Klage over Viborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 499

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Viborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 499, og lokalplanen forbliver gældende.

Planklagenævnets Kompetence og Prøvelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter, om en lokalplan er i strid med andre planer, herunder kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, og om planvedtagelsen er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed.

Manglende Sambehandling

Nævnet bemærkede, at en kommune selv beslutter, hvordan den tilrettelægger sit arbejde, herunder rækkefølge og tidsplaner for planvedtagelser. Spørgsmålet om hensigtsmæssighed i forhold til borgerinddragelse er ikke et forhold, Planklagenævnet kan efterprøve, såfremt de processuelle regler i planloven i øvrigt er overholdt. Kumulative trafikale konsekvenser kan efter omstændighederne inddrages i en miljøscreening eller -vurdering efter miljøvurderingsloven, men et sådant krav kan ikke udledes af planloven eller officialprincippet i forbindelse med planvedtagelser. Klagen over kommunens håndtering af planerne efter miljøvurderingsloven var desuden ikke påklaget.

Jordbrugsinteresser

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet vedrørende jordbrugsmæssige interesser, da klagen vedrørte en lokalplan og ikke en kommuneplan eller et kommuneplantillæg. Planlovens § 11 a bestemmer, hvilke retningslinjer der skal indgå i en kommuneplan, og der findes ikke tilsvarende bestemmelser for lokalplaner.

Udlæg til Ny Byzone

Nævnet kunne heller ikke give medhold i klagepunktet om unødvendig udlægning af areal til boligformål. Klagen blev forstået som en påstand om, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 11 a, stk. 6-13, som omhandler kommuneplanens retningslinjer for udlægning af arealer til byzone og redegørelse ved forøgelse af byvækst. Da klagen vedrørte en lokalplan og ikke en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, kunne nævnet ikke give medhold.

Forholdet mellem Kommuneplan og Lokalplan

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette rammestyringsprincip forudsætter, at det er muligt ud fra kommuneplanen at udlede konkrete krav til lokalplanlægningen. Klageren anførte, at lokalplanen brød med en retningslinje om økologiske forbindelser i kommuneplanen. Planklagenævnet fandt dog ikke uoverensstemmelser, da den økologiske forbindelse ikke går igennem lokalplanområdet.

Trafikale Forhold

Planklagenævnet fandt ikke, at der var faktuelle fejl i kommunens vurdering af trafikken fra lokalplanområdet. Nævnet lagde vægt på, at kommunens forudsætninger om 4,0 bilture pr. husstand pr. dag og anvendelse af A 5 frem for A 2 beror på trafikfaglige vurderinger, som ikke var åbenlyst forkerte. Det er heller ikke en retlig mangel efter planloven, hvis kommunen ikke har foretaget en vurdering i forhold til bløde trafikanter. Nævnet understregede, at kommunen har et vidtgående skøn i forhold til omfanget og karakteren af de oplysninger og vurderinger, der tilvejebringes i forbindelse med planvedtagelsen, i henhold til officialprincippet.

Håndtering af Indsigelser

Planloven tilsigter, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, jf. Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6. Lokalplanforslaget havde været fremlagt offentligt i den krævede periode, jf. Planlovens § 24, stk. 5, Planlovens § 24, stk. 6 og Planlovens § 24, stk. 7. Vedtagelsen skete tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planlovens § 27, stk. 1, hvilket sikrer seriøs behandling af indsigelser. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme eller begrunde afslag på indsigelser. Da klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og bilag til byrådsmødet, havde kommunen inddraget den i behandlingen. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelser.

Afgørelse og Gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Bilag IV-arter (flagermus)

Lokalplanens redegørelse nævner, at området ikke er registreret for beskyttede bilag IV-plantearter, men at flagermus potentielt kan findes i områdets større træer, som kan være raste- eller ynglested. Det fremgår, at bygninger og gamle træer skal efterses for flagermus, inden nedrivning eller fældning foretages, og at fund af flagermus kræver korrekt udslusning.

Klagerens anbringender

Klageren fremførte en række punkter i sin klage:

• Tidligere inddragelse: Klageren ønskede at have haft mulighed for at komme med indsigelser tidligere i processen.
• Beslutningsgrundlag: Klageren mente, at lokalplanen var truffet på et forkert grundlag, da politikerne kun var forelagt en begrænset del af sagen og følte, at kommunen havde lyttet ensidigt til bygherren. Klageren anførte, at dette medførte, at bygherren kunne bygge i to plan, 2,5 m fra skel og uden skrå højdeskel, og at byrådsmedlemmerne ikke var klar over, at de tilsidesatte byggelovgivningen.
• Håndtering af indsigelser: Klageren følte sig overhørt og mente, at kommunen havde svaret udenom og kun lyttet til bygherren.
• Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn: Klageren var utilfreds med, at lokalplanen var udarbejdet kun til bygherren og ønskede en forklaring på ændringernes nødvendighed og rimelighed.
• Bilag IV-arter (flagermus): Klageren påpegede tilstedeværelsen af flagermus i de 6-7 meter høje træer og mente, at kommunen ikke havde taget stilling til dette, og at træerne ville skulle beskæres for at give plads til byggeriet.
• Andre klagepunkter: Klageren udtrykte bekymring for indbliksgener, uoverensstemmelser vedrørende koter og tilkørselsvejens bredde, samt spørgsmålet om beskæring af træer i skel.