Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet afklarer kravene til en kommunes trafikale vurdering efter Privatvejslovens § 58, stk. 1, når det skal afgøres, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej. Udtalelsen er en reaktion på en henvendelse fra en vejforening, der forbereder en klage over et kommunalt afslag.
Kommunen er ikke forpligtet til at udføre en specifik type undersøgelse, såsom en trafiktælling, for at opfylde kravene i Privatvejslovens § 58, stk. 1. Der gælder metodefrihed, men kommunen skal overholde forvaltningsrettens undersøgelsesprincip. Det indebærer, at:
En kommune kan godt beslutte at optage en privat fællesvej som offentlig, selvom et bestemt kriterium, som f.eks. 50 % gennemkørende trafik, ikke er opfyldt. Kommunerne kan have forskellige politikker for, hvornår en vej bør opklassificeres. Den eneste begrænsning er, at beslutningen ikke udelukkende må være begrundet i økonomiske forhold, jf. Vejlovens § 15.
Selvom Privatvejslovens § 58 omtaler "en privat fællesvej" i ental, afviser Vejdirektoratet ikke, at en kommune kan vurdere flere private fællesveje samlet. Dette kan være sagligt begrundet, hvis vejene udgør en færdselsmæssig enhed, hvor færdselsmønsteret er sammenligneligt. Ligeledes kan en kommune beslutte kun at opklassificere en del af en vej, hvis denne del har en vigtigere funktion i det samlede vejnet.
Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse om fortolkningen af privatvejsloven i forbindelse med en kommunes trafikale vurdering af private fællesveje. Direktoratet fastslår, at en kommunes vurdering efter Privatvejslovens § 58, stk. 1 ikke er underlagt specifikke metodekrav, såsom en trafiktælling. Kommunen har metodefrihed, men skal overholde forvaltningsrettens undersøgelsesprincip og sikre, at vurderingen er baseret på saglige og efterprøvelige kriterier. Beslutningen om at opklassificere en vej må ikke udelukkende være økonomisk begrundet, jf. . Endvidere kan en kommune sagligt begrunde en samlet vurdering af flere veje, hvis de udgør en færdselsmæssig enhed.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.


Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
Vi har i løbet af natten kæmpet med at holde kategori I-vejene åbne for trafik. Det arbejde er stadig i gang.
VIVEs evaluering af indsatsen "Fritidsklar" dokumenterer positive resultater for børn med handicap, deres familier og lokale fritidstilbud gennem individuel vejledning og styrket kommunalt samarbejde.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.
Dette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mereVejdirektoratet har sendt et samlet udkast til ændring af fire bekendtgørelser og et cirkulære i høring. Ændringerne er ...
Læs mere
Klage over Københavns Kommunes Lokalplan nr. 445 for Nordhavnsvej og Kommuneplantillæg nr. 3