Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten frifandt P. S. Import ApS for den italienske tomatproducent Attianese S.p.A.s krav om betaling af 310.829,55 euro, svarende til differencen mellem oprindeligt aftalte priser og forhøjede priser faktureret for tomatleverancer i 2022. Retten fandt, at Attianese ikke havde godtgjort at have opsagt de eksisterende kontrakter i medfør af den italienske lovbogs artikel 1467 (hardship), og at P. S. Import hverken skriftligt eller ved passivitet havde accepteret de ensidigt forhøjede priser. Attianese blev pålagt at betale 120.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagsøgeren, Attianese S.p.A., er en italiensk producent og eksportør af tomatprodukter. Sagsøgte, P. S. Import ApS, er en dansk importør. Mellem parterne fungerede Incomex Group S.r.l. som agent/mægler, uden at være part i sagen. Attianese var repræsenteret ved advokat Kristian Goth Paaschburg, og P. S. Import ved advokat Anders Lylover Jensen.
Den 16. juli 2021 indgik parterne kontrakterne nr. 492/2021 og 493/2021 om salg af tomatprodukter til faste priser for sæsonen 2021/22. Kontrakterne blev underskrevet af begge parter gennem agenten Incomex.
I maj 2022 mødtes parterne i Italien. Ifølge P. S. Imports direktør, Peder Svansø, bekræftede Attianese, at de ville levere hele 2021-aftalen til de aftalte priser. Attianese gjorde imidlertid opmærksom på stigende omkostninger til råvarer, emballage, el og gas på grund af Ruslands invasion af Ukraine og COVID-19.
Den 11. august 2022 meddelte Incomex via e-mail, at Attianese ville kræve forhøjede priser for de resterende leverancer. Attianese fremsendte herefter reviderede kontrakter (nr. 548/2022 og 549/2022), som P. S. Import aldrig underskrev.
Fra den 29. august til den 26. oktober 2022 fakturerede Attianese de efterfølgende leverancer til de forhøjede priser. Differencen i forhold til de oprindelige kontraktpriser udgjorde samlet 310.829,55 euro, hvilken opgørelse var ubestridt, men bestridt af P. S. Import. P. S. Import betalte alene de oprindeligt aftalte priser og gjorde indsigelse over for Incomex.
Sagen blev anlagt den 15. august 2023. Ved kendelse af 12. marts 2024 bestemte retten, at Attianeses betalingskrav skal afgøres efter italiensk ret. Hovedforhandling fandt sted, og der blev afgivet forklaring af Peder Svansø (direktør i P. S. Import), Marco del Vecchio (logistikansvarlig hos Attianese) og Daniele Attianese (meddirektør i Attianese). Michel Tortora fra Incomex afgav ikke forklaring.
Attianese S.p.A. nedlagde påstand om, at P. S. Import ApS skulle betale 310.829,55 euro med tillæg af rente 12 % p.a. fra de enkelte fakturaers forfaldsdag til 31. december 2022, og 14,5 % p.a. fra 1. januar 2023 til betaling sker. Kravet var støttet på, at kontrakterne fra 2021 var opsagt i medfør af den italienske lovbogs artikel 1467, at P. S. Import havde accepteret de nye priser, og at manglende indsigelse mod fakturaerne udgjorde anerkendelse.
P. S. Import ApS påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. De anførte, at Attianese ikke havde opsagt aftalen, at betingelserne for opsigelse efter italiensk ret ikke var opfyldt, at Incomex manglede fuldmagt til at acceptere priser på deres vegne, og at passivitet ikke kunne sidestilles med accept.
Retten anvendte italiensk ret, navnlig den italienske lovbogs artikel 1467 (hardship) samt CISG artikel 8, stk. 3.
Den italienske lovbogs artikel 1467 (i rettens officielle oversættelse):
"Art. 1467 Contract with corresponding obligations
In contracts with continuous or periodical execution or adjourned execution and in case that the obligation of one of the parties has become excessively onerous due to extraordinary and unpredictable events, the party who is obliged to such performance can demand the dissolution of the contract with the effects laid down in art. 1458. The dissolution cannot be demanded if the supervening onerosity is part of the normal risk of the contract. The party against which the dissolution is demanded can prevent this by offering to modify equitably the conditions of the contract."
CISG artikel 8, stk. 3:
"Ved bestemmelse af en persons hensigt eller af hvilken opfattelse en fornuftig person ville have haft, skal alle sagens relevante omstændigheder, herunder parternes forhandlinger den praksis som parterne har skabt mellem sig, sædvaner og parternes efterfølgende adfærd tages i betragtning."
Attianese henviste endvidere til EU-direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis, men retten fandt ikke grundlag for hardship efter direktivet.
Retten behandlede to centrale stridspunkter: (1) om 2021-aftalen gyldigt var opsagt i henhold til den italienske lovbogs artikel 1467, og (2) om P. S. Import ved sin adfærd havde accepteret de forhøjede priser.
Retten fandt, at Attianese ikke havde godtgjort, at betingelserne for opsigelse efter artikel 1467 var opfyldt.
"På det foreliggende grundlag finder retten, at Attianese ikke har godtgjort, at betingelserne for opsigelse af 2021-aftalen efter den italienske lovbogs artikel 1467 er opfyldt."
Dernæst vurderede retten, om P. S. Import ved sin handlemåde måtte anses for at have accepteret de forhøjede priser, jf. CISG artikel 8, stk. 3.
"Samlet set er det derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at P.S. Import ved denne korrespondance accepterede de nye forhøjede priser."
"Retten finder, at P.S. Import, uanset om indsigelserne mod fakturaerne fra den 29. august 2022 til 26. oktober 2022 først fremkom til Attianese samtidig med den delvise betaling af alle fakturaerne, efter at levering fandt sted, ikke herved accepterede de nye priser."
P. S. Import ApS blev frifundet for Attianese S.p.A.s påstand om betaling af 310.829,55 euro.
Attianese S.p.A. blev pålagt at betale 120.000 kr. i sagsomkostninger til P. S. Import ApS inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8 a.
