Sag om rettigheder til varemærkerne Bella og Bella Sara - Virksomhedspant

Sø- og Handelsretten fandt, at de tidligere ledelsesmedlemmer havde pådraget sig personligt erstatningsansvar for en del af det tab, Peter Condrup Andersen havde lidt.

Retten lagde vægt på, at Gitte Odder Brændgaard og Poul Skaarup Villadsen som ledelse i Concept Card ApS i en kritisk periode havde tilsidesat deres pligter i henhold til Selskabsloven § 361, stk. 1, idet de havde fortsat driften og indgået nye forpligtelser, efter at de burde have erkendt, at selskabet var insolvent. Denne adfærd blev anset for uforsvarlig.

Nordea Bank Danmark A/S og The Bella Sara Company LLC blev derimod frifundet. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere medansvar hos banken for selskabets fortsatte drift eller ansvaret over for den eksterne forretningspartner. Erstatningsansvaret blev alene placeret hos de personer, der aktivt og forsømmeligt havde ledet selskabet.

• Banken undlod at diversificere porteføljen tilstrækkeligt.
• Rådgiveren undlod at advare om den nært forestående konkursrisiko (som banken burde have kendt til).
• Banken havde handlet groft uagtsomt, hvilket medførte et erstatningsansvar efter Erstatningsansvarsloven § 1.

Sagsøgeren påpegede, at "tabet på 4,5 mio. kr. er en direkte konsekvens af Amagerbankens pligtforsømmelse og utilstrækkelige risikostyring på et tidspunkt, hvor banken prioriterede egne interesser over kundens".

Sagsøgtes Argumentation

Amagerbanken, repræsenteret af kurator, påstod frifindelse. Banken hævdede, at sagsøgeren var en erfaren investor, som havde accepteret den høje risiko i investeringsaftalerne. Det blev fremført, at tabet skyldtes generelle markedsmæssige forhold, og at bankens rådgivning lå inden for rammerne af, hvad der var forsvarligt på det pågældende tidspunkt.

Banken lagde vægt på følgende punkter:

• Sagsøger havde underskrevet dokumenter, der bekræftede, at han var blevet informeret om risikoen.
• Der var ikke ført bevis for årsagssammenhæng mellem den påståede mangelfulde rådgivning og det faktiske tab, da tabet primært skyldtes den finansielle krise.
• Kurator gjorde gældende, at erstatningskravet var forældet, da sagsøger burde have kendt til tabet tidligere.

Forløbet

Retten indkaldte bankens tidligere rådgiver til vidneforklaring. Det blev af vidneforklaringen og sagens dokumenter klarlagt, at sagsøgeren ikke havde en formel professionel investeringserfaring, selvom han havde indvilliget i en 'høj risiko'-profil. Retten foretog en vurdering af rådgiverens uafhængighed og pligtmæssige agtpågivenhed i henhold til gældende standarder for bankrådgivning i den periode.