Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Relaterede love
En ung kvinde, der var i murerlære, fik medhold i sit krav om godtgørelse på 40.000 kr., efter at hendes arbejdsgiver mistede godkendelsen som oplæringsvirksomhed og dermed ikke længere lovligt kunne uddanne hende. Sagen belyser, hvad der sker, når en væsentlig forudsætning for en uddannelsesaftale brister, og hvilken ret lærlingen har til kompensation.
A, født den 7. juni 2005, indgik den 21. august 2023 en uddannelsesaftale med virksomheden B med henblik på at uddannes som murer. Den oprindelige aftale løb frem til den 24. juni 2024, men blev ved et tillæg af 17. maj 2024 forlænget til den 25. september 2026. Virksomheden var ikke via organisationsmedlemskab – eller på anden vis – bundet af den relevante kollektive overenskomst, nemlig Overenskomst for murer- og murerarbejdsmandsarbejde.
Fra begyndelsen af 2025 opstod der alvorlige problemer med uddannelsesforholdene. Virksomheden havde ikke længere faglærte murersvende ansat, og der var generelt ikke tilstrækkeligt murerarbejde til A. Hun var i perioder hjemsendt med løn. A henvendte sig til sin fagforening, 3F Byggegruppen, og den 31. marts 2025 afholdtes et forligsmøde, hvor det bl.a. fremgik af referatet:
"Man vil forsøge at finde en ny lærekontrakt til A i løbet af H2 (5 uger). Virksomheden og A er indforstået med at ophæve den eks. kontrakt, hvis dette lykkes. Ellers skal A fortsætte i virksomheden, som forpligter sig iht. målpindene og relevant arbejde."
Efter mødet afholdt A skoleophold fra 31. marts til 7. maj 2025. Hun var desuden i en kortere periode udlånt til en samarbejdspartner, N1, og søgte aktivt om ny læreplads – mindst 10 steder – men uden held.
Den 7. juli 2025 traf Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget en afgørelse om at inddrage virksomhedens godkendelse som oplæringsvirksomhed med virkning fra den 1. august 2025. Begrundelsen var, at der ikke var faguddannet arbejdskraft i virksomheden, og at den samarbejdspartner (X v/N1), som virksomheden anvendte til at beskæftige lærlingen, heller ikke var godkendt til at have murerlærlinge. Afgørelsen indebar, at igangværende uddannelsesaftaler ophæves.
Direktøren V1 forklarede efterfølgende, at han modtog brevet, men ikke "bed mærke i det" og fortsatte som hidtil, da A var på skole i august.
Den 22. august 2025 afholdtes endnu et forligsmøde. Af referatet fremgik:
"Da virksomheden har mistet godkendelsen som lærested, kan de ikke længere opfylde oplæringskravene for A uddannelse. Derfor ønsker 3F og A en kompensation for tabet til, der findes en ny virksomhed."
Parterne nåede ikke til enighed om kompensationsspørgsmålet. Det blev dog aftalt, at man i mellemtiden ville forsøge at finde en ny virksomhed til A, og at kompensationskravet ville bortfalde, hvis dette lykkedes. Det Faglige Fællesudvalg erklærede den 1. september 2025, at forlig ikke var muligt, og sagen kunne herefter indbringes for Tvistighedsnævnet.
Den 10. oktober 2025 – efter afslutningen af sit skoleophold – ophævede A ensidigt uddannelsesaftalen med begrundelsen: "Firmaet har mistet retten til at have lærlinge." Herefter kom hun i skoleoplæring i en uge og blev dernæst sendt i praktik, hvilket resulterede i en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed. Forløbet forsinkede ikke hendes uddannelse.
A's synspunkt: Godkendelse fra Det faglige udvalg er en lovpligtig forudsætning for at have lærlinge. Da virksomheden mistede godkendelsen, bristede en væsentlig forudsætning for aftalen, og hun var berettiget til at hæve i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2. Godtgørelse på 40.000 kr. følger af § 65, stk. 1, og bortfaldsaftalen fra 22. august kan ikke fortolkes som en fuldstændig fraskrivelse af retten til godtgørelse, da hun ikke selv fik stillet en ny plads til rådighed.
B's synspunkt: A fik en exceptionelt god uddannelse under projektet Z og modtog ca. 80.000 kr. i skattefri godtgørelse. Virksomheden betalte løn under hele forløbet og dækkede skoleopholdet. Aftalen fra 22. august 2025 indebærer, at kompensationskravet bortfaldt, da A endte med at finde en ny læreplads. Der er desuden ikke lidt et nævneværdigt tab.
Nævnet var delt i sin vurdering af godtgørelsens størrelse:
| Stemmer | Standpunkt | Begrundelse |
|---|---|---|
| 3 (flertal) | 40.000 kr. | Virksomheden havde fra begyndelsen af 2025 hverken faglærte svende eller tilstrækkeligt arbejde. A måtte leve med langvarig usikkerhed og ophæve aftalen uden en ny på plads, hvilket medførte et løntab under skoleoplæringen. |
| 2 (mindretal) | 20.000 kr. | A modtog løn under hele perioden, virksomheden dækkede skoleopholdet, uddannelsen blev ikke forsinket, og lønstabet var begrænset til et par uger. |
Tvistighedsnævnet fastslog, at A var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2, idet Det faglige udvalgs tilbagekaldelse af virksomhedens godkendelse som oplæringssted med virkning fra 1. august 2025 indebar, at en væsentlig forudsætning for aftalen var bristet. Virksomheden kunne fra dette tidspunkt ikke længere opfylde sine uddannelsesforpligtelser.
Partsaftalen af 22. august 2025 om bortfald af kompensationskravet blev fortolket indskrænkende: den forudsatte, at ophævelsen skete samtidig med indgåelsen af en ny uddannelsesaftale, så A ikke stod uden aftale. Da dette ikke lykkedes inden udløbet af skoleopholdet den 10. oktober 2025, var A nødt til at hæve for at komme i skoleoplæring – og der var intet grundlag for at antage, at hun derved havde fraskrevet sig godtgørelsen.
Efter stemmeflertallet (3 mod 2) blev godtgørelsen fastsat til 40.000 kr. i overensstemmelse med den sats, som DA og FH har aftalt for mistet uddannelsesgode. B skal betale beløbet inden 14 dage med procesrente fra den 28. november 2025. Ingen af parterne tilkendes sagsomkostninger.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.



Sagen omhandler en tvist mellem virksomheden A og lærlingen B vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesaftale. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skulle betale en godtgørelse på 12.001,82 kr. for uberettiget ophævelse af aftalen. B nedlagde påstand om frifindelse og en selvstændig påstand om, at A skulle betale ham en godtgørelse på 53.000 kr. for mistet uddannelsesgode.
B og A indgik den 18. juni 2020 en kort uddannelsesaftale, hvorefter B som voksenelev skulle uddannes som tømrer fra den 1. juli 2020 til den 2. juli 2021. Aftalen blev forlænget til den 29. september 2023. Den 28. februar 2022 opsagde B ensidigt uddannelsesaftalen med virkning fra den 3. marts 2022. Som begrundelse for ophævelsen anførte B mistrivsel, stagneret læringskurve, manglende overholdelse af læringsmål og løfter samt distance i uddannelsen. B indgik efterfølgende en restlæreaftale med en anden virksomhed.
Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Efter ophævelsen anmodede B om en erklæring om delvist gennemført oplæring, hvilket N1 (direktør for A) afviste med henvisning til, at B ikke havde lært nok. Der blev afholdt forligsmøder, hvor virksomheden krævede kompensation for uberettiget ophævelse, og B anførte udfordringer med arbejdsmiljø, ferie og manglende kendskab til tagarbejde. Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser erklærede forligsmulighederne udtømte, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
N1 forklarede, at B var stabil og engageret, og at han aldrig havde udtrykt utilfredshed. Virksomheden havde mange lærlinge og sikrede, at læringsmålene blev opnået gennem planlægningsmøder. N1 afviste, at B ikke havde lært nok, og mente, at B havde rigeligt tid til at nå læringsmålene, herunder tagarbejde. N1 mente, at den reelle årsag til ophævelsen var, at nogle svende, som B var glad for at arbejde med, havde skiftet job.
B forklarede, at han mistrivedes på grund af samarbejdsproblemer med en anden lærling og følte sig som en kastebold. Han havde talt med sin byggeleder, N4, om problemerne, men det førte ikke til ændringer. Det udløsende for ophævelsen var, at han ikke fik ferie i uge 7, som han mente var aftalt. Han var også bekymret for, at han ikke havde lært nok, især inden for tagarbejde, sammenlignet med sine klassekammerater. B henviste til en opgave om psykisk arbejdsmiljø, han havde skrevet, og sine gode karakterer som bevis på, at problemerne lå hos virksomheden.
Sagen blev behandlet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, der omhandler betingelserne for ophævelse af en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger. Ophævelse skal ske inden for 1 måned efter kendskab til den omstændighed, der begrunder ophævelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 3.

Sagen omhandler et krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode, indbragt af boet efter A mod B under konkurs. A var i...
Læs mere
En voksenlærling, A, indgik en uddannelsesaftale som tarmrenser med virksomheden B, med arbejdssted i O. Uddannelsesperi...
Læs mereNy bekendtgørelse vil styrke erhvervsuddannelserne med færre regler og mere fokus på praktisk erfaring