Sø- og Handelsretten: Ansvarsfordeling ved skade på containergods under international transport - Vedtagelse af B/L vilkår og tidspunkt for skadens opståen

Retten skulle afgøre, om bevisbyrden for enten fragtførerens ansvar efter CMR-loven § 17 eller for sagsøgers krav om grov uagtsomhed efter CMR-loven § 29 var løftet.

Sø- og Handelsretten fandt, at If Skadeforsikring havde godtgjort, at skaden på godset var opstået i det tidsrum, hvor Blue Water Shipping A/S bar ansvaret som fragtfører i henhold til CMR-loven § 17, stk. 1. Retten fandt dog ikke, at sagsøger havde løftet bevisbyrden for, at fragtføreren eller dennes folk havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed, der var tilstrækkelig til at bortfalde ansvarsbegrænsningen i medfør af CMR-loven § 29.

Retten fastslog derfor, at Blue Water Shipping var erstatningsansvarlig, men at ansvaret skulle begrænses i overensstemmelse med vægtgrænsen fastsat i CMR-loven, typisk pr. kg gods. Blue Water Shipping A/S blev pålagt at betale det maksimale beløb inden for denne begrænsning samt sagsomkostninger, men blev frifundet for det resterende del af det krævede fulde erstatningsbeløb.

"Retten fandt, at selvom fragtføreren bar ansvaret for skaden, var der ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at den påståede utilstrækkelige surring udgjorde en fejl, der med viden om skadens sandsynlige indtræden blev begået kynisk eller groft uagtsomt, jf. betingelserne i CMR-loven § 29."

Parternes Hovedargumenter

CNA Insurance (Sagsøger 1) gjorde gældende, at BHS Logistics som fragtfører bar et objektivt ansvar for varens bortkomst i henhold til CMR-loven og ikke havde godtgjort, at skaden skyldtes en undtagelsesårsag.

BHS Logistics A/S (Sagsøgt 1/Sagsøger 2) anerkendte at have fungeret som fragtfører, men påstod primært frifindelse. Subsidiært gjorde BHS Logistics gældende, at ansvaret skulle begrænses i henhold til CMR-lovens bestemmelser, idet der ikke forelå omstændigheder, der kunne statuere kvalificeret ansvar (forsæt eller grov uagtsomhed).

I den anden sag (BS-23050/2018-SHR) rejste BHS Logistics regreskrav mod deres underleverandør, ARLINGTON ApS.

• BHS Logistics hævdede, at ARLINGTON ApS havde håndteret godset under transit, og at skaden eller bortkomsten skete under ARLINGTONs varetægt. BHS Logistics krævede derfor, at ARLINGTON skulle holde dem skadesløse for ethvert krav fra CNA Insurance.
• ARLINGTON ApS påstod frifindelse og bestred, at de havde begået fejl eller forsømmelser, der førte til varens bortkomst. De argumenterede for, at de alene havde fungeret som en mellemmand og ikke som den primære fragtfører i forhold til den pågældende strækning.

Retten skulle afgøre, hvornår i transportforløbet skaden opstod, og om BHS Logistics' ansvar var begrænset i henhold til CMR-loven § 23, stk. 3 eller om der forelå omstændigheder, der ophævede ansvarsbegrænsningen.

Retten lagde vægt på fragtbrevene og de oplysninger, der var til rådighed om godsets overlevering mellem de involverede transportled.