LBK nr 391 af 10/04/2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Universitetsloven § 5
Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:
-
Masteruddannelse.
-
Anden efter- og videreuddannelse.
-
Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.
Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.
Forarbejder til Universitetsloven § 5
RetsinformationDen foreslåede bestemmelse præciserer, at universiteter udbyder forskningsbaseret efter- og videreuddannelse i form af deltidsuddannelse. Deltidsuddannelse er et begreb, der omfatter udbud af erhvervsrettet videregående uddannelse med deltagerbetaling og delvis statstilskud til den voksne befolkning. Uddannelserne tilrettelægges normalt på deltid, således at undervisningen kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde, men kan tillige tilrettelægges på heltid i op til et år. Udbud af deltidsuddannelse, som udløser tilskud efter denne lov, kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende og skal annonceres offentligt.
Det bemærkes, at disse uddannelser, der hidtil har været udbudt og finansieret efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (herefter ÅU-loven), der er hovedforankret under undervisningsministerens ressort, med forslaget får hjemmel i universitetsloven og kaldes derfor ikke længere åben uddannelse, men deltidsuddannelse. Masteruddannelser er og skal også fremover være omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (herefter VFV-loven), men finansieres m.v. som deltidsuddannelse efter dette lovforslag.
De relevante bestemmelser fra ÅU-loven er indskrevet i lovforslaget. Der er alene tale om en teknisk inkorporering af centrale bestemmelser fra ÅU-loven, der er nødvendige for universitetets opgavevaretagelse i forbindelse med udbud af forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter i form af deltidsuddannelser. Det drejer sig om følgende bestemmelser fra ÅU-loven: Formål (§ 1), område og tilrettelæggelse (§ 2), udbud (§ 3), tilskud (§ 6), deltagerbetaling (§§ 8 og 9). Bestemmelsen om nævnet (§§ 11-13) er ikke medtaget, idet det er vurderingen, at universiteterne med deres forskningsbaserede uddannelser ikke vil kunne påføre private initiativtagere konkurrence.
Der vil i medfør af lovforslagets § 8 blive fastsat generelle regler om formål, område, selvstuderende og tilrettelæggelse samt udbud af deltidsuddannelser som led i den tekniske inkorporering. Bestemmelser om tilskud og deltagerbetaling er indskrevet i lovforslagets §§ 19, 20 og 26.
Til stk. 1.
Ad 1) Masteruddannelse kan udbydes som et reguleret forløb, dvs. en uddannelse som ministeren fastsætter regler om, eller som et fleksibelt forløb, dvs. en uddannelse der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan, jf. bestemmelser herom i VFV-loven. Masteruddannelse er på 60 ECTS-point, undtagelsesvis på op til 90 ECTS-point, og afsluttes med et masterprojekt (afgangsprojekt) på min. 12 ECTS-point. Udbud af masteruddannelse som et reguleret forløb forudsætter ministerens godkendelse, jf. § 3, stk. 1.
Ad 2) Med anden efter- og videreuddannelse åbnes mulighed for blandt andet nye kompetencegivende uddannelsesforløb af fx ½ års varighed omregnet til heltid (30 ECTS-point), som universitetet eventuelt vil kunne udbyde i samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, jf. forslag til lov om sektorforskning. Udbud af disse forløb forudsætter ministerens godkendelse, jf. § 3, stk. 1.
Ad 3) Med supplerende uddannelsesaktiviteter tænkes på suppleringsforløb i forhold til det ordinære uddannelsessystem, fx overgang fra en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbacheloruddannelse, til en overbygning på kandidatniveau eller fra en akademisk bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse. Der vil dog kun undtagelsesvis være behov for supplering, idet suppleringsforløb alene er relevant for personer, der har behov for yderligere faglige og teoretiske kompetencer i forhold til de givne uddannelser og uddannelsesniveauer. Endvidere kan enkeltfag fra eksisterende uddannelser, jf. § 5, stk. 2, i mange tilfælde fungere som supplering.
Kun i de tilfælde, hvor de nævnte muligheder ikke er relevante, kan der være behov for egentlige suppleringsforløb, og disse forløb forudsætter ministerens godkendelse, jf. § 3, stk. 1.
Til stk. 2.
Ud over de deltidsuddannelser, der er nævnt i stk. 1, kan universitetet som deltidsuddannelser fortsat udbyde følgende uddannelsesaktiviteter, der ikke forudsætter ministerens godkendelse:
Heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid
, hvormed tænkes på alle de uddannelser, som universitetet i forvejen er godkendt til at udbyde som heltidsuddannelser.
Enkeltfag
, som er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Ministeren vil, jf. § 8, fastsætte regler om, at deltagerne på deltidsuddannelse og heltidsuddannelse tilrettelagt på deltid som hidtil har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan universitetet dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om deltidsuddannelse.
Fagspecifikke kurser
, som er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid. Universitetet udbyder disse kurser på basis af heltids- og deltidsuddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde, og som det modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.
Universitetet kan som hidtil uden statstilskud udbyde deltidsuddannelser som indtægtsdækket virksomhed til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.