)

– Sidste rettidige betalingsdato

– Yderligere beskrivelse af fordringen

Bevilges en skyldner henstand med betalingen af sin gæld, indebærer det, at forfaldsdagen (sidste rettidige betalingsdag) vil være udskudt til henstandens udløb, dvs. første dag efter henstandsperioden.

Ved en afdragsordning vil udgangspunktet være, at de enkelte afdrag forfalder til betaling på den dag, der er fastsat som sidste rettidige betalingsdag for de enkelte afdrag. Ved en misligholdelse af pligten til rettidigt at betale et afdrag, vil restgælden som udgangspunkt straks forfalde til betaling, dvs. så snart misligholdelsen kan konstateres, hvilket er efter udløbet af betalingsfristen for afdraget.

En fordring, der hviler på en aftale, anses som udgangspunkt for at være stiftet ved aftalens indgåelse. Det gælder også i løbende retsforhold, hvor de enkelte fordringer dog først bliver ubetingede fordringer, når modydelsen, f.eks. en energiydelse, er præsteret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 1. pkt., bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til efter forhandling med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om, dels hvilke oplysninger en energivirksomhed er forpligtet til at tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse, og dels hvilke oplysninger en husstand eller en virksomhed er forpligtet til at give til energivirksomheden ved anmodning om indefrysning efter §§ 3 eller 10.

De oplysninger, der omfattes af pligten for husstande og virksomheder, omfatter – men er ikke begrænset til – oplysninger til identifikation af skyldner (hæfter) i form af cpr-, CVR- eller – hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. – navn, aktuelle adresse og identifikationsnummer, referencenummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanummer, beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente, stiftelsesdato, forældelsesdato i forhold til situationer, hvor skyldner (hæfter) identificeres ved CVR-nr., eller forældelsesdato i forhold til situationer, hvor skyldner (hæfter) identificeres ved cpr-nr., oplysninger om den relevante periode, altså hvilken periode et krav dækker over, i form af periodens start og periodens slutning, sidste rettidige betalingsdato og en eventuel yderligere beskrivelse af fordringen. Herudover kan der fastsættes regler om tilvejebringelse eller udlevering af enhver oplysning, fra husstande eller virksomheder der måtte være relevant for Erhvervsstyrelsen eller for restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer, der er etableret i henhold til denne lov.

Bestemmelsen har nær sammenhæng med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter erhvervsministeren har bemyndigelse til at indhente øvrige stamdata til brug for inddrivelse af fordringer.

Bemyndigelsen har til formål at sikre, at energivirksomheden knytter tilstrækkelige stamdata til den enkelte fordring, der etableres på baggrund af indefrysningsordningen, så en fordring efterfølgende kan inddrives efter Erhvervsstyrelsens overtagelse af indefrosne lån efter forslag til om lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 2. pkt., bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren desuden til efter forhandling med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger energivirksomheder og Erhvervsstyrelsen skal kunne oplyse som stamdata, herunder hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

I den foreslåede bestemmelse i § 19, 3. pkt., bestemmes, at det herunder kan bestemmes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.

Formålet med bemyndigelserne i 2. og 3. pkt. er at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til grund som stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer på indefrosne beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden. Herudover foreslås, at der skal kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger en energivirksomhed er forpligtet til at tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse med henblik på at gøre administrationen enklere og samtidig sikre, at de kan anvendes som stamdata hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og for at fordringerne på indefrosne beløb kan indgå i alle inddrivelsesindsatser.

Det er f.eks. nærliggende at anvende første dag efter indefrysningsperioden som stiftelsesdag for fordringer på indefrosne beløb. På dette tidspunkt kan energivirksomheden opgøre det skyldige beløb og sende dette til opkrævning hos skyldneren, dvs. slutbrugeren.

Hvis skyldneren ikke vælger en afdragsordning, vil fordringen på det indefrosne beløb som udgangspunkt skulle anses som forfaldent på den dag, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag i opkrævningen fra energivirksomheden. Hvis skyldneren derimod vælger en afdragsordning, vil fordringen på det indefrosne beløb blive opdelt i en række afdrag, som forfalder til betaling på den dag, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for hvert enkelt afdrag. Misligholdes afdragsordningen, ved at et afdrag ikke rettidigt betales, vil restgælden forfalde til betaling efter forgæves rykkerprocedure.

Med den aftalte indefrysningsmodel vil restgælden i tilfælde af væsentlig misligholdelse skulle afkøbes af Erhvervsstyrelsen, der herefter overdrager fordringen på det indefrosne restbeløb til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. I den forbindelse vil Erhvervsstyrelsen skulle oplyse de nødvendige stamdata, herunder stiftelsesdagen og forfaldsdagen.

Det kan f.eks. være relevant at fastsætte regler om, at forældelsesdatoen ved overdragelse til inddrivelse oplyses som 3-årsdagen fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen overdrager fordringen.

Med den foreslåede bemyndigelse i 3. pkt. er det tanken, at der eventuelt skal kunne fastsættes en ens forfaldsdag og en ens stiftelsesdag for samtlige fordringer på indefrosne beløb til brug for overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dvs. at fordringer mod forskellige skyldnere med forskellige indefrysningsperioder m.v. f.eks. skal anses for at være stiftet på samme dato.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningerne.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler for regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og videregivelse af data.

Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for Energistyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger i kontroløjemed og for at bistå Erhvervsstyrelsens arbejde med administration af ordningerne.

En udmøntning af bemyndigelsen må forventes at medføre, at virksomhederne vil skulle behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og –loven. Virksomhederne skal som led i denne behandling af personoplysninger sikre overholdelse af alle relevante bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og –loven.

Ved udmøntning af bemyndigelsen forudsættes det, at der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, som det er påkrævet efter databeskyttelseslovens § 28.

Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at energivirksomhederne skal tilrettelægge administrationen af indefrysningsordningen i overensstemmelse med de EU-retlige regler om statsstøtte og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af indefrysningsordningen. Der vil alene skulle være tale om uddybende regler set i forhold til de krav, der følger af lovforslaget.

Evt. krav i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af indefrysningsordningen, der ikke kan indeholdes i den i lovforslaget beskrevne ordning vil skulle gennemføres som lovændringer.

Det foreslås i § 21, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren, for så vidt angår lejeloven og almenboligloven, og erhvervsministeren for så vidt angår erhvervslejeloven, kan fastsætte regler om udlejers forpligtelser over for lejere, når denne i medfør af lovforslaget opnår ret til indefrysning.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at sikre, at ministeren, efter forhandling med de relevante ressortministre, har mulighed for at fastsætte regler, der sikrer lejeres rettigheder i forbindelse med indefrysningsordningen. Det kan indebære, at der vil være behov for at fravige regler i lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministeren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren samt erhvervsministeren eksempelvis kan fastsætte regler om, at en udlejer omfattet af lejelovens regler vil være forpligtet til at tilbyde lejerne en indefrysning på tilsvarende vilkår som i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 3-4 og 10-11.

Det kan f.eks. indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning efter lejelovens §§ 65-66 og 69, samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til lejelovens § 71.

Det kan ligeledes indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til almenlejelovens kap. 10.

Ligeledes kan det indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til erhvervslejelovens kapitel 9.

Det er hensigten at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler for både husstande og virksomheder, som har ret til indefrysning efter dette lovforslag.

Det er også hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte lignende regler for andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger m.v.

Med den foreslåede bestemmelse i § 22 bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om klageadgang, herunder afskæring af regler om tilsyn med ordningerne, regler om energivirksomheders, husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om klageadgang og tilsyn i relation til ordningerne i lovforslaget, regler om energivirksomheders, husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Behovet for en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende klageadgang og tilsyn skyldes, at modellen for indefrysningsordningen med lovforslaget ikke er endeligt implementeret og udviklet. Herunder udestår også færdiggørelsen af en omfattende branchedialog, hvorigennem konkrete behov for tilsyn og klageadgang vil blive afdækket.

Da der således ikke på nuværende tidspunkt er et fuldt overblik over behovet for klageadgang og tilsyn i forbindelse med de foreslåede indefrysningsordninger, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler herom bl.a. på baggrund af den nævnte branchedialog.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren opnår bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn og klageadgang i relation til ordningerne i lovforslaget, samt parternes oplysningsforpligtelse i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag og regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den energivirksomhed, der efter anmodning undlader at yde indefrysning til husstande eller virksomheder, der er berettiget hertil i medfør af §§ 3 og 10.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en straffebestemmelse, der vil give mulighed for at straffe energivirksomhederne med bøde, såfremt de undlader at efterkomme forpligtelsen til efter anmodning at yde indefrysning til den husstand eller virksomhed, som er berettiget hertil efter loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne kan ifalde straffeansvar, såfremt de ikke lever op til deres forpligtelser i denne lov. Ønsker en husstand eller virksomhed at indgå i indefrysningsordningen, og på denne baggrund anmoder om indefrysning i henhold til §§ 3 eller 10 og undlader energivirksomheden at yde denne, vil forholdet kunne anmeldes til politiet, der herefter kan beslutte at rejse tiltale for domstolene. Det er domstolene, der afgør, om og i givet fald hvor stor en bøde energivirksomheden skal idømmes.

Der henvises til bemærkningerne til § 24, hvorefter ikraftsættelse af strafbestemmelsen, vil skulle vurderes i forhold til energivirksomhedernes mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med loven.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe hjemmel til, at juridiske personer (energivirksomheder) vil kunne straffes efter loven. Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kun kan straffes, når der er særskilt hjemmel hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomheder, der ikke efterkommer deres forpligtelser til at yde indefrysning, vil kunne ifalde strafansvar. Bestemmelsen vil ikke medføre krav om, at kun forsættelige overtrædelser vil kunne straffes. Uagtsomme handlinger vil derfor også kunne straffes, jf. straffelovens § 19.

Det foreslås i § 24, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Loven ikrafttræden efter den foreslåede bestemmelse vil afvente EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af de omfattede indefrysningsordninger.

Forslaget skal i ses sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, 3. pkt., medfører således, at ministeren kan fastsætte regler om, at dele af lovforslaget kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der flere steder i lovforslaget henvises til et generel forbehold for, om energivirksomhederne vil være i stand til at efterleve lovens krav om at stille indefrysning til rådighed for husstande og virksomheder inden den 1. november 2022 for så vidt angår el og gas, og inden 1. januar 2023 for så vidt angår fjernvarme. Når klima-, energi- og forsyningsministeren sætter loven i kraft, vil der således skulle tages særskilt stilling til, om der er givet energivirksomhederne rimelig mulighed for efterlevelse af loven, til at strafbestemmelsen i § 23 bør sættes i kraft på samme tidspunkt som de øvrige bestemmelser.

Til nr. 1

Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det drejer sig bl.a. om nødvendige finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Det er som udgangspunkt ikke afgørende, hvem kreditor er.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., at der efter finansieringsudgifter ved fremmedkapital indsættes ”herunder ved et statsfinansieret lån”.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at et statsfinansieret lån er at betragte som fremmedkapital, og at varmeforsyningsvirksomheder derfor vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i sine varmepriser.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomheder vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i de tilfælde, hvor staten yder et lån til varmeforsyningsvirksomhederne.

Det drejer sig i første omgang om de udgifter til et statsfinansieret lån, som staten yder varmeforsyningsvirksomhederne med henblik på husstandes og virksomhedernes indefrysning.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne som udgangspunkt vil kunne indregne renter og andre sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder gebyrer m.v., forbundet med det statsfinansierede lån i sine varmepriser. Varmeforsyningsvirksomhederne vil som hidtil ikke kunne indregne afdrag på lån sine varmepriser i medfør af denne bestemmelse. Varmeforsyningsvirksomheder får likviditet til gældsafvikling ved anvendelse af varmeforsyningslovens afskrivningsregler, jf. § 20, stk. 2.

Det vil fortsat være Forsyningstilsynet, der i en eventuel sag om prisfastsættelsen på varme, vil kunne tage stilling til, om en konkret omkostning er nødvendig, og dermed vil kunne indregnes i priserne, jf. § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 2

Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af overdækninger eller underdækninger, herunder regler for på hvilken måde og over hvor lang en periode, afviklingen vil kunne foretages.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 2, 2. pkt., at der efter områdeafgrænsningen indsættes ”afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling. ”

Formålet med den foreslåede indsættelse er at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af over- eller underdækning, de såkaldte driftsmæssige ubalancer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om en eller flere perioder for afvikling af en overdækning eller en underdækning, herunder også forskellige perioder afhængig af hvilken omkostningsart, jf. § 20, stk. 1, der er årsag til overdækningen eller underdækningen.

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte administrative regler om, at en underdækning vil kunne afvikles over en længere periode end sædvanligt, f.eks. hvis en varmeforsyningsvirksomheds udgifter til energi er højere end sædvanligt.

Til nr. 3

Det følger af § 20 d, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.

Bestemmelsen indeholder ikke en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om varmedistributionsvirksomheders varsling af pris- og leveringsændringer over for sine varmeaftagere.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20 d, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er at indføre en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for varmedistributionsvirksomheders varsling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde, varmedistributionsvirksomhederne vil skulle varsle ændringer i priser og betingelser over for deres varmeaftagere.

Det er hensigten, at ministeren i første omgang vil kunne udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der vil kunne bidrage til at afbøde konsekvenserne for varmeforsyningsvirksomhederne ved, at de stigende priser på bl.a. energi vil kunne opkræves på et tidligere tidspunkt hos varmeaftagerne og ikke først efter en forudgående varsling på tre måneder af hensyn til varmeforsyningsvirksomhedernes økonomi.

Ministerens bemyndigelse er imidlertid ikke begrænset hertil. Ministeren vil således kunne udnytte sin bemyndigelse til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om varsling, hvis det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da den foreslåede ordning er målrettet husstande og virksomheder, der forbruger el, gas eller fjernvarme fra de kollektive forsyningsnet i Danmark.

Endvidere bemærkes, at denne lov gennemfører ændringer i varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland.