Konkurskarantæne pålagt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse og underslæb

Sagen blev anlagt af konkursboet efter S ApS mod den sagsøgte, X, med påstand om, at en række betalinger, som S ApS havde foretaget til X i månederne op til konkursen, skulle omstødes i henhold til Konkursloven. Konkursboet krævede, at X skulle betale i alt 350.000 kr. tilbage til boet.

Konkursboets Anbringender

Konkursboet gjorde gældende, at de omtvistede betalinger, der primært vedrørte dækning af gæld for leverede ydelser, var utilbørlige og ikke-ordinære, da de fandt sted på et tidspunkt, hvor S ApS var insolvent, eller hvor X burde have haft viden om den forestående insolvens. Konkursboet støttede sit krav på:

• Fristen for omstødelse: Betalingerne lå inden for de tidsfrister, der er fastsat i Konkursloven § 67, som omhandler betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen.
• Nærstående transaktioner: Konkursboet hævdede, at X, som tidligere var tæt forbundet med S ApS's ledelse, var at betragte som en nærstående part, hvilket udløste den skærpede omstødelsesregel i Konkursloven § 74, der kræver omstødelse, medmindre X kan godtgøre, at transaktionen ikke var utilbørlig.

"Konkursboet har anført, at de foretagne betalinger markant afveg fra sædvanlig praksis og medførte en ulige dækning af gæld, hvilket er et klart tegn på utilbørlighed, særligt i lyset af selskabets økonomiske situation."

Sagsøgtes Anbringender

X påstod frifindelse og hævdede, at betalingerne var ordinære i den forretningsmæssige henseende og nødvendige for at opretholde leverandørforholdet. X afviste, at der forelå viden om S ApS's insolvens på betalingstidspunktet, og bestred også, at forholdet skulle betragtes som nærstående efter Konkurslovens forstand.

• X argumenterede for, at betalingerne dækkede faktiske leverancer og ydelser.
• X hævdede, at de foretogne transaktioner ikke havde forringet Selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser i væsentlig grad, idet selskabet fortsat forsøgte at drive virksomhed.

Bevisførelse

Sagen krævede bevisførelse primært baseret på regnskabsmateriale og vidneudsagn fra den tidligere ledelse i S ApS vedrørende kendskab til insolvens og tidspunktet for X's modtagelse af betalingerne i forhold til fristdagen.

Retten fandt, at konkursboet havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede betalinger, i alt , var foretaget på et tidspunkt, hvor S ApS var insolvent, og at X vidste eller burde have vidst dette.