Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.)

Lovforslaget ophæver retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 2, hvilket fjerner Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens undersøgelser og aktiviteter (end praksisundersøgelser) på et møde. Det vil fremover være op til den enkelte kommune at beslutte, om sådanne resultater skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

Tilbagerulning af krav til danmarkskortet

De skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af det såkaldte danmarkskort på socialområdet, som blev indført i 2022, rulles tilbage. Dette sker ved at ophæve retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 2 og 3. Konkret betyder det, at:

• Kommunalbestyrelsen ikke længere er forpligtet til at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet.
• Ankestyrelsen ikke længere kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en sådan handlingsplan. Disse ændringer er begrundet i ønsket om at fjerne unødig regulering og give kommunalbestyrelserne større frihed til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område.

Konsekvensændring og ophævelse af tidligere ikrafttrædelsesbestemmelse

En konsekvensændring foretages i retssikkerhedslovens § 89 a, stk. 2, 2. pkt., for at justere en henvisning som følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 9 c. Desuden ophæves § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022, da de bestemmelser, den refererede til, nu foreslås ophævet med dette lovforslag.

Ikrafttrædelse og geografisk anvendelsesområde

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

• Krav om stillingtagen til handlingsplan: Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med drøftelsen af danmarkskortet eksplicit tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
• Underretning til Ankestyrelsen: Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal den orientere Ankestyrelsen om dette. Orienteringen skal ske inden for rimelig tid.
• Ankestyrelsens beføjelse til at pålægge en handlingsplan: Hvis en kommune har valgt ikke at lave en handlingsplan, kan Ankestyrelsen pålægge kommunen at gøre det. Dette kan ske, hvis kommunens omgørelsesprocenter og Ankestyrelsens øvrige kendskab til kommunens sagsbehandling tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelsen af planen. Ankestyrelsen skal ikke godkende planen, men kan følge op via sit almindelige tilsyn med kommunerne.

Formålet er at sikre en systematisk og politisk drøftelse af sagsbehandlingskvaliteten og give Ankestyrelsen et redskab til at gribe ind over for kommuner med vedvarende udfordringer.

Udvidet pligt til drøftelse af Ankestyrelsens undersøgelser

Lovforslaget udvider kommunalbestyrelsens forpligtelse til at drøfte resultater fra Ankestyrelsen.

• Nuværende regel: Kommunalbestyrelser er i dag forpligtet til at behandle resultaterne af Ankestyrelsens formelle praksisundersøgelser, der vedrører kommunen.
• Ny regel: Med lovforslaget får Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at kommunalbestyrelsen også skal behandle resultater fra andre af styrelsens undersøgelser og aktiviteter på et møde. Dette kan f.eks. omfatte velfærdsundersøgelser. Ankestyrelsen vurderer, hvornår en undersøgelses betydning for retssikkerheden gør en politisk behandling nødvendig.

Ikrafttrædelse og tidsbegrænsning (Solnedgangsklausul)

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
• Ophør: De centrale nye bestemmelser (§ 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3) er midlertidige og ophæves automatisk den 1. januar 2026. Dette skyldes, at finansieringen bag initiativerne er tidsbegrænset til og med 2025. Det er hensigten at evaluere ordningen inden dens udløb for at vurdere en eventuel videreførelse.