Den 1. november 2024 underskrev V1 blanketten om ophævelse. Heraf fremgik, at aftalen var ophævet ensidigt med virkning fra arbejdstids ophør den 29. oktober 2024, og begrundelsen lød:

"A har været på 2 skoleophold har haft meget svært ved at deltage i under visen, meget fravær, og er blevet bort vist fredag den 25-10."

Der var ikke i blanketten henvist til forudgående advarsler.

A's opfattelse og ansøgning om skoleoplæring

A bestred bortvisningsbeskrivelsen og anførte i sin ansøgning om skoleoplæring:

"Jeg er blevet ensidigt ophævet af min mester V1 fra B. I ophævelsen skriver V1 at jeg er blevet bortvist fra skolen. Jeg vil gerne pointere at jeg ikke er blevet bortvist fra skolen. Jeg har ikke nægtet at tage sikkerhedssko på i undervisningen. Der er ikke nogen skriftlige advarsler eller bortvisninger."

Skolen afslog den 14. november 2024 hans anmodning om optagelse i skoleoplæring, men Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser omgjorde den 27. januar 2025 dette afslag, og A kom herefter i skoleoplæring. Den 11. december 2024 afholdtes forgæves forligsmøde, og det faglige udvalg afgav den 21. januar 2025 erklæring om udtømte forligsmuligheder.

Fraværsoversigt og dokumentation

For Tvistighedsnævnet fremlagdes en oversigt over A's fravær under skoleopholdet:

Fraværet fordelte sig over 10 forskellige dage.

Parternes forklaringer for nævnet

A forklarede, at han generelt var glad for skoleforløbet og havde et godt samarbejde i sin gruppe. Han forklarede fraværet med, at N1 registrerede fravær for hele lektioner, hvis man kom blot få minutter for sent med offentlig transport. Fraværet midt på dagen skyldtes, at han kom for sent tilbage fra frokostpause, fordi han skulle hente mad. Han mente, at N1 behandlede ham anderledes end de øvrige elever. Den 25. oktober 2024 stod han ved siden af en gruppe og kiggede på, mens en anden lavede snit på værkstedet – han skulle ikke selv arbejde i værkstedet. Han havde glemt sine sikkerhedssko og udviklede et mundhuggeri med N1, der derefter hjemsendte ham. Han opfattede hjemsendelsen som midlertidig og mødte som normalt mandag den 28. oktober, men fik da at vide, at hans navn ikke stod på skemaet, da V1 havde fyret ham. A afviste at have modtaget to forudgående advarsler fra V1.

V1 forklarede, at han har 30 års erfaring og har udlært 8 svende. Han lagde stor vægt på sikkerhedsregler, bl.a. fordi han tidligere havde haft en lærling, der skar en tommelfinger af. Han forventede, at A holdt ham orienteret under skoleopholdet, men hørte intet. Da han loggede ind på skolens system, konstaterede han et betydeligt fravær, som A ikke havde orienteret ham om. Ca. tre uger inde i skoleforløbet gav han A en mundtlig advarsel. Da han fik besked om, at A var indkaldt til en studievejledersamtale om studieadfærd, kontaktede han A igen og gav ham endnu en mundtlig advarsel – dette var fredag den 25. oktober. V1 forklarede, at begge advarsler var ledsaget af en bemærkning om, at de kunne få betydning for ansættelsesforholdet. Da N1 den 29. oktober ringede og fortalte om hjemsendelsen og adfærdsproblemerne, ringede V1 til A og sagde: "Jeg har hørt, at du ikke kan lide at gå i skole, så nu bliver du fri for det, for du er fyret."

Parternes juridiske anbringender

A anførte navnlig:

• Ophævelse efter prøvetidens udløb kræver væsentlig misligholdelse, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61, og dette er ikke bevist.
• Der var ikke grundlag for at antage, at han forud for den 25. oktober 2024 havde forsømt sine skoleforpligtelser.
• Det samlede fravær udgjorde kun ca. 2 hele dage og var godkendt af skolen.
• Virksomhedens angivelse af "bortvisning" beroede på en misforståelse – han var alene hjemsendt for resten af én dag.
• Virksomheden baserede sin beslutning alene på tredjemands oplysninger uden at give A lejlighed til at forklare sig.
• Ophævelsen kom "en postgang for tidligt".

B v/V1 anførte navnlig:

• A forstyrrede undervisningen og nægtede at efterkomme lærerens anvisninger, herunder om sikkerhedssko.
• Han undlod at orientere virksomheden om fravær og om indkaldelsen til studievejledersamtale.
• Han havde modtaget to mundtlige advarsler, men undlod at rette ind.
• Hjemsendelsen den 25. oktober måtte anses som endnu en kraftig advarsel, jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 77, stk. 4, og gav i sig selv grundlag for ophævelse.
• Under alle omstændigheder måtte hjemsendelsen kombineret med de to advarsler give det fornødne grundlag, og en eventuel godtgørelse burde nedsættes.

Tvistighedsnævnet traf afgørelse med stemmerne 3 mod 2 i A's favør og tilkendte ham en godtgørelse på 40.000 kr.

Flertallets begrundelse (3 voterende):

Flertallet fastslog, at virksomheden efter prøvetidens udløb kun kunne ophæve uddannelsesaftalen, såfremt A væsentligt havde misligholdt aftalen, jf. erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 1. Da deltagelse i skoleophold er en integreret del af uddannelsesaftalen, kan også væsentlig misligholdelse af skolepligten begrunde ophævelse, jf. princippet i erhvervsuddannelsesloven § 62.

Flertallet lagde på baggrund af mailene af 23. og 25. oktober 2024 til grund, at A forstyrrede undervisningen, ikke fulgte lærerens anvisninger om sikkerhedssko og kom for sent ved adskillige lejligheder. Hjemsendelsen den 25. oktober 2024 var derfor berettiget.

Da der ikke forelå en skriftlig afgørelse fra skolen om sanktionens karakter, lagde flertallet efter A's forklaring til grund, at hjemsendelsen var midlertidig og alene vedrørte den 25. oktober 2024, således at han fortsat kunne deltage mandag den 28. oktober. Der var dermed ikke grundlag for ophævelsens angivelse om, at han var bortvist fra skolen. En midlertidig hjemsendelse efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 77, stk. 4, måtte sidestilles med en advarsel.

Hvad angik de påståede forudgående advarsler, bemærkede flertallet, at virksomheden i selve ophævelseserklæringen ikke havde henvist til disse, og at V1 alene ved sin egen forklaring for nævnet ikke havde løftet bevisbyrden for, at to advarsler rent faktisk var givet og indgik i grundlaget for ophævelsen.

Flertallet konkluderede herefter, at virksomheden ikke havde bevist, at A væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen, at ophævelsen var uberettiget, og at der ikke forelå forhold, der gav grundlag for at nedsætte godtgørelsen. Godtgørelsen fastsattes til det sædvanlige niveau på 40.000 kr.

Mindretallets begrundelse (2 voterende):

Mindretal var enigt med flertallet i, at selve skoleforløbet i sig selv ikke kunne begrunde ophævelse. Mindretallet lagde imidlertid efter V1's troværdige og detaljerede forklaring til grund, at han kort før ophævelsen faktisk havde givet A to mundtlige advarsler, og at ophævelsen på den baggrund var berettiget. Mindretallet stemte for frifindelse.

Afgørelse:

I overensstemmelse med stemmeflertallet bestemtes det, at B v/V1 inden 14 dage skal betale 40.000 kr. til A med procesrente fra den 22. maj 2025. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Forligsmøder og ensidig ophævelse

Efter B's manglende respons blev der afholdt forligsmøder den 19. januar 2022 og den 21. februar 2022, hvor B ikke mødte op. Den 17. marts 2022 underskrev virksomheden blanketten vedrørende ophævelse af uddannelsesaftalen, hvor det blev angivet, at aftalen var ensidigt ophævet af eleven.

Virksomhedens argumentation

A har anført, at B væsentligt har misligholdt uddannelsesaftalen ved sin ulovlige udeblivelse fra den 26. november 2021 og fremefter. Det blev lagt til grund, at udeblivelsen skyldtes, at B havde fået et andet arbejde, hvilket han ikke havde orienteret virksomheden om. Virksomheden mente sig berettiget til godtgørelse efter Erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1 og 2, da B's handlinger udgjorde en væsentlig misligholdelse. A argumenterede for, at der forelå skærpende omstændigheder, herunder uvarslet udeblivelse for at tage andet arbejde og manglende forsøg på at aftale en ophævelse, hvilket burde medføre en godtgørelse svarende til en månedsløn.