Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 226
Dato
30. april 2021
Vedtaget
4. juni 2021
Ikraft
9. juni 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Dette lovforslag har til formål at skabe den lovgivningsmæssige ramme for, at Danmark kan overføre asylansøgere til et tredjeland. Her skal selve asylsagsbehandlingen og en eventuel efterfølgende beskyttelse finde sted. Formålet er at etablere et nyt system for modtagelse af asylansøgere, hvor ansvaret for processen ligger uden for Danmark.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 29 i udlændingeloven, som fastslår, at en udlænding, der søger asyl i Danmark, som udgangspunkt skal overføres til et tredjeland. Dette gælder for asylansøgere, som endnu ikke er formelt registreret som asylansøgere i Danmark.
En central forudsætning i lovforslaget er, at en overførsel . Dette omfatter især:
Udlændingemyndighederne skal i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om en overførsel er i overensstemmelse med disse forpligtelser. Tredjelandet skal have tiltrådt og respektere Flygtningekonventionen og have en forsvarlig asylprocedure.
Udlændinge- og integrationsministeren får desuden bemyndigelse til at fastsætte regler, der undtager visse grupper af asylansøgere fra ordningen, f.eks. personer med lovligt ophold i EU.
Processen for afgørelser om overførsel er fastlagt med indbyggede retsgarantier:
| Myndighed | Rolle | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Udlændingestyrelsen | Træffer afgørelse i første instans om, hvorvidt en asylansøger skal overføres. | Afgørelsen træffes i den indledende asylfase, typisk efter den første samtale. |
| Flygtningenævnet | Behandler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser. | Nævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. |
For at sikre, at en overførsel kan gennemføres, indføres der nye regler om frihedsberøvelse i § 36 i udlændingeloven.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at lovens anvendelse forudsætter, at Danmark først indgår en eller flere aftaler med tredjelande. Loven vil kun gælde for asylansøgninger indgivet efter dens ikrafttrædelse.

Flygtningenævnet kræver nu individuelle garantier for ordentlige modtageforhold før overførsel af asylansøgere til Belgien.


Asylansøgere overføres ikke længere til Belgien efter Dublin-forordningen, da belgiske myndigheder ikke kan garantere indkvartering til enlige mænd.
Flygtningenævnet har i september 2023 afgjort, at garantier fra de kroatiske myndigheder sikrer asylansøgere en korrekt behandling under Dublinforordningen.
Dette lovforslag er et samlelovforslag, der indeholder en række forskellige ændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven, lov om dansk indfødsret og andre love. Formålene spænder fra implementering af EU-regler og internationale konventioner til justeringer af nationale regler om hjemrejse og ophævelse af forældede love.
Lovforslaget implementerer Rådets afgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Med virkning fra 1. januar 2023 (land- og søgrænser) og 26. marts 2023 (luftgrænser) er Kroatien et fuldgyldigt Schengenland.
Som følge af en dom fra EU-Domstolen (sag C-718/19) justeres reglerne for varigheden af administrativ frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for at skelne mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.
| Persongruppe | Nuværende max. frihedsberøvelse | Foreslået max. frihedsberøvelse | Nuværende max. forlængelse | Foreslået max. forlængelse |
|---|---|---|---|---|
| EU-borgere og deres familie | 6 måneder | 3 måneder | 12 måneder | 6 måneder |
| Andre udlændinge | 6 måneder | 6 måneder (uændret) | 12 måneder | 12 måneder (uændret) |
Der foretages også tekniske justeringer i udlændingelovens § 37 for at præcisere, at tidsbegrænsningen på 6 uger for frihedsberøvelse i Dublin-sager også gælder for frihedsberøvelser efter hjemrejseloven.
Lovforslaget implementerer artikel 7 i Europarådets statsborgerretskonvention ved at tilføje et nyt stykke 4 til § 1 i lov om dansk indfødsret.
Lov nr. 264 af 25. marts 2019, som skulle sikre rettigheder for britiske statsborgere i Danmark i tilfælde af et 'no-deal' Brexit, ophæves. Loven blev aldrig sat i kraft, da EU og Storbritannien indgik en udtrædelsesaftale, der sikrede disse rettigheder.
Lovforslaget opfylder en forpligtelse til at revidere loven fra 2021, der skabte grundlaget for at kunne overføre asylansøgere til tredjelande. Da der endnu ikke er indgået en aftale med et tredjeland, er loven ikke trådt i kraft, og en egentlig revision af dens virkning er ikke mulig. Regeringen vurderer, at der fortsat er behov for lovgrundlaget. Derfor bibeholdes loven, og forpligtelsen til at revidere den (revisionsklausulen) ophæves.
Loven foreslås at træde i kraft den 15. maj 2023. Som nævnt har ændringen i lov om dansk indfødsret virkning for forhold konstateret efter 24. juli 2002. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Dette lovforslag har to hovedformål. For det første gennemfører det en politisk aftale om initiativer, der skal beskytte...
Læs mere
Shamso Abdullahi, en somalisk statsborger, søgte asyl i Østrig, efter at være indrejst ulovligt via Grækenland, Makedoni...
Læs mereLov om indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere med afgørelse om tilbagesendelse og bemyndigelse til ministeren

Fortolkning af Dublin III-frister: Begrebet 'forsvinder' og vurdering af levevilkår efter tildeling af international beskyttelse (Artikel 4 Chartret)