Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
I medfør af § 9, stk. 42, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024, fastsættes:
Betegnelsen pengeinstitut anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for
en virksomhed, der har tilladelse som pengeinstitut, jf. § 1, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, og § 7 i lov om finansiel virksomhed, eller
et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
Betegnelsen udlænding anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for
en udlænding, der har tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1,
en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, eller om forlængelse heraf, eller
en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, er udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget.
Betegnelsen sikkerhedsstiller anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for en herboende person, der i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, skal stille økonomisk sikkerhed som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding, jf. § 2.
Økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, stilles til dækning af alle eventuelle fremtidige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der udbetales til udlændingen.
Stk. 2. Økonomisk sikkerhed kan stilles i form af
en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut, jf. § 1, eller
deponering på en dertil i et pengeinstitut, jf. § 1, oprettet konto, hvori kommunalbestyrelsen har pant.
Stk. 3. Det påhviler sikkerhedsstilleren at godtgøre overfor kommunalbestyrelsen, jf. § 9, at pengeinstituttet er omfattet af § 1.
Sikkerhed i form af en anfordringsgaranti stilles for 57.000 danske kroner. Det beløb, der er angivet i 1. pkt., er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbets størrelse fastsættes ud fra det tidspunkt, hvor udlændingen har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse. Beløbets størrelse skal ikke efterfølgende reguleres efter satsreguleringsprocenten.
Stk. 2. Hvis sikkerheden stilles i form af deponering, fastsættes størrelsen af det deponerede beløb af Udlændingestyrelsen. Beløbets størrelse fastsættes som det beløb, der skulle stilles, hvis sikkerhedsstilleren havde valgt at stille sikkerhed i form af en anfordringsgaranti, jf. stk. 1. Størrelsen af det deponerede beløb skal ikke efterfølgende reguleres efter satsreguleringsprocenten.
Sikkerhedsstillelsen skal gælde i 10 år regnet fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, til udlændingen. Kravene til sikkerhedsstillelsens ikrafttrædelsesdato og udløbsdato fastsættes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med Udlændingestyrelsens anmodning til sikkerhedsstilleren om at stille sikkerhed, jf. dog § 18.
Stk. 2. Sikkerhedsstillelsen skal være uopsigelig i gyldighedsperioden, jf. dog § 19.
Udlændingestyrelsen meddeler skriftligt sikkerhedsstilleren, at der skal stilles økonomisk sikkerhed. Meddelelsen skal indeholde oplysning om det tidspunkt, som Udlændingestyrelsen anslår, at udlændingen vil blive meddelt opholdstilladelse på efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.
Stk. 2. Anfordringsgarantien eller deponeringskontoen skal stå i sikkerhedsstillerens navn, jf. § 3.
Stk. 3. Hvis sikkerheden stilles i form af en anfordringsgaranti, sender pengeinstituttet anfordringsgarantien som nævnt i § 8, nr. 4, til den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9. Samtidig sender pengeinstituttet det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2, til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Hvis sikkerheden stilles i form af deponering, sender pengeinstituttet pantsætningserklæringen som nævnt i § 8, nr. 4, inklusiv pengeinstituttets noteringspåtegning om, at indeståendet på deponeringskontoen er pantsat, til den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9. Samtidig sender pengeinstituttet det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2, til kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen meddeler Udlændingestyrelsen, at den har modtaget sikkerhedsstillelsen. Kommunalbestyrelsen afgiver samtidig en udtalelse til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt sikkerhedsstillelsen opfylder de krav, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsens udtalelse vedlægges en kopi af anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen inklusiv noteringspåtegningen og en kopi af det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen lægger kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved sin afgørelse af, om betingelsen om økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, er opfyldt, medmindre udtalelsen er eller viser sig at være afgivet på et urigtigt grundlag.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen opbevares af den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller den kommunalbestyrelse, som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12.
Det er en betingelse for, at sikkerhedsstillelsen kan anvendes som økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, at
det fremgår af anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen, at udgifter til gebyrer m.v. vedrørende sikkerhedsstillelsen, herunder udgifter forbundet med oprettelse, jf. § 7, transport, jf. §§ 10-12, og inddrivelse, jf. § 13, afholdes uden omkostning for den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12,
det pengeinstitut, der fører deponeringskontoen eller stiller anfordringsgarantien, udfylder og underskriver et oplysningsskema svarende til det, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen,
sikkerhedsstilleren meddeler samtykke til, at det oplysningsskema, der er nævnt i nr. 2, og de oplysninger, der er indeholdt i anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen, kan videregives til Udlændingestyrelsen, og
at det pengeinstitut, der fører deponeringskontoen, udfylder og underskriver en pantsætningserklæring svarende til den, der er optrykt som bilag 2 til bekendtgørelsen, eller det pengeinstitut, der stiller anfordringsgarantien, udfylder og underskriver en anfordringsgaranti svarende til den, der er optrykt som bilag 3 til bekendtgørelsen.
Hvis udlændingen opholder sig her i landet, når ansøgningen om opholdstilladelse indgives, stilles sikkerheden overfor kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig.
Stk. 2. Hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse fra udlandet, stilles sikkerheden overfor kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor sikkerhedsstilleren bor eller opholder sig. Opholder både udlændingen og sikkerhedsstilleren sig i udlandet, stilles sikkerheden overfor kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor sikkerhedsstilleren må antages at ville tage bopæl eller ophold.
Stk. 3. Hvis det må antages, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse fra udlandet, ved indrejsen vil tage bopæl eller ophold i en anden kommune end den kommune, hvor sikkerhedsstilleren bor eller opholder sig, stilles sikkerheden overfor kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det må antages, at udlændingen vil tage bopæl eller ophold.
Hvis udlændingen ved sin indrejse tager bopæl eller ophold i en anden kommune end den kommune, som sikkerheden er stillet overfor, påhviler det kommunalbestyrelsen i den kommune, som sikkerheden er stillet overfor, at give transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tager bopæl eller ophold.
Stk. 2. Transporten i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen skal gives snarest muligt efter, at udlændingen er indrejst og har taget bopæl eller ophold i en anden kommune end den kommune, som sikkerheden er stillet overfor.
Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, påhviler det kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen at give transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen til kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til. Transporten gives med respekt for fraflytningskommunens rettigheder.
Stk. 2. Hvis udlændingen flytter fra den kommune, hvis kommunalbestyrelse har modtaget transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen, til en anden kommune, påhviler det kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen at give transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen til kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til. Transporten gives med respekt for fraflytningskommunens rettigheder.
Stk. 3. Transporten i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen skal gives snarest muligt efter, at udlændingen er flyttet til en anden kommune end den kommune, som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen er transporteret til.
Stk. 4. Uagtet transport er givet med respekt for fraflytningskommunens rettigheder, er pengeinstituttet berettiget til at udbetale med frigørende virkning til den kommune, hvortil rettighederne senest er transporteret, såvel som til fraflytningskommuner, der har taget forbehold for deres rettigheder i forbindelse med en transport af rettighederne.
Den kommunalbestyrelse, som giver transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen, meddeler skriftligt transporten til den kommunalbestyrelse, der modtager transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen. Samtidig sender den kommunalbestyrelse, der giver transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen, anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen til den kommunalbestyrelse, der modtager transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, som giver transport i rettighederne efter sikkerhedsstillelsen, skal underrette det pengeinstitut, som har stillet anfordringsgarantien eller fører deponeringskontoen, om transporten.
Stk. 3. Det pengeinstitut, som har stillet anfordringsgarantien eller fører deponeringskontoen, noterer transporten på anfordringsgarantien eller deponeringskontoen.
Hvis der udbetales hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til udlændingen, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det bruttobeløb, kommunen har betalt, i sikkerhedsstillelsen.
Stk. 2. Tvangsinddrivelse som nævnt i stk. 1 foretages uanset størrelsen af det beløb, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelsen nedskrives med ethvert beløb, der udbetales til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Stk. 4. Når sikkerhedsstillelsen er nedskrevet med beløb, der sammenlagt svarer til hele beløbet, der er stillet sikkerhed for, kan der ikke foretages yderligere inddrivelse i sikkerheden. Når sikkerhedsstillelsen er nedskrevet med beløb, der sammenlagt svarer til hele beløbet, der er stillet sikkerhed for, oprettes der ikke en ny sikkerhedsstillelse.
Sikkerhedsstillelsen nedsættes efter anmodning med 11.400 kr., jf. dog § 17, når udlændingen har bestået en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. bilag 5. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede havde opholdstilladelse her i landet, da udlændingen blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, senest 6 måneder fra tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 34, 4. pkt. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald, jf. udlændingelovens § 9, stk. 34, 5. pkt.
Stk. 2. Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstilleren overfor den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12. Hvis betingelserne for at nedsætte sikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode det pengeinstitut, der fører deponeringskontoen eller har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.
Stk. 3. Anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 1 skal vedlægges dokumentation for, at udlændingen har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau samt dokumentation for tidspunktet for udlændingens beståelse af danskprøven. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået danskprøven inden 6 måneder, og omprøve har fundet sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder, jf. stk. 1, skal anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen vedlægges dokumentation herfor. Hvis fristen for beståelse af danskprøven er blevet suspenderet, jf. stk. 1, skal anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen vedlægges dokumentation herfor.
Stk. 4. Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillerens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5. Det beløb, der er angivet i stk. 1, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Sikkerhedsstillelsen nedsættes efter anmodning med 5.700 kr., jf. dog § 17, når udlændingen har bestået en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, jf. bilag 6. Prøven skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede havde opholdstilladelse her i landet, da udlændingen blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, senest 9 måneder fra tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder, jf. udlændingelovens § 9, stk. 35, 4. pkt. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald, jf. udlændingelovens § 9, stk. 35, 5. pkt.
Stk. 2. Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstilleren overfor den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12. Hvis betingelserne for at nedsætte sikkerhedsstillelsen er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode det pengeinstitut, der fører deponeringskontoen eller har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.
Stk. 3. Anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 1 skal vedlægges dokumentation for, at udlændingen har bestået en danskprøve på mindst A2-niveau samt dokumentation for tidspunktet for udlændingens beståelse af danskprøven. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået danskprøven inden 9 måneder, og omprøve har fundet sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder, jf. stk. 1, skal anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen vedlægges dokumentation herfor. Hvis fristen for beståelse af danskprøven er blevet suspenderet, jf. stk. 1, skal anmodningen om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen vedlægges dokumentation herfor.
Stk. 4. Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillerens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5. Det beløb, der er angivet i stk. 1, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Sikkerhedsstillelsen nedsættes efter anmodning med 5.700 kr., jf. dog § 17, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. stk. 2 og § 9 i danskuddannelseloven.
Stk. 2. Sikkerhedsstillelsen nedsættes efter stk. 1, hvis
en udlænding, der har været indplaceret på Danskuddannelse 1, har bestået Prøve i Dansk 1 eller en afsluttende prøve på et højere niveau, jf. nr. 2 eller 3,
en udlænding, der har været indplaceret på Danskuddannelse 2, har bestået Prøve i Dansk 2 eller en afsluttende prøve på et højere niveau, jf. nr. 3,
en udlænding, der har været indplaceret på Danskuddannelse 3, har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, eller
hvis en udlænding, der ikke har været optaget på danskuddannelse på det modul, der fører frem til prøven (selvstuderende), har bestået den afsluttende prøve på den danskuddannelse, som den pågældende ville have været indplaceret på, eller en afsluttende prøve på et højere niveau, jf. nr. 1-3 og § 6, stk. 3, og § 9 i danskuddannelseloven.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelsen nedsættes efter anmodning med følgende beløb, når udlændingen har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end nævnt i stk. 1, jf. bilag 7,
5.700 kr., jf. dog stk. 17, hvis der er stillet økonomisk sikkerhed den 1. juli 2024 eller senere,
10.000 kr., jf. § 16, stk. 1, jf. stk. 5, jf. dog § 17, i bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2018 eller senere, og der er stillet økonomisk sikkerhed inden den 1. juli 2024,
10.000 kr., jf. § 16, stk. 1, jf. stk. 5, jf. dog § 17, i bekendtgørelse nr. 220 af 16. marts 2018, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i perioden fra den 15. november 2017 til den 30. juni 2018,
10.000 kr., jf. § 16, stk. 1, jf. stk. 5, jf. dog § 17, i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i perioden fra den 15. maj 2012 til den 14. november 2017, og
halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for, jf. § 14, stk. 1, jf. § 5, i bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 15. maj 2012.
Stk. 4. Anmodning om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 1 og 3 skal fremsættes skriftligt af sikkerhedsstilleren overfor den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12. Hvis betingelserne for nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter stk. 2 og 3 er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen anmode det pengeinstitut, der fører deponeringskontoen eller har stillet anfordringsgarantien, om at nedsætte det beløb, der er stillet sikkerhed for, eller om at frigive den relevante del af det deponerede beløb.
Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter § 14, § 15 og § 16, stk. 3, nr. 1, kan alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 34.200 kr. Det beløb, der er angivet i 1. pkt., er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, frigiver sikkerhedsstillelsen ved meddelelse til det pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når
udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13,
udlændingen er meddelt en ny opholdstilladelse på andet grundlag, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13, inden tidspunktet for udstedelse af den nye opholdstilladelse,
udlændingen er udrejst af Danmark, og kommunen af Udlændingestyrelsen har fået oplyst, at udlændingens opholdstilladelse er enten udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13, eller
når udlændingen er død, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13.
Stk. 2. Hvis sikkerhedsstilleren og udlændingen ophæver samlivet eller bliver meddelt separation eller skilsmisse, kan sikkerhedsstillelsen først frigives, når en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 3. Afgår sikkerhedsstilleren ved døden, kan sikkerhedsstillelsen først frigives, når en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 4. Efter anmodning fra sikkerhedsstilleren frigiver den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, sikkerhedsstillelsen ved meddelelse til det pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når der er forløbet mindst 10 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, jf. § 6, stk. 1, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i denne periode, jf. § 13.
Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 2, skal den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, give samtykke til, at sikkerhedsstilleren opsiger sikkerhedsstillelsen og stiller en tilsvarende økonomisk sikkerhed i form af en ny anfordringsgaranti stillet af et andet pengeinstitut eller deponerer pengene på en dertil oprettet konto i et andet pengeinstitut, jf. § 1, hvori kommunalbestyrelsen har pant.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun give samtykke efter stk. 1, hvis
tidspunktet for den nye sikkerhedsstillelses ikrafttræden er sammenfaldende med tidspunktet for den oprindelige sikkerhedsstillelses ophør,
udløbstidspunktet for den nye sikkerhedsstillelse svarer til udløbstidspunktet for den i § 6, stk. 1, nævnte periode, og
den nye sikkerhedsstillelse i øvrigt opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed inden den 1. juli 2024. For disse sager finder reglerne i bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 fortsat anvendelse. I sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 1. juli 2018, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 220 af 16. marts 2018 fortsat anvendelse. I sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 15. november 2017, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 fortsat anvendelse. I sager, hvor udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden den 15. maj 2012, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2010 fortsat anvendelse.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder bekendtgørelsens § 16, stk. 3, og bilag 7 anvendelse i alle sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed.
Stk. 4. Uanset stk. 2 finder bekendtgørelsens § 18, stk. 4, § 19 og bilag 1-6 anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed den 1. januar 2011 eller senere og efterfølgende på grundlag heraf meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.
Stk. 5. Uanset stk. 2 skal sikkerhedsstilleren, hvis en sikkerhedsstillelse, der er stillet den 1. januar 2011 eller senere, udløber inden 10 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, ved udløbet af sikkerhedsstillelsen stille en tilsvarende ny sikkerhed, eller den sikkerhedsstillelse, som allerede er stillet, skal forlænges. Er den tidligere sikkerhed blevet nedsat eller nedskrevet af kommunalbestyrelsen, skal en ny sikkerhed eller en forlængelse af sikkerheden alene stilles for det beløb, som den tidligere sikkerhed er nedsat eller nedskrevet til. Sikkerheden efter 1. pkt. skal gælde eller forlænges, således at den samlede periode, hvor der stilles sikkerhed, udgør 10 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, jf. § 6, stk. 1, uanset for hvilken periode opholdstilladelsen forlænges.
Stk. 6. Bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven ophæves, jf. dog stk. 2.
/ Merete Milo
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Stk. 5. Nedsættelse af sikkerhedsstillelsen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillerens anmodning er modtaget i kommunalbestyrelsen, jf. stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6. Det beløb, der er angivet i stk. 1 og 3, nr. 1, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7