DTU-loven

Lovforslaget omfatter Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som har ønsket at overgå til selveje med tilhørende overtagelse af kapitalforvaltning og kapitalansvar m.m.

Universitetet vil fortsat efter overgangen til selveje drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for det teknisk - naturvidenskabelige fagområde og hermed beslægtede fagområder. Det vil sige forskning og uddannelse, der ligger inden for rammerne af DTU, som et moderne og erhvervsrettet universitet.

Lovforslaget vil betyde, at DTU, der i dag er en statsinstitution, får en større økonomisk selvstændighed.

DTUs beslutning om overgang til selveje er truffet på baggrund af konsistoriums indstilling. Udover bestemmelserne i dette lovforslag vil vilkårene for selvejet fremgå af den dispensation fra universitetsloven, som forskningsministeren skal godkende, jf. universitetslovens § 12, stk.1. Der henvises i den forbindelse til DTU's dispensationsansøgning af 9. oktober 2000 (bilag 2) og Forskningsministeriets besvarelse heraf i brev af 25. oktober 2000 (bilag 3).

Stk. 2_._ Universitetet er efter overgangen til selveje stadig en del af den offentlige forvaltning, og forskningsministeren er i den forbindelse tilsynsmyndighed. Finansministeriets Budgetvejledning er gældende for det selvejende universitet, og universitetet er således omfattet af statens selvforsikringsprincip, jf. dog AKT 331 4/9 2000, hvorefter bygningsejeren forsikrer sine bygninger hos private forsikringsselskaber. Ligeledes gælder lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand for det selvejende universitet.

Universitetet er ikke omfattet af tilsynet i fondsloven, da det er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af forskningsministeren, jf. LBK nr. 698 af 11. august 1992 af lov om fonde og visse foreninger, § 1, stk.2, nr. 6, som senest ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999.

Det er således en del af ministerens tilsynsforpligtelse at gribe ind over for bestyrelsen som universitetets øverste myndighed, hvis den ikke lever op til sit ansvar efter dette lovforslag, jf. også §§ 3 og 6 i lovforslaget, og efter universitetsloven.

Overgangen til selveje er endelig. Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, kan universitetet ikke vælge igen at blive en statsinstitution uden fornyet forelæggelse for Folketinget.

Undervisningsministeren udøver de beføjelser i forhold til DTU, der fremgår af universitetsloven.

Det følger af ressortdelingen mellem Forsknings- og Undervisningsministeriet, at de sanktionskompetencer, der i lovforslaget foreslås tillagt forskningsministeren over for bestyrelsen, også vil kunne bringes i anvendelse, hvis der sker brud på de af undervisningsministeren fastsatte regler m.v. I så fald vil forskningsministeren udøve denne sanktionskompetence efter indstilling fra undervisningsministeren.

Stk. 3. DTU er fortsat omfattet af universitetslovens bestemmelser, hvilket blandt andet betyder, at institutionen skal leve op til de uddannelses- og forskningskrav, som loven fastsætter. Endvidere godkendes DTU´s ændrede ledelsesform kun under forudsætning af, at reglerne om medarbejder og studenterindflydelse respekteres. I forhold til universitetslovens kapitel 3 om økonomiske forhold gælder uændret § 9, stk. 6 - 9 samt § 10, stk. 1 og 2.

Universitetslovens § 9, stk. 1 - 5 erstattes af lovforslagets § 4, stk. 1 - 5.

I DTU's dispensationsansøgning (bilag 2) er en oversigt over, på hvilke punkter universitetslovens regler fraviges.

Klager over det selvejende universitets afgørelser kan for så vidt angår retlige spørgsmål fortsat påklages til undervisnings- og forskningsministeren efter universitetslovens § 11.

Stk. 4_._ Vedtægterne skal bl.a. indeholde de nærmere regler for universitetets navn, hjemsted og formål, herunder bestyrelsessammensætning, bestyrelsens opgaver, styreform, universitetets organisation samt fastlægge fremgangsmåde for ansættelse af rektor m.v.

Til § 2

Med overgangen til selveje får universitetet ansvaret for at forvalte en kapital og værdier samt den hermed forbundne risiko for tab. En selvstændig kapitalforvaltning i denne størrelsesorden forudsætter en professionel ledelse.

Ved overgangen til selveje bliver ansvaret for universitetets økonomi således placeret i en bestyrelse med eksternt flertal. Det er tanken, at det eksterne flertal til sammen skal repræsentere den sagkundskab, der er nødvendig for at kunne drive en forsknings- og undervisningsvirksomhed i denne størrelsesorden.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede mål for universitetets virksomhed, udvikling og organisation med respekt for forskningsfriheden. Bestyrelsen har ansvaret for - i samarbejde med de akademiske organer - at udvikle en langsigtet strategi for DTU's faglige udvikling. Det er tanken, at strategien skal være fundamentet for en succesfuld modernisering og renovering af DTU og samtidig tiltrække et stigende antal studerende og sikre en forskning i international klasse. Bestyrelsen forventes ligeledes at fremme et tæt samarbejde med erhvervslivet og det øvrige samfund om uddannelser, forskning og forskningsformidling.

I tilknytning til DTU er der en række centre med egne ledelsesorganer som f.eks. MIC (Mikroelektronikcenteret) og COM - centeret (Communications, Optics & Materials) . Hertil kommer tværgående centre oprettet i samarbejde med andre forskningsinstitutioner som f.eks. Levnedsmiddelcenteret oprettet i samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Polymercenteret i samarbejde med Forskningscenter Risø. Det vil være en logisk konsekvens af den ændrede organisering af DTU, at DTU's bestyrelse får mulighed for at revurdere og genforhandle organiseringen af disse centre, sådan at den afspejler den nye organisering af DTU.

Stk. 2. Bestyrelsen skal også sikre en ansvarlig økonomisk forvaltning af universitetets ressourcer og at gældende disponeringsregler m.v. overholdes.

Stk. 3. Bestyrelsens opgaver, kompetence og arbejdsvilkår m.v. vil fremgå af vedtægterne for DTU.

I de hidtidige drøftelser mellem ministeriet og DTU har det været drøftet, at bestyrelsen kan bestå af 7 medlemmer. Hvis bestyrelsen består af 7 medlemmer skal i alt 4 medlemmer, herunder formanden, være eksterne. De 4 eksterne medlemmer udpeges af forskningsministeren i kraft af deres personlige kvalifikationer. Bestyrelsens formand udpeges af forskningsministeren for en periode på 4 år blandt de eksterne medlemmer. Et af de eksterne medlemmer udpeges efter indstilling fra undervisningsministeren. I disse drøftelser mellem ministeriet og DTU, har det været tanken, at de eksterne medlemmer skal repræsentere samfundsinteresser inden for emnerne samfundsforhold, driftsøkonomi, virksomhedsledelse og indsigt i teknisk- naturvidenskabelige discipliner.

Indholdet af drøftelserne har været, at medarbejderne bliver repræsenteret ved 1 medlem fra det teknisk-administrative personale (TAP) og 1 medlem fra det videnskabelige personale (VIP) samt 1 medlem, som repræsenterer de studerende på DTU.

Stemmeret og valgbarhed er i overensstemmelse med de gældende regler for valghandlinger på DTU, dog således at TAP, VIP og de studerende har særskilte valggrupper.

Stk. 4 Samtidig er det en forudsætning, at bestyrelsen selv får mulighed for at ansætte og afskedige den daglige ledelse. Dette svarer til, hvad der gælder for sammenlignelige selvejende uddannelsesinstitutioner.

Den daglige ledelse skal således varetages af rektor, som har ansvaret for den daglige forsknings-, undervisnings-, formidlingsmæssige, administrative og økonomiske ledelse m.v. af universitetet. Rektor ansættes af bestyrelsen. Ansættelsesproceduren skal fremgå af universitetets vedtægter.

I de drøftelser, der har været mellem ministeriet og DTU, har det været overvejet, at bestyrelsen kan vælge at ansætte DTU's rektor i en tidsbegrænset stilling. Bestyrelsen kan endvidere vælge i samarbejde med konsistorium og Forskningsministeriet at overveje, hvorledes ansættelsesproceduren tilrettelægges bredest muligt, således at kandidater med interesse herfor kan søge rektorstillingen - både interne og eksterne kandidater.

I drøftelserne er indgået overvejelser om, at rektor bør være en anerkendt forsker inden for det teknisk-naturvidenskabelige fagområde og med ledelsesmæssig erfaring. Bestyrelsen har som universitetets øverste ledelse kompetence til at afskedige rektor.

Stk. 5. Rektor legitimeres til at forpligte DTU med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, hvor bestyrelsen ved formanden sammen med et medlem tegner DTU. Tredjemand er med denne bestemmelse bekendt med, hvem der kan forpligte universitetet afhængigt af, hvilket retligt forhold der er tale om.

Bestyrelsen disponerer over bygninger vedrørende belåning, køb, salg og nybyggeri, jf. dog budgetvejledningens regler. Den selvejende institution kan belåne bygningerne med henblik på investeringer indenfor institutionens formål, herunder bygningsområdet.

Til § 3

Bestemmelsen er en følge af, at bestyrelsen er universitetets øverste myndighed, jf. § 2, stk. 1. Bestyrelsen er over for forskningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed. Ansvaret omfatter spørgsmålet, om universitetet varetager de opgaver, som det får tilskud til, og med den forudsatte kvalitet. Bestyrelsen kan dog ikke gøres ansvarlig for indhold og kvalitet af den drevne forskning.

Stk. 2_._ Hvis ministeren i forbindelse med sit tilsyn bliver bekendt med forhold, som kræver indgreb, er det ministerens opgave at tage de nødvendige skridt over for bestyrelsen.

Hvis det eksempelvis af revisionen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af det selvejende universitets midler, skal forskningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis forskningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. Ministeren skal tage initiativ til at sikre en genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning, hvis revisionen giver anledning hertil, og dette ikke allerede er sket ved bestyrelsens foranstaltning.

Disse retningslinier skal også gælde i tilfælde af, at forskningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med uregelmæssige forhold.

Det foreslås, at forskningsministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministerens henstilling om eksempelvis at overholde nærmere angivne forhold af økonomisk - administrativ karakter, kan beslutte at bestyrelsen skal fratages sine opgaver.

Bemyndigelserne i stk. 2 og stk. 3 tænkes kun anvendt i helt ekstraordinære situationer. Hvis universitetets økonomiske situation som følge af bestyrelsens retsstridige handlinger eller undladelser er blevet så vanskelig, at institutionen trues af lukning, vil ministeren uden varsel kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Forskningsministeren vil have mulighed for at sætte universitetet under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte fremgangsmåden i stk. 3. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Forskningsministeren træffer beslutning herom.

Stk. 2 og 3 svarer til bestemmelserne i anden lovgivning om selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, jf. eksempelvis § 4 i lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 4 er alene en processuel regel, og den har derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar, der ikke ændres ved denne lov. Forslaget indebærer således ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmer gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter ikke i øvrigt personligt for universitetets økonomiske forpligtelser.

Bestemmelsen er en parallel til LBK nr. 684 af 11. juli 2000 om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 12.

Med bestemmelsen foreslås det, at forskningsministeren tildeles en søgsmålskompetence. Reglen vedrører alene søgsmål i anledning af tab, der er påført universitetet.

Forskningsministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse, bestyrelsens eller andres adfærd og omstændighederne i øvrigt, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde. Ministeren kan anlægge retssag mod enkelte medlemmer af bestyrelse eller den samlede bestyrelse afhængig af sagens karakter.

Bestemmelsen dækker ikke tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af universitetets adfærd. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den ansvarlige.

Til § 4

Efter overgangen til selveje vil universitetet blive omfattet af en statslig tilskudsordning. Statens tilskud til universitetets formål vil blive givet som et bloktilskud og vil efter forslaget bestå af tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet (stk. 1), samt undervisningsvirksomhed (stk.2).

Desuden vil tilskuddet skulle dække universitetets indirekte omkostninger, som nævnt i stk.3; det vil sige udgifter til ledelse, administration og bygningsudgifter m.v.

Tilskuddet efter stk. 1 vil blive fastlagt på de årlige finanslove.

Tilskuddet efter stk. 2 vil blive beregnet efter de generelle taxameterprincipper. Det vil sige med et tilskud pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud vil kunne opspares til anvendelse inden for universitetets formål, jf. tilsvarende bestemmelse i Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, § 11, stk. 7.

Desuden giver universitetsloven § 9, stk.7, mulighed for, at fastsætte regler om henlæggelse af ansvaret for bygningsforsyning og bygningsforvaltning til det selvejende universitet og i den forbindelse kan der fastsættes regler om universitetets kapitalforvaltning. Tilskuddet i stk. 3 til bygningsdrift vil således kunne blive beregnet efter bygningstaxameterprincippet.

Det forudsættes, at der i den forbindelse, efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg, vil kunne fastsættes fravigelser fra Budgetvejledningen under hensyntagen til universitetets særlige forhold, herunder de økonomiske frihedsgrader.

Spørgsmålet om, hvorvidt universitetet fremover vil være omfattet af Budgetvejledningens sædvanlige procedurer for forelæggelse af sager om lejemål, ombygninger og andre byggearbejder, vil særskilt blive forelagt Finansudvalget.

Endvidere vil det være muligt at fastlægge omfanget af universitetets pligt til at anvende udliciteringsreglerne efter Finansministeriets cirkulære om udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, jf. cirkulære nr. 42 af 10. april 1997 og cirkulære om indkøb i staten, jf. cirkulære nr. 11037 af 17. december 1999. I den forbindelse bemærkes, at universitetet tillige er omfattet af lovgrundlaget for administrationen af EU s-udbudsregler, som ikke kan fraviges.

Skatteministeriet har fastslået, at DTU efter overgang til status som selvejende institution stadig i momslovens forstand anses for en statslig institution. DTUs momsretlige status vil derfor være uforandret. Kun for så vidt at DTU leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, vil DTU være momspligtig.

Momspligten omfatter ikke varer og ydelser, der efter lov om merværdiafgift er fritaget for moms. Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, er fritaget for moms efter lov om merværdiafgift § 13, stk. 1, nr. 3, jf. lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 388 af 2. juni 1999, lov nr. 943 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999, lov nr. 952 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 189 af 22. marts 2000, og senest ændret ved lov nr. 461 af 31. maj 2000. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Stk. 4. Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilskud til universitetets virksomhed efter stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilsvarende fastsætte regler for tilskudsudbetalingen for så vidt angår DTUs undervisnings- og formidlingsvirksomhed mv.

Til § 5

Tilsvarende bestemmelser som denne, hvori der etableres hjemmel til at yde lån i særlige tilfælde, kendes også fra anden lovgivning om selvejende institutioner, eksempelvis LBK nr. 684 af 11. juli 2000 om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 14.

Forskningsministeren kan fastsætte vilkår og betingelser for lån, herunder rente- og afdragsvilkår. Et lån vil som udgangspunkt kun blive ydet, hvis det selvejende universitet er i svære økonomiske vanskeligheder.

Til § 6

Stk. 1 og 2: Hvis universitetet ikke følger loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold, eller forskningsministerens henstilling om at lovliggøre et forhold, kan ministeren rejse krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvis, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil lov, regler, aftaler eller henstillinger følges. Endvidere kan ministeren bestemme, at adgangen til tilskud skal bortfalde helt eller delvis, samt at tilskud kan udelukkes for en periode. Der kan eventuelt fastsættes frist for universitetet til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses eller bortfalder, når fristen er udløbet.

I de fleste tilfælde vil Forskningsministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i § 6, men give en henstilling. Efterkommes henstillingen ikke kan tilskud tilbageholdes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis universitetet efter at have modtaget henstilling fortsat ikke overholder aftaler, vilkår eller regler om løn- og ansættelsesforhold.

Stk. 3. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra universitetets eller fra statens side. Universitetet er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at universitetet normalt må tilbagebetale (som regel via modregning jf. stk. 4) beløb, selvom fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til universitetet.

Stk. 4. Det præciseres endvidere, at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til universitetet.

Modregningsadgangen gælder i alle tilfælde, hvor staten har et krav over for universitetet i henhold til § 6. Modregningen gennemføres hurtigst muligt. Retten til modregning påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver ikke staten en fortrinsstilling i konkursboet.

Staten forpligter sig til, hvis DTU misligholder en betalingsforpligtelse over for en kreditor for gæld pådraget i tiden før overgang til selveje, at erlægge betalingen straks misligholdelsen indtræder. Staten modregner betalinger udløst i forbindelse med kautionsforpligtelsen i tilskudsudbetalingen til universitetet, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan også tilbageholde tilskud m.v. efter de forudgående stykker, hvis der sker brud på tilskudsreglerne, jf. § 4, stk. 2.

Til § 7

En decentralisering til universitetet af det økonomiske ansvar skaber behov for at præcisere universitetets ansvar for forvaltningen af kapitalapparatet.

Bestemmelsen beskriver målsætningen for bestyrelsens økonomiske forvaltning. Den omfatter alle økonomiske dispositioner fra beskedne enkeltstående driftsdispositioner til omfattende, langsigtede kapitaldispositioner, som investering i fast ejendom eller salg samt indgåelse af lejekontrakter.

Når målsætningen er sat i relation til universitetets formål og derved de overordnede hensyn til varetagelse af universitetets forskning og uddannelse, jf. § 1, stk. 1, skal der ved forvaltningen af universitetets midler tages langsigtede forsknings- og uddannelsesmæssige hensyn og ikke blot hensyn til de i øjeblikket værende brugere, ansatte m.v.

Stk. 2. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 23. oktober 1997 bestemmes, at midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt. I følge bekendtgørelsen er der mulighed for, at midlerne kan anbringes i forskellige typer af værdipapirer, medmindre vedtægterne foreskriver andet.

Med stk. 3 forudsættes det, at forskningsministeren efter forhandling med by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed. Der skabes her mulighed for at fastsætte regler, der etablerer de nødvendige rammer for universitetets ansvar vedrørende bygninger m.v., samtidig med at der fortsat sikres offentlig indsigt med universitets forvaltning af bygninger m.v.

Bestemmelsen tilsigter ikke en fravigelse fra, at det er universitetsbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for bl.a. dispositioner over universitetets bygninger. Sidstnævnte indebærer en fravigelse fra Finansministeriets Budgetvejlednings sædvanlige procedure for forelæggelse af sager om lejemål, ombygning og andre byggearbejder.

Bemyndigelsesbestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering for byggevirksomhed, jf. statsbyggeloven, til de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for universitetet. Endvidere er der mulighed for at tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med hjemmel i ovennævnte lov detailregulerer den offentlige byggevirksomhed, til universitetets forhold.

Det selvejende universitet er, da Budgetvejledningen er gældende for universitetet, tillige omfattet af statsbyggeloven, indtil andet er eventuel bestemmes med hjemmel i stk. 3.

Det betyder, at bestyrelsen i sin bygningsforvaltning skal tilrettelægge og gennemføre universitetets byggevirksomhed efter principper, der svarer til den ordning, der er tilvejebragt ved lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed (statsbyggeloven), samt de i medfør af loven udstedte retningslinier.

Bestyrelsen skal således udpege en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelse skal ske efter principperne i By- og Boligministeriets cirkulære af 9. juni 1987 om vedligeholdelse af statens bygninger.

Kravet til en sådan systematisk vedligeholdelsesplanlægning vil kræve, at der afsættes ressourcer til vedligeholdelsessyn og vedligeholdelsesplaner i forbindelse med kapitalforvaltningen.

Til § 8

Regnskabet udarbejdes efter regnskabsårets afslutning og underskrives af bestyrelsen og rektor.

Stk. 2. Det selvejende universitets regnskaber skal revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk.1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Forskningsministeren udsteder en regnskabsbekendtgørelse og regler om regnskabsføringen for universitetet, som svarer til den, der gælder for selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område.

Stk. 4. Rigsrevisor kan efter forhandling med forskningsministeren bestemme, at revision af universitetet skal ske efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette skal ses i lyset af, at der med dette lovforslag pålægges universitetets bestyrelse et stort selvstændigt ansvar og en omfattende beslutningskompetence, hvorfor der er behov for en institutionsrevision og rådgivning, som er målrettet et selvejende universitets behov. Det drejer sig dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder af universitetets tilskudsgrundlag (kontrolfunktionen), dels om rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål.

§ 9-revisionen for universitetet kan svare til den ordning, der gælder for institutioner omfattet af selvejelovgivningen på Undervisningsministeriets område, herunder at den private revisors kontrolfunktion sammen med årsregnskabsaflæggelser med tilhørende revisionsprotokollat samt en revisorerklæring om tilskudsgrundlaget skal være et supplement til Forskningsministeriets tilsyn.

Revisorens ansvar over for bestyrelsen og Forskningsministeriet begrænses i en § 9-revision ikke af det forhold, at Rigsrevisionen reviderer universitetets regnskab i henhold til rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til regnskabet ikke kan fritage revisionen for ansvar. Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige tilsyn og ansvar.

Til § 9

Det er en generel tilskudsbetingelse, at universitetet følger de af finansministeren fastsatte og aftalte bestemmelser om løn, ansættelsesvilkår og pension for personalet, jf. budgetvejledningens regler. Vederlag til bestyrelsen erlægges efter Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag m.v.

Stk. 2. Vidnepligten i tjenestemandsloven vil finde anvendelse for bestyrelsesmedlemmer, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at forskningsministeren kan delegere sine beføjelser til universitetet også efter overgang til selveje, sådan at universitetet får samme frihedsgrader som de øvrige universiteter.

Der gives i stk. 4 forskningsministeren bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fravige de statslige løn- og ansættelsesvilkår.

Til § 10

I tilfælde af universitetets nedlæggelse tilfalder universitetets nettoformue staten. § 10, stk. 1, 2. pkt., tager sigte på en situation, hvor universitetets bestyrelse f.eks. af økonomiske årsager har truffet beslutning om at nedlægge universitetet, men hvor forskningsministeren skønner, at der fortsat er et behov for at opretholde universitetet. I sådanne tilfælde vil ministeren, efter høring af undervisningsministeren, kunne modsætte sig en nedlæggelse samt fastsætte eventuelle særlige vilkår for universitetets videreførelse, herunder eventuelt en hel eller delvis reorganisering af universitetet.

Stk. 2. Bestemmelsen skal sikre statens dispositionsret over nettoformuen. Ved nettoformuen skal forstås den formue, der er tilbage, når samtlige kreditorer og eventuelle øvrige rettighedshavere, herunder eventuelle krav efter § 13, stk. 2, på ventepenge/rådighedsløn og efterindtægt, er fyldestgjort.

Bestemmelsen er udtryk for almindelige retsprincipper. Gaver af enhver art til DTU vil ved en nedlæggelse skulle disponeres i overensstemmelse med gavegivers ønsker, jf. universitetslovens § 9, stk. 8. Vedtægten for det selvejende universitet skal forholde sig til, hvorledes der skal disponeres, hvis gavegiver ikke har fremsat ønske om, hvorledes der skal disponeres over gaven.

Til § 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Der er i forbindelse med overgangen til selveje en række økonomiske forhold omkring tilskudsadministration, regnskab og revision og udskillelse af statsregnskabet, som betyder, at der også efter lovens ikrafttræden vil være en række forhold, som skal bringes på plads, inden den praktiske del af overgangen kan fungere. Umiddelbart efter lovens ikrafttræden etableres den nye organisation, og bestyrelsen får adgang til at råde over aktiver og passiver.

Til § 12

Overdragelse skal ske på vilkår, at overdragelsessummen udgør et beløb svarende til 50 % af værdien af ejendomsmassen. Overdragelsessummen til staten erlægges ved, at DTU optager lån i ejendommene svarende til 50 % af værdien af ejendomsmassen.

På baggrund af Byggedirektoratets oplysninger overdrages følgende matr.nr. til den selvejende institution DTU:

205 a, Kgs. Lyngby by , Kgs. Lyngby,

206 a, , Lundtofte

9 cd, , Kgs. Lyngby

14 an, Lundtofte by, Lundtofte

Byggedirektoratet oplyser, at det samlede grundareal udgør 996.073 m2 og det bebyggede areal i henhold til BBR registret udgør 134.403 m2.

Ejendommene er værdiansat til et beløb på 3,5 mia.kr.

Private donationer:

Bygning 228, 113 samt 382 og 384 er helt eller delvist finansieret af henholdsvis Veluxfonden og Villum Kann Rasmussens fond.

Ejerlejligheden matr.nr. 22 a, Kgs. Lyngby, Christians er finansieret af Martha & Paul Kerrn- Jespersens Fond og tilskødet DTU. I beregningen af værdiansættelsen er værdien af de private donationer ikke medtaget.

Baggrund for værdiansættelsen:

Værdiansættelsen er foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Gaarde A/S og er baseret på genanskaffelsespris, jf. bekendtgørelse 647 af 5. august 1999 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, § 20, stk.1.

Kriterier for ansættelse af genanskaffelsesprisen er følgende:

1. Genanskaffelsessummen ved opførelse af bygning med tilsvarende anvendelsesfunktionalitet opgjort i kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal.

2. Samlet angivelse af eventuel reduktion, opgjort i procent af genanskaffelsessummen grundet bygningens karakter, defineret som anvendelighed til den aktuelle funktion.

3. Angivelse af grundpristillæg, opgjort i kroner pr. kvadratmeter bruttoetageareal og opgjort under forudsætning af, at byggeret er udnyttet 100 procent.

4. Generelt fradrag på 10 procent af den samlede genanskaffelsessum i henhold til en samlet opgørelse af markedsværdi.

Herudover beregnes »restrummelighed«, som er værdien af grundareal, som ikke indgår i den mæglerfastsatte værdiansættelse.

Overdragelsen fritages for afgift efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. lov nr. 382 af 2. juni 1999.

I stk. 2. foreslås, at inventar, udstyr m.v., der efter de hidtil gældende regler har været statsejet og statsfinansieret, overgår vederlagsfrit til universitetets ejendom. Begrundelsen for at overdragelsen sker vederlagsfrit er, at udstyr m.v. vurderes for store deles vedkommende at være ikke - omsætteligt, da det alene er erhvervet med forsknings- og undervisningsformål på DTU for øje.

Universitetet er forpligtet til at sikre videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. inden for de årlige tilskud, der ydes til universitets formål, jf. § 4, stk. 3.

Kunstgenstande, som er deponeret, skænket eller udlånt skal vedligeholdes, bevares og opbevares i overensstemmelse med donators/udlåners ønske. Det selvejende DTU indtræder i alle rettigheder og forpligtigelser, som tidligere påhvilede statsinstitutionen DTU. Inden lovens ikrafttræden giver DTU alle donatorer/udlånere meddelelse om DTU's overgang til selveje, således at donator/udlåner får mulighed for at varetage sine interesser.

Efter stk. 3 og 4 indtræder det selvejende universitet ved overgang til selveje i statsinstitutionens rettigheder og overtager statsinstitutionens forpligtelser. Det selvejende universitet overtager således de på ejendommene værende lejemål, og skal underrette lejerne om ejerskiftet.

Det selvejende universitet overtager ejendomsretten til donationer efter universitetslovens § 9, stk. 8. Med immaterielle rettigheder menes f.eks. retten til patenter, varemærker, ophavsret o.lign., herunder retten til navnet »Danmarks Tekniske Universitet«. Med fordringsrettigheder menes retten til at kræve en ydelse erlagt, eksempelvis telefonforbindelse, kantinedrift o.lign.

Staten påtager sig forpligtelsen som selvskyldnerkautionist over for debitorerne som garant for betalingerne vedrørende skyldforhold frem til overgangen til selveje.

Stk. 5. Tidspunktet for overdragelsen fastsættes af forskningsministeren og offentliggøres i Statstidende.

Til § 13

Bestemmelsen har til formål at afskære adgangen til afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension for tjenestemænd ved statsinstitutionen i forbindelse med en overgang til selveje.

Tjenestemænd, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for universiteterne gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

For de tjenestemænd, der ikke overgår til ansættelse ved det selvejende universitet, indebærer bestemmelsen, at de opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, jf. stk. 2.

Forskningsministeren er efter overgang til selveje ikke længere universitetets øverste myndighed. Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 er derfor nødvendig for, at ministeren kan delegere kompetencen på tjenestemandslovens område til bestyrelsen.

Bestemmelsen svarer til almindelig praksis ved overgang til selveje, jf. Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, § 24.

Til § 14

For at smidiggøre overgangen er det nødvendigt at fastlægge overgange mellem den nuværende statsinstitution og den fremtidige selvejende institution. Den økonomiske opgørelse er således nødvendig for at gennemføre skiftet fra bevillings- til tilskudsfinansiering.

Stk. 2-4. Overgangsreglerne skitserer den retstilstand, som er gældende, indtil forskningsministeren har udnyttet de bemyndigelser, der er hjemmel til i lovforslaget.

Til § 15

Overgangen til selveje ønskes tilrettelagt således, at den ændrede ledelsesstruktur på DTU bliver etableret på en smidig måde. Derfor foreslås det, at forskningsministeren bemyndiges til at træffe de beslutninger, der er en forudsætning for, at den nye organisationsform indføres på den mest hensigtsmæssige måde. Der er således bl.a. behov for at fastsætte midlertidige regler for gennemførelse af det første valg til bestyrelsen og for ledelsen af universitetet, indtil bestyrelsen har konstitueret sig.

Bilag 1

Høringsliste

Ministerier:

Arbejdsministeriet

By- og boligministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Energiministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Skatteministeriet

Socialministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Trafikministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomiministeriet

Universiteter og andre forskningsinstitutioner:

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Danmarks Tekniske Universitet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i Århus

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Forskningscenter Risø

Andre:

Akademikernes Centralorganisation

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Statsansattes Kartel

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Forskningsråd

Danmarks Jurist og Økonomforbund

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Industri

Dansk Magisterforening

Dansk Metal

Danske Studerendes Fællesråd

Det Centrale Samarbejdsudvalg hos DTU

Ingeniørforbundet i Danmark

Landssammenslutningen af Moderate Studerende

Landsorganisationen i Danmark

Polyteknisk Forening (DTU)

Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne De Danske Teknika

Rektorkollegiet

Rigsrevisionen

SEDIRK

Specialarbejderforbundet

Teknologirådet

Forskningsstyrelsen

Forskningsrådene (ved Forskningsstyrelsen)

Ph.d.-foreningen ved DTU

Landsnetværket for Ph.d.-stipendiater i Danmark.

Bilag 2

Ny ledelsesstruktur på DTU - ansøgning om dispensationer i henhold til
Universitetslovens § 12, stk. 1,

Konsistorium har på sit møde den 4. oktober 2000 besluttet, at DTU i forbindelse med den planlagte overgang til selveje skal søge ministeriet om dispensation iht. Universitetslovens § 12, stk. 1 til opbygningen af en ny ledelsesstruktur på DTU. I afstemningen deltog 12 medlemmer, 11 stemte for og 1 medlem undlod at stemme.

Forslaget om principperne for en ny ledelsesstruktur bygger på en bred enighed på DTU om, at det ledelsessystem, som er beskrevet i den gældende statut, har vist sig ikke at være effektivt: det understøtter ikke vores ønske om hurtigt at kunne omsætte strategiske beslutninger til operative handlinger for eksempel i udviklingen af vore uddannelser.

Vi ønsker derfor at skabe et ledelsessystem, der understøtter en hurtig beslutningsproces, og som tilskynder til implementering af beslutningerne. Vi har et ønske om at inddrage de udførende enheder institutterne mere klart i beslutningsstrengen, og vi har til støtte herfor på et forudgående konsistoriemøde vedtaget en samling af de hidtidigt meget opdelte institutter på færre og større enheder. Dette skulle også give basis for en egentlig ledelsesfunktion på institutterne, og det indgår i vore planer, at der skal etableres mål- og rammestyring af institutterne, således at langt flere beslutninger lægges ud til afgørelse tæt på den virkelighed, beslutningen omhandler. Derfor er enkelte af studienævnenes beføjelser også lagt ned i undervisningsudvalg på institutterne; disse bliver til gengæld paritetisk sammensatte.

Vedtagelsen bygger på, at ledelsesansvar bliver personbåret, at lederne gives reelle muligheder for at løfte deres ansvar, og at ledere kan afsættes, hvis de ikke forvalter deres ansvar. Det har derfor været vigtigt for os ikke at udtynde ledelsesansvaret ved at fortsætte med et udvalgsstyre.

Vi har i udviklingskontrakten for 2000-2003 foregrebet nogle af de nu vedtagne principper for den kommende ledelsesstruktur.

Til grund for konsistoriums behandling har ligget en skematisk oversigt over kompetencerne i universitetsloven med en angivelse af, hvor disse kompetencer tænkes placeret i den kommende struktur. Resultatet af konsistoriums behandling er gengivet i vedhæftede bilag, idet vi efter aftale med ministeriet søger dispensationen under henvisning til denne oversigt.

Det er naturligvis hensigten, at nedenstående oversigt skal danne rygraden ved udarbejdelsen af en ny statut/vedtægt for DTU. Der er endnu ikke udarbejdet forslag til denne, men det vil ske så snart, vi modtager dispensationen.

DTU lægger afgørende vægt på, at alle ændringer, der knytter sig til etableringen af den selvejende institution, så vidt muligt kan ske pr. 1. januar 2001. Vi medvirker derfor meget gerne i hurtige, afklarende drøftelser om indholdet i og tankerne bag dispensationsansøgningen, såfremt det skulle vise sig ønskeligt eller nødvendigt. Vi er opmærksomme på, at enkelte af beskrivelserne formentligt skal harmoniseres med et forslag til kapitallov. Vi har ikke i nedenstående oversigt gjort dette eksplicit. Vi er endvidere opmærksomme på, at oversigten indeholder elementer, som ikke kræver dispensation, men disse er medtaget for at belyse sammenhængen.

Et enkelt forhold påkalder sig særlig opmærksomhed. Det drejer sig om udpegning af institutlederne (UL's § 7 stk. 4). Udpegning af de institutledere, der skal lede de nye og større institutter, som træder i kraft 01.01.2001, er af praktiske grunde sket før konsistoriums vedtagelse af nærværende forslag. Udpegningen blev derfor gennemført med anvendelsen af en anden rekrutteringskomite end den her beskrevne. Udpegningen skete »i forventning om dispensation« og på grundlag af forslag fra de institutledere, der »afgiver« medarbejdere til det nye institut, i fællesskab og i dialog med medarbejderne på institutterne. Der anmodes derfor om, at dispensationen også omfatter dette forhold.

Med venlig hilsen

Hans Peter Jensen

Niels Grolin

9. oktober 2000

Bilag til DTUs ansøgning af om dispensationer i henhold til Universitetslovens § 12 stk. 1.

Universitetsloven, jvf. LB 1177 af 22. december 1999, som senest ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31.maj 2000. Konsistoriums beslutning om ny ledelsesstruktur på DTU

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Loven gælder for universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. UL er fortsat rammeloven for DTU. Stk. 2. En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Gælder uændret. Stk. 3. En højere uddannelsesinstitution beslutter, hvilke uddannelser den vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 9, stk. 5. Institutionens udbud skal godkendes af undervisningsministeren. Gælder uændret. Stk. 4. En højere uddannelsesinstitution træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives. Gælder uændret. Stk. 5. Institutionens forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes institutionen selv. Gælder uændret. § 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne. Gælder uændret.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2. Erhvervelse af doktorgrader.

3. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

4. Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

5. Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer. Tilskud gives på grundlag af studentergruppernes andel af samlede afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium. Gælder uændret. Stk. 3. Forskningsministeren kan indgå samlede aftaler med en institution om målene for dens virksomhed og udvikling, hvori der kan indgås aftale mellem undervisningsministeren og institutionen om udviklingen på uddannelsesområdet. Gælder uændret. Stk. 4. Ophævet

Stk. 5. Før undervisningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse. Gælder uændret. Stk. 6. Undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, jf. stk. 1. Gælder uændret.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Bestyrelsen

Bestyrelsen er den selvejende institution DTU's øverste ledelse. Bestyrelsen fastlægger retningslinier for DTU's langsigtede virksomhed og udvikling, godkender DTU's budget og forvaltning af lån, køb og salg af fast ejendom mv. Bestyrelsen godkender DTU's organisation og statut.

Bestyrelsen ansætter rektor og prorektor, efter særlige regler jvf. nedenfor. Konsistorium

§ 3. Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ. Konsistorium varetager institutionens interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Konsistorium er DTU's øverste akademiske organ.

Konsistorium har ansvar for DTU's akademiske sager, herunder:

Godkendelse af studieordninger.

Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af doktorgrader.

Tildeling af doktorgrader.

Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til professorstillinger.

Kompetence til tildeling af ph.d. grader og sammensætningen af udvalg til stillinger på et lavere niveau end professor må fastlægges i statutten.

Stk. 2. Konsistorium godkender:

1. Institutionens organisation, herunder fakultets- og institutstrukturen.

2. Institutionens budget

3. Forslag til statut. I statutten fastsættes de nærmere regler om institutionens styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i statutten fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare til konsistorium og fakultetsråd, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne relation er at betragte som deltidsansatte. Statutten godkendes af undervisningsministeren.

4. Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med konsistorium.

Stk. 3. Konsistorium har i øvrigt ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for institutionens

organisation og virksomhed og har pligt til at drøfte de forhold, rektor forelægger. Gælder uændret.

Stk. 4. Konsistorium, der består af 1 formand og 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Rektor er født formand.

2. 2 udefra kommende medlemmer, som udpeges af henholdsvis Danmarks Forskningsråd og af formændene for uddannelsesrådene. Medlemmerne skal være sagkyndige i spørgsmål vedrørende forskning og højere uddannelser.

3. 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.

4. 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere.

5. 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.

6. 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende

Konsistorium, der består af 1 formand og 12 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Rektor er født formand.

2. 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen.

3. 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere.

4. 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.

5. 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende. Stk. 5. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. Gælder uændret. Rektor

§ 4. Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2 og 4, og § 8, stk. 4-6 Institutionen ledes af en rektor. Denne træffer beslutning i alle sager, dog ikke sager, hvor afgørelsen er henlagt til bestyrelsen, konsistorium, institutbestyrelser eller studienævn.

Prorektor er rektors stedfortræder og bistår denne i ledelsen af DTU. Prorektor ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Prorektor ansættes for en tidsbegrænset periode.

Den daglige ledelse forestås af rektor, prorektor, uddannelsesdekaner og forskningsdekan samt direktør, i samarbejde med institutlederne og lederen af DTV.

Dekaner udpeges af rektor efter drøftelse med det relevante organ og institutlederne. Dekaner udpeges for en tidsbegrænset periode. En person kan ikke udpeges til dekan, hvis et flertal i det relevante organ er imod dette. Direktøren, der skal have en administrativ baggrund, ansættes af rektor. Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Gælder uændret. Stk. 3. Rektor kan i særlige tilfælde og efter § 5, stk. 3, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til dekanhverv, fakultetsråd, institutbestyrelse og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage konsistoriums, fakultetsråds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges. Gælder uændret. Stk. 4. Rektor vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer. Valget sker efter regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til rektorvalg er medarbejdere med hovedstilling på institutionen og studerende på institutionen i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Rektor vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted. Rektor skal være en anerkendt forsker med en teknisk-naturvidenskabelig baggrund. Rektor ansættes af bestyrelsen efter opslag. En rekrutteringskomite, bestående af fire anerkendte forskere udpeget af konsistorium, skal i samarbejde med bestyrelsen sikre, at der bringes egnede kandidater i forslag. Rektor ansættes for en tidsbegrænset periode. Stk. 5. Rektor udskriver inden valgperiodens udløb nyvalg til rektorhvervet, hvis alle øvrige medlemmer af konsistorium indstiller dette.

Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelse til ophør efter almindelige ansættelsesretlige regler.

Bestyrelsen skal tage stilling til rektors fortsatte ansættelse, hvis et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af DTU's professorer og fastansatte lektorer erklærer deres mistillid til rektors forvaltning af akademiske forhold. Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til rektorhvervet. Denne kompetence er henlagt til bestyrelsen, jf. bestemmelserne ovenfor. Fakultetsråd

§ 5. Opdeles institutionen i flere hovedområder, vælges for hvert hovedområde et fakultetsråd, som varetager hovedområdets faglige interesser. Fakultetsrådet godkender hovedområdets udviklingsplan og budget inden for de rammer, konsistorium har fastlagt. Rådet har ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for hovedområdet samt i sager, der vedrører forholdet mellem 2 eller flere faggrupper eller mellem institutter og studienævn inden for hovedområdet. Ikke relevant på DTU.

Stk. 2. Fakultetsrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1. Godkendelse af studieordninger.

2. Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og doktorgrader.

3. Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

4. Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger. Denne kompetence er henlagt til konsistorium eller fastlægges i statutten, jf. ovenfor. Stk. 3. Hvis mindst 3/4 af fakultetsrådets medlemmer mener, at dekanen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 1, kan det indstille til rektor, at dekanens hverv bringes til ophør. Ikke relevant på DTU. Stk. 4. På institutioner, der udelukkende uddanner og forsker inden for ét hovedområde, varetages opgaverne af konsistorium. Gælder uændret.

Stk. 5. Fakultetsrådet, der består af en formand og indtil 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Dekanen er født formand.

2. 2 udefra kommende medlemmer, som skal udpeges af henholdsvis det statslige forskningsråd og af uddannelsesrådet inden for hovedområdet. Medlemmerne skal være sagkyndige inden for det pågældende hovedområdes uddannelser og forskning.

3. Øvrige medlemmer skal være repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere, repræsentanter for de teknisk-administrative medarbejdere og de studerende i forholdet 2 til 1 til 1. Ikke relevant på DTU. Stk. 6. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. Ikke relevant på DTU. Dekaner (DTU anvender begrebet dekan anderledes, jf. ad. §4) § 6. Ved institutioner med flere hovedområder, vælges en leder (dekan) for hvert hovedområde. Dekanen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af fakultetsrådet den daglige ledelse af hovedområdet. Ikke relevant på DTU. Stk. 2. Dekanen kan i særlige tilfælde og efter §§ 7, stk. 8, og 8, stk. 8, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til institutleder- og studielederhvervet. Rektor skal tage stilling til institutlederens forbliven på posten, hvis 2/3 af instituttets medarbejdere erklærer deres mistillid til institutlederen.

Stk. 3. Dekanen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved hovedområdet. Valget sker efter

regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til dekanvalg er medarbejdere med hovedstilling på

hovedområdet og studerende ved hovedområdet i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Dekanen vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted. Rektor godkender den valgte dekan. Ikke relevant på DTU. Institutter og institutledelse

§ 7. Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil ved institutionen foregår normalt ved institutter. Ved hvert institut vælges en institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10 videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en institutbestyrelse undlades. Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil ved institutionen foregår normalt ved institutter. Ved hvert institut udpeges en institutleder og vælges en institutbestyrelse. Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, fakultetsrådet har fastlagt. Gælder uændret. Stk. 3. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder. Gælder uændret. Stk. 4. Institutlederen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet dog således, at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Dekanen godkender den valgte institutleder.

Institutlederen udpeges af rektor efter drøftelse med en rekrutteringskomite bestående af 3 VIP og 1 TAP valgt af instituttets ansatte. Hvis der ikke kan findes en egnet kandidat blandt instituttets ansatte, kan institutlederen ansættes efter opslag.

En person kan ikke udpeges til institutleder, hvis et flertal af instituttets medarbejdere er imod dette.

Stk. 5. Institutbestyrelsen, der består af en formand og 4 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Institutlederen er født formand.

2. 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere hovedstilling ved instituttet.

3. 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative medarbejdere.

4. 1 medlem vælges af og blandt de studerende. Gælder uændret. Stk. 6. På institutter med 30 videnskabelige medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være på 8 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal som i stk. 5.

Gælder uændret.

Rektor kan efter en flertalsindstilling fra de stemmeberettigede på et institut beslutte, at instituttet skal have en bestyrelse med en anden sammensætning end ovenfor beskrevet. Stk. 7. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende Gælder uændret. Stk. 8. Hvis mindst 3/4 af institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 2, kan den indstille til dekanen, at institutlederens hverv bringes til ophør. Gælder uændret (dekanens kompetence er henført til rektor, jf. ovenfor). Studienævn og studieleder

§ 8. For hver uddannelse eller for flere uddannelser nedsættes et studienævn. For hver uddannelse eller for flere uddannelser nedsættes et studienævn. For hvert institut nedsættes et undervisningsudvalg.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. Hvis der nedsættes studienævn for forskeruddannelsen, regnes ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, i denne sammenhæng for ph.d.-studerende.

Lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.

Studienævnet vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand.

Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Hvert studienævn og undervisningsudvalg består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10.

Alle aktive ph.d.-studerende regnes uafhængigt af finansieringsform for ph.d.-studerende_. Ph.d.-uddannelserne berøres ikke yderligere i nærværende dokument._

Undervisningsudvalg:

Lærerne bortset fra formanden vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende undervisningsudvalgs område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende undervisningsudvalgs område.

På institutter, der udbyder væsentlige dele af de kurser, der indgår i diplomuddannelserne, forudsættes det, at der vil være såvel lærere som studerende fra diplomsiden i undervisningsudvalget.

Institutlederen udpeger blandt instituttets heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand.

Undervisningsudvalget vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af undervisningsudvalgets arbejde.

Diplom- og kandidatstudienævn:

Medlemmerne af undervisningsudvalgene udgør valgforsamlingen for diplom- og kandidatstudienævnene. Hvert nævn består af 4 VIP valgt for 3 år ad gangen og 5 studerende valgt for 1 år ad gangen foruden formanden, som er uddannelsesdekan på det pågældende område. Stk. 3. Ved stemmelighed træffer fakultetsrådet afgørelsen. Ved stemmelighed i undervisningsudvalg og studienævn er formandens stemme afgørende.

Stk.4. Studienævnet godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning,

og udarbejder forslag til studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Uddannelsesdekanen godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, efter behandling i studienævnet. Hvis uddannelsesdekanen kommer i mindretal under behandlingen i studienævnet, drøftes sagen i et fællesmøde mellem den daglige ledelse og nævnet under rektors forsæde, og rektor afgør om fornødent sagen.

Studienævnet udarbejder forslag til studieordning.

Undervisningsudvalget behandler alle former for evaluering inden for udvalgets område.

Uddannelsesdekaner har det overordnede kvalitetsansvar for uddannelserne.

Stk. 5. Institutionen skal høre studienævnet om:

1. Forslag til uddannelsesbekendtgørelser.

2. Forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning.

3. Forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område. Gælder uændret. Stk. 6. Studienævnet kan inden for de fastsatte generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer. Gælder uændret Stk. 7. Formanden for studienævnet er tillige studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Dekanen godkender studielederen. Uddannelsesdekanen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Stk. 8. Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan det indstille til dekanen, at studielederens hverv bringes til ophør. Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at uddannelsesdekanen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan det indstille til rektor, at uddannelsesdekanens hverv bringes til ophør.

For uddannelsessegmenter af en passende størrelse og sammenhæng (fagpakke, specialisering, retning, diplomretning) udpeges en uddannelsesleder, der på tværs af de enkelte institutters fagudbud over for uddannelsesdekanen er ansvarlig for, at det pågældende uddannelsessegment (kan) afvikles tilfredsstillende. Uddannelseslederne udpeges af den relevante uddannelsesdekan. Studienævnet har ansvar for, at der kan peges på kvalificerede kandidater.

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 9. Staten giver bevillinger til institutionens undervisningsvirksomhed, til institutionens forskningsvirksomhed og til andre opgaver, som er henlagt til institutionen, herunder til administration og bygninger. Gælder uændret.

Stk. 2. Institutionen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger, tilskud og indtægter under ét. Det er en

betingelse, at institutionen overholder bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet bevilling til efter stk. 1. Det er endnu ikke afklaret hvilke disponeringsregler DTU er underlagt fremover. Stk. 3. Bevillinger til undervisningsvirksomheden fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove og antallet af årsstuderende Gælder uændret. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende. Gælder uændret. Stk. 5. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der udløser bevillinger til uddannelserne. Gælder uændret. Stk. 6. En institution kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen. Gælder uændret. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af ansvaret for bygningsforsyning og bygningsforvaltning til institutionerne og i denne forbindelse fastsætte regler om institutionernes kapitalforvaltning. Gælder uændret. Stk. 8. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne ikke statslige tilskud kan holdes adskilt fra statslige midler. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler. Gælder uændret. Stk. 9. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra institutionerne til budgetteringsformål og kan bestemme, at institutionerne skal anvende fælles administrative systemer. Gælder uændret. § 10. Undervisningsministeren kan ekspropriere eller for så vidt angår ikke statsejede institutioner tillade ekspropriation af fast ejendom til højere uddannelsesinstitutioner. Ekspropriation finder sted efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Gælder uændret. Stk. 2. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan institutioner indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål. Gælder uændret.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2. Gælder uændret. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren. Gælder uændret. Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen. Gælder uændret. § 12. Undervisningsministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen. Jf. denne oversigt. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Gælder uændret. Stk. 3. Forskningsministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem institutioner omfattet af loven eller mellem institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. For sektorforskningsinstitutioners vedkommende sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for godkendelse af sammenlægning af institutioner omfattet af loven eller sammenlægning af institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner Gælder uændret. Stk. 4. Ophævet.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

(Bestemmelserne citeres ikke her )

DTU s undtagelser søges aftalt, så de kan træde i kraft pr. 1.1.2001.

Med venlig hilsen

Hans Peter Jensen

Niels Grolin

Den 9. oktober 2000.

Bilag 3

Vedrørende dispensationsansøgning

Danmarks Tekniske Universitet har i brev af 9. oktober 2000 til Forskningsministeriet oplyst, at konsistorium på sit møde den 4. oktober 2000 har besluttet, at DTU i forbindelse med den planlagte overgang til selveje skal søge ministeriet om dispensation i henhold til universitetslovens bestemmelser. Som bilag var vedlagt dispensationsansøgningen i henhold til universitetslovens § 12, stk. 1.

Forskningsministeriet skal indledningsvis kvittere for modtagelsen og vil i det følgende fremsætte sine bemærkninger til ansøgningen.

For en god ordens skyld skal det understreges, at den konkrete dispensation fra universitetsloven først kan gives på det tidspunkt, hvor der foreligger et udkast til vedtægter, som kan godkendes af forskningsministeren. Det er således en forudsætning, at Folketinget vedtager den nødvendige lovgivning for DTU's overgang til selveje.

Efter at have gennemgået ansøgningen er det ministeriets opfattelse, at de anførte principper opfylder de betingelser, der må stilles til organisation og ledelse i et fremtidigt selvejende DTU. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgningen tager hensyn til, at øverste myndighed på DTU bliver en bestyrelse, som ansætter DTU's rektor. Ministeriet har tillige drøftet ansøgningen med kontorchef Niels Grolin, DTU, og Mogens Bundgaard Nielsen.

Ministeriet har dog en række bemærkninger til den konkrete udformning, som er anført nedenfor. Flere af bemærkningerne relaterer sig til det forhold, at ministeriet finder, at der er behov for en præcisering af forholdet mellem bestyrelse, konsistorium og rektor:

· p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, bestyrelsen: Det bør fremgå, at bestyrelsen »varetager institutionens interesser som uddannelses- og forskningsinstitution«, jf. universitetslovens § 3, stk. 1.

· p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, bestyrelsen: Det bør fremgå, at bestyrelsen udarbejder forslag til udviklingskontrakter, jf. universitetslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

· p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium: Sætningen »Konsistorium har ansvar for DTUs akademiske sager...« ændres til: »Konsistorium forestår DTUs akademiske sager«. Konsistorium har ikke i juridisk forstand »ansvaret«, når bl.a. legalitetskontrollen ligger hos rektor.

· p. 6, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium, § 3, stk. 2,: Det er anført, at »rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med konsistorium«. Denne formulering bør ændres, som led i præciseringen af forholdet mellem bestyrelse, rektor og konsistorium. Formuleringen bør derfor i stedet være »Rektor forelægger oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi for bestyrelsen. Rektor drøfter væsentlige oplæg herom med konsistorium, med mindre bestyrelsen af tidsmæssige eller andre konkrete grunde beslutter andet. I så fald orienteres konsistorium efterfølgende af rektor.«

· p. 6, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium, § 3, stk. 3,: Det er anført, at bestemmelsen »konsistorium har i øvrigt ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed « vil gælde uændret. Ministeriet går ud fra, at bestemmelsen vil blive ændret, så den afspejler konsistoriums nye funktion som øverste akademiske ledelse.

· p. 7, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk. 1,: Det er ministeriets opfattelse, at rektor, prorektor, dekaner og direktør til sammen udgør, hvad der må betragtes som DTUs fremtidige direktion. I lighed med andre selvejende institutioner og fonde, bør hele direktionen ansættes af bestyrelsen, jf. fondslovens § 11. Det foreslås, at direktionen ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

· p. 7, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk. 1,: Efter de statslige ansættelsesregler, som DTU fortsat vil være omfattet af, sker ansættelser efter opslag. Dette er i universitetsloven fraveget for så vidt angår valgte ledere, men dette kan ikke anses at omfatte de foreslåede »udpegede« ledere, som derfor må ansættes efter opslag. Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at den foreslåede kollegiale »vetoadgang« vil være en hindring for at få kvalificerede eksterne ansøgere til at søge, og ministeriet skal derfor i stedet foreslå, at der nedsættes ansættelsesudvalg, hvori de relevante medarbejdergrupper er repræsenterede.

· p. 8, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4 stk. 4,: Det bør fremhæves, at rektor også skal have lederkompetencer, og at dette er ligestillet med de forskningsmæssige kompetencer. Desuden bør det som tidligere drøftet anføres, at rekrutteringskomitéen har bestyrelsesformanden som formand.

· p. 8, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk.5,: Det bør præciseres, at »vetoadgangen« alene gælder »akademiske spørgsmål« og fx ikke kan bringes i anvendelse ved generelle besparelsesrunder eller lignende. Desuden bør der fastsættes meget præcise regler for adgangen til at »udskrive folkeafstemning«, hvem der er stemmeberettigede og hvordan det kvalificerede flertal opnås.

· p. 10, styrelsesregler, dekaner, § 6, stk. 2,: Igen skal der være tale om vetoadgang i forbindelse med institutlederens egen ledelse og ikke ved handlinger, der udføres efter ordre ovenfra, og at der skal være præcise regler for udmøntningen af »vetoadgangen.«

· p. 11, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 2: »fakultetsrådet« skal for DTUs vedkommende være »bestyrelsen«.

· p. 11, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 4: De ovenfor nævnte ansættelsesretlige betragtninger for så vidt angår dekaner gør sig tilsvarende gældende ved ansættelsen af institutledere. Desuden bør bestyrelsen vel godkende ansættelsen af institutlederne.

· p. 12, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 8: Reglen er ikke i overensstemmelse med DTUs eget forslag.

Endvidere skal Forskningsministeriet bemærke, at ministeriet finder reglerne vedrørende beslutningskompetencerne i forbindelse med studienævn m.v. noget uklare, men at ministeriet ikke har yderligere bemærkninger.

Endelig skal ministeriet som generel bemærkning anføre, at »statutten« for et selvejende DTU bør omtales som »vedtægten«, idet dette er den sædvanlige betegnelse ved selvejende institutioner.

Med venlig hilsen

Thorkild Meedom

Kontorchef

Den 25. oktober 2000

Med overgangen til selveje får universitetet ansvaret for at forvalte en kapital og værdier samt den hermed forbundne risiko for tab. En selvstændig kapitalforvaltning i denne størrelsesorden forudsætter en professionel ledelse.

Ved overgangen til selveje bliver ansvaret for universitetets økonomi således placeret i en bestyrelse med eksternt flertal.

Det er tanken, at det eksterne flertal til sammen skal repræsentere den sagkundskab, der er nødvendig for at kunne drive en forsknings- og undervisningsvirksomhed i denne størrelsesorden.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede mål for universitetets virksomhed, udvikling og organisation med respekt for

forskningsfriheden. Bestyrelsen har ansvaret for - i samarbejde med de akademiske organer - at udvikle en langsigtet strategi for DTU's faglige udvikling. Det er tanken, at strategien skal være fundamentet for en succesfuld modernisering og renovering af DTU og samtidig tiltrække et stigende antal studerende og sikre en forskning i international klasse. Bestyrelsen forventes ligeledes at fremme et tæt samarbejde med erhvervslivet og det øvrige samfund om uddannelser, forskning og forskningsformidling.

I tilknytning til DTU er der en række centre med egne ledelsesorganer som f.eks. MIC (Mikroelektronikcenteret) og COM -

centeret (Communications, Optics & Materials) . Hertil kommer tværgående centre oprettet i samarbejde med andre forskningsinstitutioner som f.eks. Levnedsmiddelcenteret oprettet i samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Polymercenteret i samarbejde med Forskningscenter Risø. Det vil være en logisk konsekvens af den ændrede organisering af DTU, at DTU's bestyrelse får mulighed for at revurdere og genforhandle organiseringen af disse centre, sådan at den afspejler den nye organisering af DTU.

Stk. 2. Bestyrelsen skal også sikre en ansvarlig økonomisk forvaltning af universitetets ressourcer og at gældende

disponeringsregler m.v. overholdes.

Stk. 3. Bestyrelsens opgaver, kompetence og arbejdsvilkår m.v. vil fremgå af vedtægterne for DTU. I de hidtidige drøftelser mellem ministeriet og DTU har det været drøftet, at bestyrelsen kan bestå af 7 medlemmer. Hvis

bestyrelsen består af 7 medlemmer skal i alt 4 medlemmer, herunder formanden, være eksterne. De 4 eksterne medlemmer udpeges af forskningsministeren i kraft af deres personlige kvalifikationer. Bestyrelsens formand udpeges af forskningsministeren for en periode på 4 år blandt de eksterne medlemmer. Et af de eksterne medlemmer udpeges efter indstilling fra undervisningsministeren. I disse drøftelser mellem ministeriet og DTU, har det været tanken, at de eksterne medlemmer skal repræsentere samfundsinteresser inden for emnerne samfundsforhold, driftsøkonomi, virksomhedsledelse og indsigt i teknisk- naturvidenskabelige discipliner.

Indholdet af drøftelserne har været, at medarbejderne bliver repræsenteret ved 1 medlem fra det teknisk-administrative

personale (TAP) og 1 medlem fra det videnskabelige personale (VIP) samt 1 medlem, som repræsenterer de studerende på DTU.

Stemmeret og valgbarhed er i overensstemmelse med de gældende regler for valghandlinger på DTU, dog således at TAP, VIP og de

studerende har særskilte valggrupper.

Stk. 4 Samtidig er det en forudsætning, at bestyrelsen selv får mulighed for at ansætte og afskedige den daglige ledelse.

Dette svarer til, hvad der gælder for sammenlignelige selvejende uddannelsesinstitutioner.

Den daglige ledelse skal således varetages af rektor, som har ansvaret for den daglige forsknings-, undervisnings-,

formidlingsmæssige, administrative og økonomiske ledelse m.v. af universitetet. Rektor ansættes af bestyrelsen. Ansættelsesproceduren skal fremgå af universitetets vedtægter.

I de drøftelser, der har været mellem ministeriet og DTU, har det været overvejet, at bestyrelsen kan vælge at ansætte DTU's

rektor i en tidsbegrænset stilling. Bestyrelsen kan endvidere vælge i samarbejde med konsistorium og Forskningsministeriet at overveje, hvorledes ansættelsesproceduren tilrettelægges bredest muligt, således at kandidater med interesse herfor kan søge rektorstillingen - både interne og eksterne kandidater.

I drøftelserne er indgået overvejelser om, at rektor bør være en anerkendt forsker inden for det teknisk-naturvidenskabelige

fagområde og med ledelsesmæssig erfaring. Bestyrelsen har som universitetets øverste ledelse kompetence til at afskedige rektor.

Stk. 5. Rektor legitimeres til at forpligte DTU med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, hvor bestyrelsen ved

formanden sammen med et medlem tegner DTU. Tredjemand er med denne bestemmelse bekendt med, hvem der kan forpligte universitetet afhængigt af, hvilket retligt forhold der er tale om.

Bestyrelsen disponerer over bygninger vedrørende belåning, køb, salg og nybyggeri, jf. dog [budgetvejledningens]({ref:0}) regler.

Den selvejende institution kan belåne bygningerne med henblik på investeringer indenfor institutionens formål, herunder bygningsområdet.

Bestemmelsen er en følge af, at bestyrelsen er universitetets øverste myndighed, jf. § 2, stk. 1. Bestyrelsen er over for forskningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed. Ansvaret omfatter spørgsmålet, om universitetet varetager de opgaver, som det får tilskud til, og med den forudsatte kvalitet. Bestyrelsen kan dog ikke gøres ansvarlig for indhold og kvalitet af den drevne forskning.

Stk. 2. Hvis ministeren i forbindelse med sit tilsyn bliver bekendt med forhold, som kræver indgreb, er det ministerens opgave at tage de nødvendige skridt over for bestyrelsen.

Hvis det eksempelvis af revisionen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af det selvejende universitets midler, skal forskningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis forskningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. Ministeren skal tage initiativ til at sikre en genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning, hvis revisionen giver anledning hertil, og dette ikke allerede er sket ved bestyrelsens foranstaltning.

Disse retningslinier skal også gælde i tilfælde af, at forskningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med uregelmæssige forhold.

Det foreslås, at forskningsministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministerens henstilling om eksempelvis at overholde nærmere angivne forhold af økonomisk - administrativ karakter, kan beslutte at bestyrelsen skal fratages sine opgaver.

Bemyndigelserne i stk. 2 og stk. 3 tænkes kun anvendt i helt ekstraordinære situationer. Hvis universitetets økonomiske situation som følge af bestyrelsens retsstridige handlinger eller undladelser er blevet så vanskelig, at institutionen trues af lukning, vil ministeren uden varsel kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Forskningsministeren vil have mulighed for at sætte universitetet under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte fremgangsmåden i stk. 3. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Forskningsministeren træffer beslutning herom.

Stk. 2 og 3 svarer til bestemmelserne i anden lovgivning om selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, jf. eksempelvis § 4 i lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 4 er alene en processuel regel, og den har derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar, der ikke ændres ved denne lov. Forslaget indebærer således ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmer gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter ikke i øvrigt personligt for universitetets økonomiske forpligtelser.

Bestemmelsen er en parallel til LBK nr. 684 af 11. juli 2000 om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 12.

Med bestemmelsen foreslås det, at forskningsministeren tildeles en søgsmålskompetence. Reglen vedrører alene søgsmål i anledning af tab, der er påført universitetet.

Forskningsministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse, bestyrelsens eller andres adfærd og omstændighederne i øvrigt, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde. Ministeren kan anlægge retssag mod enkelte medlemmer af bestyrelse eller den samlede bestyrelse afhængig af sagens karakter.

Bestemmelsen dækker ikke tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af universitetets adfærd. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den ansvarlige.

Efter overgangen til selveje vil universitetet blive omfattet af en statslig tilskudsordning. Statens tilskud til universitetets formål vil blive givet som et bloktilskud og vil efter forslaget bestå af tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet (stk. 1), samt undervisningsvirksomhed (stk.2).

Desuden vil tilskuddet skulle dække universitetets indirekte omkostninger, som nævnt i stk.3; det vil sige udgifter til

ledelse, administration og bygningsudgifter m.v.

Tilskuddet efter stk. 1 vil blive fastlagt på de årlige finanslove. Tilskuddet efter stk. 2 vil blive beregnet efter de generelle taxameterprincipper. Det vil sige med et tilskud pr.

årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud vil kunne opspares til anvendelse inden for universitetets formål, jf. tilsvarende bestemmelse i [Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet](/loven/dpu), [§ 11](/loven/dpu/11), stk. 7. Desuden giver [universitetsloven](/loven/universitetsloven) [§ 9](/loven/universitetsloven/9), stk.7, mulighed for, at fastsætte regler om henlæggelse af ansvaret for bygningsforsyning

og bygningsforvaltning til det selvejende universitet og i den forbindelse kan der fastsættes regler om universitetets kapitalforvaltning. Tilskuddet i stk. 3 til bygningsdrift vil således kunne blive beregnet efter bygningstaxameterprincippet.

Det forudsættes, at der i den forbindelse, efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg, vil kunne fastsættes fravigelser

fra Budgetvejledningen under hensyntagen til universitetets særlige forhold, herunder de økonomiske frihedsgrader.

Spørgsmålet om, hvorvidt universitetet fremover vil være omfattet af Budgetvejledningens sædvanlige procedurer for

forelæggelse af sager om lejemål, ombygninger og andre byggearbejder, vil særskilt blive forelagt Finansudvalget.

Endvidere vil det være muligt at fastlægge omfanget af universitetets pligt til at anvende udliciteringsreglerne efter

Finansministeriets cirkulære om udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, jf. cirkulære nr. 42 af 10. april 1997 og cirkulære om indkøb i staten, jf. cirkulære nr. 11037 af 17. december 1999. I den forbindelse bemærkes, at universitetet tillige er omfattet af lovgrundlaget for administrationen af EU s-udbudsregler, som ikke kan fraviges.

Skatteministeriet har fastslået, at DTU efter overgang til status som selvejende institution stadig i momslovens forstand

anses for en statslig institution. DTUs momsretlige status vil derfor være uforandret. Kun for så vidt at DTU leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, vil DTU være momspligtig.

Momspligten omfatter ikke varer og ydelser, der efter lov om merværdiafgift er fritaget for moms. Skoleundervisning og

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, er fritaget for moms efter lov om merværdiafgift § 13, stk. 1, nr. 3, jf. lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 388 af 2. juni 1999, lov nr. 943 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999, lov nr. 952 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, lov nr. 189 af 22. marts 2000, og senest ændret ved lov nr. 461 af 31. maj 2000. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Stk. 4. Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilskud

til universitetets virksomhed efter stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilsvarende fastsætte regler for tilskudsudbetalingen for så vidt angår DTUs

undervisnings- og formidlingsvirksomhed mv.

Tilsvarende bestemmelser som denne, hvori der etableres hjemmel til at yde lån i særlige tilfælde, kendes også fra anden lovgivning om selvejende institutioner, eksempelvis LBK nr. 684 af 11. juli 2000 om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 14.

Forskningsministeren kan fastsætte vilkår og betingelser for lån, herunder rente- og afdragsvilkår. Et lån vil som udgangspunkt kun blive ydet, hvis det selvejende universitet er i svære økonomiske vanskeligheder.

Stk. 1 og 2: Hvis universitetet ikke følger loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold, eller forskningsministerens henstilling om at lovliggøre et forhold, kan ministeren rejse krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvis, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil lov, regler, aftaler eller henstillinger følges. Endvidere kan ministeren bestemme, at adgangen til tilskud skal bortfalde helt eller delvis, samt at tilskud kan udelukkes for en periode. Der kan eventuelt fastsættes frist for universitetet til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses eller bortfalder, når fristen er udløbet.

I de fleste tilfælde vil Forskningsministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i § 6, men give en henstilling. Efterkommes henstillingen ikke kan tilskud tilbageholdes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis universitetet efter at have modtaget henstilling fortsat ikke overholder aftaler, vilkår eller regler om løn- og ansættelsesforhold.

Stk. 3. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra universitetets eller fra statens side. Universitetet er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at universitetet normalt må tilbagebetale (som regel via modregning jf. stk. 4) beløb, selvom fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til universitetet.

Stk. 4. Det præciseres endvidere, at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til universitetet.

Modregningsadgangen gælder i alle tilfælde, hvor staten har et krav over for universitetet i henhold til § 6. Modregningen gennemføres hurtigst muligt. Retten til modregning påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver ikke staten en fortrinsstilling i konkursboet.

Staten forpligter sig til, hvis DTU misligholder en betalingsforpligtelse over for en kreditor for gæld pådraget i tiden før overgang til selveje, at erlægge betalingen straks misligholdelsen indtræder. Staten modregner betalinger udløst i forbindelse med kautionsforpligtelsen i tilskudsudbetalingen til universitetet, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan også tilbageholde tilskud m.v. efter de forudgående stykker, hvis der sker brud på tilskudsreglerne, jf. § 4, stk. 2.

En decentralisering til universitetet af det økonomiske ansvar skaber behov for at præcisere universitetets ansvar for forvaltningen af kapitalapparatet.

Bestemmelsen beskriver målsætningen for bestyrelsens økonomiske forvaltning. Den omfatter alle økonomiske dispositioner fra beskedne enkeltstående driftsdispositioner til omfattende, langsigtede kapitaldispositioner, som investering i fast ejendom eller salg samt indgåelse af lejekontrakter.

Når målsætningen er sat i relation til universitetets formål og derved de overordnede hensyn til varetagelse af universitetets forskning og uddannelse, jf. § 1, stk. 1, skal der ved forvaltningen af universitetets midler tages langsigtede forsknings- og uddannelsesmæssige hensyn og ikke blot hensyn til de i øjeblikket værende brugere, ansatte m.v.

Stk. 2. I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 23. oktober 1997 bestemmes, at midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt. I følge bekendtgørelsen er der mulighed for, at midlerne kan anbringes i forskellige typer af værdipapirer, medmindre vedtægterne foreskriver andet.

Med stk. 3 forudsættes det, at forskningsministeren efter forhandling med by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed. Der skabes her mulighed for at fastsætte regler, der etablerer de nødvendige rammer for universitetets ansvar vedrørende bygninger m.v., samtidig med at der fortsat sikres offentlig indsigt med universitets forvaltning af bygninger m.v.

Bestemmelsen tilsigter ikke en fravigelse fra, at det er universitetsbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for bl.a. dispositioner over universitetets bygninger. Sidstnævnte indebærer en fravigelse fra Finansministeriets Budgetvejlednings sædvanlige procedure for forelæggelse af sager om lejemål, ombygning og andre byggearbejder.

Bemyndigelsesbestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering for byggevirksomhed, jf. statsbyggeloven, til de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for universitetet. Endvidere er der mulighed for at tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med hjemmel i ovennævnte lov detailregulerer den offentlige byggevirksomhed, til universitetets forhold.

Det selvejende universitet er, da Budgetvejledningen er gældende for universitetet, tillige omfattet af statsbyggeloven, indtil andet er eventuel bestemmes med hjemmel i stk. 3.

Det betyder, at bestyrelsen i sin bygningsforvaltning skal tilrettelægge og gennemføre universitetets byggevirksomhed efter principper, der svarer til den ordning, der er tilvejebragt ved lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed (statsbyggeloven), samt de i medfør af loven udstedte retningslinier.

Bestyrelsen skal således udpege en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelse skal ske efter principperne i By- og Boligministeriets cirkulære af 9. juni 1987 om vedligeholdelse af statens bygninger.

Kravet til en sådan systematisk vedligeholdelsesplanlægning vil kræve, at der afsættes ressourcer til vedligeholdelsessyn og vedligeholdelsesplaner i forbindelse med kapitalforvaltningen.

Regnskabet udarbejdes efter regnskabsårets afslutning og underskrives af bestyrelsen og rektor.

Stk. 2. Det selvejende universitets regnskaber skal revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m..

Stk. 3. Forskningsministeren udsteder en regnskabsbekendtgørelse og regler om regnskabsføringen for universitetet, som svarer til den, der gælder for selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område.

Stk. 4. Rigsrevisor kan efter forhandling med forskningsministeren bestemme, at revision af universitetet skal ske efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.. Dette skal ses i lyset af, at der med dette lovforslag pålægges universitetets bestyrelse et stort selvstændigt ansvar og en omfattende beslutningskompetence, hvorfor der er behov for en institutionsrevision og rådgivning, som er målrettet et selvejende universitets behov. Det drejer sig dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder af universitetets tilskudsgrundlag (kontrolfunktionen), dels om rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål.

§ 9-revisionen for universitetet kan svare til den ordning, der gælder for institutioner omfattet af selvejelovgivningen på Undervisningsministeriets område, herunder at den private revisors kontrolfunktion sammen med årsregnskabsaflæggelser med tilhørende revisionsprotokollat samt en revisorerklæring om tilskudsgrundlaget skal være et supplement til Forskningsministeriets tilsyn.

Revisorens ansvar over for bestyrelsen og Forskningsministeriet begrænses i en § 9-revision ikke af det forhold, at Rigsrevisionen reviderer universitetets regnskab i henhold til rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til regnskabet ikke kan fritage revisionen for ansvar. Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige tilsyn og ansvar.

Det er en generel tilskudsbetingelse, at universitetet følger de af finansministeren fastsatte og aftalte bestemmelser om løn, ansættelsesvilkår og pension for personalet, jf. budgetvejledningens regler. Vederlag til bestyrelsen erlægges efter Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag m.v.

Stk. 2. Vidnepligten i tjenestemandsloven vil finde anvendelse for bestyrelsesmedlemmer, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at forskningsministeren kan delegere sine beføjelser til universitetet også efter overgang til selveje, sådan at universitetet får samme frihedsgrader som de øvrige universiteter.

Der gives i stk. 4 forskningsministeren bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at fravige de statslige løn- og ansættelsesvilkår.

I tilfælde af universitetets nedlæggelse tilfalder universitetets nettoformue staten. § 10, stk. 1, 2. pkt., tager sigte på en situation, hvor universitetets bestyrelse f.eks. af økonomiske årsager har truffet beslutning om at nedlægge universitetet, men hvor forskningsministeren skønner, at der fortsat er et behov for at opretholde universitetet. I sådanne tilfælde vil ministeren, efter høring af undervisningsministeren, kunne modsætte sig en nedlæggelse samt fastsætte eventuelle særlige vilkår for universitetets videreførelse, herunder eventuelt en hel eller delvis reorganisering af universitetet.

Stk. 2. Bestemmelsen skal sikre statens dispositionsret over nettoformuen. Ved nettoformuen skal forstås den formue, der er tilbage, når samtlige kreditorer og eventuelle øvrige rettighedshavere, herunder eventuelle krav efter § 13, stk. 2, på ventepenge/rådighedsløn og efterindtægt, er fyldestgjort.

Bestemmelsen er udtryk for almindelige retsprincipper. Gaver af enhver art til DTU vil ved en nedlæggelse skulle disponeres i overensstemmelse med gavegivers ønsker, jf. universitetslovens § 9, stk. 8. Vedtægten for det selvejende universitet skal forholde sig til, hvorledes der skal disponeres, hvis gavegiver ikke har fremsat ønske om, hvorledes der skal disponeres over gaven.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Der er i forbindelse med overgangen til selveje en række økonomiske forhold omkring tilskudsadministration, regnskab og revision og udskillelse af statsregnskabet, som betyder, at der også efter lovens ikrafttræden vil være en række forhold, som skal bringes på plads, inden den praktiske del af overgangen kan fungere. Umiddelbart efter lovens ikrafttræden etableres den nye organisation, og bestyrelsen får adgang til at råde over aktiver og passiver.

Overdragelse skal ske på vilkår, at overdragelsessummen udgør et beløb svarende til 50 % af værdien af ejendomsmassen. Overdragelsessummen til staten erlægges ved, at DTU optager lån i ejendommene svarende til 50 % af værdien af ejendomsmassen.

På baggrund af Byggedirektoratets oplysninger overdrages følgende matr.nr. til den selvejende institution DTU:

205 a, Kgs. Lyngby by , Kgs. Lyngby,

206 a, , Lundtofte

9 cd, , Kgs. Lyngby

14 an, Lundtofte by, Lundtofte

Byggedirektoratet oplyser, at det samlede grundareal udgør 996.073 m2 og det bebyggede areal i henhold til BBR registret udgør

134.403 m2.

Ejendommene er værdiansat til et beløb på 3,5 mia.kr.

Private donationer:

Bygning 228, 113 samt 382 og 384 er helt eller delvist finansieret af henholdsvis Veluxfonden og Villum Kann Rasmussens fond. Ejerlejligheden matr.nr. 22 a, Kgs. Lyngby, Christians er finansieret af Martha & Paul Kerrn- Jespersens Fond og tilskødet

DTU. I beregningen af værdiansættelsen er værdien af de private donationer ikke medtaget.

Baggrund for værdiansættelsen:

Værdiansættelsen er foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Gaarde A/S og er baseret på genanskaffelsespris, jf. bekendtgørelse 647 af 5. august 1999 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, § 20, stk. 1.

Kriterier for ansættelse af genanskaffelsesprisen er følgende:

1. Genanskaffelsessummen ved opførelse af bygning med tilsvarende anvendelsesfunktionalitet opgjort i kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal.

2. Samlet angivelse af eventuel reduktion, opgjort i procent af genanskaffelsessummen grundet bygningens karakter, defineret som anvendelighed til den aktuelle funktion.

3. Angivelse af grundpristillæg, opgjort i kroner pr. kvadratmeter bruttoetageareal og opgjort under forudsætning af, at byggeret er udnyttet 100 procent.

4. Generelt fradrag på 10 procent af den samlede genanskaffelsessum i henhold til en samlet opgørelse af markedsværdi.

   Herudover beregnes »restrummelighed«, som er værdien af grundareal, som ikke indgår i den mæglerfastsatte værdiansættelse.

   Overdragelsen fritages for afgift efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. lov nr. 382 af 2. juni 1999.

   I stk. 2. foreslås, at inventar, udstyr m.v., der efter de hidtil gældende regler har været statsejet og statsfinansieret, overgår vederlagsfrit til universitetets ejendom. Begrundelsen for at overdragelsen sker vederlagsfrit er, at udstyr m.v. vurderes for store deles vedkommende at være ikke - omsætteligt, da det alene er erhvervet med forsknings- og undervisningsformål på DTU for øje.

   Universitetet er forpligtet til at sikre videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. inden for de årlige tilskud, der ydes til universitets formål, jf. § 4, stk. 3.

   Kunstgenstande, som er deponeret, skænket eller udlånt skal vedligeholdes, bevares og opbevares i overensstemmelse med donators/udlåners ønske. Det selvejende DTU indtræder i alle rettigheder og forpligtigelser, som tidligere påhvilede statsinstitutionen DTU. Inden lovens ikrafttræden giver DTU alle donatorer/udlånere meddelelse om DTU's overgang til selveje, således at donator/udlåner får mulighed for at varetage sine interesser.

   Efter stk. 3 og 4 indtræder det selvejende universitet ved overgang til selveje i statsinstitutionens rettigheder og overtager statsinstitutionens forpligtelser. Det selvejende universitet overtager således de på ejendommene værende lejemål, og skal underrette lejerne om ejerskiftet.

   Det selvejende universitet overtager ejendomsretten til donationer efter universitetslovens § 9, stk. 8. Med immaterielle rettigheder menes f.eks. retten til patenter, varemærker, ophavsret o.lign., herunder retten til navnet »Danmarks Tekniske Universitet«. Med fordringsrettigheder menes retten til at kræve en ydelse erlagt, eksempelvis telefonforbindelse, kantinedrift o.lign.

   Staten påtager sig forpligtelsen som selvskyldnerkautionist over for debitorerne som garant for betalingerne vedrørende skyldforhold frem til overgangen til selveje.

   Stk. 5. Tidspunktet for overdragelsen fastsættes af forskningsministeren og offentliggøres i Statstidende.

Bestemmelsen har til formål at afskære adgangen til afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension for tjenestemænd ved statsinstitutionen i forbindelse med en overgang til selveje.

Tjenestemænd, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter de for universiteterne gældende ansættelsesregler, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler.

For de tjenestemænd, der ikke overgår til ansættelse ved det selvejende universitet, indebærer bestemmelsen, at de opretholder deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, jf. stk. 2.

Forskningsministeren er efter overgang til selveje ikke længere universitetets øverste myndighed. Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 er derfor nødvendig for, at ministeren kan delegere kompetencen på tjenestemandslovens område til bestyrelsen.

Bestemmelsen svarer til almindelig praksis ved overgang til selveje, jf. Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, § 24.

For at smidiggøre overgangen er det nødvendigt at fastlægge overgange mellem den nuværende statsinstitution og den fremtidige selvejende institution. Den økonomiske opgørelse er således nødvendig for at gennemføre skiftet fra bevillings- til tilskudsfinansiering.

Stk. 2-4. Overgangsreglerne skitserer den retstilstand, som er gældende, indtil forskningsministeren har udnyttet de bemyndigelser, der er hjemmel til i lovforslaget.

Overgangen til selveje ønskes tilrettelagt således, at den ændrede ledelsesstruktur på DTU bliver etableret på en smidig måde. Derfor foreslås det, at forskningsministeren bemyndiges til at træffe de beslutninger, der er en forudsætning for, at den nye organisationsform indføres på den mest hensigtsmæssige måde. Der er således bl.a. behov for at fastsætte midlertidige regler for gennemførelse af det første valg til bestyrelsen og for ledelsen af universitetet, indtil bestyrelsen har konstitueret sig.

Bilag 1

Høringsliste

Ministerier:

Arbejdsministeriet

By- og boligministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Energiministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Skatteministeriet

Socialministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Trafikministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomiministeriet

Universiteter og andre forskningsinstitutioner:

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Danmarks Tekniske Universitet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Handelshøjskolen i København

Handelshøjskolen i Århus

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Forskningscenter Risø

Andre:

Akademikernes Centralorganisation

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Statsansattes Kartel

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Forskningsråd

Danmarks Jurist og Økonomforbund

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Industri

Dansk Magisterforening

Dansk Metal

Danske Studerendes Fællesråd

Det Centrale Samarbejdsudvalg hos DTU

Ingeniørforbundet i Danmark

Landssammenslutningen af Moderate Studerende

Landsorganisationen i Danmark

Polyteknisk Forening (DTU)

Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne De Danske Teknika

Rektorkollegiet

Rigsrevisionen

SEDIRK

Specialarbejderforbundet

Teknologirådet

Forskningsstyrelsen

Forskningsrådene (ved Forskningsstyrelsen)

Ph.d.-foreningen ved DTU

Landsnetværket for Ph.d.-stipendiater i Danmark.

Bilag 2

Ny ledelsesstruktur på DTU - ansøgning om dispensationer i henhold til Universitetslovens § 12, stk. 1,

Konsistorium har på sit møde den 4. oktober 2000 besluttet, at DTU i forbindelse med den planlagte overgang til selveje skal søge ministeriet om dispensation iht. Universitetslovens § 12, stk. 1 til opbygningen af en ny ledelsesstruktur på DTU. I afstemningen deltog 12 medlemmer, 11 stemte for og 1 medlem undlod at stemme.

Forslaget om principperne for en ny ledelsesstruktur bygger på en bred enighed på DTU om, at det ledelsessystem, som er beskrevet i den gældende statut, har vist sig ikke at være effektivt: det understøtter ikke vores ønske om hurtigt at kunne omsætte strategiske beslutninger til operative handlinger for eksempel i udviklingen af vore uddannelser.

We ønsker derfor at skabe et ledelsessystem, der understøtter en hurtig beslutningsproces, og som tilskynder til implementering af beslutningerne. Vi har et ønske om at inddrage de udførende enheder institutterne mere klart i beslutningsstrengen, og vi har til støtte herfor på et forudgående konsistoriemøde vedtaget en samling af de hidtidigt meget opdelte institutter på færre og større enheder. Dette skulle også give basis for en egentlig ledelsesfunktion på institutterne, og det indgår i vore planer, at der skal etableres mål- og rammestyring af institutterne, således at langt flere beslutninger lægges ud til afgørelse tæt på den virkelighed, beslutningen omhandler. Derfor er enkelte af studienævnenes beføjelser også lagt ned i undervisningsudvalg på institutterne; disse bliver til gengæld paritetisk sammensatte.

Vedtagelsen bygger på, at ledelsesansvar bliver personbåret, at lederne gives reelle muligheder for at løfte deres ansvar, og at ledere kan afsættes, hvis de ikke forvalter deres ansvar. Det har derfor været vigtigt for os ikke at udtynde ledelsesansvaret ved at fortsætte med et udvalgsstyre.

Vi har i udviklingskontrakten for 2000-2003 foregrebet nogle af de nu vedtagne principper for den kommende ledelsesstruktur.

Til grund for konsistoriums behandling har ligget en skematisk oversigt over kompetencerne i universitetsloven med en angivelse af, hvor disse kompetencer tænkes placeret i den kommende struktur. Resultatet af konsistoriums behandling er gengivet i vedhæftede bilag, idet vi efter aftale med ministeriet søger dispensationen under henvisning til denne oversigt.

Det er naturligvis hensigten, at nedenstående oversigt skal danne rygraden ved udarbejdelsen af en ny statut/vedtægt for DTU. Der er endnu ikke udarbejdet forslag til denne, men det vil ske så snart, vi modtager dispensationen.

DTU lægger afgørende vægt på, at alle ændringer, der knytter sig til etableringen af den selvejende institution, så vidt muligt kan ske pr. 1. januar 2001. Vi medvirker derfor meget gerne i hurtige, afklarende drøftelser om indholdet i og tankerne bag dispensationsansøgningen, såfremt det skulle vise sig ønskeligt eller nødvendigt. Vi er opmærksomme på, at enkelte af beskrivelserne formentligt skal harmoniseres med et forslag til kapitallov. Vi har ikke i nedenstående oversigt gjort dette eksplicit. Vi er endvidere opmærksomme på, at oversigten indeholder elementer, som ikke kræver dispensation, men disse er medtaget for at belyse sammenhængen.

Et enkelt forhold påkalder sig særlig opmærksomhed. Det drejer sig om udpegning af institutlederne (UL's § 7 stk. 4). Udpegning af de institutledere, der skal lede de nye og større institutter, som træder i kraft 01.01.2001, er af praktiske grunde sket før konsistoriums vedtagelse af nærværende forslag. Udpegningen blev derfor gennemført med anvendelsen af en anden rekrutteringskomite end den her beskrevne. Udpegningen skete »i forventning om dispensation« og på grundlag af forslag fra de institutledere, der »afgiver« medarbejdere til det nye institut, i fællesskab og i dialog med medarbejderne på institutterne. Der anmodes derfor om, at dispensationen også omfatter dette forhold.

Med venlig hilsen

Hans Peter Jensen

    Niels Grolin

1. oktober 2000

Bilag til DTUs ansøgning af om dispensationer in henhold til Universitetslovens § 12 stk. 1.

Universitetsloven, jvf. LB 1177 af 22. december 1999, som senest ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31.maj 2000.

Konsistoriums beslutning om ny ledelsesstruktur på DTU

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1.

Loven gælder for universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

UL er fortsat rammeloven for DTU.

    Stk. 2

. En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. En højere uddannelsesinstitution beslutter, hvilke uddannelser den vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 9, stk. 5. Institutionens udbud skal godkendes af undervisningsministeren.

Gælder uændret.

    Stk. 4

. En højere uddannelsesinstitution træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives.

Gælder uændret.

    Stk. 5

. Institutionens forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes institutionen selv.

Gælder uændret.

§ 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Gælder uændret.

    Stk. 2

. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2. Erhvervelse af doktorgrader.

3. Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

4. Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

5. Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer. Tilskud gives på grundlag af studentergruppernes andel af samlede afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. Forskningsministeren kan indgå samlede aftaler med en institution om målene for dens virksomhed og udvikling, hvori der kan indgås aftale mellem undervisningsministeren og institutionen om udviklingen på uddannelsesområdet.

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Ophævet  

    Stk. 5

. Før undervisningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

Gælder uændret.

    Stk. 6

. Undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, jf. stk. 1.

Gælder uændret.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Bestyrelsen

Bestyrelsen er den selvejende institution DTU's øverste ledelse. Bestyrelsen fastlægger retningslinier for DTU's langsigtede virksomhed og udvikling, godkender DTU's budget og forvaltning af lån, køb og salg af fast ejendom mv. Bestyrelsen godkender DTU's organisation og statut.

Bestyrelsen ansætter rektor og prorektor, efter særlige regler jvf. nedenfor.

Konsistorium

§ 3.

Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ. Konsistorium varetager institutionens interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Konsistorium er DTU's øverste akademiske organ.

Konsistorium har ansvar for DTU's akademiske sager, herunder:

Godkendelse af studieordninger.

Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af doktorgrader.

Tildeling af doktorgrader.

Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til professorstillinger.

Kompetence til tildeling af ph.d. grader og sammensætningen af udvalg til stillinger på et lavere niveau end professor må fastlægges i statutten.

    Stk. 2

. Konsistorium godkender:

1. Institutionens organisation, herunder fakultets- og institutstrukturen.

2. Institutionens budget

3. Forslag til statut. I statutten fastsættes de nærmere regler om institutionens styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i statutten fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare til konsistorium og fakultetsråd, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne relation er at betragte som deltidsansatte. Statutten godkendes af undervisningsministeren.

4. Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med konsistorium.

    Stk. 3

. Konsistorium har i øvrigt ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for institutionens

organisation og virksomhed og har pligt til at drøfte de forhold, rektor forelægger.

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Konsistorium, der består af 1 formand og 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Rektor er født formand.

2. 2 udefra kommende medlemmer, som udpeges af henholdsvis Danmarks Forskningsråd og af formændene for uddannelsesrådene. Medlemmerne skal være sagkyndige i spørgsmål vedrørende forskning og højere uddannelser.

3. 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.

4. 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere.

5. 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.

6. 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende

Konsistorium, der består af 1 formand og 12 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Rektor er født formand.

2. 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen.

3. 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere.

4. 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.

5. 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.

    Stk. 5

. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Gælder uændret.

Rektor

§ 4.

Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2 og 4, og § 8, stk. 4-6

Institutionen ledes af en rektor. Denne træffer beslutning i alle sager, dog ikke sager, hvor afgørelsen er henlagt til bestyrelsen, konsistorium, institutbestyrelser eller studienævn.

Prorektor er rektors stedfortræder og bistår denne i ledelsen af DTU. Prorektor ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Prorektor ansættes for en tidsbegrænset periode.

Den daglige ledelse forestås af rektor, prorektor, uddannelsesdekaner og forskningsdekan samt direktør, i samarbejde med institutlederne og lederen af DTV.

Dekaner udpeges af rektor efter drøftelse med det relevante organ og institutlederne. Dekaner udpeges for en tidsbegrænset periode. En person kan ikke udpeges til dekan, hvis et flertal i det relevante organ er imod dette. Direktøren, der skal have en administrativ baggrund, ansættes af rektor.

    Stk. 2

. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. Rektor kan i særlige tilfælde og efter § 5, stk. 3, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til dekanhverv, fakultetsråd, institutbestyrelse og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage konsistoriums, fakultetsråds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Rektor vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer. Valget sker efter regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til rektorvalg are medarbejdere med hovedstilling på institutionen og studerende på institutionen i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Rektor vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted.

Rektor skal være en anerkendt forsker med en teknisk-naturvidenskabelig baggrund. Rektor ansættes af bestyrelsen efter opslag. En rekrutteringskomite, bestående af fire anerkendte forskere udpeget af konsistorium, skal i samarbejde med bestyrelsen sikre, at der bringes egnede kandidater i forslag. Rektor ansættes for en tidsbegrænset periode.

    Stk. 5

. Rektor udskriver inden valgperiodens udløb nyvalg til rektorhvervet, hvis alle øvrige medlemmer af konsistorium indstiller dette.

Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelse til ophør efter almindelige ansættelsesretlige regler.

Bestyrelsen skal tage stilling til rektors fortsatte ansættelse, hvis et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af DTU's professorer og fastansatte lektorer erklærer deres mistillid til rektors forvaltning af akademiske forhold.

    Stk. 6

. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til rektorhvervet.

Denne kompetence er henlagt til bestyrelsen, jf. bestemmelserne ovenfor.

Fakultetsråd

§ 5.

Opdeles institutionen i flere hovedområder, vælges for hvert hovedområde et fakultetsråd, som varetager hovedområdets faglige interesser. Fakultetsrådet godkender hovedområdets udviklingsplan og budget inden for de rammer, konsistorium har fastlagt. Rådet har ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for hovedområdet samt i sager, der vedrører forholdet mellem 2 eller flere faggrupper eller mellem institutter og studienævn inden for hovedområdet.

Ikke relevant på DTU.

    Stk. 2

. Fakultetsrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1. Godkendelse af studieordninger.

2. Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og doktorgrader.

3. Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

4. Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

Denne kompetence er henlagt til konsistorium eller fastlægges i statutten, jf. ovenfor.

    Stk. 3

. Hvis mindst 3/4 af fakultetsrådets medlemmer mener, at dekanen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 1, kan det indstille til rektor, at dekanens hverv bringes til ophør.

Ikke relevant på DTU.

    Stk. 4

. På institutioner, der udelukkende uddanner og forsker inden for ét hovedområde, varetages opgaverne af konsistorium.

Gælder uændret.

    Stk. 5

. Fakultetsrådet, der består af en formand og indtil 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Dekanen er født formand.

2. 2 udefra kommende medlemmer, som skal udpeges af henholdsvis det statslige forskningsråd og af uddannelsesrådet inden for hovedområdet. Medlemmerne skal være sagkyndige inden for det pågældende hovedområdes uddannelser og forskning.

3. Øvrige medlemmer skal være repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere, repræsentanter for de teknisk-administrative medarbejdere og de studerende i forholdet 2 til 1 til 1.

Ikke relevant på DTU.

    Stk. 6

. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Ikke relevant på DTU.

Dekaner

(DTU anvender begrebet dekan anderledes, jf. ad. § 4)

§ 6.

Ved institutioner med flere hovedområder, vælges en leder (dekan) for hvert hovedområde. Dekanen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af fakultetsrådet den daglige ledelse af hovedområdet.

Ikke relevant på DTU.

    Stk. 2

. Dekanen kan i særlige tilfælde og efter §§ 7, stk. 8, og 8, stk. 8, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til institutleder- og studielederhvervet.

Rektor skal tage stilling til institutlederens forbliven på posten, hvis 2/3 af instituttets medarbejdere erklærer deres mistillid til institutlederen.

    Stk. 3

. Dekanen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved hovedområdet. Valget sker efter

regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til dekanvalg er medarbejdere med hovedstilling på

hovedområdet og studerende ved hovedområdet i forholdet 3 til 1. De videnskabelige medarbejderes stemmeandel skal mindst udgøre 50 pct. De studerendes stemmer vægter med 25 pct. Dekanen vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted. Rektor godkender den valgte dekan.

Ikke relevant på DTU.

Institutter og institutledelse

§ 7.

Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil ved institutionen foregår normalt ved institutter. Ved hvert institut vælges en institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10 videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en institutbestyrelse undlades.

Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil ved institutionen foregår normalt ved institutter. Ved hvert institut udpeges en institutleder og vælges en institutbestyrelse.

    Stk. 2

. Bestyrelsen fastlægger generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, fakultetsrådet har fastlagt.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Institutlederen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet dog således, at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Dekanen godkender den valgte institutleder.

Institutlederen udpeges af rektor efter drøftelse med en rekrutteringskomite bestående af 3 VIP og 1 TAP valgt af instituttets ansatte. Hvis der ikke kan findes en egnet kandidat blandt instituttets ansatte, kan institutlederen ansættes efter opslag.

En person kan ikke udpeges til institutleder, hvis et flertal af instituttets medarbejdere er imod dette.

    Stk. 5

. Institutbestyrelsen, der består af en formand og 4 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1. Institutlederen er født formand.

2. 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere hovedstilling ved instituttet.

3. 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative medarbejdere.

4. 1 medlem vælges af og blandt de studerende.

Gælder uændret.

    Stk. 6

. På institutter med 30 videnskabelige medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være på 8 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal som i stk. 5.

Gælder uændret.

Rektor kan efter en flertalsindstilling fra de stemmeberettigede på et institut beslutte, at instituttet skal have en bestyrelse med en anden sammensætning end ovenfor beskrevet.

    Stk. 7

. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende

Gælder uændret.

    Stk. 8

. Hvis mindst 3/4 af institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 2, kan den indstille til dekanen, at institutlederens hverv bringes til ophør.

Gælder uændret (dekanens kompetence er henført til rektor, jf. ovenfor).

Studienævn og studieleder

§ 8.

For hver uddannelse eller for flere uddannelser nedsættes et studienævn.

For hver uddannelse eller for flere uddannelser nedsættes et studienævn. For hvert institut nedsættes et undervisningsudvalg.

    Stk. 2

. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. Hvis der nedsættes studienævn for forskeruddannelsen, regnes ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, i denne sammenhæng for ph.d.-studerende.

Lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.

Studienævnet vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand.

Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Hvert studienævn og undervisningsudvalg består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10.

Alle aktive ph.d.-studerende regnes uafhængigt af finansieringsform for ph.d.-studerende. Ph.d.-uddannelserne berøres ikke yderligere i nærværende dokument.

Undervisningsudvalg:

Lærerne bortset fra formanden vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende undervisningsudvalgs område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende undervisningsudvalgs område.

På institutter, der udbyder væsentlige dele af de kurser, der indgår i diplomuddannelserne, forudsættes det, at der vil være såvel lærere som studerende fra diplomsiden i undervisningsudvalget.

Institutlederen udpeger blandt instituttets heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand.

Undervisningsudvalget vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af undervisningsudvalgets arbejde.

Diplom- og kandidatstudienævn:

Medlemmerne af undervisningsudvalgene udgør valgforsamlingen for diplom- og kandidatstudienævnene. Hvert nævn består af 4 VIP valgt for 3 år ad gangen og 5 studerende valgt for 1 år ad gangen foruden formanden, som is uddannelsesdekan på det pågældende område.

    Stk. 3

. Ved stemmelighed træffer fakultetsrådet afgørelsen.

Ved stemmelighed i undervisningsudvalg og studienævn er formandens stemme afgørende.

    Stk.4

. Studienævnet godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning,

og udarbejder forslag til studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Uddannelsesdekanen godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, efter behandling i studienævnet. Hvis uddannelsesdekanen kommer i mindretal under behandlingen i studienævnet, drøftes sagen i et fællesmøde mellem den daglige ledelse og nævnet under rektors forsæde, og rektor afgør om fornødent sagen.

Studienævnet udarbejder forslag til studieordning.

Undervisningsudvalget behandler alle former for evaluering inden for udvalgets område.

Uddannelsesdekaner har det overordnede kvalitetsansvar for uddannelserne.

    Stk. 5

. Institutionen skal høre studienævnet om:

1. Forslag til uddannelsesbekendtgørelser.

2. Forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning.

3. Forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område.

Gælder uændret.

    Stk. 6

. Studienævnet kan inden for de fastsatte generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

Gælder uændret

    Stk. 7

. Formanden for studienævnet er tillige studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Dekanen godkender studielederen.

Uddannelsesdekanen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer.

    Stk. 8

. Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan det indstille til dekanen, at studielederens hverv bringes til ophør.

Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at uddannelsesdekanen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan det indstille til rektor, at uddannelsesdekanens hverv bringes til ophør.

For uddannelsessegmenter af en passende størrelse og sammenhæng (fagpakke, specialisering, retning, diplomretning) udpeges en uddannelsesleder, der på tværs af de enkelte institutters fagudbud over for uddannelsesdekanen er ansvarlig for, at det pågældende uddannelsessegment (kan) afvikles tilfredsstillende. Uddannelseslederne udpeges af den relevante uddannelsesdekan. Studienævnet har ansvar for, at der kan peges på kvalificerede kandidater.

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 9.

Staten giver bevillinger til institutionens undervisningsvirksomhed, til institutionens forskningsvirksomhed og til andre opgaver, som er henlagt til institutionen, herunder til administration og bygninger.

Gælder uændret.

    Stk. 2

. Institutionen disponerer frit ved anvendelse af bevillinger, tilskud og indtægter under ét. Det er en

betingelse, at institutionen overholder bevillingsforudsætninger og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet bevilling til efter stk. 1.

Det er endnu ikke afklaret hvilke disponeringsregler DTU er underlagt fremover.

    Stk. 3

. Bevillinger til undervisningsvirksomheden fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove og antallet af årsstuderende

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Gælder uændret.

    Stk. 5

. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der udløser bevillinger til uddannelserne.

Gælder uændret.

    Stk. 6

. En institution kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

Gælder uændret.

    Stk. 7

. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af ansvaret for bygningsforsyning og bygningsforvaltning til institutionerne og i denne forbindelse fastsætte regler om institutionernes kapitalforvaltning.

Gælder uændret.

    Stk. 8

. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne ikke statslige tilskud kan holdes adskilt fra statslige midler. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Gælder uændret.

    Stk. 9

. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra institutionerne til budgetteringsformål og kan bestemme, at institutionerne skal anvende fælles administrative systemer.

Gælder uændret.

§ 10.

Undervisningsministeren kan ekspropriere eller for så vidt angår ikke statsejede institutioner tillade ekspropriation af fast ejendom til højere uddannelsesinstitutioner. Ekspropriation finder sted efter bestemmelserne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Gælder uændret.

    Stk. 2

. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan institutioner indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål.

Gælder uændret.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11.

En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan for så vidt angår klager over retlige spørgsmål påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Gælder uændret.

    Stk. 2

. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen.

Gælder uændret.

§ 12.

Undervisningsministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen.

Jf. denne oversigt.

    Stk. 2

. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Gælder uændret.

    Stk. 3

. Forskningsministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem institutioner omfattet af loven eller mellem institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. For sektorforskningsinstitutioners vedkommende sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for godkendelse af sammenlægning af institutioner omfattet af loven eller sammenlægning af institutioner omfattet af loven og andre forskningsinstitutioner

Gælder uændret.

    Stk. 4

. Ophævet.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

(Bestemmelserne citeres ikke her )

DTU s undtagelser søges aftalt, så de kan træde i kraft pr. 1.1.2001.

Med venlig hilsen

Hans Peter Jensen

    Niels Grolin

Den 9. oktober 2000.

Bilag 3

Vedrørende dispensationsansøgning

Danmarks Tekniske Universitet har i brev af 9. oktober 2000 til Forskningsministeriet oplyst, at konsistorium på sit møde den 4. oktober 2000 har besluttet, at DTU i forbindelse med den planlagte overgang til selveje skal søge ministeriet om dispensation i henhold til universitetslovens bestemmelser. Som bilag var vedlagt dispensationsansøgningen i henhold til universitetslovens § 12, stk. 1.

Forskningsministeriet skal indledningsvis kvittere for modtagelsen og vil i det følgende fremsætte sine bemærkninger til ansøgningen.

For en god ordens skyld skal det understreges, at den konkrete dispensation fra universitetsloven først kan gives på det tidspunkt, hvor der foreligger et udkast til vedtægter, som kan godkendes af forskningsministeren. Det er således en forudsætning, at Folketinget vedtager den nødvendige lovgivning for DTU's overgang til selveje.

Efter at have gennemgået ansøgningen er det ministeriets opfattelse, at de anførte principper opfylder de betingelser, der må stilles til organisation og ledelse i et fremtidigt selvejende DTU. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgningen tager hensyn til, at øverste myndighed på DTU bliver en bestyrelse, som ansætter DTU's rektor. Ministeriet har tillige drøftet ansøgningen med kontorchef Niels Grolin, DTU, og Mogens Bundgaard Nielsen.

Ministeriet har dog en række bemærkninger til den konkrete udformning, som er anført nedenfor. Flere af bemærkningerne relaterer sig til det forhold, at ministeriet finder, at der er behov for en præcisering af forholdet mellem bestyrelse, konsistorium og rektor:

·

p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, bestyrelsen: Det bør fremgå, at bestyrelsen »varetager institutionens interesser som uddannelses- og forskningsinstitution«, jf. universitetslovens § 3, stk. 1.

·

p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, bestyrelsen: Det bør fremgå, at bestyrelsen udarbejder forslag til udviklingskontrakter, jf. universitetslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

·

p. 5, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium: Sætningen »Konsistorium har ansvar for DTUs akademiske sager...« ændres til: »Konsistorium forestår DTUs akademiske sager«. Konsistorium har ikke i juridisk forstand »ansvaret«, når bl.a. legalitetskontrollen ligger hos rektor.

·

p. 6, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium, § 3, stk. 2,: Det er anført, at »rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med konsistorium«. Denne formulering bør ændres, som led i præciseringen af forholdet mellem bestyrelse, rektor og konsistorium. Formuleringen bør derfor i stedet være »Rektor forelægger oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi for bestyrelsen. Rektor drøfter væsentlige oplæg herom med konsistorium, med mindre bestyrelsen af tidsmæssige eller andre konkrete grunde beslutter andet. I så fald orienteres konsistorium efterfølgende af rektor.«

·

p. 6, kapitel 2, styrelsesregler, konsistorium, § 3, stk. 3,: Det er anført, at bestemmelsen »konsistorium har i øvrigt ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed « vil gælde uændret. Ministeriet går ud fra, at bestemmelsen vil blive ændret, så den afspejler konsistoriums nye funktion som øverste akademiske ledelse.

·

p. 7, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk. 1,: Det er ministeriets opfattelse, at rektor, prorektor, dekaner og direktør til sammen udgør, hvad der må betragtes som DTUs fremtidige direktion. I lighed med andre selvejende institutioner og fonde, bør hele direktionen ansættes af bestyrelsen, jf. fondslovens § 11. Det foreslås, at direktionen ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

·

p. 7, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk. 1,: Efter de statslige ansættelsesregler, som DTU fortsat vil være omfattet af, sker ansættelser efter opslag. Dette er i universitetsloven fraveget for så vidt angår valgte ledere, men dette kan ikke anses at omfatte de foreslåede »udpegede« ledere, som derfor må ansættes efter opslag. Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at den foreslåede kollegiale »vetoadgang« vil være en hindring for at få kvalificerede eksterne ansøgere til at søge, og ministeriet skal derfor i stedet foreslå, at der nedsættes ansættelsesudvalg, hvori de relevante medarbejdergrupper er repræsenterede.

·

p. 8, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4 stk. 4,: Det bør fremhæves, at rektor også skal have lederkompetencer, og at dette er ligestillet med de forskningsmæssige kompetencer. Desuden bør det som tidligere drøftet anføres, at rekrutteringskomitéen har bestyrelsesformanden som formand.

·

p. 8, kapitel 2, styrelsesregler, rektor, § 4, stk. 5,: Det bør præciseres, at »vetoadgangen« alene gælder »akademiske spørgsmål« og fx ikke kan bringes i anvendelse ved generelle besparelsesrunder eller lignende. Desuden bør der fastsættes meget præcise regler for adgangen til at »udskrive folkeafstemning«, hvem der er stemmeberettigede og hvordan det kvalificerede flertal opnås.

·

p. 10, styrelsesregler, dekaner, § 6, stk. 2,: Igen skal der være tale om vetoadgang i forbindelse med institutlederens egen ledelse og ikke ved handlinger, der udføres efter ordre ovenfra, og at der skal være præcise regler for udmøntningen af »vetoadgangen.«

·

p. 11, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 2: »fakultetsrådet« skal for DTUs vedkommende være »bestyrelsen«.

·

p. 11, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 4: De ovenfor nævnte ansættelsesretlige betragtninger for så vidt angår dekaner gør sig tilsvarende gældende ved ansættelsen af institutledere. Desuden bør bestyrelsen vel godkende ansættelsen af institutlederne.

·

p. 12, styrelsesregler, institutter og institutledelse, § 7, stk. 8: Reglen er ikke i overensstemmelse med DTUs eget forslag.

Endvidere skal Forskningsministeriet bemærke, at ministeriet finder reglerne vedrørende beslutningskompetencerne i forbindelse med studienævn m.v. noget uklare, men at ministeriet ikke har yderligere bemærkninger.

Endelig skal ministeriet som generel bemærkning anføre, at »statutten« for et selvejende DTU bør omtales som »vedtægten«, idet dette er den sædvanlige betegnelse ved selvejende institutioner.

Med venlig hilsen

Thorkild Meedom

Kontorchef

Den 25. oktober 2000