Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 2. august 2019. I har klaget over Roskilde Kommunes tilbagekaldelse af 12. juli 2019 af tilladelse til at råde over vejareal.

Vejdirektoratets afgørelse

Vejdirektoratet har truffet afgørelse efter § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser.

Vejdirektoratet afviser jeres klage, idet vi ikke kan tage stilling til sagen.

Vejdirektoratets kompetence

Vi kan som klagemyndighed alene tage stilling til kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her vejloven, og vi kan kun tage stilling til retlige spørgsmål. Det fremgår af lovens § 132, stk. 1.

Det betyder, at vi kan tage stilling til, om afgørelserne er lovlige, men ikke til kommunens skøn og vurderinger inden for lovens rammer, og dermed heller ikke til, om disse skøn og vurderinger er rimelige eller hensigtsmæssige.

Vi tager endvidere stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik.

Dette betyder, at vi ikke kan tage stilling til en afgørelse truffet af kommunen efter anden lovgivning eller efter privatretlige regler.

Klagen til Vejdirektoratet

I klager over kommunens afgørelse og lægger i den forbindelse vægt på,

• at I ikke har misligholdt § 2 i lejekontrakten vedrørende lejeansvar.
• at der er foretaget oprydning af vejarealet i overensstemmelse med lejekontrakten.
• at parkering af varevogn under åbning og lukning af boden er nødvendig, da dette kan tage op til 3 timer.
• at der i lejekontrakten ikke er indeholdt bestemmelser vedrørende råben af kunder.

Kommunens afgørelse

Kommunen oplyser, at lejekontrakten opsiges på grund af misligholdelse fra MR Frugt I/S. Baggrunden for opsigelsen var, at MR Frugt I/S har overdraget lejekontrakten til Torvet Cafe ved indgåelsen af samarbejdsaftalen.

De oplyser i afgørelsen, at der er manglende oprydning på arealet, herunder paller og andet byggemateriale, som ikke fjernes efter lukketid. De oplyser desuden at parkering af varevogn sker i længere tidsrum, hvor kun af- og pålæsning er tilladt. Derudover er der også blevet lagt vægt på, at der råbes af kunder og foreligger klager fra nærliggende ejendommen over afsætning af affald uden aftale.

Opsigelsen af lejekontrakten er således begrundet i overtrædelse af kontraktens indhold.

Sagens oplysninger

Algade er kommunalt vejareal, der administreres af Roskilde Kommune, jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 7.

Roskilde Kommune har vedtaget et sæt regler for gader og torve i Roskilde midtby. Reglerne gælder for alle gader og torve i Roskilde midtby og der er specielle forhold for blandt andet Algade. Reglerne omhandler også stadehandel og torvehandel.

Hvilke regler gælder?

Vejlovens bestemmelser om råden over vejarealet

Det kræver kommunens tilladelse at anbringe materiel, løsøregenstande og lignende varigt eller midlertidigt på kommuneveje. Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen er udtryk for en anerkendelse af vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet. Den skal først og fremmest sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål.

I forbindelse med en afgørelse efter vejlovens § 80, stk. 1, skal kommunen navnlig varetage vejtekniske og trafikale hensyn på den offentlige vej.

Bestemmelsen angivet ikke udtrykkeligt hvilke hensyn, der skal indgå i kommunens skøn. Bestemmelsen må ses som et udslag af kommunens almindelige rådighedsret over vejarealet, og skal sikre, at vejarealer ikke uden særlig tilladelse anvendes til andet end vejformål.

Kommunen skal derfor ved sit skøn tage hensyn til arealets færdselsmæssige anvendelse, men også de andre funktioner som arealet almindeligvis anvendes til.

Vejdirektoratets vurdering og afgørelse

Vejdirektoratet bemærker indledningsvist, at vi jf. afsnittet om vores kompetence, ikke kan tage stilling til kommunens skøn indenfor lovens rammer. Vejdirektoratet kan således ikke tage stilling til, om Roskilde Kommunes opsigelse af lejekontrakten er rimelig eller hensigtsmæssig.

Vi noterer os, at der er indgået en lejekontrakt mellem Roskilde Kommune som ejer af vejarealet og MR Frugt I/S som lejer af arealet. Roskilde Kommune kunne have truffet afgørelse om denne råden efter vejlovens § 80, stk. 1, men har valgt ikke at benytte den i vejlovens § 80 foreskrevne fremgangsmåde.

Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til lejekontrakten og dermed heller ikke, om vilkår i kontrakten er overtrådt, og om dette kan medføre opsigelse af kontrakten.

Disse privatretlige forhold må i tilfælde af uenighed mellem kontraktsparterne, afgøres af domstolene.

Vejdirektoratet skal således afvise jeres klage, idet den vedrører et retsforhold, som vi ikke kan tage stilling til.

Vi foretager os ikke mere i sagen.

I er velkommen til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål.

Afgørelsen er også sendt til Roskilde Kommune.

Prøvelse ved domstolen (Søgsmålsvejledning)

Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til vores afvisning af jeres klage, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens § 132, stk. 5.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Venlig hilsen

Amalie Maria Hyldegaard Hansen

Fuldmægtig

Sagens Baggrund

Rosengården er en gågade, hvor der indtil november 2007 var parkeringsforbud. Sagsøgeren, der også udfører el-installationsvirksomhed hos kunder, har behov for at deres varebiler kan standse kortvarigt ved forretningen for af- og pålæsning af materialer og værktøj. Andre forretningsdrivende i Rosengården klagede over Sagsøgerens parkering, som de mente var til gene og blokerede forretningernes synlighed.

Københavns Kommunes Afgørelse

• I juni og september 2007 modtog Københavns Kommune henvendelser fra andre erhvervsdrivende i Rosengården, der klagede over Sagsøgerens parkeringsadfærd og anmodede om indførelse af standsningsforbud.
• Kommunen foretog besigtigelser og konstaterede, at der holdt parkerede biler, men ikke i den voldsomme grad, som beskrevet. De bemærkede dog, at parkeringen var ulovlig og til gene for både erhvervsdrivende og fodgængere.
• På baggrund af henvendelserne og besigtigelserne besluttede Københavns Kommune at ændre parkeringsreguleringen i Rosengården fra parkeringsforbud til standsningsforbud i tidsrummet kl. 11-17. Dette blev gjort med samtykke fra Københavns Politi og med hjemmel i Færdselsloven § 92. Kommunen begrundede afgørelsen med, at Rosengården er en gågade og som sådan skal være et bilfrit areal.
• Rigspolitiet afviste efterfølgende Sagsøgerens klage over afgørelsen med den begrundelse, at virksomheden ikke havde den fornødne væsentlige, direkte og individuelle interesse i sagen, jf. Færdselsloven § 92 c, stk. 2.

Sagsøgerens Argumentation

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at kommunens afgørelse var ugyldig og anførte:

• Retlig interesse: Sagsøgeren har en direkte, individuel og væsentlig negativ interesse i sagen, da afgørelsen påvirker virksomhedens drift betydeligt. Begrebet retlig interesse for domstolsprøvelse bør fastlægges bredere end for administrativ klageret, jf. Grundloven § 63, stk. 1.
• Sagsbehandlingsfejl: Kommunen har tilsidesat væsentlige sagsbehandlingsprocedurer og forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om partshøring, meddelelse om afgørelsen, begrundelse og klagevejledning. Sagsøgeren burde have været partshørt, jf. Forvaltningsloven § 19, da afgørelsen var baseret på faktiske oplysninger om Sagsøgerens virksomhed, som de ikke fik mulighed for at kommentere.
• Disproportionalitet: Afgørelsen er disproportional i forhold til formålet. Standsningsforbuddet hindrer nødvendige kortvarige standsninger for af- og pålæsning, hvilket er essentielt for virksomhedens drift. Standsning omfatter standsning af biler i op til 3 minutter samt af- og pålæsning, jf. Færdselsloven § 2, nr. 16. Sagsøgeren mente, at der var andre, mindre indgribende reaktionsmuligheder, såsom bedre skiltning eller håndhævelse af det eksisterende parkeringsforbud. Indgrebet har desuden ekspropriativ karakter, jf. Grundloven § 73.

Københavns Kommunes Argumentation

Københavns Kommune påstod afvisning, subsidiært frifindelse, og anførte:

• Manglende retlig interesse: Sagsøgeren har ikke den fornødne retlige interesse til at anlægge sag ved domstolene, da afgørelsen ikke påvirker virksomhedens erhvervsforhold med tilstrækkelig styrke og intensitet.
• Skønsbeføjelser: Kommunen er tillagt vide skønsbeføjelser til at træffe beslutninger på grundlag af færdselsmæssige hensyn i medfør af Færdselsloven § 92. Hensynet til at sikre Rosengården som et bilfrit gågadeareal er et sagligt hensyn.
• Proportionalitet: Kommunen har overholdt de retlige begrænsninger og proportionalitetsprincippet. Standsningsforbuddet rammer Sagsøgeren i samme begrænsede omfang som andre erhvervsdrivende og fodgængere i området. Manglende partshøring eller andre sagsbehandlingsfejl har ikke haft væsentlig betydning for afgørelsens indhold, da den hviler på et sikkert hjemmelsmæssigt grundlag.

Sagen blev anlagt ved Københavns Byret den 28. maj 2008 og henvist til behandling ved landsretten i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.