Afvisning af klage over kommunal godkendelse af grundejerforeningsvedtægter vedrørende vejvedligeholdelse

Sagen omhandler en klager, der er utilfreds med S Kommunes godkendelse af vedtægterne for den nystiftede grundejerforening Y. Klageren anførte, at vedtægterne pålagde vedkommende at betale for fremtidig vedligeholdelse og belysning på den private fællesvej Y-vej, selvom ejendommen ikke grænser op til eller har vejret til denne vej. Klageren mente, at dette var i strid med Privatvejslovens § 44.

S Kommune havde meddelt klageren, at der ikke var noget til hinder for at godkende grundejerforeningens vedtægter. Vejdirektoratet vurderede herefter, om denne meddelelse kunne anses for at være en forvaltningsretlig afgørelse, der kunne påklages.

Afgørelsesbegrebet i vejlovgivningen

For at Vejdirektoratet kan behandle en klage efter Privatvejslovens § 87, stk. 2, skal der foreligge en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. Dette indebærer en udtalelse fra myndigheden, der ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret tilfælde (f.eks. et påbud, forbud eller en tilladelse). Vejdirektoratet påpegede, at korrespondance vedrørende en grundejerforenings vedtægter som hovedregel ikke udgør en sådan afgørelse, da den ikke ændrer på medlemmernes eksisterende rettigheder og pligter.

Privatretlige forhold

Spørgsmålet om, hvem der konkret skal dække udgifter til vedligeholdelse baseret på en forenings vedtægter, er af privatretlig karakter. Vejdirektoratet har ikke kompetence til at gå ind i tvister mellem en grundejerforening og dens medlemmer om interne vedtægtsforhold eller økonomiske forpligtelser vedtaget på en generalforsamling. Sådanne uenigheder hører under domstolene.