Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 31
Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A, og der gennemføres med forslaget yderligere EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Bestemmelsen er ny for administrationsselskaber.
Bestemmelsen fastsætter de procedurer, efter hvilke en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan påbegynde virksomhed her i landet i form af tjenesteydelser.
Den virksomhed, som en udenlandsk virksomhed kan påbegynde, omfatter de aktiviteter, der opført som bilag 2-4 og 7-8 til lovforslaget. Disse bilag svarer til bilagene til direktiverne. Det er dog en betingelse, at den udenlandske virksomhed i hjemlandet har specifik tilladelse til at udøve de ønskede aktiviteter. Aktiviteter, som ikke er opført i bilag 2-4 og 7-8, er ikke omfattet af den gensidige anerkendelse. De aktiviteter et administrationsselskab kan udføre fremgår særligt af forslagets stk. 3.
For aktiviteter, der ikke er omtalt i bilag 2-4 og 7-8, gælder de almindelige regler om ikke-diskrimination i EF-traktaten. Dette betyder, at såfremt en given aktivitet er tilladt i hjemlandet og omfattet af den udenlandske virksomheds tilladelse, kan virksomheden også udøve denne i Danmark efter de regler, der gælder for danske finansielle virksomheder.
Bilag 2 er et særligt bilag for udenlandske kreditinstitutter. For så vidt angår baggrunden for dette bilag henvises til bemærkningerne til forslagets § 30, stk. 1.
Udstedelse af realkreditobligationer kræver, at virksomheden opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. forslagets stk. 2.
For så vidt angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og administrationsselskaber er proceduren enkel, idet tilsynsmyndighederne i hjemlandet blot skal meddele Finanstilsynet, at virksomheden ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed her i landet, og at denne virksomhed er omfattet af tilladelsen i hjemlandet. Herefter kan virksomheden påbegynde sin virksomhed her i landet. Finanstilsynet skal således ikke som ved etablering af en filial have yderligere oplysninger om den virksomhed, der udøver grænseoverskridende tjenesteydelser.
For så vidt angår forsikringsselskaber skal Finanstilsynet indhente oplysninger om forsikringsselskabet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, jf. forslagets stk. 5 og 6.
I modsætning til den gældende realkreditlov omfatter stk. 2 ikke kreditinstitutter i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, stk. 3. Med forslaget tilsigtes det, at realkreditobligationernes status som særligt sikre værdipapirer bevares, også når de udstedes af udenlandske kreditinstitutter her i landet, idet det fastsættes, at udenlandske kreditinstitutter kun kan udstede realkreditobligationer her i landet, hvis institutterne overholder reglerne herom i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.. I denne lov er fastsat nærmere krav til institutternes aktivitetsområde og hjemlandets lovgivning med hensyn til obligationsindehavernes retsstilling m.v.
Efter stk. 3 kan et administrationsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, som udbud af tjenesteydelse i værtslandet (Danmark) administrere investeringsinstitutter (UCITS) og andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS), der er godkendt i administrationsselskabets hjemland, udføre skønsmæssig porteføljepleje efter instruks fra investorerne, foretage opbevaring og forvaltning af andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS), og udføre investeringsrådgivning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 30, stk. 3.
Efter stk. 4 finder den anmeldelsesprocedure, der følger af stk. 1 også anvendelse, når et administrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i værtslandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter §§ 9, stk. 1, eller 10, stk. 1.
Efter forslaget skal den angivne procedure finde anvendelse, når et administrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i værtslandet til et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse efter § 10, stk. 1, et fondsmæglerselskab med tilladelse efter § 9, stk. 1, et pengeinstitut med tilladelse efter § 7, stk. 2, og et realkreditinstitut med tilladelse efter § 8, stk. 2, jf. § 9, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 101-104.
Stk. 5 og 6 svarer til bestemmelserne i § 30, stk. 4, 7 og 8. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. For så vidt angår accessoriske risici henvises til § 24.
Det følger af stk. 7, at forsikringsselskaber, der driver grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, og som tegner lovpligtige motoransvarsforsikringer, skal have en repræsentant, som er bosiddende eller etableret her i landet. Der er ikke bopælskrav for en generalagent, men det er sædvanligt, at der er identitet mellem generalagenten og repræsentanten.
Når der er tale om grænseoverskridende tjenesteydelser, er det sædvanlige, at selskabet er repræsenteret ved en advokat eller et andet forsikringsselskab.
Stk. 7, 2. pkt., og stk. 8 opregner de beføjelser, en repræsentant skal have. Vedkommende skal have beføjelse til at indsamle oplysninger i forbindelse med krav, beføjelse til at repræsentere selskabet overfor skadelidte samt beføjelse til at honorere krav fra skadelidte. Herudover skal repræsentanten have beføjelse til at repræsentere selskabet ved sådanne krav samt ved søgsmål overfor offentlige myndigheder.
Efter stk. 9 må repræsentanten ikke medvirke til udøvelse af forsikringsvirksomhed, og i forlængelse heraf fastslås det, at udnævnelse af repræsentanten ikke betragtes som oprettelse af et etableret forretningssted.
Stk. 10 indeholder en pligt til at underrette Finanstilsynet, hvis der sker ændring af de i stk. 5, nr. 2, og stk. 1, 2. pkt., nævnte forhold. Indberetningen skal foretage senest samtidig med, at ændringerne foretages.
